Bekendtgørelse om de censorer ved de højere uddannelsesinstitutioner, der beskikkes af undervisningsministeriet

Censorerne skal ved deltagelse i bedømmelsen af eksamenspræstationer påse,

1. at de højere uddannelsers eksaminer er i overensstemmelse med de formål og krav, som er fastlagt i bekendtgørelser, eksamensordninger i henhold til bekendtgørelser, studieordninger m.v.,

1. at eksaminerne gennemføres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, og

1. at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med bestemmelserne om karaktergivning og anden bedømmelse.

Om censorers medvirken ved bedømmelse af prøver og eksaminer og ved behandling af klager over sådanne bedømmelser m.v. henvises til de bestemmelser, der fastsættes herom i fælles bekendtgørelser for de højere uddannelsesinstitutioner og i bekendtgørelser om de enkelte uddannelser.

Censorområder

Censorområder

En censors funktion er knyttet til et afgrænset fagligt område, censorområdet. Censorområdet kan være en uddannelse, et fag eller en anden faglig studieenhed inden for de højere uddannelser. Censorområdet bør være så omfattende, som det er forsvarligt under hensyn til uddannelsernes indhold og eksamensstruktur.

Hvis samme uddannelse/fag m.v. findes på flere institutioner, kan censorområdet dække mere end een institution, og hvis et fag m.v. indgår i flere uddannelser ved samme institution, kan censorområdet dække mere end een uddannelse (fælles censorområde).

Forud for en ny, samlet censorbeskikkelsesperiode afgiver institutionerne indstilling til undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, om eventuelle ændringer i Indstillingen vedlægges udtalelser fra formændene for vedkommende censorområder, jf. § 5.

a) censorområdernes afgrænsning,

b) det omtrentlige antal censorer i hvert område og

c) længden af den kommende beskikkelsesperiode.

Institutionerne og censorformændene skal over for direktoratet rejse spørgsmålet om revision af de rammer, der er nævnt i stk. 1, hvis det som følge af ændringer i de tilgrundliggende studie- og eksamensordninger eller andre væsentlige, relevante forhold findes hensigtsmæssigt.

Censorformanden

Censorformanden

Censorerne i et område vælger for beskikkelsesperioden en formand og en næstformand, der træder i formandens sted ved dennes forfald. Alle censorer i området er valgbare med undtagelse af dem, der tillige er ansat som lærere ved et censorområde.

Institutionen (institutionerne) foranstalter valget af formænd og næstformænd efter nærmere aftale med den hidtidige censorformand. Valget skal normalt være afsluttet senest to måneder efter beskikkelsesperiodens begyndelse.

Ved valget har hver censor to stemmer, der afgives på forskellige censorer. Den censor, der opnår flest stemmer, bliver formand, den med næstflest stemmer næstformand. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.

Den hidtidige censorformand er beskikket og varetager formandsopgaverne, indtil formanden under den nye beskikkelesperiode er valgt.

Ved varigt eller længerevarende forfald af formand eller næstformand foranstalter institutionen (institutionerne) suppleringsvalg til posten for resten af valgperioden.

Censorformanden repræsenterer censorerne i området over for direktoratet og institutionen (institutionerne). Indstilling fra censorformanden til direktoratet sendes gennem institutionens rektor, som kan vedlægge indstillingen sine bemærkninger.

Censorformanden forhandler med de øvrige censorer om principielle spørgsmål og underretter dem om væsentlige beslutninger.

Censorformanden har ansvaret for fordelingen af censuropgaver til de enkelte censorer. Fordelingen sker efter forslag fra institutionen, og ved fordelingen skal der tages hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver. Kan der ikke opnås enighed mellem institutionen og censorformanden om fordelingen, træffer censorformanden beslutning om fordelingen.

Ved fordelingen af censuropgaver tilstræbes det, at hver censor jævnligt har censuropgaver, således mindst hvert andet år, medmindre ganske specielle forhold gør sig gældende.

Censorformanden underretter institutionen, hvis censorerne konstaterer væsentlige mangler i en uddannelse, enten i forhold til de gældende bestemmelser eller i forhold til samme uddannelse ved andre institutioner eller i forhold til andre uddannelser på samme niveau. Efter at sagen har været forhandlet med institutionen, kan formanden endvidere, hvis det herefter er nødvendigt, gennem institutionens rektor forelægge sagen for direktoratet.

Censorformanden skal være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formanden får tillagt i kraft af andre bekendtgørelser.

Censorerne

Censorerne

Censorerne skal være fagkyndige og fortrolige med udviklingen inden for den uddannelse/det fag m.v. (censorområde), som de beskikkes ved.

Censorerne kan dels være erfarne lærere ved uddannelsesinstitutioner, dels være andre personer, som i længere tid har beskæftiget sig med de pågældende fagområder, herunder med deres anvendelse i arbejdslivet.

Ved indstillingen om beskikkelse af censorerne ved et censorområde påses det, at de tilsammen har en så alsidig uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund som muligt inden for de givne faglige rammer, og at en væsentlig del af censorerne har erfaring i bedømmelse af eksamenspræstationer.

Der kan ikke beskikkes censorer, der er fyldt 70 år. Beskikkelsen af en censor bortfalder inden for beskikkelsesperioden med udgangen af det semester, hvori censor fylder 70 år.

En lærer, der er ansat ved en højere uddannelsesinstitution, kan ikke beskikkes som censor inden for et censorområde, der kun omfatter vedkommende institution. Direktoratet kan dog i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

En lærer ved en højere uddannelsesinstitution kan beskikkes som censor inden for et censorområde, der omfatter den institution, hvor læreren er ansat, samt andre institutioner, jf. § 3, stk. 2. Læreren kan i så fald ikke fungere som censor på den institution, læreren er ansat ved, medmindre direktoratet i særlige tilfælde godkender det.

Censorerne beskikkes af direktoratet.

Censorerne i et område beskikkes for en fastsat fælles periode, jf. § 4, stk. 1, eller - hvis der beskikkes inden for perioden - for resten af denne. Perioden kan være fra 3 til 5 år. I særlige tilfælde kan direktoratet beskikke censorer for en kortvarig periode eller til enkeltstående censur, og direktoratet kan ved pludseligt forfald eller i en lignende situation godkende, at der anvendes eller har været anvendt en censor, der ikke er beskikket. Censorerne kan genbeskikkes.

Beskikkelse som censor medfører ret og pligt til at virke som censor i det omfang, censor får tildelt censuropgaver, jf. § 8. Beskikkelsen omfatter endvidere pligt til at deltage i behandlingen af klager over bedømmelser m.v. efter de særlige bestemmelser herom og til at modtage valg som censorformand eller censornæstformand.

En censor kan med passende varsel melde forfald ved bortrejse eller lignende og kan i konkrete tilfælde undslå sig for at medvirke, hvis vedkommende ikke mener sig tilstrækkeligt fagkyndig.

Hvis der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om en censors upartiskhed i forhold til en konkret eksamenspræstation, kan vedkommende ikke medvirke ved bedømmelsen heraf og har pligt til at underrette censorformanden herom.

Indstillingen til direktoratet om beskikkelse foretages af et udvalg. Udvalget består af to censorer, hvoraf den ene er censorformanden eller en af denne udpeget fagkyndig censor samt af en lærer, udpeget af lærerne i det relevante studienævn, og af en studerende, udpeget af de studerende i studienævnet. Ved fælles censorområder, der dækker mere end een institution, jf. § 3, stk. 2, består udvalget af to censorer og af en lærer og en studerende fra hver institution, der indgår i censorområdet. Lærer- og studenterrepræsentanter har, uanset antal, tilsammen kun 2 stemmer i udvalget. I tilfælde af stemmelighed er censorformandens stemme afgørende. Udvalget underretter institutionens rektor om sin indstilling til direktoratet. Indstillingen kan eventuelt være delt.

Hvis institutionen og vedkommende censorformand skønner det hensigtsmæssigt, kan censoremner søges ved opslag.

Indstillingen skal ske under hensyntagen til bestemmelserne i § 3, § 4, stk. 1, og §§ 11 og 12 samt til eventuelle særlige bestemmelser i bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser.

Indstilles der censorer, der ikke selv har indsendt ansøgning om hvervet, skal de pågældendes skriftlige samtykke til beskikkelse indhentes, inden indstillingen sendes til direktoratet.

Direktoratet kan, normalt efter indstilling fra rektor og censorformanden, bringe en censorbeskikkelse til ophør inden periodens udløb, hvis direktoratet finder, at den pågældendes virke som censor ikke er tilfredsstillende. Forud herfor skal den pågældende censor have lejlighed til at udtale sig.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Institutionerne forsyner ved beskikkelsen censorerne med de gældende retsregler for censorområdet, herunder denne bekendtgørelse og andre fælles bestemmelser om eksaminer og bedømmelser ved de højere uddannelsesinstitutioner, samt med eventuelt andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed.

Inden for de tidsfrister, der er fastsat i retsregler eller aftalt med censorformanden, skal institutionerne, forud for de enkelte censuropgaver, forsyne censorerne med det materiale, der i øvrigt måtte være nødvendigt, for at censorerne kan varetage opgaverne. Materialet omfatter ikke almindelig faglitteratur og lignende.

Institutionerne yder censorformændene administrativ og praktisk bistand og dækker udgifter i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til formændenes og censorernes virke. De nærmere retningslinier herfor aftales mellem censorformanden og rektor.

Dispensation, ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Dispensation, ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Direktoratet for de videregående uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Der skal foreligge udtalelse fra vedkommende censorformand og fra institutionen (institutionerne).

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. august 1983.

Følgende bestemmelser ophæves: 1) § 8 i anordning nr. 243 af 14. juni 1968 om handelshøjskolernes erhvervsøkonomiske diplomprøver. 2) § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 14 af 6. januar 1971 om statsvidenskabelig kandidateksamen. 3) § 8 i bekendtgørelse nr. 383 af 16. august 1971 om kandidateksaminerne på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 4) § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 497 af 16. november 1971 om økonomisk kandidateksamen. 5) § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 307 af 13. juni 1972 om bifagseksamen i faget legemsøvelser på Odense Universitet. 6) § 9, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 309 af 14. juni 1972 om de humanistiske eksaminer. 7) § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 317 af 28. juni 1972 om kandidateksamen i statskundskab. 8) § 3, stk. 2, 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 349 af 18. juli 1972 om civilingeniøreksamen. 9) § 3, stk. 1, og stk. 2, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 357 af 24. juli 1972 om akademiingeniøreksamen.

1. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 391 af 21. august 1972 om faglærereksamen i faget legemsøvelser på Odense Universitet.

1. § 3, stk. 2, 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 393 af 21. august 1972 om tandlægeeksamen.

1. § 17 i bekendtgørelse nr. 108 af 23. februar 1973 om lægevidenskabelig embedseksamen på Odense Universitet.

1. § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 313 af 6. juni 1973 om psykologisk kandidateksamen på Københavns Universitet.

1. § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 438 af 23. juli 1973 om juridisk kandidateksamen.

1. § 20 i bekendtgørelse nr. 579 af 12. november 1973 om lægevidenskabelig kandidateksamen på Københavns og Århus universiteter.

1. § 16 i bekendtgørelse nr. 630 af 6. december 1973 om den almene erhvervsøkonomiske eksamen og den erhvervsøkonomiske kandidateksamen på Handelshøjskolen i København.

1. §§ 1-5 i bekendtgørelse nr. 635 af 13. december 1973 om visse forhold i forbindelse med censorers medvirken ved bedømmelsen af eksaminer på de højere uddannelsesinstitutioner.

1. § 4 i bekendtgørelse nr. 186 af 27. marts 1974 om den erhvervsøkonomiske kandidateksamen på Handelshøjskolen i Århus.

1. § 6 i bekendtgørelse nr. 188 af 27. marts 1974 om den almene erhvervsøkonomiske eksamen på Handelshøjskolen i Århus.

1. § 35 i bekendtgørelse nr. 271 af 27. maj 1974 om de erhvervssproglige eksaminer på Handelshøjskolen i København.

1. § 35 i bekendtgørelse nr. 272 af 27. maj 1974 om de erhvervssproglige eksaminer på Handelshøjskolen i Århus.

1. § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 369 af 16. juli 1975 om de pædagogiske kandidatuddannelser.

1. § 3, stk. 7, 1. pkt., § 25, stk. 1, 2. pkt., og kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 514 af 24. september 1975 om basisuddannelser på Roskilde Universitetscenter.

1. § 4, stk. 4, 2. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt., §§ 30 og 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 589 af 26. september 1975 om uddannelser på Roskilde Universitetscenter.

1. § 10, 1. pkt., §§ 28 og 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 665 af 18. december 1975 om uddannelser ved Ålborg Universitetscenter.