Bekendtgørelse om udarbejdelse og godkendelse af landbrugsplaner
BEK nr 367 af 01/08/1983
§ 1
Amtsrådet udfører i samarbejde med vedkommende kommunalbestyrelser landbrugsplanlægning efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
I hovedstadsregionen varetager Hovedstadsrådet de opgaver, som ved bekendtgørelsen er henlagt til amtsrådet.
Landbrugsministeren godkender landbrugsplanerne. Landbrugsplaner
§ 2
Amtsrådet udarbejder en plan til sikring af de jordbrugsmæssige arealressourcer og udviklingsmuligheder i amtskommunen.
Landbrugsplanerne indgår i region- og kommuneplanlægningen.
§ 3
Landbrugsplanerne skal omfatte de arealer, som er omfattet af landbrugsministeriets jordklassificering samt skovområder under hensyntagen til stedfunden byvækst, herunder områder, der ifølge en vedtaget lokalplan skal anvendes til byvækst, og etablerede arealkrævende, tekniske anlæg i det åbne land.
§ 4
Landbrugsplanerne skal bestå af en analysedel og en administrativ del.
Analysedelen skal indeholde:
- en redegørelse om jordbruget i amtskommunen,
- en udpegning af de særlig værdifulde landbrugsområder efter dyrkningssikkerhed med udgangspunkt i det normale potentielle vandingsbehov,
- en redegørelse for de jordbrugsmæssige forhold af betydning for vandindvindingsplanlægningen.
Den administrative del består af en forudsætningsdel og en plandel:
Forudsætningsdelen skal indeholde en redegørelse for amtsrådets overvejelser vedrørende planens varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser jfr. landbrugslovens § 1, og afvejningen af disse over for andre interesser i det åbne land.
Plandelen skal indeholde:
- en målsætning for sikringen af de jordbrugsmæssige arealressourcer og udviklingsmuligheder,
- en udpegning af arealer, der forbeholdes jordbrugserhvervene, arealer, der delvis forbeholdes jordbrugserhvervene, og arealer, der ifølge planlægningen skal udgå af jordbrugsmæssig drift,
- retningslinier for varetagelse af de jordbrugsmæssige arealressourcer og udviklingsmuligheder.
Landbrugsministeriet udarbejder nærmere vejledning for udarbejdelsen af de i stk. 2-5 nævnte redegørelser og analyser.
§ 5
Udarbejdelsen af landbrugsplanen skal af det enkelte amtsråd tilrettelægges under hensyntagen til udarbejdelsen af regionplantillægget og de øvrige sektorplaner for det åbne land.
Landbrugsplanlægningens oplæg til regionplanlægningen skal omfatte de i § 4, stk. 2, anførte redegørelser og analyser og kan omfatte de i § 4, stk. 3, anførte forhold.
Landbrugsplanlægningens oplæg til regionplanlægningen fremsendes til landbrugsministeren til orientering senest samtidig med, at amtsrådet offentliggør et forslag til regionplantillæg. Offentliggørelse og godkendelse af forslag til landbrugsplan
§ 6
Amtsrådet offentliggør et forslag til landbrugsplan med oplysning om, at eventuelle indsigelser kan sendes til amtsrådet inden for en frist fastsat af amtsrådet.
Forslaget sendes samtidig til orientering til landbrugsministeren.
Tidligst samtidig med og senest 1 år efter at amtsrådet har indsendt et vedtaget forslag til regionplantillæg til miljøministerens godkendelse, sender amtsrådet et vedtaget forslag til landbrugsplan til landbrugsministerens godkendelse. Det vedtagne planforslag bilægges en redegørelse for de modtagne indsigelser og amtsrådets stillingtagen hertil.
§ 7
Landbrugsministeren kan godkende landbrugsplanen helt eller delvist, når regionplantillægget er godkendt. Der kan i godkendelsen, efter forhandling med det pågældende amtsråd, stilles krav om udarbejdelse af tillæg.
Når landbrugsministeren har godkendt planen, offentliggør amtsrådet meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, hvor den godkendte plan er offentlig tilgængelig.
§ 8
Landbrugsministeren kan efter forhandling med de berørte ministerier og kommunale organisationer kræve godkendte landbrugsplaner revideret. Ikrafttræden
§ 9
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 1983.
pre_paragraph I henhold til § 3a i lov om landbrugsejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 603 af 30. november 1978 fastsættes: Myndigheder
Landbrugsministeriet, den 1. august 1983, den 1. august 1983
/NIELS ANKER KOFOED Lars Tegl Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1983
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1983