Bekendtgørelse om ungdomsskolen, herunder ungdomskostskoler

Der kan i ungdomsskolen oprettes almene kurser i emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, og som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål.

I hvert fag skal undervisningen omfatte mindst 24 timer, idet der dog altid skal være et rimeligt forhold mellem undervisningens indhold, mål og omfang.

Der kan i ungdomsskolen oprettes prøveforberedende undervisning, som afsluttes med folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens udvidede afgangsprøve i de samme fag som i folkeskolen.

Retningslinjer for undervisningens omfang og inhold samt deltagernes forudsætninger for deltagelse i denne fastsættes i cirkulære.

Der kan tillige oprettes undervisning, der forbereder til prøver i enkelte fag i niveau med andre fastlagte eksaminer eller prøver. Ikrafttrædelsestidspunkter og retningslinjer herfor fastsættes af undervisningsministeren.

Der kan i ungdomsskolen oprettes undervisning, som giver en grundlæggende uddannelse, der kan indgå som et led i uddannelsen af voksne ikke-faglærte arbejdere og andre tilsvarende uddannelser på arbejdsmarkedet.

Retningslinjer for omfang og indhold af de enkelte uddannelser samt for kommunernes pligt til at tilbyde og oprette erhvervsmæssige grunduddannelser vil blive fastsat efter forhandling med kontaktudvalget mellem direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v. og uddannelsesrådet for ikke-faglærte arbejdere.

Der kan i ungdomsskolen oprettes specialundervisning for handicappede, herunder: læse-retarderede, bevægelseshæmmede, døve og svagthørende, blinde og svagtseende, talehæmmede samt personer med generelle indlæringsvanskeligheder eller med psykiske lidelser.

Undervisningen kan tilrettelægges som:

Der kan i ungdomsskolen oprettes undervisning i færdselsreglerne og kørsel med knallert.

Undervisningen, der sigter mod erhvervelse af knallertbevis, omfatter 24 timer. Nærmere regler om undervisningen fastsættes i cirkulære.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i tilknytning til ungdomsskolens undervisning for skolens elever skal arrangeres ungdomsskoleklubber, lejrskoleophold og andre fritidsarrangementer.

En ungdomsskoleklub skal være åben mindst 1 gang og mindst 3 timer om ugen.

Som fritidsarrangement kan arrangeres f.eks. opførelse af skuespil, sportskonkurrencer og teaterbesøg.

Ungdomsskolen kan indrettes på alle ugens dage med undervisning om dagen eller om aftenen eller med kombineret dag- og aftenundervisning.

Såfremt undervisningen eller en del af den gives i sammenhængende tidsrum, kan den indrettes under kostskolelignende former, dog med højst 8 timer daglig undervisning.

På grundlag af ungsomsskoleplanen udarbejdes der hvert år forslag til ungdomsskolevirksomhed inden for det pågældende område. Til alle unge mellem 14 og 18 år i kommunen fremsendes tilbud i overensstemmelse hermed.

En fortegnelse over den etablerede ungdomsskolevirksomhed indsendes til amtsrådet. Ungdomsskoleinspektøren

Ungdomsskoleinspektøren må have de nødvendige pædagogiske og administrative forudsætninger.

Ungdomsskoleinspektøren skal have gennemgået eller være villig til at gennemgå et særligt kursus vedrørende ledelsen af ungdomsskolen, godkendt af direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v. Ungdomsskoleundervisningen

Undervisningen i det enkelte fag skal være tilrettelagt efter en plan, som sikrer, at der gives sammenhængende undervisning. Undervisningsplanen skal indeholde en redegørelse for undervisningens udgangspunkt, mål og indhold og for de arbejdsmetoder, der agtes anvendt, samt for eventuelle ekskursioner, der indgår i undervisningen.

Det må af planen og det anvendte undervisningsmateriale fremgå, at emnerne vil blive belyst på en saglig og alsidig måde.

Lærerne i ungdomsskolen skal gennem uddannelse eller tidligere virksomhed have erhvervet faglige kvalifikationer for undervisning i det pågældende fag og må have de pædagogiske forudsætninger for at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisningen.

Ansættelse af en lærer kan i det enkelte tilfælde gøres betinge af, at vedkommende deltager i et alment pædagogisk grundkursus.

Specialundervisningens lærere må have gennemgået den på Danmarks Lærerhøjskole etablerede undervisning i den pågældende form for specialundervisning og have bestået de i tilslutning hertil etablerede prøver eller have gennemgået en uddannelse svarende hertil.

Foreligger der ikke særlige læreruddannelser for en form for specialundervisning, eller opfylder læreren ikke de i stk. 3 nævnte krav, må spørgsmålet om lærerens ansættelse i hvert tilfælde forelægges undervisningsministeriet, direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.

Der vil normalt kun kunne ansættes een lærer pr. hold. Hvis undervisningen gør det påkrævet, og kontinuiteten kan sikres vil timerne dog undtagelsesvis kunne læses af flere, skiftende lærere på eet hold.

Hvor pædagogiske hensyn gør det ønskeligt, kan samlæsning af flere hold finde sted.

Ungdomsskolens undervisning skal foregå i lokaler eller udendørsanlæg, der med hensyn til størrelse, beskaffenhed og udstyr er egnet til undervisning i det pågældende fag.

Undervisningen og ekskursioner i forbindelse med denne skal være vederlagsfri for eleverne.

De læremidler, der er nødvendige for at gennemføre undervisningen i henhold til undervisningsplanen, skal stilles vederlagsfrit til rådighed.

De genstande, eleverne fremstiller, skal, under forudsætning af at de fuldfører undervisningen, være deres ejendom.

Til elever, der har gennemgået undervisningen, udfærdiges på de af undervisningeministeriet godkendte blanketter et bevis for deltagelse samt for eventuelle prøver.

Ledere og lærere skal være lønnet efter de regler, der er fastsat i §§ 38-41 og § 43.

For elever, hvis samlede skolevej, beregnet fra bopæl til nærmeste ungdomsskole inden for det pågældende fag eller faggruppe og tilbage, er 22 km eller derover, dækker kommunen udgifterne ved befordring med billigste offentlige transportmiddel. Anvendes eget befordringsmiddel efter kommunens godkendelse, ydes en befordringsgodtgørelse på 30 øre pr. kørt kilometer. Beløbet reguleres med 4 pct. årligt. Til elever på 8. og 9. klassetrin ydes dog godtgørelse, hvis den samlede skolevej er 18 km eller derover.

Kommunen kan i stedet for at dække udgifterne til befordring med offentlige trafikmidler eller at yde en godtgørelse ved egen befordring afholde udgifterne til en af skolen etableret befordringsordning eller selv sørge for befordringen. Befordringen kan være fælles for elever i folkeskolen, elever i friskoler og private grundskoler og elever i ungdomsskolen.

For elever, der på grund af handicap har behov for befordring, skal kommunen sørge for befordring.

Såfremt der til undervisning i et fag ellr en fagkombination har meldt sig mindst følgende antal elever, skal den pågældende undervisning oprettes:

Melder der sig færre end de i § 22, stk. 1, nævnte antal elever, har de pågældende elevers hjemstedskommune pligt til at henvise eleverne til vedkommende fag eller fagkombination i en anden kommune og godtgøre skolekommunen de med elevernes deltagelse forbundne udgifter.

Såvel kommunale som private ungdomsskoler har, i det omfang pladsforholdene tillader det, pligt til at modtage elever, der henvises fra kommuner, der ikke har oprettet ungdomsskoleundervisning i vedkommende fag eller fagkombination.

Unge, hvis fagønsker ikke er tilgodeset i hjemstedskommunens ungdomsskoletilbud, kan søge optagelse i nærmeste ungdomsskole, der tilbyder det pågældende fag. Hjemstedskommunen afholder de med elevernes deltagelse forbundne udgifter. Skolen giver inden undervisningens begyndelse meddelelse om optagelsen til elevens hjemstedskommune. Ungdomsskolens fritidsvirksomhed

Der skal foreligge en plan indeholdende en redegørelse for fritidsvirksomhedens omfang og indhold.

Fritidsvirksomhedens medarbejdere skal have erfaring i arbejdet med børn og unge og have de pædagogiske forudsætninger for at gennemføre virksomheden. Ansættelse af en klubmedarbejder kan i det enkelte tilfælde gøres betinget af, at vedkommende deltager i kursus med henblik på klubvirksomhed.

Fritidsvirksomheden skal foregå i egnede lokaler, der er udstyret med henblik på fritidsaktiviteter. Lejrskole kan tilrettelægges med flere opholdssteder.

Adgangen til klubben skal være gratis. Der kan opkræves betaling for materialer, der forarbejdes i klubben.

Der kan afkræves deltagerne betaling til dækning af en del af udgifterne ved lejrskoleophold og fritidsarrangementer, jfr. dog § 31.

Medarbejderne skal være lønnet efter de regler, der er fastsat i § 50.

Befordring af elever i anledning af deres deltagelse i klubben eller fritidsarangementer skal være vederlagsfri for eleverne efter samme regler som i § 21.

Befordring af elever i anledning af deres deltagelse i lejrskoleophold inden for landets grænser skal være vederlagsfri for eleverne.

For benyttelse af de i henhold til § 34, stk. 1, nr. 4-6, anviste lokaler m.v. erlægges en efter amtsrådets skøn rimelig leje.

Kommunen afholder den i stk. 1 nævnte leje samt eventuelle udgifter til lys, varme m.v. i forbindelse med benyttelsen af de i § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, anviste lokaler m.v.

Såfremt der ikke har kunnet skaffes egnede lokaler i henhold til § 34 til kommunens ungdomsskolevirksomhed, påhviler det kommunalbestyrelsen på anden måde at drage omsorg for, at de fornødne lokaler tilvejebringes, om fornødent ved byggeri.

Kommunalbestyrelsen udarbejder instruks for benyttelse af de lokaler m.v., der tilhører kommunen.

For benyttelse af de i henhold til § 34, stk. 1, nr. 2, anviste amtskommunale lokaler m.v. gælder en af amtsrådet udarbejdet lokaleinstruks.

For benyttelse af de i henhold til § 34, stk. 1, nr. 3-6, anviste statslige eller private lokaler m.v. gælder en af undervisningsministeriet udarbejdet lokaleinstruks.

I de tilfælde, hvor en ungdomskostskole oprettes af flere kommuner eller amtskommuner, udarbejdes en overenskomst, der skal indeholde bestemmelser om følgende:

Skoleplanen og eventuelle overenskomster godkendes af undervisningsministeriet, direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v., der kan fratage skolen dens godkendelse, såfremt betingelserne i henhold til kapitel 8 ikke er opfyldt.

Formål og indhold

Formål og indhold

Ungdomsskolen har til formål at give unge mellem 14 og 18 år en undervisning, som fæstner og uddyber deres kundskaber, giver dem foståelse af og dygtiggør dem til erhvervs- og samfundslivet og bidrager til at give deres tilværelse forøget indhold.

Ungdomskolevirksomheden omfatter, jfr. § 10, stk. 2: Almene ungdomsskolekurser, prøveforberedende undervisning, erhvervsmæssige grunduddannelser, specialundervisning, undervisning i færdselsreglerne og kørsel med knallert samt efter kommunalbestyrelsens bestemmelse fritidsvirksomhed.

I hver af de i §§ 3-6 omhandlede former for ungdomsskoleundervisning indgår faget ungdomsorientering, der skal være tilrettelagt med de unges egne problemer som udgangspunkt.

Ungdomsskolens elever skal deltage i ungdomsorientering tilrettelagt med mindst 24 timer årlig, medmindre de deltager i eller har deltaget i en tilsvarende undervisning i folkeskolen eller dertil svarende private skoleformer. Ved deltagelse i undervisning, der er godkendt som flerårig, skal eleverne kun deltage i ungdomsorientering det første år.

Ungdomsskolenævnet kan efter indstilling fra ungdomsskolens leder tillade, at elever under 14 år eller over 18 år efter i stk. 2, 3 og 4 givne retningslinjer optages i ungdomsskolen.

Unge, der ikke er fyldt 14 år, har adgang til at deltage i ungdomsskolens undervisning, såfremt de har deltaget 7 år i grundskolens eller en dertil svarende undervisning.

Unge over 18 år kan optages i ungdomsskolen i følgende tilfælde: 1. Hvis eleven har påbegyndt en undervisning, der er godkendt som flerårig i ungdomsskolen, inden det 18. år. 2. Hvis eleven tidligere forgæves har søgt at påbegynde en undervisning i en ungdomsskole. 3. Hvis eleven på grund af manglende modenhed må anses for at passe bedre i ungdomsskolen end i fritidsundervisningen for voksne.

Hvor de stedlige forhold taler derfor, kan enkelte voksne deltage i ungdomsskolens prøveforberedende undervisning eller specialundervisning, såfremt der ikke har været mulighed for at deltage i en tilsvarende undervisning for voksne. Sådanne elever deltager på de økonomiske vilkår, der gælder for den tilsvarende undervisning for voksne. 1. En undervisning, der tager sigte på at kompensere for det pågældende handicap. 2. En undervisning, der er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap.

Krav til ungdomsskolevirksomheden

Krav til ungdomsskolevirksomheden

Der skal i hver kommune foreligge en plan over ungdomsskoleordningen i kommunen - ungdomsskoleplanen.

Af ungdomsskoleplanen skal det fremgå: 1. Hvorvidt kommunen selv vil oprette de i § 1, stk. 2, nævnte former for ungdomsskoleundervisning, eller om den for en enkelt eller for alle formers vedkommende vil etablere den pågældende form i samarbejde med andre kommuner og i givet fald på hvilke vilkår. 2. Hvorvidt kommunen alene eller i samarbejde med andre kommuner har oprettet en ungdomskostskole ellr henviser eleverne til andre ungdomskostskoler. 3. Hvorvidt private ungdomsskoler indgår i løsningen af kommunens ungdomsskoleforpligtelse. 4. Hvorvidt, og i bekræftende fald hvilke former for fritidsvirksomhed der agtes etableret i tilknytning til undervisningen.

Såfremt kommunen selv opretter ungdomsskole, skal det af planen endvidere fremgå: 1. På hvilke vilkår ungdomsskoleinspektøren og dennes eventuelle pædagogiske medhjælp er ansat. 2. På hvilke vilkår ungdomsskolens lærere er ansat. 3. Hvor ungdomsskolens undervisningslokaler med birum, klublokaler og udendørsanlæg samt kontor er beliggende. 4. I hvilke omfang der er etableret en befordringsordning for eleverne.

I forbindelse med fremsendelsen af forslag til ungdomsskoleplanen oplyses: 1. Hvilken skolebetjentbistand der er til rådighed for ungdomsskolevirksomheden. 2. Hvorvidt der er oprettet lærer- og elevråd i ungdomsskolen, og i bekræftende fald hvilke beføjelser disse har. 1. Almene ungdomsskolekursus samt undervisning i færdselsreglerne og kørsel med knallert, 12 elever 2. Prøveforberedende undervisning, 10 elever 3. Specialundervisning, der tager sigte på at kompensere for det pågældende handicap, 2 elever 4. Specialundervisning, der er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap, 5 elever Kommunalbestyrelsen kan godkende oprettelse af undervisning med et lavere deltagerantal end de nævnte, dog mindst 2 deltagere.

For så vidt angår den i § 6, stk. 2, nr. 1, omhandlede undervisning må antallet af deltagere ikke overstige 6 pr. hold. Der skal ved fastsættelsen af deltagerantallet tages hensyn til handicappets sværhedsgrad.

Særlige bestemmelser om erhvervsmæssige grunduddannelser

Særlige bestemmelser om erhvervsmæssige grunduddannelser

Efter fælles indstilling fra organisationer, der dækker et område af arbejdsmarkedet, og fra kontaktudvalget mellem direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v. og uddannelsesrådet for ikke-faglærte arbejdere kan undervisningsministeren pålægge unge mellem 14 og 18 år, der er beskæftiget inden for det pågældende område, at deltage i erhvervsmæssig grunduddannelse og arbejdsgiverne at give den fornødne frihed dertil.

Forpligtelserne i henhold til stk. 1 samt regler for godtgørelse af tabt arbejdsfortjeneste på grund af deltagelse i erhvervsmæssig grunduddannelse i henhold til stk. 1 fastsættes i cirkulære.

Lokaler og udendørsanlæg

Lokaler og udendørsanlæg

Kommunen skal i henhold til de i § 34 fastsatte regler tilvejebringe egnede lokaler og udendørsanlæg med fornødent udstyr, herunder inventar og undervisningsmateriel til ungdomsskolen og den dertil knyttede fritidsvirksomhed.

Følgende lokaler og udendørsanlæg, der tilhører kommunen eller er beliggende i denne, skal stilles til rådighed med fornødne birum, lys, varme, bad, rengøring, inventar, undervisningsmateriel og fornødent tilsyn, herunder skolebetjentbistand: 1. Skoler, andre lokaler og udendørsanlæg, der tilhører kommunen. 2. Skoler, andre lokaler og udendørsanlæg, der tilhøre amtskommunen, i det omfang der ikke har kunnet anvises egnede lokaler m.v. i henhold til nr. 1. 3. Skoler, andre lokaler og udendørsanlæg, der tilhører staten, i det omfang der ikke har kunnet anvises egnede lokaler m.v. i henhold til nr. 1 og 2. 4. Lokaler, hvortil der efter 1. august 1969 med henblik på ungdomsskolens fritidsvirksomhed er ydet statstilskud i henhold til § 105 i lov om fritidsundervisning m.v. 5. Tekniske skoler, til hvis opførelse der er ydet statslån, samt undervisningslokaler, hvortil der i henhold til loven om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere er ydet statstilskud eller statslån. 6. Andre skoler, lokaler og udendørsanlæg, til hvis opførelse der efter den 1. august 1969 er ydet statstilskud eller statslån, i det omfang der ikke i øvrigt har kunnet anvises egnede lokaler.

De i stk. 1 omhandlede lokaler og udendørsanlæg skal kun stilles til rådighed for ungdomsskolen i det omfang, sådan anvendelse kan forenes med de formål, lokalerne m.v. i øvrigt skal tjene. Lokaler, til hvilke der tidligere er ydet tilskud i henhold til den dagældende folkeskolelovs § 63, stk. 1, med henblik på lokalets anvendelse til undervisning af ungdom ude over den undervisningspligtige alder, skal dog altid stilles til rådighed for ungdomsskolen.

Løn m.v.

Løn m.v.

En deltidsbeskæftiget leder af en ungdomsskole oppebærer et honorar, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

Ved større ungdomsskoler kan der efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, ansættes en heltidsbeskæftiget leder for højst 3 år ad gangen med et honorar svarende til lønnen for lærere/overlærere, viceskoleinspektører eller skoleinspektører i folkeskolen. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

Honoraret ændres ikke på grund af ændring i timetallet inden for godkendelsesperioden efter stk. 1.

Ledelsen af en større kommunal ungdomsskole kan overdrages en leder, der ansættes i en på kommunens skoleplan for folkeskolen normeret stilling med lønning svarende til lønningen for viceskoleinspektører eller skoleinspektører i folkeskolen. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

Til bistand for ungdomsskoleinspektøren kan antages honorarlønnet pædagogisk medhjælp eller pædagogisk medhjælp, der ansættes i en på kommunens skoleplan for folkeskolen normeret tjenestemandsstilling. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

Instrukser, der er fastsat for ungdomsskoleinspektørerne og deres eventuelle pædagogiske medhjælp, vedlægges ungdomsskoleplanen.

Timebetalingen for undervisningen i en ungdomsskole fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

En undervisningstime er på 55 minutter, hvoraf 10 minutter kan anvendes til friminutter. Hvor pædagogiske hensyn gør det ønskeligt, kan andre lektionsperioder godkendes med forholdsmæssig beregning af lærerlønnen.

Ungdomsskolens ledere og lærere er ikke omfattet af ferielovens regler.

Kommunen udreder timebetalingen til lærerne og honoraret til lederne. Timebetalingen til lærerne udredes månedsvis bagud.

Folkeskolens lærere kan, såfremt de kommunale myndigheder og vedkommende lærer ønsker det, overtage undervisning i ungdomsskolen, således at de læste timer helt eller delvis træder i stedet for det antal undervisningstimer, der påhviler lærerne som tjenestemænd i folkeskolen. Omfanget af en sådan ordning må fremgå af kommunens skoleplan for folkeskolen samt af ungdomsskoleplanen.

Indrettes der undervisning med tilrejsende lærere, kan der efter regler, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, ydes godtgørelse for befordringsudgifter.

Til ledere og deres eventuelle pædagogiske medhjælp, der fører tilsyn med flere undervisningssteder, ydes der godtgørelse for befordringsudgifter ved tilsynsbesøg efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

Lønninger til medarbejdere ved ungdomsskolens fritidsvirksomhed fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

Til lønninger efter stk. 1 ydes sædvanlig feriegodtgørelse i henhold til lov om ferie.

Økonomi

Økonomi

Alle udgifter i forbindelse med undervisning og fritidsvirksomhed på ungdomsskoler, der er optaget på den godkendte ungdomsskoleplan, afholdes af kommunen. Ungdomskostskoler

Ungdomskostskoleordningen

Ungdomskostskoleordningen

En ungdomskostskole kan oprettes af en kommune eller et forbund af kommuner, herunder amtskommuner, eller af staten. Den skal være indrettet som kostskole, men kan også optage hjemmeboende elever til undervisning og samvær dagen igennem.

For hver ungdomskostskole oprettes en skoleplan. Af skoleplanen skal fremgå: 1. Hvilke former for ungdomsskoleundervisning der etableres, jfr. § 1, stk. 2. 2. Hvorvidt, og i bekræftende fald hvilke former for fritidsvirksomhed der agtes etableret i tilknytning til undervisningen. 3. De ved skolen normerede stillinger for forstander og lærere samt deres klassificering. 4. Forstanderens og lærernes pligtige timetal. 5. Hvorledes skolens lokaleforhold er ordnet. 1. Hvilke kommuner overenskomsten omfatter. 2. Skolens navn og beliggenhed. 3. Skolens formål. 4. Regler om tilvejebringelse af midler til skolens drift, herunder hvorledes de deltagende kommuner udreder udgifterne ved skolens drift. 5. Regler om, hvorledes eventuelt overskud fra skolens drift skal anbringes. 6. Regler om valg til skolens bestyrelse, herunder om valgperiode og afgang med sikring af bestyrelsens kontinuitet. Angivelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsens funktioner, hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig og regler for afstemning i bestyrelsen. 7. Regler om, hvorvidt og i bekræftende fald på hvilke vilkår nye kommuner kan optages i forbundet. 8. Angivelse af regnskabsåret. 9. Regler om revision af regnskaberne. 10. Regler om ophævelse af forbundet eller en enkelt kommunes ensidige udtræden. 11. Regler om anvendelse af overskydende midler ved skolens ophør.

Krav til ungdomskostskole

Krav til ungdomskostskole

Skolens forstander skal have de fornødne pædagogiske og administrative forudsætninger for at lede en ungdomskostskole.

Skolens undervisning skal omfatte mindst 30 ugentlige timer.

Undervisningen i det enkelte fag skal være tilrettelagt efter en plan, som sikrer, at der gives en sammenhængende undervisning. Undervisningsplanen skal indeholde en redegørelse for undervisningens udgangspunkt, mål og indhold og for de arbejdsmetoder, der agtes anvendt, samt for eventuelle ekskursioner, der indgår i undervisningen. Undervisningsplanen godkendes af amtsrådet.

Det må af planen og det anvendte undervisningsmateriale fremgå, at emnet vil blive belyst på en saglig og alsidig måde.

Lærere i ungdomskostskolen skal gennem uddannelse eller tidligere virksomhed have erhvervet faglige kvalifikationer for undervisning i det pågældende emne og må have de pædagogiske forudsætninger for at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisningen.

Ansættelse af en lærer kan i det enkelte tilfælde gøres betinget af, at vedkommende deltager i et alment pædagogisk grundkursus.

Specialundervisningens lærere må have gennemgået den på Danmarks Lærerhøjskole etablerede undervisning i den pågældende form for specialundervisning og have bestået de i tilslutning hertil etablerede prøver eller have gennemgået en uddannelse svarende hertil.

Foreligger der ikke særlige læreruddannelser for en form for specialundervisning, eller opfylder læreren ikke de i stk. 3 nævnte krav, må spørgsmålet om lærerens ansættelse i hvert enkelt tilfælde forelægge undervisningsministeriet, direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v.

Ungdomskostskolens undervisningslokaler skal med hensyn til størrelse, beskaffenhed og udstyr være egnet til undervisning i det pågældende fag.

Undervisningen og ekskursioner i forbindelse med denne skal være vederlagsfri for eleverne.

De læremidler, der er nødvendige for at gennemføre undervisningen i henhold til den godkendte undervisningsplan, skal stilles vederslagsfrit til rådighed.

De genstande, eleverne fremstiller, skal, under forudsætning af at de fuldfører undervisningen, være deres ejendom.

Til elever, der har gennemgået undervisningen, udfærdiges på de af undervisningsministeriet godkendte blanketter et bevis for deltagelse samt for eventuelle prøver.

Skolen forstander og lærere skal før deres ansættelse have forevist en ikke over tre måneder gammel attest for ikke at lide af smittefarlig tuberkulose.

En kommunal ungdomskostskole har pligt til i det omfang, hvori pladsforholdene tillader det, at modtage elever, som henvises fra kommuner, der ikke har oprettet ungdomskostskoler. Elevernes hjemstedskommune afholder de kommunale udgifter, der er forbundet hermed.

Løn m.v.

Løn m.v.

Forstanderen for en kommunal ungdomskostskole normeres i en lønramme svarende til viceskoleinspektører eller skoleinspektører i folkeskolen.

Fastansatte lærere normeres i lønrammer svarende til lærere/overlærere i folkeskolen. Normeringsregler fastsættes ved cirkulære.

Timelønnede lærere med indtil 450 timer årlig lønnes med den timebetaling, der gælder for ungdomsskolen, jfr. § 43. For lærere med højere timetal beregnes lønnen i forhold til en fast lærers løn (kvotaløn).

Det fulde årlige timetal for forstandere er 360 timer, efter det fyldte 60. år 310 timer.

Det fulde årlige timetal for lærere er 1.080 timer fordelt på mindst 32 uger, efter det fyldte 60. år 920 timer.

Timetallet kan for de fastansatte lærere uden afkortning i lønnen nedsættes efter skolen vurdering af omfanget af den pågældende pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen. Nærmere regler herom fastsættes ved cirkulære.

Undervisningsministeriet fastsætter ved cirkulære, inden for hvilken timeramme pr. årselev skolerne kan nedsætte lærernes timetal, jfr. stk. 1.

Undervisningsministeriet fastsætter ved cirkulære nærmere regler om betaling for overtimer.

For forstandere, fastansatte og kvotalønnede lærere ved kommunale ungdomskostskoler gælder i øvrigt reglerne om folkeskolens tjenestemænd.

Økonomi

Økonomi

Alle udgifter til en godkendt kommunal ungdomskostskole afholdes af kommunen eller forbundet af kommuner.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1983.

Reguleringen i § 21, stk. 1, 3. pkt., foretages første gang den 1. september 1983.

Undervisningsministeren er ifølge tekstanmærkning nr. 57 til § 20. Undervisningsministeriet på finansloven for finansåret 1983 bemyndiget til uanset bestemmelserne i lov nr. 336 af 19. juni 1974 forsat i finansåret 1983 at yde tilskud til de kommunale ungdomskostskoler efter de før 1. april 1975 gældende regler, jfr. kapitel X i bekendtgørelse nr. 419 af 3. september 1971 om ungdomsskolen, herunder ungdomskostskoler. Denne ordning forventes forlænget.

Bekendtgørelse nr. 484 af 21. september 1981 om ungdomsskolen, herunder ungdomskostskoler, ophæves.

Undervisningsministeriet, den 13. juli 1983, den 13. juli 1983

/BERTEL HAARDER Claus Ulrich/