TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af Lov om indskud på etableringskonto (etableringskontoloven)

DanmarkdocType.LBKH1983

Skatteministeriet

LBK nr 400 af 16/08/1983

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Den, der med henblik på etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet foretager indskud på etableringskonto efter reglerne i denne lov, kan fradrage indskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. Fradrag for et givet indkomstår indrømmes for indskud foretaget i tiden fra den 1. februar i indkomståret til den nærmest efterfølgende 31. januar (indskudsåret). Stk. 3. Fradrag kan ikke opnås for det indkomstår, hvori etablering finder sted, jfr. § 5, eller for følgende indkomstår, hvori beløb indskudt før etableringen endnu ikke er frigivet fuldt ud.

skatfradrag
§ 2

§ 2. Berettiget til at foretage indskud på etableringskonto er fuldt skattepligtige personer, som i indkomståret har oppebåret lønindtægt, og som ved udgangen af indkomståret ikke er fyldt 40 år.

skat
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1, nr. 1-4 og 7, finder dog ikke anvendelse, når den skattepligtige inden 17. maj 1983 har foretaget anskaffelser som nævnt i § 5, stk. 2-4, i lovbekendtgørelse nr. 466 af 13. august 1982 om indskud på etableringskonto. Stk. 3. § 1, nr. 5 og 6, har virkning for anskaffelser, der finder sted den 17. maj 1983 eller senere. Stk. 4. På indskud på etableringskonto, der er frigivet efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 466 af 13. august 1982 om indskud på etableringskonto, finder etableringskontolovens § 11, stk. 3, som affattet i den nævnte lovbekendtgørelse anvendelse. ---- Lov nr. 201 af 25. maj 1983, ved hvis § 3, der er foretaget ændring i § 7, stk. 2, indeholder i § 7, stk. 1, bl.a. følgende bestemmelse:

skat
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Indskuddet for et indskudsår skal udgøre mindst 500 kr. og kan højst andrage 20 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret. Til lønindtægten henregnes kontant løn med tillæg af den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, samt beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejser bortset fra beløb, der omfattes af bestemmelsen i § 5d i lov nr. 149 af 10. april 1922. Ved beregningen af nettolønindtægten foretages fradrag efter ligningslovens §§ 9-9D, jfr. kildeskattelovens §§ 24 og 25. Stk. 2. Forskudsafskrivning på et kontraheret skib i medfør af bestemmelsen i § 14 i lov om skattemæssige afskrivninger m. v. formindsker det indskud, som den skattepligtige kan foretage for det pågældende indskudsår med forskudsafskrivningens beløb.

ansættelseskatfradragafskrivning
§ 3

§ 3. Loven har virkning for goodwill, der afstås eller erhverves den 1. juli 1982 eller senere.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Indskuddet skal foretages på en spærret konto i en dansk bank eller sparekasse eller i en andelskasse, som er medlem af Foreningen af Danske Andelskasser, og som deltager i en gensidig garanti for etableringskonti i andelskasser under foreningen og underkaster sig de kontrolforanstaltninger med hensyn til disse konti, som fastsættes af ministeren for skatter og afgifter. Kontoen skal betegnes "Etableringskonto" og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og personnummer. Stk. 2. Når et indskud ønskes frigivet, må kontohaveren efter nærmere af ministeren for skatter og afgifter fastsatte regler indgive anmeldelse herom. Det bestemmes af ministeren for skatter og afgifter, hvilken myndighed der skal behandle anmeldelser om frigivelse af indskud.

skat
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Stk. 1. Anskaffelsessummen for goodwill, der er erhvervet før den 1. juli 1982, afskrives efter de hidtil gældende regler. Stk. 2. Overdrages goodwill i tiden 1. juli 1982 - 1. januar 1987, beskattes og afskrives vederlaget efter de hidtil gældende regler, såfremt vederlaget er fastsat i en bindende aftale, som er indgået inden 1. juni 1982. Stk. 3. - - ---- Lov nr. 189 af 20. maj 1983, ved hvis § 1, der er foretaget ændringer i § 5, stk. 2 og 3, § 7, stk. 1, og § 11, stk. 3, samt ophævelse af § 6, indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

skat
§ 5

(Stk. 5)

§ 5. Ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet frigives indskuddene i overensstemmelse med reglerne i §§ 6 og 7. Stk. 2. ( 1) Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede formuegoder overstiger 100.000 kr. Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum skal kontohaveren være berettiget til at medregne værdien af varelager ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller dagspris i stedet for det ved etableringen anskaffede varelager. For bygninger m.v., hvor anskaffelsessummen efter § 19A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. skal omregnes til kontantværdi, indgår kontantværdien ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum. Det er endvidere en betingelse for, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, at der er tale om en virksomhed, hvor antallet af ejere er højst 10, og hvor kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang. Ministeren for skatter og afgifter eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at indskuddene frigives, selv om antallet af ejere i den selvstændige virksomhed overstiger 10, når særlige forhold taler derfor. Stk. 3. ( 2) Beløbsgrænsen i stk. 2 reguleres fra og med indkomståret 1984 efter efter reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100. Reguleringen foretages på grundlag af pristallet for oktober måned i året forud for indkomståret. Beløbet forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 127,5. Den nævnte procentvise ændring beregnes med een decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Stk. 4. Formuegoder, som er anskaffet tidligere end 3 år før etableringsårets begyndelse, eller som er afhændet, eventuelt udskilt af driften, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den i stk. 2 nævnte samlede anskaffelsessum. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan dog i særlige tilfælde gøre undtagelse herfra. Stk. 5. Frigivelse af indskud kan ske ved etablering af en virksomhed, der agtes drevet af kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller i forening.

skatafskrivning
§ 6

§ 6. ( 3) (Ophævet).

§ 7

(Stk. 7)

§ 7. ( 4) Efter etableringen frigives et beløb af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen eller - hvor der i tidligere indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet - den uafskrevne del af anskaffelsesummen for følgende formuegoder anskaffet inden for den i § 5, stk. 4, nævnte frist: For de i litra c) nævnte bygninger m.v. udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet i medfør af § 19A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. Den uafskrevne del af anskaffelsessummen beregnes som den pristalsregulerede anskaffelsessum med fradrag af de pristalsregulerede afskrivninger. a) Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Frigivelse kan dog ikke ske til anskaffelse af automobiler, som er indregistreret til privat personbefordring, til udlejning uden fører eller som last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift. b) Skibe til erhvervsmæssig brug. c) Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter § 18 i lov om skattemæssige afskrivninger m. v., samt særlige installationer i sådanne bygninger. d) Tidsbegrænsede rettigheder såsom patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke. e) Retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt. f) Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. Stk. 2. ( 5) Anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis anskaffelsespris er 3.500 kr. eller derunder, berettiger ikke til frigivelse efter stk. 1, såfremt den skattepligtige i henhold til afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller 2, vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. De 3.500 kr. pristalsreguleres efter afskrivningslovens § 3, stk. 2. Kontrahering om bygning af et skib berettiger ikke til frigivelse efter stk. 1. Stk. 3. Når et indskud frigives efter stk. 1, skal det beløb, som efter de i skattelovgivningen i øvrigt indeholdte regler lægges til grund ved beregningen af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb svarende til det frigivne. Stk. 4. De i medfør af stk. 3 foretagne forlods afskrivninger sidestilles, hvor andet ikke er foreskrevet, med skattemæssige afskrivninger. Stk. 5. Er der foretaget indskud på etableringskonto for flere indskudsår, skal indskuddet vedrørende et givet indskudsår først kunne frigives, når tidligere indskud er frigivet fuldt ud. Stk. 6. Afskrivninger efter stk. 3 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 7. Afskrivning i henhold til stk. 3 på et formuegode skal ske forud for en eventuel anvendelse af investeringsfondshenlæggelser for samme indkomstår. § 7A. Anskaffelsessummen for bygninger og særlige installationer, hvorpå skattemæssig afskrivning ikke har kunnet foretages ved indkomstopgørelsen for skatteår forud for skatteåret 1969-70, og som den skattepligtige har anskaffet før den 15. marts 1968, kan ikke medregnes ved opgørelsen af de beløb, der er nævnt i § 7, stk. 1. § 7B. ( 6) Deltagelse i en virksomhed som kommanditist anses ikke som etablering. Deltagelsen berettiger ikke til frigivelse efter § 7 til forlods afskrivning på de af virksomheden omfattede aktiver.

skatfradragafskrivningleje
§ 7

§ 7. Loven har endvidere virkning for bygninger eller installationer, der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere. ---- Lov nr. 244 af 9. juni 1982, ved hvis § 7, der er foretaget ændring i § 11, stk. 2, 2. pkt., indeholder i § 8, stk. 1, følgende bestemmelse:

§ 7

(Stk. 1)

§ 7. Stk. 1. § 1, nr. 4 og 5, og §§ 2 og 3 har virkning for anskaffelser, der foretages i indkomståret 1983 og senere.- -

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Etablering skal være sket inden 10 år efter indskudsårets udløb. Er kontohaveren ikke fyldt 40 år ved fristens udløb, forlænges fristen til udgangen af det år, hvori han fylder 40 år. Stk. 2. Når kontohaveren dokumenterer, at det skyldes ham utilregnelige årsager, at etablering ikke har fundet sted inden fristens udløb, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at fristen forlænges.

skat
§ 8

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. ---- Lov nr. 248 af 9. juni 1982 ved hvis § 2, der er foretaget ændring i § 7, stk. 1, indeholder i § 3 og § 4, stk. 1 og 2, følgende bestemmelser:

§ 9

(Stk. 4)

§ 9. Er etablering ikke foretaget inden udløbet af den i § 8 nævnte frist, medregnes indskudsbeløbet med tillæg af 5 pct. for hvert år fra indskudsårets udløb og indtil fristens udløb, i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori fristen udløber. Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at indskud på etableringskonto frigives inden udløbet af den i § 8 nævnte frist, uanset at etablering ikke har fundet sted. I så fald medregnes indskudsbeløbet med tillæg af 5 pct. for hvert år fra indskudsårets udløb og indtil udløbet af det indkomstår, hvori ansøgning indgives, til den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår. Stk. 3. I de i stk. 1 og stk. 2 nævnte tilfælde kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at beskatningen sker ved en forhøjelse af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indskuddet er bragt til fradrag. Skatteefterbetalingsbeløbet vil være at forrente med 5 pct. simpel rente for tiden fra udgangen af det skatteår, efterbetalingen vedrører. Stk. 4. De på en etableringskonto indestående beløb tjener til sikring af det af foranstående bestemmelser følgende skattekrav og kan ikke forlanges udbetalt, før dette krav er fyldestgjort.

skatfradrag
§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Når etablering har fundet sted, skal indskud, der ikke har kunnet frigives efter bestemmelserne i § 7 i etableringsåret eller noget af de to efterfølgende indkomstår, medregnes til den skattepligtige indkomst for det andet indkomstår efter etableringsåret. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indskudsbeløb kan efter begæring frigives allerede i etableringsåret eller det følgende indkomstår. I så fald medregnes beløbet til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori begæringen fremsættes. Stk. 3. Bestemmelsen i § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

skat
§ 11

(Stk. 4)

§ 11. I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs foretages der efterbeskatning af ikke frigivne indskud gennem en forhøjelse af den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er bragt til fradrag. Bestemmelsen i § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. På tilsvarende måde forholdes, såfremt kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører. Har etablering fundet sted, skal der dog ikke foretages efterbeskatning, så længe kontohaveren er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, af indkomsten fra virksomheden. Ophører skattepligten inden etableringen, vil skatteefterbetalingsbeløbet være at forrente med 5 pct. simpel rente for tiden fra udgangen af det skatteår, efterbetalingen vedrører. Hvor indskuddet er foretaget for indkomståret 1970 eller senere indkomstår, beregnes den nævnte rente for tiden fra udgangen af det pågældende indkomstår. Ophører skattepligten kun midlertidigt, inden etablering har fundet sted, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, indrømme udsættelse med efterbeskatningen for en periode på indtil 3 år, således at efterbeskatning undlades, hvis kontohaveren inden udløbet af denne periode på ny bliver skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 1. Udsættelse med efterbeskatningen kan dog ikke indrømmes for tiden efter udløbet af fristen for etablering, jfr. § 8. Stk. 3. ( 7) Hvis en virksomhed i øvrigt ophører eller afhændes inden udløbet af det andet indkomstår efter etableringsåret, medregnes ikke frigivne indskud og indskud, som er frigivet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller afhændet, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørs- eller afhændelsesåret. Bestemmelsen i § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Ministeren for skatter og afgifter eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at de ikke frigivne indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret på ny etablerer selvstændig virksomhed, jfr. § 5. Stk. 4. I tilfælde, hvor kontohaveren afgår ved døden, kan indskud på etableringskonto overtages af den efterlevende ægtefælle på de for afdøde gældende betingelser.

skatfradrag
§ 12

§ 12. Personer, der har foretaget indskud på etableringskonto, skal for indskudsåret og de følgende år på et særligt skema, der vedlægges selvangivelsen eller den i kildeskattelovens § 81 omhandlede erklæring, redegøre for de i indskudsåret og tidligere indskudsår foretagne indskud samt for eventuelle frigivelser.

skat
§ 13

§ 13. Kontohaveren kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over de på en etableringskonto indskudte beløb. Indskuddene kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning bortset fra konkurs, jfr. § 11, stk. 1.

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Renter, der tilskrives en etableringskonto, medregnes på sædvanlig måde ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kan hæves i overensstemmelse med de af vedkommende pengeinstitut fastsatte regler. Stk. 2. Det på kontoen indestående beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

skat
§ 15

§ 15. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov, herunder for pengeinstitutternes medvirken ved ordningen og for tilsynet med de i pengeinstitutterne oprettede etableringskonti.

skat
§ 16

§ 16. Fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indskud på etableringskonto indrømmes første gang for indskudsåret 1. februar 1965 - 31. januar 1966. § 16A. Forslag til lov om revision af bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2, fremsættes for folketinget i folketingsåret 1983-84.

skatfradragregnskab
§ 17

§ 17. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. ---- Ved lov nr. 38 af 20. februar 1969, lov nr. 127 af 29. marts 1969, lov nr. 615 af 17. december 1976, lov nr. 469 af 14. september 1977 og lov nr. 537 af 28. december 1979 er der foretaget ændringer i lov om indskud på etableringskonto. Disse loves ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser er medtaget i lovbekendtgørelse nr. 466 af 13. august 1982. ---- Lov nr. 197 af 18. maj 1982, ved hvis § 2, der er foretaget ændringer i § 5, stk. 2, og § 7, stk. 1, indeholder i § 7, stk. 1, bl.a. følgende bestemmelse: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov om indskud på etableringskonto, jfr. lovbekendtgørelse nr. 466 af 13. august 1982 med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 189 af 20. maj 1983 og lov nr. 201 af 25. maj 1983.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 16. august 1983, den 16. august 1983 /ISI FOIGHEL JENS DREJER/

skat

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1983
Ikrafttrædelsesdato
28. august 1999
Bekendtgørelse af Lov om indskud på etableringskonto (etableringskontoloven) | TheLawyer.sh