Bekendtgørelse om datanomkursus
BEK nr 391 af 05/08/1983
§ 1
Statsunderstøttede handelsskoler kan efter godkendelse af direktoratet for erhvervsuddannelserne afholde datanomkursus, der afsluttes med en statskontrolleret prøve.
Direktoratet fastsætter til enhver tid antallet af kursuspladser.
§ 2
Formålet med undervisningen er at give deltagerne et kvalificeret grundlag for at varetage funktioner inden for databehandlingsområdet. Undervisningen skal give deltagerne mulighed for at erhverve sig viden og færdighed på enkelte områder og give mulighed for at opnå en afrundet faglig helhed, en datanomuddannelse.
§ 3
Datanomkursus godkendes af direktoratet for erhvervsuddannelserne efter indstilling fra uddannelsesnævnet, jfr. § 15, og fra erhvervsuddannelsesudvalget for handels- og kontorområdet. Adgangsbetingelser
§ 4
Adgang til en samlet datanomuddannelse har personer med edb-assistentuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer.
For det enkelte kursus fastsættes, hvilke forkundskaber der forudsættes. Hvis disse forudsætninger er opfyldt, kan optagelse på kurset ske, selv om betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt.
Der kan i særlige tilfælde gives adgang for deltagere, der ikke opfylder de foreskrevne adgangsbetingelser, men som skønnes på anden måde at have tilegnet sig de nødvendige forkundskaber. Sådan tilladelse kan betinges af, at særlige prøver er aflagt.
Adgang til visse kursus kan forudsætte forudgående gennemførelse af eller sideløbende deltagelse i andre kursus.
Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet fastsætte nærmere regler om adgangsbetingelserne. Undervisningen m.m.
§ 5
Undervisningsplanerne for de enkelte kursus fastsættes af direktoratet for erhvervsuddannelserne efter indstilling fra uddannelsesnævnet.
§ 6
Undervisningen tilrettelægges som deltidsundervisning som dag- og/eller aftenkursus. Der kan etableres fjernundervisning, evt. kombineret med dag- eller aftenkursus.
Direktoratet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet og erhvervsuddannelsesudvalget for handels- og kontorområdet godkende afvigelser fra stk. 1.
§ 7
Et kursus har normalt et omfang svarende til 120 arbejdstimer og gennemføres i løbet af et semester på 20 uger. Kursus gennemføres i form af forelæsninger m.v., seminarer, studiekredse samt selvstudium og opgaveløsning.
En datanomuddannelse omfatter normalt 6 kursus samt et afsluttende eksamensprojekt. De 6 kursus udgør en faglig helhed. Direktoratet godkender efter indstilling fra uddannelsesnævnet, hvorledes kursus kan sammensættes til en samlet datanomuddannelse.
Direktoratet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet fastsætte regler om fritagelse for at deltage i et kursus og for at aflægge prøve, hvis kursisten kan dokumentere forudgående uddannelse eller praktik på området, som kan sidestilles med det kursus, der søges fritagelse for.
Direktoratet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet godkende afvigelser fra bestemmelserne i stk. 1 og 2.
§ 8
Direktoratet fastsætter efter indstilling fra uddannelsesnævnet retningslinier for de faglige og pædagogiske kvalifikationskrav til lærerne i det enkelte kursus. Ved vurderingen af de faglige krav lægges der vægt på relevant og aktuel erhvervserfaring og en passende faglig og teoretisk baggrund. Prøver og afsluttende eksamen
§ 9
Hvert datanomkursus afsluttes med en mundtlig prøve.
Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter nærmere regler for tilmelding til prøverne, prøvernes afholdelse og bedømmelse samt for udformningen af prøvebeviset.
§ 10
For at indstille sig til afsluttende eksamen skal den studerende have bestået mindst 6 kursus, jfr. § 7, stk. 2 og 3. Direktoratet fastsætter nærmere regler for tilmelding til den afsluttende eksamen.
Den afsluttende eksamen består i løsning og præsentation af et projekt, formuleret over mindst 4 af de gennemførte kurser. Projektet skal have et arbejdsmæssigt omfang svarende til gennemførelse af 2 kurser, og den studerende bistås ved projektet af en vejleder udpeget af skolen. Den studerendes valg af eksamensprojekt godkendes af skolen.
Bedømmelsen af det afsluttende projekt foretages af 2 censorer, som repræsenterer henholdsvis erhvervslivet og uddannelsessektoren. Bedømmelsen sker på grundlag af det skriftlige projekt og et mundtligt forsvar. Ved bedømmelsen gives »bestået - ikke bestået«.
Bevis for afsluttende eksamen affattes i en af direktoratet fastsat form. Beviset udstedes og underskrives af skolens leder.
§ 11
Censorer ved prøver og afsluttende eksamen beskikkes af direktoratet. Ingen kan fungere som censor efter det fyldte 70. år.
§ 12
Tidspunkterne for afholdelse af prøver og afsluttende eksamen fastsættes af direktoratet.
For eksamensordningen gælder i øvrigt de til enhver tid af undervisningsministeriet fastsatte bestemmelser, jfr. for tiden bekendtgørelse nr. 371 af 16. juli 1969 om eksamensordningen ved handelsskolernes eksaminer. Særlige tilfælde
§ 13
Kursister, der har været tilmeldt en prøve, men som har været forhindret i at deltage, kan af skolen få tilladelse til at aflægge prøve på et senere tidspunkt. Privatister
§ 14
Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet fastsætte regler om tilmelding til prøver uden forudgående kursusdeltagelse. Uddannelsesnævn
§ 15
Direktoratet for erhvervsuddannelserne nedsætter et uddannelsesnævn, der beskikkes for 3 år ad gangen.
Uddannelsesnævnet er fælles for datanomkursus og edb-assistentuddannelsen.
Uddannelsesnævnet afgiver indstilling til direktoratet om datanomkursus faglige mål og indhold, lærernes kvalifikationer samt rådgiver direktoratet om kursus udbygning. Uddannelsesnævnet kan endvidere selv optage alle spørgsmål til behandling og indstille til direktoratet herom.
§ 16
Uddannelsesnævnets medlemmer beskikkes efter indstilling fra nedennævnte organisationer og blandt disses medlemmer således: 3 fra Dansk Arbejdsgiverforening 1 fra Den danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening, Danske Forsikringsselskabers Forhandlingsorganisation samt Realkreditrådet i fællesskab 2 fra Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund 1 fra PROSA 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1 fra Foreningen af Arbejdsledere i Danmark og Fællesrepræsentationen for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab 1 fra Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening 1 fra Handelsskolernes Lærerforening.
1 repræsentant for Forvaltningens Edb-kursusudvalg samt 1 repræsentant for Edb-rådet deltager uden stemmeret i nævnets møder.
Direktoratet fastsætter efter indstilling fra uddannelsesnævnet, hvilke organisationer der skal tillægges indstillingsret, hvis en organisation med indstillingsret ophører, eller der dannes organisationer, som erstatter eller som må sidestilles med en organisation, der har indstillingsret.
Uddannelsesnævnet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden.
Uddannelsesnævnets sekretariatsfunktioner varetages af direktoratet for erhvervsuddannelserne. Ikrafttrædelse m.v.
§ 17
Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. september 1983.
Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan fastsætte de fornødne overgangsregler.
pre_paragraph I henhold til § 2 i lov nr. 196 af 26. maj 1965 om undervisningen på de godkendte handelsskoler fastsættes følgende regler om datanomkursus: Almindelige bestemmelser
Undervisningsministeriet, den 5. august 1983, den 5. august 1983
/Helge Thomsen Svend Bruun/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1983
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1983