Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter. Stk. 3. Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles skattemæssigt efter reglerne i denne lov. Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 4 og 5 i lov om særlig indkomstskat m.v. finder tilsvarende anvendelse på afståelser og erhvervelser efter denne lov. Stk. 5. Skattepligten påhviler personer, dødsboer og selskaber, der ved erhvervelse, henholdsvis konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er skattepligtige her i landet. Det samme gælder foreninger m.v. i det omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres erhvervsmæssige virksomhed. Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor hele afståelsessummen for aktier efter ligningslovens § 16B, stk. 1, skal medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst.

§ 1. , nr. 3-8, § 2 og § 3 har virkning fra og med skatteåret 1984-85. § 1, nr. 1 og 2, har virkning fra og med skatteåret 1983-84. ---- Lov nr. 220 af 2. juni 1983 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og lov om særlig indkomstskat m.v. (Aktieavancebeskatning), hvis § 1, nr. 1, ændrer affattelsen af § 4, stk. 2-5, nr. 2, ændrer affattelsen af § 5, stk. 5, nr. 3, ophæver det tidligere § 5, stk. 6, nr. 4, redaktionelt ændrer § 6, stk. 1, nr. 5, ændrer affattelsen af § 6, stk. 2, nr. 6, ændrer affattelsen af § 6, stk. 7, nr. 7, indsætter stk. 8 i § 6, nr. 8, ændrer affattelsen af § 7, nr. 9, redaktionelt ændrer § 8, stk. 1, nr. 10, ophæver det tidligere § 8, stk. 3, nr. 11, ændrer affattelsen af § 10, stk. 3, nr. 12, ophæver de tidligere §§ 11 og 12, og nr. 13, ændrer affattelsen af § 13, indeholder i § 4 følgende bestemmelse:

§ 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, når den skattepligtige har erhvervet aktierne på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år forud for afståelsen. Stk. 2. I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af aktier, som den skattepligtige har erhvervet på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år forud for afståelsen. Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår. Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jfr. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af aktier i det pågældende indkomstår. Stk. 3. Fortjeneste og tab opgøres efter § 5. For skattepligtige, som har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab dog efter § 3. For skattepligtige, der er omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., opgøres fortjeneste og tab efter § 6.

§ 3. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte aktier opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling falder på de afståede aktier. Den skattepligtige kan dog i stedet vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler for opgørelserne. Det een gang valgte princip for opgørelse af fortjeneste eller tab på aktier kan kun ændres efter tilladelse fra ligningsrådet. Stk. 3. Bestemmelsen i § 5, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.

§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3, ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. I andre tilfælde er fortjenesten ikke skattepligtig. Stk. 2. Beskatning efter stk. 1, 1. pkt., finder sted, når den skattepligtige afstår aktier i et selskab, hvori den pågældende på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for aktieafståelsen har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Beskatning sker kun, hvis den skattepligtige i det pågældende indkomstår afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen. Selv om den skattepligtige ikke afstår 1 pct. af aktiekapitalen, sker der dog beskatning, hvis afståelsessummen overstiger 65.000 kr. Er den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, er det afgørende, om ægtefællerne tilsammen afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på mere end 65.000 kr. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses der fra selskabets beholdning af egne aktier. Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhørte den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier, tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds, og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse. Stk. 4. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville være blevet beskattet efter stk. 2 og 3, fradrages ved opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst for det pågældende indkomstår. Såfremt den skattepligtige særlige indkomst herved bliver negativ, kan et til den negative særlige indkomst svarende beløb fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på aktieselskaber og anpartsselskaber og de i § 3 nævnte tilfælde.

§ 4. Stk. 1. Loven har virkning for afståelse af aktier, der sker den 1. januar 1984 eller senere. Stk. 2. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, 2.-4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har dog virkning for afståelse af aktier, der sker dagen efter denne lovs bekendtgørelse i Lovtidende eller senere. Stk. 3. Tab ved afståelse af aktier i tidligere indkomstår, som ikke kan rummes i skattepligtig særlig indkomst for 1983, jfr. § 4, stk. 4, og §§ 11 og 12 i lov nr. 295 af 10. juni 1981, som ændret ved lov nr. 227 af 26. maj 1982, kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst for 1984 og senere indkomstår efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, som affattet ved § 1, jfr. dog stk. 3, og reglerne i kildeskattelovens §§ 31 og 32. Stk. 4. For aktieselskaber og anpartsselskaber kan tab ved afståelse af aktier, som ikke kan rummes i skattepligtig særlig indkomst for 1983, fradrages ved opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst for 1984 og senere indkomstår efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, som affattet ved lov nr. 295 af 10. juni 1981. Stk. 5. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13, som affattet ved lov nr. 295 af 10. juni 1981, finder fortsat anvendelse på aktier, som er modtaget i forbindelse med en fusion, der er foretaget inden 20. april 1983. ---- Lov nr. 265 af 8. juni 1983 om ændring af forskellige skattelove (Ændringer vedrørende virksomhedsomdannelse i dødsboer m.v.), hvis § 1 ændrer affattelsen af aktieavancebeskatningslovens § 10, indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde som forskellen mellem det ved afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr. Stk. 2. Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Stk. 3. Fondsaktier, som et selskabs aktionærer erhverver ved udnyttelse af dem tildelte aktieretter, anses som erhvervet på tidspunktet for tildelingen af aktieretterne. Tilsvarende anses aktier, som et selskabs aktionærer erhverver ved udnyttelse af dem tildelte tegningsretter, for erhvervet ved tildelingen af tegningsretterne. Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, som ikke udnyttes af aktionæren, men afstås, anses for erhvervet samtidig med moderaktien. Ved afståelse af sådanne retter anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået. Stk. 5. Et selskabs tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3.

§ 6. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for afståelsen selv eller sammen med den i § 4, stk. 3, angivne kreds af personer m.v. har ejet aktier eller rådet over stemmeværdien som angivet i § 4, stk. 2 og 3, opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier efter reglerne i stk. 2-8. Dette gælder, hvad enten fortjenesten indgår i skattepligtig almindelig indkomst efter § 2 eller særlig indkomst efter § 4. Stk. 2. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen. Afstår en skattepligtig samtlige sine aktier i et selskab, og er de pågældende aktier erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den samlede fortjeneste eller det samlede tab ved anvendelse af reglerne i § 2, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1, efter aktiernes pålydende. Stk. 3. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående regler. Stk. 4. Var den skattepligtige den 1. juli 1981 omfattet af stk. 1, og er dette fortsat tilfældet ved den pågældendes første afståelse af aktier efter dette tidspunkt, indgår de aktier, som den skattepligtige ejede den 1. juli 1981, i opgørelsen af den samlede anskaffelsessum efter stk. 3 med det i § 7, stk. 2, sidste pkt., i lov om særlig indkomstskat m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 561 af 13. december 1979, nævnte beløb. Er den pågældende ved den første afståelse efter den 1. juli 1981 ikke længere omfattet af stk. 1, opgøres fortjeneste eller tab efter § 5. Stk. 5. Bliver den skattepligtige efter den 1. juli 1981 omfattet af stk. 1, opgøres den samlede anskaffelsessum på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, den skattepligtige ejer på dette senere tidspunkt. Den skattepligtige kan dog vælge at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, han ejede den 1. juli 1981. Stk. 6. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt har opgjort fortjeneste eller tab efter stk. 3, skal den pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3, selv om fortjeneste eller tab ved afståelsen ikke indgår i dennes almindelige eller særlige indkomst. Stk. 7. Er aktier erhvervet før den 1. januar 1962, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 i stedet for anskaffelsessummen, med mindre denne er højere.

§ 7. Fortjeneste, der opgøres efter § 6, og som indgår i skattepligtig særlig indkomst efter § 4, nedsættes med 10 pct. for hvert påbegyndt år, den skattepligtige har ejet aktierne udover 3 år. Ved afståelse i det 8. år efter aktiernes erhvervelse eller senere medregnes halvdelen af opgjort fortjeneste i den skattepligtige særlige indkomst. Stk. 2. I den efter stk. 1 nedsatte samlede fortjeneste ved afståelse af aktier med fradrag af et eventuelt tab, jfr. § 4, stk. 4, foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Fradraget kan ikke overstige den således opgjorte fortjeneste. Stk. 3. Den skattepligtige kan i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår højst opnå et samlet fradrag efter stk. 2 på 65.000 kr. Er den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, medregnes fradrag, som denne har opnået inden for 4 års perioden, ved beregningen af det maksimale fradrag. Ved beregningen af det maksimale fradrag for en skattepligtig medregnes dog ikke fradrag, som ægtefællen har opnået inden ægteskabets indgåelse. Stk. 4. Det er uden betydning for et dødsbos ret til fradrag efter stk. 2 og 3, at afdøde eller dennes ægtefælle i et af de foregående 3 indkomstår har afstået aktier.

§ 8. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, jfr. dog stk. 2. Stk. 2. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter § 4, stk. 2 og 3, har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen. Konvertible obligationer medregnes heller ikke til aktiekapitalen ved afgørelsen af, om den skattepligtige har afstået mere end 1 pct. af denne. Stk. 3. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981 og ikke omfattet af § 3, anses for anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

§ 9. Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1983. Stk. 2. Hvis samlevende ægtefæller ved udgangen af indkomståret 1982 har aktier eller andele i samme selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele beholdningen imellem dem til brug ved senere opgørelser af fortjenester eller tab, jfr. lov nr. 295 af 10. juni 1981 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Hvis aktierne er omfattet af nævnte lovs § 4, stk. 2 og 3, sker fordelingen efter forholdet mellem pålydende værdi af hver ægtefælles andel af beholdningen af aktier eller andele ved udgangen af indkomståret 1982. ---- Lov nr. 144 af 13. april 1983 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og forskellige andre skattelove, hvis § 3 ændrer affattelsen af aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, indeholder i § 4 følgende bestemmelse:

§ 10. Fortjeneste eller tab ved udlæg af aktier i et dødsbo til ægtefælle, arvinger og legatarer medregnes ikke efter § 2 ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst. Dette gælder, selv om de udlagte aktiers værdi overstiger modtagerens andel i boet. Stk. 2. Ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste og tab efter § 2 for den, der som ægtefælle, arving eller legatar har fået udlagt aktier fra et dødsbo, anses aktierne for erhvervet ved udlægget til de værdier, de er opført med i den endelige boopgørelse, en opgørelse efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, jfr. § 16, stk. 4, eller en opgørelse efter kildeskattelovens § 20C, stk. 4, jfr. § 20, stk. 2. Stk. 3. Hvis der udlægges aktier fra et dødsbo, og boet ikke kræver sig beskattet efter § 4, uagtet betingelserne herfor er til stede, indtræder udlægsmodtageren i boets skattemæssige stilling. Beskatning finder kun sted, hvis udlægsmodtageren afhænder aktierne inden for 5 år efter udlægget, og kun i det omfang afdøde ville være blevet beskattet ved en tilsvarende aktieafståelse, medmindre udlægsmodtageren i øvrigt er omfattet af § 4. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 finder ikke anvendelse ved udlæg af aktier eller anparter, der er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Hvis boet i sådanne tilfælde ikke kræver sig beskattet efter § 2, uagtet betingelserne herfor er til stede, indtræder udlægsmodtageren i boets skattemæssige stilling. Reglen i stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Med de begrænsninger, der følger af stk. 1-4, finder bestemmelserne i kildeskatteloven om beskatning i forbindelse med dødsfald anvendelse ved afståelse af aktier.

§ 13. Hvis reglerne i § 11 i lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber finder anvendelse på aktier i det fortsættende selskab, som en aktionær modtager som vederlag for aktier i det ophørende selskab, skal aktionæren ved afståelse af aktier i det fortsættende selskab beskattes efter reglerne i § 4, i det omfang afståelse af aktier i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter disse regler. Ved bedømmelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det afgørende, om afståelse af de modsvarende aktier i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter § 4. Stk. 2. Ligningsrådet kan tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, og hvor alle aktionærer i dette selskab som vederlag alene modtager aktier i det selskab, som erhverver aktiekapitalen. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter § 4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning efter § 2.

§ 15. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. ---- Lov nr. 227 af 26. maj 1982 om ændring af forskellige skattelove (Skattemæssig ligestilling af ægtefæller), hvis § 8 ændrer affattelsen af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, og andre senere ophævede eller ændrede bestemmelser i denne lov, indeholder i § 9 følgende bestemmelse: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 295 af 10. juni 1981 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. med de ændringer, der følger af lov nr. 227 af 26. maj 1982, lov nr. 144 af 13. april 1983, lov nr. 220 af 2. juni 1983 og lov nr. 265 af 8. juni 1983.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 22. juli 1983, den 22. juli 1983 /ISI FOIGHEL Karen N. Dahl/