Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat) (kildeskatteloven)

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer a) oppebærer indkomst her fra landet af den i § 43, stk. 1, nævnte art hidrørende fra virksomhed udført her i landet, b) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra a)-g), skal henregnes til A-indkomst, c) ( 2) oppebærer indkomst hidrørende fra virksomhed udført her i landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst, d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her eller på anden måde er berettiget til andel i overskuddet af en sådan virksomhed, e) ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis (jfr. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954, f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, g) ( 3) i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning oppebærer skattegodtgørelse som nævnt i selskabsskattelovens § 17 A knyttet til de i litra f) nævnte udbytteindtægter. Stk. 2. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b), d) og e), omfatter alene de deer nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 48 B foretagne indeholdelse af A-skat. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra f), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat. Indkomtskattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 A erlagte skat. Formueskattepligten omfatter alene formue, hvorfra de under litra d) og e) nævnte indtægter hidrører, ligesom gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne formue.

§ 2. Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1-4, har virkning fra og med indkomståret 1971. Stk. 2. En person, der for indkomståret 1970 er beskattet efter kildeskattelovens § 13 i den hidtidige affattelse, kan begære skattebeløbene nedsat til beløb beregnet i overensstemmelse med reglerne i nærværende lovs § 1, nr. 1-4. Begæring må være fremsat over for vedkommende amtsskatteinspektorat/amtsligningsinspektorat - i København og på Frederiksberg vedkommende skattedirektorat - inden udgangen af 1972. Stk. 3. Bestemmelserne i § 1, nr. 5 og 6, har virkning fra og med indkomståret 1972. ---- Lov nr. 275 af 7. juni 1972, hvis § 1 har ændret §§ 3, 4, 37 B, 40, 48, 54, 64, 66 og 79 og indføjet 3 nye paragraffer, §§ 51 A, 83 og 115 A, indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2. Stk. 1. § 1, nr. 1, 3-10, 14 og 15, har virkning fra og med indkomståret 1973. Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1973 eller, såfremt lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser træder i kraft efter denne dato, da fra den 1. januar i det år, der følger efter tidspunktet for den nævnte lovs ikrafttræden. Stk. 3. § 1, nr. 11-13, anvendes første gang ved udbetaling eller modregning af forskelsbeløbet den 1. november 1973. Stk. 4. § 1, nr. 16 og 18, træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 5. § 1, nr. 17, finder anvendelse ved enhver udbetaling af A-indkomst gennem Lønmodtagernes Garantifond, jfr. § 14 i lov af 13. april 1972 om Lønmodtagernes Garantifond. ---- Lov nr. 417 af 15. september 1972, hvis § 1 har ændret § 24, indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2. Personer, der har taget ophold i Grønland i perioden fra og med den 1. januar 1978 til og med den 31. december 1979, fritages for skattepligt efter kildeskattelovens § 1, nr. 1 og 2, når deres ophold i Grønland har varet i 2 år eller mere uden anden afbrydelse end ferie og lignende. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler om gennemførelsen af denne bestemmelse. I forbindelse hermed kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte regler om, i hvilken kommune statsskatteansættelsen skal finde sted, og om henstand med opkrævningen af skatten i tilfælde, hvor det må anses for godtgjort, at opholdet i Grønland vil vare i 2 år eller mere.

§ 3. ( 4) Undtaget fra skattepligten er:

1. Kongen og dennes ægtefælle.
2. Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller.
3. Dødsboer efter de under 1) og 2) nævnte personer. Stk. 2. ( 5) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, jfr. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser samt udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober 1968 og nr. 107 af 11. november 1968 (Lovtidende C). Stk. 3. ( 6) Fremmede staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale, disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, jfr. lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser.

§ 3. Kildeskattelovens § 37B, stk. 2 og 3, som affattet forud for lov nr. 351 af 13. juni 1973 ved § 1, nr. 4, i lov nr. 576 af 15. december 1972, affattes med virkning for indkomståret 1973 således: "Stk. 2. For skattepligtige, som omhandles i stk. 1, 1. pkt., udgør personfradraget 9.000 kr. Fradraget nedsættes med 19 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger 27.000 kr., idet fradraget dog ikke kan blive mindre end et almindeligt personfradragsbeløb efter udskrivningsloven. Er den skattepligtige berettiget til to fradrag, indrømmes der i stedet et samlet fradrag på 15.000 kr. Dette fradrag nedsættes med 13 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger 27.000 kr., idet fradraget dog ikke kan blive mindre end summen af to almindelige personfradragsbeløb efter udskrivningsloven. Hvor der efter § 13 foretages ansættelse såvel af hustruens særskilte indkomst som af ægtefællernes øvrige indkomst, beregnes det personfradrag, som indrømmes i den laveste ansættelse, efter 1. og 2. pkt., ligesom denne ansættelse bestemmer nedsættelsen af fradraget. Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for sambeskattede ægtefæller, der begge er omfattet af stk. 1, 1. pkt. I stedet indrømmes der hver af ægtefællerne et personfradrag på 7.500 kr. Fradraget nedsættes med 7 pct. af det beløb, hvormed den pågældende ægtefælles skattepligtige indkomst overstiger 22.000 kr., idet fradraget dog ikke kan blive mindre end et almindeligt personfradragsbeløb efter udskrivningsloven."

§ 4. ( 7) gtefæller beskattes hver af deres indkomst og formue. Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og formue og beregningen af deres indkomst- og formueskat efter reglerne i afsnit III og IV. Stk. 3. Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen. Stk. 4. Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted. Stk. 5. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt. Stk. 6. Bortfalder skattepligten efter § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald.

§ 5. Børn ansættes selvstændigt til skat. Stk. 2. Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formuen og dennes afkast hos giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab. Har barnet modtaget gaven før den 1. januar 1969, og var barnet ved modtagelsen af gaven selvstændigt skattepligtig som følge af, at det forinden havde modtaget en formue ved arv eller gave fra andre end forældrene, sker beskatningen fortsat hos barnet. Stk. 3. Hvis et barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, har arbejde i en erhvervsvirksomhed, der drives af dets forældre, stedforældre eller plejeforældre, kan disse ikke fradrage lønnen til barnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og lønnen skal ikke medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst. Stk. 4. Til et barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre, stedforældre eller plejeforældre har ydet barnet i helt eller delvis underhold, medmindre det ydes i form af underholdsbidrag, eller det udgør vederlag for arbejde i en af forældrenes erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens skattepligtige indkomst. 1. hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse ligger mere end 15 måneder efter dødsfaldet, eller opgørelsen først indsendes efter dette tidspunkt, 2. hvis der ved den afsluttende ansættelse af afdødes indkomst eller ved ansættelsen af længstlevendes indkomst foretages større af- eller nedskrivninger på boets aktiver end angivet i § 14, stk. 4, eller 3. hvis summen af de nettoværdier, hvortil aktiverne efter den endelige boopgørelse udlægges til arvinger, ægtefælle og legatarer, overstiger et beløb, der fastsættes ved lov. Stk. 3. Kan skattemyndigheden ikke godkende værdiansættelsen af et aktiv eller passiv i en opgørelse efter § 14, stk. 3, § 14, stk. 10, § 17, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 2, § 20B, stk. 2, eller § 20C, stk. 4, eller i en endelig boopgørelse, kan den lade aktivet eller passivet vurdere af personer, der udmeldes af skifteretten efter forudgående meddelelse til alle vedkommende. Også boet kan lade en sådan vurdering foretage til brug ved værdiansættelsen i en opgørelse. Udgifterne ved en vurdering, der er foranlediget af skattemyndigheden, betales af boet, hvis vurderingssummen er mindst 10 pct. større eller mindre end den værdi, boet har angivet. Stk. 4. Værdiansættelsen i en endelig boopgørelse eller en opgørelse efter § 17, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 2, eller § 20C, stk. 4, er i skatte- og afgiftsmæssig henseende bindende for boet, for arvinger, legatarer og afdødes ægtefælle samt for det offentlige. Skattemyndigheden kan dog ændre værdiansættelsen, hvis den finder, at ansættelsen ikke svarer til værdien i handel og vandel på skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller på det tidspunkt, der lægges til grund for en opgørelse efter § 17, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 2, eller § 20C, stk. 4. Hvis skattemyndigheden vil ændre ansættelsen uden vurdering efter stk. 3, skal den give boet meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter opgørelsens modtagelse. Ønsker skattemyndigheden vurdering efter stk. 3, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis skattemyndigheden vil ændre boets værdiansættelse, efter at vurdering er foretaget, skal den give boet meddelelse om ændringen inden 4 uger efter, at de udmeldte personer har afgivet deres erklæring. ndrer skattemyndigheden boets værdiansættelse, bliver den ændrede ansættelse bindende på samme måde som angivet i 1. pkt., medmindre den påklages efter skattestyrelseslovens regler herom. Stk. 5. Skattemyndigheden kan ændre værdiansættelsen af et aktiv eller passiv i en opgørelse efter § 14, stk. 3, § 14, stk. 10, eller § 20B, stk. 2, hvis den finder, at ansættelsen ikke svarer til værdien ved dødsfaldet eller på tidspunktet for skiftebegæringens imødekommelse, jfr. § 20B, stk. 2, 3. pkt. Ved ændring af sådanne værdiansættelser gælder reglerne i stk. 4, 3.-5. pkt. Stk. 6. ( 16) Ved beregningen efter stk. 1, 1. pkt., af boets aktiver ved dødsfaldet bortses fra fast ejendom, der før dødsfaldet kunne være solgt skattefrit efter § 8, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 8, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 9, stk. 4, jfr. § 8, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Ved beregningen af aktiverne og nettoformuen ved dødsfaldet medregnes ikke overskydende skat, restskat og særlig indkomstskat vedrørende afdødes indkomst for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Det samme gælder med hensyn til den formueskat, som afdøde har betalt i dette indkomstår. Overskydende skat, restskat og særlig indkomstskat vedrørende afdøde eller længstlevende ægtefælle for det forudgående indkomstår medregnes heller ikke, medmindre der inden dødsfaldet er givet meddelelse om skattebeløbet.

§ 5. Hvor de hidtidige bestemmelser i kildeskattelovens § 62A, stk. 2, 2. og 3. pkt., skal anvendes for indkomstår før indkomståret 1974, forhøjes den deer nævnte rentesats til 1 pct. med virkning for renteberegningen fra den 1. september 1974 at regne. Den efter de nævnte bestemmelser beregnede rente for tiden efter den 1. januar 1975 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. ---- Lov nr. 508 af 2. oktober 1974, hvis § 1 har ændret afsnit IV og §§ 48, 50, 94 og 95, indeholder i § 5 følgende bestemmelse:

§ 7. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Stk. 2. ( 8) Bestemmelsen i § 1, nr. 2, finder ved fraflytning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland alene anvendelse, når den tidligere bopæl her i landet har strakt sig over et sammenhængende tidsrum af mindst 4 år.

§ 7. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1972. Stk. 2. Det beløb, der efter kildeskattelovens § 64, stk. 2, månedligt udbetales den enkelte kommune af statskassen til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat, nedsættes i hver af månederne januar, februar og marts 1972 med en tolvtedel af det kommunen for regnskabsåret 1971-72 pålignede bidrag til amtskommunen. Stk. 3. Det den enkelte amtskommune efter kildeskattelovens § 64, stk. 6, jfr. stk. 2, tilkommende beløb fastsættes for hver af månederne januar, februar og marts 1972 til en tolvtedel af det bidrag til amtskommunen, der for regnskabsåret 1971-72 er pålignet de af amtskommunen omfattede kommuner. ---- Lov nr. 553 af 17. december 1971, hvis § 1 har ændret §§ 13, 37, 37A, 37B og 46 og indføjet en ny paragraf, § 55A, indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 8. For de i § 1, nr. 3, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten. Stk. 2. For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 3, først, når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.

§ 10. Stk. 1. § 1, § 3, nr. 1 og 2, og §§ 4-9 har virkning for ydelser, der udredes fra og med den 1. januar 1976. Stk. 2. § 2 og § 3, nr. 3, har virkning for ydelser, der udredes fra og med den 1. april 1976. Kildeskattelovens § 37C, som affattet ved § 3, nr. 3, finder dog tilsvarende anvendelse med hensyn til understøttelser og andre lignende ydelser, der af offentlige myndigheder og institutioner er udredet i tidsrummet fra den 1. januar 1976 til og med den 31. marts 1976 i henhold til lov om offentlig forsorg, kapitel II i lov om pension og hjælp til enker m. fl., lov om revalidering, lov om mødrehjælpsinstitutioner og lov om børne- og ungdomsforsorg, og som efter de forud for den 1. januar 1976 gældende regler var af skattepligtig art. Ydelserne i det nævnte tidsrum henføres ved beregningen efter kildeskattelovens § 37C til manden. Ydelser efter lov om revalidering, bortset fra ydelser efter lovens § 7, henføres dog til hustruen, hvis de er ydet til hende. ---- Lov nr. 404 af 20. august 1976, hvis § 3, nr. 1-5 og 7-9, har ændret §§ 14, 37A, 55, 60, 61, 62 og 65, hvis § 3, nr. 6, har indføjet § 51A, stk. 2, og hvis § 3, nr. 10, har indføjet § 67A, indeholder i § 8 følgende bestemmelse:

§ 12. Stk. 1. Udbetalingen af den i § 64, stk. 3, litra a, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jfr. lovbekendtgørelse nr. 620 af 20. december 1974, omhandlede kvartalsdifference finder sted pr. 1. november 1976, uanset om den i § 64, stk. 3, 1. led, indeholdte betingelse er opfyldt. Stk. 2. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for kalenderåret 1975 et mindre beløb end summen af de i dette år udbetalte månedlige beløb med tillæg af den i stk. 1 omhandlede kvartalsdifference, modregnes, uanset kildeskattelovens § 64, stk. 4, dette forskelsbeløb med halvdelen pr. 1. november 1976 og halvdelen pr. 1. marts 1977. ---- Lov nr. 217 af 28. april 1976, hvis § 3, nr. 3, har indsat § 37C, indeholder i § 10 følgende bestemmelser:

§ 13. ( 10) Dør en gift person, og overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, er længstlevende indkomstskattepligtig for hele det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, af al indkomst, som ægtefællerne har erhvervet i dette indkomstår. Der foretages dels en ansættelse af afdødes indkomst og dels en ansættele af den længstlevende ægtefælles indkomst. Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de nævnte ansættelser, og længstlevende svarer derefter skat med summen af de beregnede skattebeløb. Længstlevende er desuden formueskattepligtig for hele det nævnte indkomstår af sit særeje og hele fællesboet. De foreløbige indkomst- og formueskattebeløb, der er betalt inden dødsfaldet, godskrives længstlevende. Stk. 2. ( 11) Udlægges et bo uden skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, anvendes bestemmelserne i stk. 1, dog således at længstlevendes formueskattepligt tillige omfatter de aktiver, der hidrører fra afdødes eventuelle særeje. Overskydende skat for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og for det forudgående indkomstår tilfalder længstlevende uden om boet.

§ 13. Stk. 1. ( 89) Kildeskattelovens § 64, stk. 3, som ændret ved nærværende lovs § 10, finder første gang anvendelse ved udbetaling af forskelsbeløb den 1. november i det år, som bestemmes af ministeren for skatter og afgifter efter forhandling med indenrigsministeren (ikrafttrædelsesåret). Stk. 2. Som tillæg til det beløb, der tilkommer kommunerne og amtskommunerne i medfør af kildeskattelovens § 64, stk. 3, litra a, som ændret ved nærværende lovs § 10, udbetaler staten den 1. november i ikrafttrædelsesåret det beløb, hvormed de i det foregående års april kvartal udbetalte månedlige beløb overstiger de i samme års januar kvartal udbetalte månedlige beløb. Såfremt det samlede forskelsbeløb ikke derved overskrides, forøges den nævnte kvartalsdifference med et tillæg på indtil 3 pct. Stk. 3. Udbetaling af seksogtredivetedelsrater med tillæg af 12 pct. vedrørende år, der ligger 2 år eller længere forud for ikrafttrædelsesåret, finder sted efter de hidtil gældende regler over en treårig periode, der begynder den 1. april i det kalenderår, som følger efter det år, hvori slutskatten for det pågældende kalenderår beregnes. ---- Lov nr. 216 af 28. april 1976, hvis § 1 har ændret §§ 62, stk. 4, 62A, stk. 3, 63, stk. 1, og 89, indeholder i §§ 9-12 følgende bestemmelser:

§ 14. ( 12) Når boet efter en person, der var skattepligtig her i landet, skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er hans skat af almindelig og særlig indkomst i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og eventuel restskat m.v., som er overført til dette år efter § 61, stk. 3, endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent før dette tidspunkt. Eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67A, stk. 1, vedrørende aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet, anses for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb. Stk. 2. Både skattemyndigheden og boet kan dog kræve, at der for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet sker en afsluttende ansættelse af almindelig og særlig indkomst, erhvervet af afdøde og af en ægtefælle, som han levede sammen med. Hvis summen af den beregnede slutskat for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat for samme periode og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67A, stk. 1, overstiger summen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet eller skulle indeholdes af indtægter, indtjent før dette tidspunkt, med mindst 4.000 kr., skal boet betale det manglende skattebeløb. Overstiger summen af de nævnte foreløbige skattebeløb summen af slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m. v. efter § 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, med mindst 500 kr., kan boet kræve det beløb, der er betalt for meget, tilbagebetalt. Stk. 3. Boet skal inden 6 måneder efter dødsfaldet indgive en opgørelse over aktiver og passiver ved dødsfaldet til brug ved skattemyndighedens afgørelse af, hvorvidt den vil kræve afsluttende ansættelse. Afgøres boets behandlingsmåde senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal opgørelsen dog først indgives inden 2 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Stk. 4. ( 13) Aktiver, der kan afskrives eller nedskrives skattemæssigt, medtages både til værdien i handel og vandel, og til den skattemæssige værdi ved dødsfaldet. Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi for tiden indtil dødsfaldet bruges forrige års afskrivningsprocent, der omregnes forholdsmæssigt. Nedskrivninger på varelagre og landbrugets besætninger af husdyr foretages med samme procent, som blev anvendt i sidste indkomstår, uden forholdsmæsssig omregning. Grundlaget for af- og nedskrivninger opgøres i overensstemmelse med de almindelige regler herom. Aktiver, der er anskaffet efter afslutningen af sidste indkomstår, og som ikke skal afskrives under eet med aktiver, der forelå ved afslutningen af dette, opføres med anskaffelsessummen uden af- eller nedskrivning. Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om opgørelserne. Ved boer, der skiftes privat, kan indgivelsen af opgørelsen fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skifteretten. Indgives opgørelsen ikke rettidigt, kan skifteretten endvidere bestemme, at boet overgår til offentlig skiftebehandling, og skal gøre det, hvis opgørelsen ikke er indgivet inden 3 måneder efter udløbet af fristen for dens indgivelse.

Stk. 6. Skattemyndighedens krav om afsluttende ansættelse skal rejses inden 6 måneder efter dødsfaldet. Modtages opgørelsen senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal kravet dog først rejses inden 2 måneder efter modtagelsen. Fremsætter skattemyndigheden krav om afsluttende ansættelse, skal boet inden 2 måneder indgive sædvanlig selvangivelse af indkomsten fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet. Stk. 7. Ønsker boet afsluttende ansættelse foretaget, skal boet meddele skattemyndigheden dette og indsende sædvanlig selvangivelse inden udløbet af de frister, der er fastsat i stk. 3. Stk. 8. ( 13) I de selvangivelser, der er nævnt i stk. 6 og 7, kan der foretages af- eller nedskrivninger efter de almindelige regler på de aktiver, som før dødsfaldet kunne gøres til genstand for skattemæssig af- eller nedskrivning hos afdøde. Ved beregning af et aktivs skattemæssige slutværdi omregnes den helårlige afskrivning forholdsmæssigt. Dette gælder dog ikke nedskrivninger på varelagre og landbrugets besætninger af husdyr. Stk. 9. Sluttes boet, fordi afdøde intet har efterladt sig, eller ved udlæg til den, der bekoster begravelsen, eller ved udlæg efter skiftelovens § 10, stk. 2, gælder reglerne i stk. 2-8 ikke. Efterlader afdøde sig en ægtefælle, der levede sammen med ham, kan ægtefællen dog ved at indsende selvangivelse inden en måned efter skiftebehandlingens slutning kræve afsluttende ansættelse og tilbagebetaling uden om boet af det beløb, der er betalt for meget, hvis summen af de foreløbige skattebeløb, der er omtalt i stk. 1, 1. pkt., overstiger summen af slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og den eventuelle særlige indkomstskat og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, med mindst 500 kr. Eventuel overskydende skat for det indkomstår, der ligger forud for dødsfaldet, udbetales ligeledes til længstlevende uden om det sluttede bo. Stk. 10. Reglerne i stk. 1-8 gælder ikke, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, der overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens afdødes særeje skiftes. I så fald beskattes indkomsten for tiden før dødsfaldet i det hele efter § 13, stk. 1. Boet skal dog inden for samme tidsfrister som angivet i stk. 3 indgive en opgørelse over de aktiver og passiver, der ved dødsfaldet er i særejet. For denne opgørelse gælder stk. 5.

§ 15. ( 14) (Ophævet ved lov nr. 227 af 26. maj 1982). § 15A. ( 14) (Ophævet ved lov nr. 227 af 26. maj 1982). § 15B. Hvis der i et bo findes aktiver, som før dødsfaldet var genstand for skattemæssig afskrivning eller nedskrivning hos længstlevende, eller hvis længstlevende ved at overtage fællesboet til hensidden i uskiftet bo bliver skattepligtig af indtægten af afdødes særeje indtil dødsfaldet, skal længstlevende i opgørelsen efter § 14, stk. 3, eller § 14, stk. 10, tilkendegive, om han vil binde sig til i opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for tiden før dødsfaldet at foretage de af- og nedskrivninger, der følger af § 14, stk. 4. Hvis længstlevende binder sig hertil, angives de skattemæssige værdier og af- og nedskrivningerne som anført i § 14, stk. 4. I modsat fald skal der i stedet angives de af- og nedskrivninger, som den længstlevende vil foretage, samt aktivernes skattemæssige slutværdi efter disse af- og nedskrivninger, og længstlevende er herefter bundet af disse af- og nedskrivninger. Også her skal der dog ved længstlevendes indkomstopgørelse og ved beregningen af aktivets skattemæssige slutværdi, bortset fra varelagre og landbrugets besætninger af husdyr, alene kunne fradrages en forholdsmæssig afskrivning for tiden indtil dødsfaldet. Længstlevendes tilkendegivelse efter 1. pkt. og oplysningerne efter 2. eller 3. pkt. kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, som fastsættes af skifteretten.

§ 16. ( 15) Boer, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er fritaget for at betale indkomstskat, hvis boets aktiver og nettoformue efter værdien i handel og vandel ved dødsfaldet ikke overstiger beløb, der fastsættes ved lov. Ved beregningen tages hele boet i betragtning, jfr. § 18, stk. 1, 1.-3. pkt. Indeholdte eller betalte foreløbige formueskattebeløb udbetales til boet, medmindre afdøde efterlader sig en ægtefælle, der overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens afdødes særeje skiftes. Stk. 2. Skattefriheden bortfalder dog:

§ 17. Indkomstskattepligten for boer, der skiftes offentligt i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller overgår fra privat til offentlig skiftebehandling inden 15 måneder efter dødsfaldet, og som ikke efter § 16 er fritaget for at betale skat, omfatter indkomst fra dødsfaldet til den dag, der anvendes som skæringsdag i den endelige boopgørelse, jfr. dog stk. 2, 2. pkt. Skattepligten omfatter indtægterne af hele boets formue, jfr. § 18, stk. 1, 1.-3. pkt. Stk. 2. Indkomst for tiden efter skæringsdagen beskattes hos den arving, ægtefælle eller legatar, der har fået eller skal have aktivet udlagt. Foretages der udlæg inden skæringsdagen, overgår skattepligten allerede på udlægstidspunktet, og boet skal inden 4 uger give skattemyndigheden meddelelse om udlægget. For skattemyndighedens efterprøvelse af den udlægsværdi, der er angivet i meddelelsen, gælder § 16, stk. 3 og 4, dog således at fristerne for anfægtelse af værdien regnes fra meddelelsens modtagelse. Aktivet ansættes til værdien i handel og vandel på udlægstidspunktet. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler, hvorefter der ikke skal gives meddelelse om visse udlæg.

§ 18. Formueskattepligten for de i § 17 nævnte boer omfatter den formue, der er inddraget under skiftet. Var afdøde gift, og skiftes fællesboet, omfatter boets skattepligt foruden afdødes eventuelle særeje hele fællesboet. Endvidere omfatter boets skattepligt den del af længstlevendes særeje, som efter skiftelovens § 57, stk. 2, 2. pkt., måtte være inddraget under skiftet. Ved opgørelsen af længstlevendes skattepligtige formue medregnes ikke de aktiver, der er omfattet af boets formueskattepligt, så længe der ikke er sket udlæg til ægtefællen, jfr. dog stk. 5. Stk. 2. Boets formueskattepligt indtræder fra begyndelsen af det indkomstår, hvor dødsfaldet er sket. Indeholdte eller betalte foreløbige formueskattebeløb godskrives boet. Stk. 3. Reglerne i stk. 2 gælder ikke, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, der overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens afdødes særeje skiftes. I så fald indtræder boets formueskattepligt fra dødsfaldet. Stk. 4. Boet svarer kun formueskat for de indkomstår, hvis afslutning ligger forud for skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Stk. 5. Hvis tidspunktet for arvingers eller legatarers formueopgørelse ligger efter skæringsdagen i den endelige boopgørelse, skal de medregne deres nettotilgodehavende i deres skattepligtige formue, selv om det ikke er udlagt til dem på tidspunktet for formueopgørelsen. Det samme gælder længstlevende ægtefælle med hensyn til boslodden. For aktiver, der udlægges inden skæringsdagen, overgår formueskattepligten ved begyndelsen af det indkomstår, hvor aktivet udlægges.

§ 20. For boer, der skiftes privat i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller overgår fra offentlig skiftebehandling til privat skifte, og som ikke efter § 16 er fritaget for at betale skat, gælder reglerne i §§ 17 og 18 i indtil 15 måneder efter dødsfaldet. Stk. 2. Fortsætter det private skifte efter dette tidspunkt, skal der inden en måned indsendes en opgørelse over boets stilling ved fristens udløb. I denne opgørelse anføres, hvilke aktiver der er udlagt til arvinger, ægtefælle eller legatarer, eventuelt til flere i sameje, og hvilke aktiver der endnu befinder sig i boet. For denne opgørelse gælder § 14, stk. 5, 1. og 2. pkt. De aktiver og passiver, der endnu befinder sig i boet, skal opføres til deres værdi i handel og vandel. Stk. 3. Samtidig med opgørelsen indgives sædvanlig selvangivelse af boets indkomst i tiden fra afslutningen af boets sidste indkomstår til fristens udløb. Stk. 4. Boets indkomstskattepligt ophører ved fristens udløb og dets formueskattepligt ved begyndelsen af det indkomstår, hvori fristen udløber. Fra disse tidspunkter bliver arvinger og ægtefælle skattepligtige i forhold til deres andele i boet. Fortjeneste og tab på aktiver, der endnu ikke er udlagt ved fristens udløb, medregnes ved boets indkomstopgørelse i samme omfang, som hvis de var solgt ved fristens udløb til de beløb, hvortil de er opført i den opgørelse, der er nævnt i stk. 2, jfr. dog § 16, stk. 4. Arvinger og ægtefælle skal derefter anvende disse beløb som skattemæssig anskaffelsessum. § 20A. Ved genoptagelse af et offentligt skiftet bo gælder § 16, stk. 3 og 4, § 17 og § 18, stk. 1, 4 og 5. Boets skattepligt indtræder dog først ved skifterettens beslutning om genoptagelse. Reglerne i § 16, stk. 1, 2 og 6, kan ikke anvendes på sådanne boer. Stk. 2. Ved genoptagelse af et privat skiftet bo påhviler skattepligten de berettigede i boet. § 20B. Skiftes et uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live, overgår skattepligten for fællesboets indtægter til boet fra det tidspunkt, hvor skifteretten har imødekommet begæringen om skifte, og formueskattepligten fra begyndelsen af det indkomstår, hvori begæringen er imødekommet. Stk. 2. Inden 2 måneder efter, at begæringen er imødekommet, skal boet indsende en opgørelse over de aktiver og passiver, der er inddraget under skiftet. For denne opgørelse gælder § 14, stk. 5. Aktiverne skal opføres til deres værdi i handel og vandel på tidspunktet for begæringens imødekommelse. For aktiver, der kan gøres til genstand for skattemæssig afskrivning, skal i opgørelsen endvidere angives den skattemæssige værdi, hvortil aktivet var ansat ved afslutningen af sidste indkomstår. Er boet fortsat under behandling ved afslutningen af det indkomstår, hvori begæringen om skifte blev imødekommet, tilkommer retten til at foretage afskrivninger for dette indkomstår boet. I modsat fald tilkommer retten den, der har fået aktivet udlagt. På varelagre og landbrugets besætninger af husdyr kan der med virkning for længstlevendes skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori begæringen er imødekommet, foretages skattemæssige nedskrivninger efter almindelige regler.

Stk. 3. Boet er fritaget for at betale indkomstskat, hvis det ifølge opgørelsen sammen med afdødes eventuelle særeje, bortset fra den del, der er indgået i fællesboet som længstlevendes arv efter afdøde, ikke overstiger de beløbsgrænser, der er nævnt i § 16, stk. 1. Afdødes særeje medregnes til de værdier, som aktiver og nettoformue havde ved dødsfaldet. Skattefriheden bortfalder dog i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 2, nr. 1 og 3, idet tidspunktet for skiftebegæringens imødekommelse træder i stedet for tidspunktet for dødsfaldet. Stk. 4. Er boet ikke skattefrit efter stk. 3, gælder reglerne i § 17, § 18, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 4 og 5, og § 20, stk. 1, sammenholdt med de foran nævnte bestemmelser, samt § 20, stk. 2-4, og § 20C, stk. 4 og 5. Tidspunktet for skiftebegæringens imødekommelse træder dog altid i stedet for tidspunktet for dødsfaldet. Stk. 5. Hvis skiftebehandlingen sluttes med fornyet udlevering af hele boet til hensidden i uskiftet bo eller ved udlæg til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, ophæves den eventuelle beskatning af boet, og længstlevende beskattes på sædvanlig måde for det tidsrum, hvori boet har været under behandling. Stk. 6. Hvis der alene skiftes med enkelte af arvingerne, medens resten af boet udleveres til fortsat hensidden i uskiftet bo, gælder stk. 1-5 ikke. Længstlevende er i disse tilfælde indkomstskattepligtig af alle boets indtægter til skæringsdagen i den endelige boopgørelse og formueskattepligtig af hele boets formue til begyndelsen af det indkomstår, hvori skæringsdagen ligger, dog bortset fra aktiver, der er udlagt til en arving inden skæringsdagen, jfr. § 17, stk. 2, 2. pkt., og § 18, stk. 5, 3. pkt. Har boet været beskattet efter stk. 4, ophæves denne beskatning. § 20C. ( 17) Hvis et bo, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været under offentlig skiftebehandling, udleveres til hensidden i uskiftet bo, eller hvis en længstlevende ægtefælle i henhold til bestemmelserne i § 14 A i lov om afgift af arv og gave får udsættelse med pligten til at svare arveafgift af hele arvebeholdningen, bortset fra legater, beskattes indkomsten fra dødsfaldet hos længstlevende. For hele det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, sker beskatningen efter reglerne i § 13, stk. 1, idet eventuel beskatning efter reglerne i § 14 ophæves. Længstlevende er fra og med det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, formueskattepligtig af fællesboet ved indkomstårets slutning. Er der forinden skiftet med enkelte arvinger, gælder 1.-3. pkt. ikke, men §§ 16-18 anvendes, idet udlevering af resten af fællesboet sidestilles med udlæg. Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1.-3. pkt., gælder også, hvis et bo, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været genstand for privat skifte, udleveres til hensidden i uskiftet bo. Er der forinden udleveringen skiftet med enkelte arvinger, gælder stk. 1, 4. pkt., medmindre udleveringen finder sted efter, at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet. I så fald bliver ægtefællen indkomstskattepligtig fra udløbet af den nævnte frist og formueskattepligtig fra begyndelsen af det indkomstår, hvori fristen er udløbet. Den beskatning af boets indkomst og formue, der har fundet sted hos arvingerne efter fristens udløb, ophæves.

Stk. 3. Stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., gælder også, hvis et bo, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været genstand for skiftebehandling, udlægges til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1. Stk. 4. Udleveres et bo, der har været undergivet offentlig skiftebehandling, til privat skifte efter, at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet, gælder reglerne i § 20, stk. 2-4, idet udleveringen træder i stedet for udløbet af den deer fastsatte frist på 15 måneder. Stk. 5. Overgår et bo, der har været genstand for privat skifte, til offentlig skiftebehandling efter, at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet, genindtræder boets skattepligt ikke, og arvinger og ægtefælle er fortsat skattepligtige af deres andele i boet. § 20D. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om boers selvangivelser og endelige boopgørelser og om indberetninger fra skifteretterne til skattemyndigheden. Stk. 2. Forinden et bo udleveres til privat skifte, skal arvingerne og den boslodsberettigede ægtefælle udpege en person, til hvem krav efter § 14, stk. 2, om afsluttende ansættelse og regulering af afdødes foreløbige skattebetaling samt andre meddelelser om afdødes og boets skattemæssige forhold og om arveafgiften kan rettes på samtliges vegne. § 20E. Hvis længstlevende eller en arving eller legatar udfører arbejde for boet, skal han indkomstbeskattes af et arbejdsvederlag, der svarer til den betaling, som det ville være muligt at opnå ved arbejde af samme art og omfang, udført for andre. 1. Fradrag efter ligningslovens § 9, stk. 1, for udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejdes udførelse. Der bortses herved fra udgifter til rejse, herunder til ophold og fortæring under rejsen, i det omfang merudgifterne ved rejsen er dækket ved godtgørelse fra den pågældendes arbejdsgiver. 2. Fradrag efter ligningslovens §§ 9B-9D for udgifter til befordring. For så vidt angår fradraget efter § 9B, bortses der herved fra befordringsudgifter i det omfang, disse udgifter er dækket ved godtgørelse fra den pågældendes arbejdsgiver. 3. Fradrag efter ligningslovens § 14, stk. 7, for kontingenter til faglige sammenslutninger. 4. Fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring efter § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. Stk. 2. ( 20) Lønmodtagerfradraget udgør 3.200 kr., dog højst 5 pct. af lønindtægten. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget 267 kr. for hver kalendermåned, hvis begyndelse ligger inden for den nævnte periode, dog højst 5 pct. af lønindtægten. Stk. 3. Der kan ikke beregnes lønmodtagerfradrag for særlige honorarer, der ydes uden for et egentligt tjenesteforhold, f. eks. honorarer til medlemmer af bestyrelser, eller for det vederlag, der tilkommer folketingets medlemmer. Stk. 4. ( 21) Beløb, der af en arbejdsgiver udbetales lønmodtageren som godtgørelse for udgifter, der påføres ham som følge af arbejdets udførelse, skal medregnes i lønindtægten ved beregningen af lønmodtagerfradraget. Det gælder dog ikke dagpenge og rejsegodtgørelser ved udførelse af offentligt hverv, der gør det nødvendigt for lønmodtageren at tage ophold uden for sin hjemstedskommune, jfr. statsskattelovens § 5d. Anden godtgørelse for udgifter til rejse, herunder til ophold og fortæring under rejsen, medregnes ikke ved beregningen i det omfang, godtgørelsen er medgået til dækning af lønmodtagerens merudgifter ved rejsen. Godtgørelse for befordringsudgifter, der er omfattet af ligningslovens § 9B, medregnes ikke ved beregningen i det omfang, godtgørelsen er medgået til dækning af disse udgifter.

§ 22. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Stk. 2. Indkomståret er det kalenderår, der går forud for den endelige ligning. Består skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum. Statsskattedirektoratet kan tillade, at en skattepligtig, der fremsætter begæring herom, anvender et andet indkomstår end kalenderåret. Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra statsskattedirektoratet. Det er en betingelse for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned. Stk. 3. Dødsboer skal anvende samme indkomstår som afdøde. Statsskattedirektoratet kan træffe bestemmelse om, at der i tilfælde, hvor særlige omstændigheder taler derfor, skal anvendes herfra afvigende indkomstår. Stk. 4. Den skattepligtige formue opgøres på grundlag af formuens værdi ved indkomstårets udløb.

§ 23. ( 18) Personlige skatter til staten, kommunen og amtskommunen, kirkelige afgifter og folkepensionsbidrag kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder personlige skatter, der pålignes i udlandet af indkomst eller formue, samt det i § 61, stk. 2, nævnte tillæg til restskat og de i § 63 nævnte renter. Stk. 2. Overskydende skat, jfr. § 62, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 3. Den i § 62, stk. 3, omhandlede godtgørelse samt de i § 62, stk. 4, 2. pkt., og § 62A, stk. 3, 2. og 3. pkt., nævnte renter medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 26. ( 22) Når ægtefæller er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, opdeles hver ægtefælles skattepligtige indkomst på formueindkomst og arbejdsindkomst. Stk. 2. Ved opgørelsen af en ægtefælles formueindkomst medregnes: a) rente- og udbytteindtægter, skattegodtgørelse, renteudgifter m.v., der ikke er omfattet af stk. 3, litra c), b) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse, fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, c) overskud eller underskud af selvstændig virksomhed, der ikke er omfattet af stk. 3, litra b), d) fortjeneste eller tab ved afståelse af formuegoder, der ikke vedrører den skattepligtiges erhvervsvirksomhed, når fortjenesten eller tabet skal medregnes i den almindelige indkomst, e) overført underskud efter stk. 6 eller ligningslovens § 15, f) overført negativ særlig indkomst efter § 9, stk. 3, i lov om særlig indkomstskat m.v., g) negativ arbejdsindkomst, h) fradrag efter investeringsfondsloven vedrørende virksomhed som nævnt under litra c), i) fradrag for gaver efter ligningslovens § 8A. Stk. 3. Ved opgørelsen af en ægtefælles arbejdsindkomst medregnes: a) løn, pension og anden indtægt, der henregnes til A-indkomst, b) overskud eller underskud af selvstændig virksomhed, i hvis drift den skattepligtige tager aktiv del, c) rente- og udbytteindtægter, skattegodtgørelse, renteudgifter m.v. vedrørende de under litra b) omhandlede arter af virksomhed, d) lønmodtagerfradrag, e) udgift til forsikring eller pensionsordning m.v. med fuld eller begrænset fradragsret efter pensionsbeskatningsloven, f) underholdsbidrag og løbende ydelser, g) udenlandsk almindelig indkomst, der berettiger til lempelse af skatten i medfør af dobbeltbeskatningsaftale eller i medfør af ligningslovens §§ 33 eller 33 A, h) fradrag efter etableringskontoloven samt fradrag efter investeringsfondsloven vedrørende virksomhed som nævnt i litra b), samt henlæggelsesbeløb, der skal indtægtsføres efter etableringskontolovens §§ 9-11 og investeringsfondslovens §§ 9-11. Stk. 4. Andre indtægter og udgifter, der ikke omfattes af stk. 2, medregnes ved opgørelsen af arbejdsindkomst. Ministeren for skatter og afgifter kan dog fastsætte herfra afvigende regler. Stk. 5. Indkomst og formue, der vedrører en erhvervsvirksomhed, beskattes hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Stk. 6. Hvis en ægtefælles skattepligtige indkomst udviser underskud og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskuddet i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst ses der i denne forbindelse bort fra indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Bestemmelsen i 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33A. Stk. 7. Formueindkomst medregnes ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over formuegodet eller, for så vidt angår fradragsberettigede udgifter, hæfter for betalingen. Formueskattepligten påhviler denne ægtefælle. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et indkomst- eller formueskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen.

Stk. 8. Har en ægtefælle haft renteudgifter på mindre end 3.000 kr., kan disse udgifter, såfremt ægtefællerne er enige herom, medtages af den anden ægtefælle ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når denne ægtefælle samtidig medtager den til udgifterne svarende gæld i sin formueopgørelse. § 26A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed. Stk. 3. Uanset reglerne i stk. 2 finder reglerne i afskrivningslovens § 32 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra een benyttelsesform til en anden. § 26B. ( 23) Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser.

§ 29. ( 25) Ved beskatning af en længstlevende ægtefælle, der har fået hele fællesboet udleveret til hensidden i uskiftet bo, skal boets aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag for tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af længstlevende til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som tidligere er foretaget, skal anses for foretaget af længstlevende. Er aktiver anskaffet af afdøde som led i hans næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjenester eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af den længstlevende, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af afdødes skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af ham. Underskud i afdødes skattepligtige indkomst kan overføres til fradrag i længstlevendes skattepligtige indkomst efter ligningslovens regler. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder også, hvis et fællesbo, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været under skiftebehandling, udleveres til hensidden i uskiftet bo, eller hvis længstlevende ægtefælle i henhold til bestemmelserne i § 14A i lov om afgift af arv og gave får udsættelse med pligten til at svare arveafgift af hele arvebeholdningen, bortset fra legater. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også ved beskatning af en længstlevende ægtefælle, der har fået dødsboet udlagt efter skiftelovens § 57, stk. 1. Stk. 4. Udleveres fællesboet til hensidden i uskiftet bo, efter at der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet er skiftet med enkelte arvinger, gælder § 31, ligesom § 30, stk. 4, § 33 og § 33A anvendes på det uskiftede bos aktiver på samme måde, som hvis aktiverne var udlagt til ægtefællen efter et fuldstændigt skifte.

§ 30. Ved den første ansættelse af de boer, der er nævnt i §§ 17, 19 og 20, skal der ved indkomstopgørelsen som begyndelsesværdi for boets aktiver anvendes den skattemæssige slutværdi, der er lagt til grund ved den afsluttende ansættelse af afdødes indkomst. Er der som følge af § 14 ikke foretaget en afsluttende ansættelse, anvendes i stedet de skattemæssige værdier, som er angivet i opgørelsen efter § 14, stk. 3, med de reguleringer og af- og nedskrivninger, der skal ske efter § 14, stk. 4. I det omfang der i boet findes aktiver, som før dødsfaldet var genstand for skattemæssig af- eller nedskrivning hos længstlevende, eller hvis længstlevende ved at overtage fællesboet til hensidden i uskiftet bo er blevet skattepligtig af indtægten af afdødes særeje indtil dødsfaldet, anvendes de skattemæssige slutværdier, som fremkommer efter § 15B. Stk. 2. ( 26) Med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg skal boets aktiver behandles, som om de var anskaffet af boet til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som tidligere er foretaget, skal anses for foretaget af boet. Ved udlæg af aktier til arvinger, ægtefælle eller legatarer gælder § 10 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Ved udlæg af fast ejendom til arvinger, ægtefælle eller legatarer gælder § 14 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Stk. 3. Er aktiver anskaffet af afdøde eller dennes ægtefælle som led i deres næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjenester eller tab, som fremkommer ved boets salg af aktiverne, medregnes ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af afdødes eller ægtefællens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af dem selv. Stk. 4. Tab, som konstateres ved udlæg af boets aktiver til arvinger, ægtefælle eller legatarer, fradrages, hvad enten udlægget finder sted under boets behandling eller i forbindelse med dets slutning, i boets skattepligtige indkomst i samme omfang, som hvis de pågældende aktiver var blevet solgt af boet. Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktiverne skal opføres i den endelige boopgørelse, jfr. dog § 16, stk. 4. Arvingen, ægtefællen eller legataren skal derefter anvende disse beløb som skattemæssig anskaffelsessum og indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.

§ 31. ( 27) Hvis der efter § 14, stk. 2, foretages en afsluttende indkomstansættelse for afdøde, kan underskud i afdødes skattepligtige indkomst for de fem foregående indkomstår i overensstemmelse med ligningslovens regler fradrages ved den afsluttende indkomstansættelse og om nødvendigt i boets indkomst for dets fem første indkomstår. Ved anvendelse af ligningslovens regler anses tidsrummet fra afslutningen af afdødes sidste normale indkomstår til afslutningen af boets første indkomstår for et indkomstår. Stk. 2. Hvis den skattepligtige indkomst ved den afsluttende indkomstansættelse udviser underskud, kan dette fradrages i overensstemmelse med ligningslovens regler i boets indkomst for det første indkomstår og om nødvendigt i boets indkomst for de følgende fire indkomstår. Stk. 3. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår udviser underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til boets senere indkomstår efter ligningslovens regler, kan boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb, som afdøde, den med ham samlevende ægtefælle og boet har betalt af indkomst og formue i boets foregående indkomstår, i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og i de to foregående indkomstår. Udgifterne ved udbetalingerne fordeles mellem stat og kommune efter regler, som ministeren for skatter og afgifter fastsætter.

§ 32. ( 27) Skiftes et uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live, og er boet ikke efter § 20 B, stk. 3, fritaget for at betale skat, gælder § 30, stk. 2-4. Ved den første ansættelse af boet skal der ved indkomstopgørelsen som begyndelsesværdi for boets aktiver anvendes den skattemæssige værdi, hvortil aktivet var ansat ved afslutningen af sidste indkomstår. For maskiner, inventar og lignende driftsmidler reguleres saldoværdien med anskaffelses- og salgssum for aktiver, der er anskaffet eller solgt efter udgangen af sidste indkomstår. For varelagre og landbrugets besætninger af husdyr anvendes de nedskrevne værdier ifølge opgørelsen efter § 20B, stk. 2. Stk. 2. Underskud i længstlevendes skattepligtige indkomst for de fem sidste indkomstår, inden skiftebegæringen imødekommes, kan, i det omfang det ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til længstlevendes senere indkomstår efter ligningslovens regler, fradrages i boets skattepligtige indkomst for de samme indkomstår. For hvert af disse senere indkomstår skal underskuddet dog først søges fradraget i længstlevendes indkomst efter ligningslovens regler. I det omfang underskuddet derefter kan udnyttes ved fradrag i boets indkomst, kan det ikke overføres til længstlevendes indkomst for det efterfølgende indkomstår. Underskuddet kan ikke overføres til boet i dettes sidste indkomstår, hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller en opgørelse efter § 20, stk. 2, eller § 20C, stk. 4, ligger forud for afslutningen af længstlevendes tilsvarende indkomstår. Stk. 3. Underskud i længstlevendes skattepligtige indkomst for indkomstår under skiftet kan fradrages i boets skattepligtige indkomst for samme indkomstår. Underskuddet kan dog ikke overføres til boet i dettes sidste indkomstår, hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller en opgørelse efter § 20, stk. 2, eller § 20C, stk. 4, ligger forud for afslutningen af længstlevendes tilsvarende indkomstår. I det omfang længstlevendes underskud ikke kan dækkes ved overførsel til boet, kan længstlevende overføre det resterende underskud til senere indkomstår efter ligningslovens regler. Underskud i boets skattepligtige indkomst kan fradrages i længstlevendes skattepligtige indkomst for samme indkomstår. I de tilfælde, der er nævnt i 2. pkt., kan underskud i boets sidste indkomstår dog ikke overføres til længstlevende. I det omfang boets underskud ikke kan dækkes ved overførsel til længstlevende, kan boet overføre det resterende underskud til senere indkomstår efter ligningslovens regler. Stk. 4. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår udviser et underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud efter stk. 3, kan boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb, som længstlevende, afdøde og boet har betalt af indkomst og formue i de to foregående indkomstår. Om fordeling af udgifterne mellem stat og kommune gælder § 31, stk. 3, 3. pkt.

§ 33. Med hensyn til aktiver, der udlægges til arvinger, ægtefælle eller legatarer, og hvor fortjenester på aktiverne efter de foranstående regler ikke skal medregnes i boets eller ægtefællens skattepligtige indkomst, indtræder arvingen, ægtefællen eller legataren i boets skattemæssige stilling på samme måde som den ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, efter § 29, stk. 1, indtræder i afdødes skattemæssige stilling. Dette gælder, selv om aktivernes værdi overstiger modtagerens andel i boet. Stk. 2. I boer, der efter § 16 eller § 20B er fritaget for at betale skat, skal arvinger, ægtefælle og legatarer dog benytte de værdier, der er angivet i den endelige boopgørelse, som skattemæssig anskaffelsessum, jfr. dog § 16, stk. 4. Stk. 3. ( 28) Ved udlæg af aktier, der ikke er omfattet af § 3 eller § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., skal arvinger, ægtefælle og legatarer benytte de værdier, der er angivet i § 10, stk. 2 og 4, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Ved udlæg af fast ejendom skal arvinger, ægtefælle og legatarer benytte de værdier, der er angivet i § 14 i lov om beskatning ved afståelse af fast ejendom. Stk. 4. Arvingen, ægtefællen eller legataren indtræder i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde ikke i afdødes eller længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktiver. Stk. 5. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan boet kræve, at arvingen, ægtefællen eller legataren ikke indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til aktiverne. Fortjeneste eller tab ved overtagelsen skal i så fald medregnes ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst i overensstemmelse med § 30, stk. 2 og 3. Arvingen, ægtefællen eller legataren skal derefter anvende det beløb, der er lagt til grund for overtagelsen, som skattemæssig anskaffelsessum, jfr. dog § 16, stk. 4.

§ 33 a. § 33 A. ( 29) Hvis arvinger, ægtefælle eller legatarer efter § 33, stk. 1, indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er udlagt til dem, skal der tages hensyn hertil ved bodelingen og arveafgiftsberegningen. I disse tilfælde skal der i tilknytning til aktiverne i den endelige boopgørelse optages passivposter til udligning af arvingens, ægtefællens eller legatarens eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. kan passivposter dog kun optages, såfremt afdøde på dødstidspunktet ejede mindst 25 pct. eller rådede over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen eller udlægsmodtageren i øvrigt efter udlægget er omfattet af lovens § 4. Stk. 2. ( 29) Størrelsen af disse passivposter beregnes af skattemyndigheden efter anmodning fra boet som 30 pct. af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis boet havde solgt aktivet på skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller på udlægstidspunktet, hvis dette ligger forud for skæringsdagen, og til den værdi, hvortil aktivet er opført i den endelige boopgørelse, jfr. dog § 16, stk. 4. Hvis fortjenesten skulle medregnes ved opgørelsen af den særlige indkomst, udgør passivposten dog kun 25 pct. af fortjenesten. Arvingerne og ægtefællen kan fastsætte en passivpost til en lavere procent end angivet i 1. eller 2. pkt., hvis de er enige herom. Er passivposten knyttet til et aktiv, der skal udlægges til en legatar, skal også denne tiltræde nedsættelsen. Ved beregningen ses der bort fra fradrag efter § 7, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om boers tilvejebringelse af oplysninger til brug ved beregningen af passivposterne. Stk. 3. De omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid, anskaffelsessum og regulering af denne samt med hensyn til spørgsmålet, om aktivet er anskaffet i spekulationshensigt eller som led i afdødes eller den længstlevende ægtefælles næringsvej, der lægges til grund for skattemyndighedens beregning efter stk. 2, anses for bindende fastslået også med henblik på arvingens, ægtefællens eller legatarens senere afskrivning på aktivet og med henblik på beskatning ved hans senere salg af aktivet. Stk. 4. Et dødsbo kan under skiftebehandlingen indhente forhåndsbesked fra skattemyndigheden om de i stk. 3 nævnte omstændigheder. Boet kan endvidere indhente forhåndsbesked om, hvorvidt faste ejendomme, der tilhører boet, før dødsfaldet kunne være solgt skattefrit efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Stk. 5. Skønner skattemyndigheden, at der ikke er tilvejebragt oplysninger, der gør det muligt at give en forsvarlig forhåndsbesked, anmoder den boet om at indsende de manglende oplysninger inden en frist på mindst 14 dage. Indsendes oplysningerne ikke rettidigt, kan skattemyndigheden afslå anmodningen om forhåndsbesked eller begrænse forhåndsbeskeden til forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 6. En forhåndsbesked skal lægges til grund ved boets skatteansættelser, ved beregningen af passivposter efter stk. 2, ved skatteansættelsen af den, der har fået aktivet udlagt og er indtrådt i boets skattemæssige stilling efter § 33, stk. 1, samt ved skatteansættelsen af en ægtefælle, der har fået boet udleveret til hensidden i uskiftet bo. Stk. 7. For behandlingen af en anmodning om forhåndsbesked betaler boet en afgift på 200 kr., der tilfalder statskassen. Afgiften forfalder til betaling, når anmodningen indgives til skattemyndigheden. Ministeren for skatter og afgifter giver regler om fremgangsmåden ved afgiftens indbetaling. Stk. 8. En af skattemyndigheden meddelt forhåndsbesked kan kun ændres, hvis den påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven. Stk. 9. Skattemyndighedens beregning af passivposter efter stk. 2 er bindende for boet og lodtagerne i dette, medmindre den påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven. Skattemyndigheden kan ændre beregningen, indtil værdiansættelsen af det pågældende aktiv er blevet endelig efter § 16, stk. 4. Stk. 10. ( 30) Udlægsmodtagernes afskrivningsgrundlag pristalsreguleres ikke i det indkomstår, hvor udlægget finder sted. § 33B. Hvis et aktiv er erhvervet ved arv fra et dødsbo, der ikke er omfattet af denne lov, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af arveafgift af erhvervelsen, som anskaffelsessum ved foretagelsen af skattemæssige afskrivninger eller nedskrivninger og ved beregningen af fortjeneste eller tab ved senere salg. Har erhvervelsen ikke været afgiftspligtig, anvendes aktivets værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

§ 35. Indkomstskatten for personer beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst efter skalaer, der fastsættes ved lov. Stk. 2. Indkomstskatten for dødsboer beregnes med en procent, der fastsættes ved lov. Indkomstskatten beregnes af summen af den skattepligtige almindelige og særlige indkomst, efter at denne er nedsat med bofradraget efter § 38. Af indkomstskatten tilfalder £?/?Ò den kommune, hvortil afdøde efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat svarede kommuneskat på dødsfaldets tidspunkt. Findes ingen sådan kommune, tilfalder andelen af skatten den kommune, hvori boets indkomstansættelse finder sted. Når afdødes skat af almindelig og særlig indkomst i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, afgøres endeligt efter § 14, stk. 1, eller § 15 med betalingen af foreløbige skatter, tilfalder 1/3 af disse beløb den kommune, som er berettiget til andel i indkomstskatten af dødsboet. Stk. 3. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode end 1 år, omregnes den ansatte skattepligtige indkomst således, at den kommer til at svare til et helt års indkomst. Skatten beregnes af denne indkomst, og de beregnede skatter nedsættes efter § 36 under anvendelse af fradag som omhandlet i §§ 37 og 37B-37C. Indkomstskat svares derefter med lige så stor en del af de nedsatte skattebeløb, som indkomsten i perioden udgør af helårsindkomsten.

§ 35 a. § 35 A. ( 31) Når ægtefæller er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, beregnes indkomstskatten efter stk. 2-6. Stk. 2. For den af ægtefællerne, der har den største arbejdsindkomst, beregnes indkomstskatten på grundlag af dennes skattepligtige indkomst. Stk. 3. For den af ægtefællerne, der har den mindste arbejdsindkomst, beregnes skatten af arbejdsindkomsten og formueindkomsten hver for sig. Formueindkomsten lægges til eller, hvis den er negativ, trækkes fra i den anden ægtefælles skattepligtige afrundede indkomst. Forskellen mellem skatten af denne ægtefælles skattepligtige indkomst og skatten af den således regulerede indkomst udgør skatten eller skattenedsættelsen vedrørende formueindkomsten. Skatten af arbejdsindkomsten og formueindkomsten udgør den samlede indkomstskat. Ved beregningen anses nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. fortrinsvis for foretaget i renteindtægt. Stk. 4. Overstiger negativ formueindkomst efter stk. 3 den anden ægtefælles skattepligtige indkomst, fradrages det overskydende beløb i ægtefællens egen arbejdsindkomst. Stk. 5. Hvis ægtefællerne ikke har arbejdsindkomster, eller hvis de har lige store arbejdsindkomster, anvendes stk. 2 på den ægtefælle, der har den største formueindkomst, og stk. 3 på den ægtefælle, der har den mindste formueindkomst. Stk. 6. Bliver den samlede indkomstskat efter stk. 3-4 negativ, fragår beløbet i den anden ægtefælles indkomstskat. Stk. 7. Hvis den i stk. 3 nævnte formueindkomst eller den i stk. 5 nævnte mindste formueindkomst ikke overstiger 1.000 kr., beregnes skatten af den skattepligtige indkomst uden anvendelse af reglerne i stk. 3, 4 og 6. Det samme gælder, hvis formueindkomsten er negativ og underskuddet ikke overstiger 1.000 kr.

§ 36. De beregnede indkomstskatter m. v. for personer nedsættes med fradrag som omhandlet i §§ 37 og 37B-37C. Nedsættelsesreglen gælder for indkomstskat til staten, kommunen og amtskommunen, kirkelige afgifter, folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden. De nævnte indkomstskatter m.v. nedsættes hver for sig med en procentdel af personfradragets grundbeløb, reguleret efter § 37, stk. 1 og 5. Ved nedsættelsen anvendes samme procent som ved beregningen af den pågældende indkomstskat m.v. i den skattepligtiges skattekommune. Ved nedsættelsen af indkomstskatten til staten skal procenten dog svare til den laveste beskatningsprocent efter skatteskalaen i udskrivningslovens § 3, stk. 1, ganget med 1/100 af udskrivningsprocenten for det pågældende kalenderår.

§ 37. ( 32) Ved nedsættelsen efter § 36 af skatten for personer, som er skattepligtige efter § 1, anvendes et personfradrag. Personfradragets grundbeløb, som er 16.000 kr., reguleres efter udskrivningslovens § 4. Stk. 2. ( 33) I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte sit personfradrag, benyttes den ikke udnyttede del af fradraget til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter. Stk. 3. Dør en ugift person, skal den slutskat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes efter § 36 under anvendelse af et personfradrag. Hvis afdøde var gift ved dødsfaldet, anvendes to personfradrag. Reglerne i stk. 2 anvendes ikke. Stk. 4. ( 33) Den skat, der beregnes for længstlevende for det indkomstår, hvori ægtefællens dødsfald har fundet sted, nedsættes efter § 36 under anvendelse af to personfradrag. Reglerne i stk. 2 anvendes ikke. Foretages der efter § 13 eller § 20C, stk. 1, 2. pkt., skatteberegning på grundlag såvel af afdødes som af den længstlevende ægtefælles indkomst, skal skatten ifølge hver af skatteberegningerne nedsættes efter § 36 under anvendelse af et personfradrag. I det omfang, et personfradrag ikke kan udnyttes til nedsættelse af skatten vedrørende den ene skatteberegning, anvendes det til nedsættelse af skatten vedrørende den anden skatteberegning. Ministeren for skatter og afgifter giver nærmere regler om tilfælde, hvor det er personfradraget vedrørende afdødes indkomst, der ikke kan udnyttes fuldt ud. Hvis skifte af afdødes bo er påbegyndt i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og længstlevende ved udløbet af det nævnte indkomstår lever sammen med en ny ægtefælle, anvendes dog kun et personfradrag ved nedsættelsen af den længstlevendes skatter. Stk. 5. ( 34) For personer, som ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, oppebærer eller er tillagt ret til at oppebære folkepension, pension i henhold til lov om pension til enker m. fl., invalidepension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, nedsættes de beregnede skatter under anvendelse af et personfradrag, hvis grundbeløb er 17.500 kr. Er den skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke samlevende med en ægtefælle, eller er ægteskab indgået i indkomstårets løb, udgør grundbeløbet dog 32.100 kr. De nævnte grundbeløb reguleres efter udskrivningslovens § 4. Stk. 6. Dør en person, der ikke lever sammen med en ægtefælle, og som er omfattet af stk. 5, skal den slutskat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes under anvendelse af et personfradrag efter stk. 5. Stk. 7. De beregnede skatter m.v. for personer, der efter § 2 er skattepligtige af indtægter som omhandlet i § 43, stk. 1 og stk. 2, litra b, c, d og f, nedsættes under anvendelse af et personfradrag efter stk. 1. Hvis den skattepligtige ved indkomstårets udløb er ugift eller i indkomstårets løb har indgået ægteskab og endvidere ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, oppebærer eller er tillagt ret til at oppebære folkepension, pension i henhold til lov om pension til enker m. fl., invalidepension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, nedsættes de beregnede skatter dog under anvendelse af et personfradrag efter stk. 5. Er den skattepligtige gift ved udløbet af indkomståret, nedsættes de beregnede skatter under anvendelse af yderligere et personfradrag, såfremt ægtefællen ikke har opnået en skattenedsættelse gennem personfradrag. Dette yderligere personfradrag beregnes efter stk. 1. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, indrømme personer, som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a), b), d) og e), nedsættelse i videre omfang end anført foran, dog ikke med større beløb, end der tilkommer personer, som er skattepligtige efter § 1. § 37A. ( 37) Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, skal indkomsten fra denne beskattes hos den af ægtefællerne, der i overvejende grad har drevet virksomheden. Endvidere påhviler formueskattepligten vedrørende virksomheden denne ægtefælle. Såfremt ægtefællerne anmoder herom, overføres indtil 50 pct., dog højst 89.000 kr., af virksomhedens overskud, opgjort efter stk. 2, til den anden ægtefælle som indkomst hos denne. Det overførte beløb må ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den skattepligtige indkomst efter 1. pkt. nedsættes med det overførte beløb. Indkomstbeløbet på 89.000 kr. reguleres efter udskrivningslovens § 4.

Stk. 2. Overskuddet opgøres efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig indkomst med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Stk. 3. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, beskattes den af ægtefællerne, der i overvejende grad har drevet virksomheden, af indkomsten fra denne indtil samlivets ophør. Hvor der efter § 13 eller § 20C, stk. 1, 2. pkt., foretages ansættelse af den længstlevende ægtefælle, skal indkomsten fra virksomheden i tiden indtil dødsfaldet beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden. I de i 1. og 2. pkt. nævnte tilfælde finder reglerne i stk. 1, 3., 4. og 5. pkt., ikke anvendelse. § 37B. ( 36) Vedkommende ligningskommission - i København og på Frederiksberg vedkommende skattedirektorat - kan tillade, at de beregnede skatter for en person, der er skattepligtig efter § 1, og som ikke ved indkomstårets udgang lever sammen med en ægtefælle, nedsættes under anvendelse af to personfradrag, når han godtgør, at han har børn, herunder stedbørn, adoptivbørn og plejebørn, som ved begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten betales, er fyldt 17 år og er under uddannelse. Det er dog en betingelse, at barnet i indkomståret i overvejende grad forsørges af den skattepligtige. Amtsligningsrådet kan ændre de af ligningskommissionen i henhold til foranstående trufne afgørelser. Ligningsrådet kan ændre de af amtsligningsrådet og af skattedirektoraterne for København og Frederiksberg trufne afgørelser. § 37C. ( 37) Hvis den skattepligtige i indkomståret har modtaget ydelser efter kapitel 9 og 10 i lov om social bistand, nedsættes hans personfradrag, herunder eventuelt overført fradrag efter § 37, stk. 2. Nedsættelsen skal udgøre en så stor del af personfradraget, som svarer til forholdet mellem de modtagne ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og 10 og disse ydelser med tillæg af den skattepligtige indkomst. Nedsættelsen kan dog ikke udgøre et større beløb end ydelserne. Ydelser til samlevende ægtefæller henføres ved denne beregning til den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige indkomst. Ydelser efter bistandslovens § 42 henføres dog til den ægtefælle, de er ydet til. Stk. 2. Efter udløbet af hvert kalenderår skal de sociale myndigheder underrette skattemyndighederne om de ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og 10, som er udbetalt i årets løb, samt give oplysning om, hvem der har modtaget ydelserne. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler herom. Modtageren af en sådan ydelse skal have underretning om de oplysninger, der afgives om ham.

§ 39. ( 38) Formueskat til staten af personer og dødsboer udskrives efter en skala, der fastsættes ved lov. Skatten beregnes af den ansatte skattepligtige formue. For gifte personer beregnes formueskatten på grundlag af deres samlede formue, hvis de er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år. Den beregnede formueskat fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter størrelsen af deres formue. Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, svares formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage af året, hvori skattepligten har bestået.

§ 41. ( 40) Indkomstskat til staten, formueskat, folkepensionsbidrag, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret med foreløbige beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i §§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Stk. 2. Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49, benævnes "A-skat", og foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes "B-skat". Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes "A-indkomst". Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat, benævnes "B-indkomst".

§ 42. De foreløbige skattebeløb skal for den enkelte skattepligtige så vidt muligt svare til de beløb af skatter og afgifter, der udskrives efter kalenderårets udløb. De således udskrevne beløb benævnes "slutskat". Stk. 2. ( 41) Såfremt udskrivningsprocenten for et kalenderår ikke er fastsat ved lov senest den 15. oktober forud for kalenderårets begyndelse, kan ministeren for skatter og afgifter bestemme, at de foreløbige skattebeløb skal beregnes på grundlag af den senest fastsatte udskrivningsprocent.

§ 43. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Stk. 2. ( 42) Til A-indkomst kan endvidere efter ministeren for skatter og afgifters nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter: a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. b) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold. c) Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser. d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel. e) Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller lignende. f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1-2, § 46, stk. 2, og § 50, stk. 3 og 7, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. g) Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen. h) Vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet.

§ 45. Ministeren for skatter og afgifter kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne i § 43, ikke skal anses for A-indkomst. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat. Stk. 3. I tvivlstilfælde afgør vedkommende skattemyndighed, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst. Skattemyndighedens afgørelse kan indbringes for ministeren for skatter og afgifter.

§ 46. ( 43) I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h), påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Stk. 2. ( 44) Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes. Ministeren for skatter og afgifter kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran. Stk. 3. Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. Stk. 4. Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet, jfr. § 44b), og udbetalingen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.

§ 48. Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udsteder skattemyndighederne skattekort og bikort til skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Modtagere af A-indkomst skal aflevere skattekort til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige. Stk. 2. Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. På bikort anføres intet fradragsbeløb. Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk. 2. Stk. 4. ( 45) Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på skattekort og bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse skal foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om op- eller nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter endvidere regler om, hvorledes der ved beregningen af skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den skattepligtiges fradrag efter §§ 37 og 37B-37C i de beregnede skatter. Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter kan bestemme, at der ved den indeholdelsespligtiges beregning af A-skat skal ske nedrunding af det beløb, hvoraf skatten beregnes, til det nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Stk. 6. ( 46) Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte skatter, kan vedkommende skattemyndighed med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, skal vedkommende modtager af A-indkomst forevise et af skattemyndigheden udstedt frikort for den, der udbetaler eller godskriver A-indkomsten. Ministeren for skatter og afgifter kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I så fald ses der ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra udgiftsfradrag, der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst. Stk. 7. ( 47) Har den skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller frikort, skal der indeholdes 50 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.

Stk. 8. Skattemyndighederne kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet. Indeholdelse af A-skat skal da ske på grundlag af disse oplysninger. Stk. 9. ( 48) Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige begære, at denne indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på skattekortet eller bikortet. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler herom. § 48A. Ministeren for skatter og afgifter kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at indeholdelse af foreløbig skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden anvendelse af skattekort eller bikort. Ministeren fastsætter nærmere regler om indeholdelsen i disse tilfælde. § 48B. ( 49) For personer, der efter § 2, stk. 1, litra c), er skattepligtige af vederlag som nævnt i § 43, stk. 2, litra h), beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

§ 49. Erhverves A-indkomst i tjenesteforhold derved, at den skattepligtige beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra trediemand, skal A-indkomsten opgøres, hver gang der mellem den skattepligtige og hans arbejdsgiver foretages opgørelse af modtagne beløb, dog mindst en gang månedlig. Samtidig skal den skattepligtige til arbejdsgiveren afgive den til A-indkomsten svarende A-skat. Undlader den skattepligtige at afgive A-skatten, kan han uanset det mellem parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratræden af tjenesten.

§ 50. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst eller formue, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår. Den foreløbige skat af formue beregnes af den forventede skattepligtige formue ved udgangen af vedkommende indkomstår. Stk. 2. ( 50) Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om, hvorledes der ved beregningen af den foreløbige skat af B-indkomst tages hensyn til den skattepligtiges fradrag efter §§ 37 og 37B-37C i de beregnede skatter.

§ 51. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare forløbig skat såvel af A-indkomst som af B-indkomst eller formue, bestemmer vedkommende skattemyndighed, i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse og ved skattebillet. Nærmere retningslinjer herom udfærdiges af ministeren for skatter og afgifter. § 51A. ( 51) Må det forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvori der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI, tages der ved fastsættelsen af grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat hensyn hertil, således at den samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer til at svare til den forventede slutskat. Selv om den skattepligtige ikke i øvrigt skal svare B-skat, kan et eventuelt yderligere beløb af foreløbig skat opkræves ved skattebillet. Stk. 2. ( 52) Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvortil der indrømmes skattegodtgørelse som nævnt i § 67A, stk. 1.

§ 52. Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn til den skattepligtiges forventede indkomst- og formueforhold, fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomst- og formueforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. Stk. 2. Er der ikke tidligere foretaget ligning eller fastsat grundlag for foreløbig skattesvarelse for den skattepligtige, skal denne over for skattemyndighederne redegøre for sine forventede indkomst- og formueforhold. Det beror på et skøn fra vedkommende skattemyndighed, i hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges til grund for den foreløbige skattesvarelse. Ministeren for skatter og afgifter kan give nærmere regler om redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil.

§ 53. Antager den skattepligtige, at hans indkomstforhold i indkomståret eller hans formueforhold ved indkomstårets udgang vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse, kan han begære, at grundlaget for den foreløbige skattesvarelse fastsættes under hensyn til hans oplysninger om de forventede indkomst- og formueforhold. I det omfang skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. Ministeren for skatter og afgifter kan give nærmere regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Stk. 2. I øvrigt kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter anslåede forventede indkomst- og formueforhold, når myndighederne efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret eller hans formueforhold ved indkomstårets udgang vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af A-indkomst kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af redegørelserne fra de indeholdelsespligtige, jfr. § 57. Stk. 3. I løbet af den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skal benyttes, kan den skattepligtige under de i stk. 1 anførte betingelser forlange grundlaget for den foreløbige skattesvarelse ændret med virkning for den fremtidige skattebetaling. I løbet af den nævnte periode kan skattemyndighederne under de i stk. 2 anførte betingelser på tilsvarende måde ændre grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. Stk. 4. Til brug ved afgørelser efter stk. 2 og stk. 3 kan skattemyndighederne afkræve den skattepligtige en redegørelse efter tilsvarende regler som anført i § 52, stk. 2.

§ 55. ( 54) Må det antages, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67A, stk. 1, og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i § 62, stk. 4, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen, tilbagebetales det beløb, som efter skattemyndighedens skøn er betalt for meget, straks. Stk. 2. Der ydes ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.

§ 56. De beløb, som den indeholdelsespligtige har indeholdt i en kalendermåned, skal han indbetale til det offentlige i den påfølgende måned inden for nærmere af ministeren for skatter og afgifter fastsatte frister, der kan være forskellige for forskellige grupper af indeholdelsespligtige. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan give særlige regler om indbetalingen i tilfælde, hvor a) indeholdelsespligten ophører, eller b) den indeholdelsespligtige har udvist uorden eller forsømmelighed med indeholdelserne. Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter kan endvidere fastsætte minimumsgrænser på ikke over 10 kr. for efterbetaling fra og tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige i tilfælde, hvor det beløb, der skal svares efter redegørelsen, med tillæg af gebyr og renter, jfr. §§ 57 og 63, afviger fra det indbetalte beløb. Det kan endvidere bestemmes, at der ved beregning af gebyr og renter bortses fra ørebeløb.

§ 57. Efter nærmere af ministeren for skatter og afgifter fastsatte regler skal de indeholdelsespligtige over for skattemyndighederne redegøre for indeholdelserne. Stk. 2. ( 56) Ved de i stk. 1 omhandlede regler kan det bestemmes, at den indeholdelsespligtige, når redegørelse ikke er indgivet rettidigt, skal erlægge et statskassen tilfaldende gebyr på 1 pct. af det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Gebyret skal andrage mindst 100 kr. og kan højst udgøre 500 kr. Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at sikre oplysninger til brug ved afgivelsen af de i stk. 1 nævnte redegørelser, herunder pligt til at modtage og opbevare skattekort, notere oplysninger fra bikort og notere navn og adresse m.v. på modtagere af A-indkomst, der hverken afleverer skattekort eller foreviser bikort. Ministeren for skatter og afgifter kan endvidere give regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.

§ 60. ( 58) I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67A, stk. 1, modregnes nedennævnte beløb vedrørende samme år: a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat. b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68. c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet. d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb. e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59. Stk. 2. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i stk. 1, litra c), d) og e), nævnte beløb samt a) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt i A-indkomst, b) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, har skullet indbetales efter § 68. Stk. 3. Ved opgørelsen af det beløb, der skal modregnes efter stk. 1 eller stk. 2, fradrages skatter, der måtte være tilbagebetalt i henhold til § 55.

§ 61. ( 59) Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67A, stk. 1, måtte overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes "restskat". Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende tillæg på 8 pct. af restskatten. Stk. 3. Udgør restskatten med tillæg efter stk. 2 og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, et beløb, der er mindre end 5.000 kr., og er udskrivningsdatoen for den pågældende slutopgørelse senest den 1. oktober i slutligningsåret, overføres beløbet som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v. Stk. 4. Udgør restskatten med tillæg efter stk. 2 og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, et beløb, der er mindre end 5.000 kr., og er udskrivningsdatoen for den pågældende slutopgørelse senere end den 1. oktober i slutligningsåret, forfalder beløbet til betaling i året efter slutligningsåret på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat for dette år, jfr. § 58. Er udskrivningsdatoen for slutopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, hvorved bortses fra månederne juni og december. Af hver rate opkræves kun det hele kronebeløb. Stk. 5. Udgør restskatten med tillæg efter stk. 2 og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, 5.000 kr. eller derover, forfalder beløbet til betaling i året efter slutligningsåret i 3 rater med samme forfaldsdage og betalingsfrister som de 3 første rater af B-skat for dette år. Er slutopgørelsen først udskrevet den 1. januar eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Af hver rate opkræves kun det hele kronebeløb. Stk. 6. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 5, jfr. dog § 62 B. Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før dødsfaldet efter reglerne i stk. 4, såfremt afdødes restskat med tillæg efter stk. 2 og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, udgør et beløb, der er mindre end 5.000 kr.

§ 62. ( 60) Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67A, stk. 1, måtte være mindre end de foreløbige skatter, der modregnes efter § 60, benævnes "overskydende skat". Stk. 2. Udgør den overskydende skat med tillæg af godtgørelse efter stk. 3 og med fradrag af eventuelle skyldige renter efter § 63 25 kr. eller derover, tilbagebetales beløbet til den skattepligtige. Stk. 3. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige en godtgørelse på 5 pct. af beløbet. I det omfang dette modsvares af beløb, som efter § 59 er indbetalt efter udløbet af det kalenderår, skattebetalingen vedrører, ydes ingen godtgørelse. Overstiger det beløb, hvoraf godtgørelse beregnes, 100.000 kr., ydes der ikke godtgørelse for det overskydende beløb. Stk. 4. Tilbagebetalingen af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 3 sker i tiden fra den 1. oktober til den 1. december i slutligningsåret. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. december at regne, hvis tilbagebetalingen sker efter denne dato. Forinden tilbagebetaling modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter. Stk. 5. Af det beløb, der efter foranstående skal udbetales den skattepligtige, udbetales kun det hele kronebeløb. § 62A. ( 61) Medfører en ændret slutopgørelse, hvis udskrivningsdato er efter den 1. oktober i slutligningsåret, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 4 og 5, for betalingen af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. ndringen berører ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 4, eller den overførsel, der er sket efter § 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v. Stk. 2. Medfører en ændret slutopgørelse, hvis udskrivningsdato er efter den 1. oktober i slutligningsåret, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der er udbetalt til den skattepligtige, jfr. § 62, skal han tilbagebetale beløbet, godtgørelse efter § 62, stk. 3, og eventuelle renter efter § 62, stk. 4, 2. pkt., i overensstemmelse med reglerne i § 61, stk. 5. Stk. 3. Medfører en ændret slutopgørelse, hvis udskrivningsdato er efter den 1. oktober i slutligningsåret, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, samt tillæg efter § 61, stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen for de hidtidige opkrævede beløb. For beløb, der opkræves efter § 61, stk. 3, beregnes renten dog fra den 1. januar. Forinden udbetaling modregnes eventuelle uforfaldne rater af restskat efter § 61, stk. 4 og 5, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter. Medfører ændringen af slutopgørelsen, at restskatten m.v. bliver mindre end 5.000 kr., gælder reglerne i § 61, stk. 4, for opkrævningen af den ikke allerede forfaldne del af restskatten m. v. ndringen berører ikke den overførsel af restskat m.v. til det efterfølgende år, der er sket efter § 61, stk. 3.

Stk. 4. Medfører en ændret slutopgørelse, hvis udskrivningsdato er efter den 1. oktober i slutligningsåret, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat end tidligere beregnet, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62, stk. 3, og eventuelle renter efter § 62, stk. 4 , 2. pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Forinden tilbagebetaling modregnes eventuelle restancer af personlig skat og påløbne morarenter. § 62B. Indkomst- og formueskatten af dødsboer samt restskatten og den særlige indkomstskat som følge af afsluttende ansættelse efter § 14, stk. 2, forfalder til betaling den 1. oktober efter indkomstårets udløb med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden. De nævnte skatter samt restskat og særlig indkomstskat for tiden forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, forfalder dog til betaling senest den 1. i den tredje måned efter ophør af boets indkomstskattepligt med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden. § 58, 2. pkt., gælder også for betalingen af disse skatter. Stk. 2. ( 62) Udgør afdødes restskat for året før dødsfaldet med tillæg efter § 61, stk. 2, og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, i alt højst 300 kr., opkræves beløbet ikke. Stk. 3. ( 62) Skal et dødsbo have tilbagebetalt, hvad afdøde har betalt i foreløbige formueskattebeløb, tilbagebetales beløbet kun, hvis det overstiger 25 kr.

§ 63. ( 63) Er et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres een gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende år. Stk. 2. Er et skattebeløb, som en indeholdelsespligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den indeholdelsespligtige betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

§ 64. Staten afregner over for den enkelte kommune den del af slutskatterne, der udgør kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Stk. 2. Den enkelte kommune kan forlange, at der ved begyndelsen af hver måned af statskassen udbetales den et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal svare til en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det for kommunen til enhver tid gældende overslag udgør dens indtægt ved indkomstskat og kirkelige afgifter af personer. Stk. 3. ( 64) Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der opgøres ved beregning af slutskat for det foregående kalenderår, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen forskelsbeløbet til kommunen efter følgende regler: a) Overstiger forskelsbeløbet ikke 3 pct. af summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det foregående kalenderår, udbetales det samlede forskelsbeløb den 1. november i det år, hvori slutskatten beregnes. b) Overstiger forskelsbeløbet 3 pct. af summen af de månedlige beløb, der efter stk. 2 er udbetalt til kommunen i det foregående kalenderår, udbetales der den 1. november et til de nævnte 3 pct. svarende beløb. Den resterende del af det samlede forskelsbeløb udbetales med 1/36 pr. måned, første gang ved begyndelsen af januar måned i det kalenderår, som følger efter det år, hvori slutskatten beregnes. Til det beløb, der udbetales med 1/36 pr. måned, ydes et tillæg på 12 pct. Stk. 4. ( 65) Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter et mindre beløb end summen af de udbetalte månedlige beløb, modregnes forskelsbeløbet snarest muligt fra den 1. november i det år, hvori slutskatten beregnes, i de månedlige beløb, der tilkommer kommunen efter stk. 2. Stk. 5. ( 65) Den 1. november hvert år sker der endvidere afregning af de beløb af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter, der som følge af ændringer i skatteansættelserne, bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning. De her nævnte skattebeløb afregnes med et tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den i stk. 3 og 4 nævnte 1. november. Medfører afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller uerholdelighed af skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, at der foreligger udækkede beløb af sådan restskat m.v., bærer den eller de kommuner, der er berettiget til kommunal indkomstskat for det år, hvortil restskatten m.v. er overført, en forholdsmæssig anpart af tabet. Stk. 6. Kommunens andel af indkomstskatten af dødsboer afregnes af staten samtidig med afregningen efter stk. 3-5. Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat.

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i her i landet hjemmehørende indregistrerede aktieselskaber eller andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, skal vedkommende selskab, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4, indeholde 30 pct. af det samlede udbytte. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes "udbytteskat". Stk. 2. ( 66) Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne aktier eller andele eller i skattegodtgørelsen efter selskabsskattelovens § 17 A. Skattemyndighederne kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets beholdning af egne aktier eller andele. Stk. 3. Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse med hensyn til udlodninger foretaget af selskaber m.v., der efter § 38, stk. 6, i lov nr. 255 af 11. juni 1960 undergives reglerne om indkomstbeskatning af aktieselskaber. Det samme gælder investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Stk. 4. ( 67) Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, som et moderselskab under de betingelser, der er anført i § 13, stk. 1, nr. 2, i selskabsskatteloven, modtager i udbytte af aktier eller andele i et datterselskab, samt i udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven nævnte foreninger, legater og selvejende institutioner m.v. eller de i samme lovs § 3, stk. 1, omhandlede institutioner m.v., der er fritaget for skattepligt, modtager i udbytte af aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Det samme gælder med hensyn til aktieudbytte, der ikke er undergivet nogen indkomstbeskatning, fordi det indgår i en opsparing i pensionsøjemed, som omhandlet i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller i en båndlagt kapital, hvor kapitalens afkast skal oplægges indtil et fastsat tidspunkt. § 65A. ( 68) Af skattegodtgørelse, jfr. selskabsskattelovens § 17 A, der i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning ydes til en person eller et selskab i denne stat m.v., jfr. § 2, stk. 1, litra g), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), svares der en skat på 30 pct. § 65B. ( 69) Af indkomst som nævnt i § 43, stk. 2, litra h), der ydes til et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra e), svares en skat på 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v. Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 44-46, 56, 57, 63, stk. 2, 69 og 84-86 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår den i stk. 1 omhandlede skat.

§ 66. ( 70) Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales til et indbetalingssted, der er bemyndiget til at modtage udbytteskat. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Ved for sen indbetaling finder bestemmelsen i § 63, stk. 2, anvendelse. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han måtte bemyndige dertil, kan indrømme henstand med indbetaling af udbytteskat. Henstanden kan gøres betinget af, at der svares renter med 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Det kan desuden gøres til et vilkår for henstanden, at der stilles sikkerhed for kravet. Stk. 3. ( 70) Selskaber, der vedtager udbetaling eller godskrivning af udbytte, skal samtidig med udbytteskattens indbetaling i en af ministeren for skatter og afgifter foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen. Selskaber, der vedtager ikke at deklarere udbytte, er på skattemyndighedernes begæring pligtige til inden en nærmere angiven frist at indsende oplysning om vedtagelsen. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil. Stk. 4. Det forhold, at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af udbytteskatten og giver ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få udbytteskatten udbetalt i videre omfang end fastsat i § 67.

§ 67. ( 71) Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for nogen, der er skattepligtig i medfør af § 1, medregnet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes der i den for vedkommende skattepligtige udskrevne slutskat et beløb svarende til 30 pct. af det medregnede udbytte, jfr. § 60, stk. 1 d). For et dødsbo foretages modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende indkomstår. Tilsvarende modregning foretages for dødsboer, der er skattepligtige efter § 4, stk. 4, i loven om kildeskattens ikrafttræden, jfr. lovbekendtgørelse nr. 185 af 8. maj 1969. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67A, stk. 1, 4. pkt., omhandlede skattegodtgørelse overstiger 25 kr. Skal der af udbyttet svares særlig indkomstskat, modregnes beløbet i stedet heri, og i det omfang sådan modregning ikke kan ske, udbetales beløbet til den skattepligtige. Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til sådan modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at der skal ske kontant udbetaling. Stk. 3. Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den pågældende et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder ikke for de investeringsforeninger, der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962. Stk. 5. Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af ministeren for skatter og afgifter foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning. § 67A. ( 72) Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for nogen, der er skattepligtig i henhold til § 1, medregnet skattegodtgørelse efter § 17A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., modregnes skattegodtgørelsen i den opgjorte slutskat. For et dødsbo foretages modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende indkomstår. Tilsvarende modregning foretages for dødsboer, der er skattepligtige efter § 4, stk. 4, i loven om kildeskattens ikrafttræden. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant, hvis det sammenlagt med den i § 67, stk. 1, 4. pkt., omhandlede udbytteskat overstiger 25 kr. Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v., modtaget udbytte, hvortil der efter samme lovs § 17A indrømmes skattegodtgørelse, modregnes skattegodtgørelsen i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det skatteår, i hvilket skattegodtgørelsen er medregnet ved ansættelsen. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning, udbetales det kontant.

§ 69. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Stk. 3. Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres nøjagtigt, kan skattemyndigheden foretage en foreløbig skønsmæssig ansættelse.

§ 72. Er skattebeløb, som nogen efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke indbetalt rettidigt, kan det manglende beløb tillige med tillæg, renter og gebyrer inddrives ved udlæg efter reglerne om inddrivelse af skatter og afgifter, som opkræves ved kommunernes foranstaltning. Stk. 2. Er udlæg forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører den med ham samlevende ægtefælle, eller om nødvendigt i ejendele, der tilhører børn, og som er medregnet ved hans skatteansættelse. Dette gælder ikke ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været pligtig at indeholde.

§ 73. ( 73) Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten, folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller kirkelige afgifter, kan vedkommende skattemyndighed skriftligt pålægge skatteyderens arbejdsgiver at indeholde i skatteyderens lønning, provision eller andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligt i henhold til sådant pålæg omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, er arbejdsgiveren pligtig at foretage de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt. Stk. 2. Er skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har været pligtig at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det offentlige inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan vedkommende skattemyndighed med hensyn til det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer give den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i stk. 1. Stk. 3. Indeholdelse efter stk. 1 og 2 skal foretages, selv om lønudbetalingen m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49. Indeholdelsen kan højst udgøre 15 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af den efter §§ 46 og 49 indeholdte skat. Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder, for så vidt ikke særlige hensyn efter skattemyndighedens skøn taler derimod, tilsvarende anvendelse med hensyn til ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser. Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning også anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger m.v. Stk. 6. Når det er foreskrevet, at løn i form af drikkepenge fra arbejdsgiverens kunder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i almindelighed skal ansættes til en bestemt brøkdel af de beløb, skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, kan skattemyndigheden skriftligt pålægge arbejdsgiveren ved hver afregning med skatteyderen at afkræve denne et beløb til dækning af de i stk. 1 og stk. 2 angivne restancer. Ved hver afregning kan der højst opkræves det beløb, der efter reglerne i stk. 3 kunne være tilbageholdt, såfremt arbejdsgiveren som løn havde udbetalt et beløb svarende til det, hvormed drikkepengeindtægten skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Vægrer en skatteyder sig ved at indbetale beløb, som det i medfør af foranstående er pålagt en arbejdsgiver at opkræve, kan han uanset det mellem parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratrædelse af tjenesten. Om denne bestemmelse og om det arbejdsgiveren meddelte pålæg skal skatteyderen underrettes skriftligt af skattemyndigheden.

Stk. 7. Reglerne i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved indeholdelse i henhold til stk. 1-4 og opkrævning i henhold til stk. 6. Stk. 8. Hvis en skatteyder, for hvem der er begæret indeholdelse efter de foranstående regler, ikke er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor begæringen modtages, er arbejdsgiveren pligtig inden 5 dage at underrette vedkommende skattemyndighed derom. Tilsvarende oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et arbejdsforhold, når han forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og den deri omhandlede skatterestance ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør. Underretningen herom skal gives vedkommende skattemyndighed inden 5 dage efter ophøret. Stk. 9. Ministeren for skatter og afgifter giver regler om indbetaling og afregning til det offentlige af beløb, der er indeholdt eller opkrævet af arbejdsgivere i henhold til bestemmelserne i denne paragraf. Stk. 10. Bestemmelserne i §§ 57, stk. 3, 2. pkt., 69, 72, 74, 84 og 86 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.

§ 74. ( 74) Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1. undlader at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat eller skat som nævnt i § 65B, stk. 1,
2. undlader at indbetale indeholdte skattebeløb i rette tid,
3. undlader rettidigt at afgive de i § 57, stk. 1, eller § 66, stk. 3, omhandlede oplysninger,
4. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de i § 57, stk. 1, eller § 66, stk. 3, omhandlede forhold. Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 75. På samme måde som anført i § 74 straffes den, der

1. lader sig udbetale A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat som påbudt,
2. forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, § 51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
3. forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for den skatte- og afgiftsmæssige bedømmelse af et dødsbos opgørelser efter § 14, stk. 3, § 14, stk. 10, § 20, stk. 2, § 20 B, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, eller af en endelig boopgørelse, eller i forbindelse med en af de nævnte opgørelser fortier oplysninger af betydning for bedømmelsen, eller
4. forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposter eller en afgørelse om forhåndsbesked efter § 33 A, eller i forbindelse med anmodning om en sådan beregning eller afgørelse fortier oplysninger af betydning for denne.

§ 79. ( 75) Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 80. ( 76) Samlevende ægtefæller har ret til at blive gjort bekendt med hinandens selvangivelser i udfyldt stand, forinden de indsendes til ligningsmyndigheden. Hver ægtefælle kan ved henvendelse til ligningsmyndigheden begære oplysning om indholdet af selvangivelsen og om skatteansættelsen for indkomstår, i hvilke de er samlevende. Stk. 2. Har en gift person, der er samlevende med sin ægtefælle, ikke i indkomståret haft skattepligtig indkomst eller formue, er den pågældende pligtig at indsende en erklæring herom til ligningsmyndigheden. Erklæringen afgives i overensstemmelse med reglerne i skattekontrolloven. Stk. 3. Enhver af ægtefællerne kan i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder herom, klage over den anden ægtefælles ansættelse eller over, at ansættelse ikke har fundet sted. Beslutninger vedrørende en ægtefælles skatteansættelse eller skatteberegning kan ikke træffes, før den anden ægtefælle har haft adgang til at udtale sig om sagen og til at deltage i eventuelle forhandlinger derom med vedkommende myndighed. Dette gælder dog kun beslutninger, der kan have betydning for den anden ægtefælles skattetilsvar.

§ 83. ( 77) Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af fonden, at indbetale som A-skat til det offentlige det beløb, som fonden efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i loven om Lønmodtagernes Garantifond fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse finder herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med foranstående. Stk. 2. I forhold til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker for kildeskat, i stedet for A-skat af indkomsten.

§ 84. Den indeholdelsespligtige skal skriftligt holde modtageren af A-indkomst underrettet om indeholdelserne efter regler, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter. Stk. 2. Vægrer den indeholdelsespligtige sig ved at give den i stk. 1 nævnte underretning til modtageren af A-indkomst, kan denne ved henvendelse til skattemyndigheden begære, at underretningen søges tilvejebragt ved skattemyndighedens mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil. Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter bestemmer, hvor lang tid de indeholdelsespligtige skal opbevare de for underretningen fornødne bilag m.v.

§ 85. Skattemyndighederne fører registre over de indeholdelsespligtige efter regler, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter. Stk. 2. Ved de i stk. 1 nævnte regler kan det pålægges de indeholdelsespligtige at give skattemyndighederne meddelelse om a) indtræden og ophør af indeholdelsespligt, b) ændringer i den indeholdelsespligtiges adresse, c) tilgang og afgang af modtagere af A-indkomst. Stk. 3. Indsendelse af meddelelserne kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil.

§ 86. Skattemyndighederne fører kontrol med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, der påhviler dem efter denne lov. Skattemyndighederne kan hos de indeholdelsespligtige, uanset om disse fører egentligt regnskab eller ej, foretage eftersyn af alt regnskabsmateriale og herunder kræve fremlagt skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af skattemyndighederne indsende sit regnskabsmateriale med bilag. Stk. 2. Adgangen til eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag kan gennemtvinges ved daglige bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil. Stk. 3. Skattemyndighederne kan hos modtagerne af A-indkomst indhente oplysninger til brug ved kontrollen med indeholdelserne.

§ 87. Skattemyndighederne skal under ansvar efter § 152 i borgerlig straffelov iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til de oplysninger vedrørende de skattepligtiges eller de indeholdelsespligtiges økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet vedrørende forhold, som de under varetagelsen af deres funktioner efter denne lov kommer til kundskab om. Det samme gælder de hos skattemyndighederne ansatte eller af dem antagne medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, omfatter tavshedspligten alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om sådanne forhold.

§ 88. ( 78) Ministeren for skatter og afgifter kan bestemme, at personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i landet, skal foretage indeholdelse af kildeskat til Grønland i indkomst af arbejde, som er omfattet af skattepligt efter den grønlandske landstingslov om indkomstskat. Ministeren fastsætter de nærmere regler om opkrævning og afregning af kildeskat i disse tilfælde. Stk. 2. Hvor personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting i Grønland, har pligt til at foretage indeholdelse af kildeskat til Danmark i indkomst af arbejde, som er omfattet af skattepligt her i landet, anses indkomsten for A-indkomst og skatten for A-skat i forhold til indkomstmodtageren. I det omfang bestemmelserne om A-indkomst og A-skat efter deres indhold ikke er anvendelige, eller hvor praktiske hensyn i øvrigt taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte særlige regler om, hvorledes der skal forholdes med de omhandlede indkomst- og skattebeløb.

§ 89. ( 79) Når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, som han bemyndiger dertil, indrømme en skattepligtig midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. Fritagelsen kan gøres betinget af, at der svares renter med 1 pct. pr. påbegyndt måned for den tid, fritagelsen omfatter. § 89A. ( 80) Personer, som ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, oppebærer eller er tillagt ret til at oppebære folkepension, pension i henhold til lov om pension til enker m.fl., invalidepension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og personer, der på dette tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af disse betingelser, kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det pågældende indkomstår indgår værdien af en fast ejendom, der helt eller delvis benyttes til bolig for ejeren, jfr. stk. 3, efter begæring få henstand med betaling af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter reglerne i stk. 2-7. Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen. Stk. 2. Henstandsbeløbet beregnes som forskellen mellem formueskatten af den samlede formue og en formueskat beregnet af den samlede formue med fradrag af den del af formuen, der vedrører ejerboligen. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i slutopgørelsen efter §§ 60-62, jfr. § 62A. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 omfatter ejerboliger i faste ejendomme (herunder ejerlejligheder), som rummer en eller to selvstændige lejligheder, eller som benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole. Stk. 4. Henstandsbeløbet forrentes med en årlig rente på 6 pct. Renten beregnes fra udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører, og tilskrives henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår. Stk. 5. Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jfr. dog stk. 6, samt ved afhændelse af ejendommen. Det samme gælder, hvis ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand. Såfremt den skattepligtige afhænder sin ejerbolig og erhverver en ny, jfr. stk. 3, kan henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig dog forlænges, indtil den nyerhvervede bolig afhændes eller ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand. Stk. 6. Henstandsordningen efter de i stk. 1-5 nævnte regler kan videreføres af en efterlevende ægtefælle efter en skattepligtig som omhandlet i stk. 1, så længe den efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo eller har fået henstand med pligten til at svare arveafgift efter arveafgiftslovens § 14 A. Stk. 7. Henstand med formueskatten efter stk. 1-4 kan endvidere begæres af ejere af en fast ejendom, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven. Det er dog en betingelse, at den pågældende ejendom helt eller delvis benyttes til bolig for ejeren, jfr. stk. 3. Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jfr. dog stk. 6, samt ved afhændelse af ejendommen, såfremt den skattepligtige ikke på salgstidspunktet opfylder betingelsen for at opnå henstand efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder ligeledes til betaling, såfremt ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand.

§ 94. Den efter §§ 92-93 opgjorte indkomst omregnes således, at den kommer til at svare dels til et års indkomst, dels til indkomsten i en delperiode. Delperioden skal være af samme længde som perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori skattepligten ophørte, til ophørstidspunktet. Ved disse beregninger fremkommer henholdsvis helårsindkomsten og delårsindkomsten. Stk. 2. ( 82) Derefter beregnes skatten af helårsindkomsten. Skatten nedsættes efter § 36 under anvendelse af fradrag efter §§ 37 og 37B-37C. Af den således nedsatte indkomstskat betales en så stor del, som svarer til forholdet mellem delårsindkomsten og helårsindkomsten.

§ 95. Foreligger der indtægter eller udgifter, som ikke hører til den normale løbende indkomst, foretages indkomstopgørelsen og skatteberegningen efter reglerne i stk. 2-3. Stk. 2. Helårsindkomsten og delårsindkomsten beregnes efter § 94. Ved beregningen ses der bort fra indtægter og udgifter, som er nævnt i stk. 1. Disse indtægter og udgifter tillægges og fradrages i den beregnede helårsindkomst og delårsindkomst. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede helårsindkomst og den regulerede delårsindkomst. Stk. 3. ( 83) Derefter beregnes skatten af den regulerede helårsindkomst. Skatten nedsættes efter § 36 under anvendelse af fradrag efter §§ 37 og 37B-37C. Af den således nedsatte indkomstskat betales en så stor del, som svarer til forholdet mellem den regulerede delårsindkomst og den regulerede helårsindkomst.

§ 96. Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår, der udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for, foretages opgørelsen af den skattepligtige indkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 93-95. Stk. 2. Ophører skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, skal der for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, svares et helt års skat af den opgjorte helårsindkomst, henholdsvis den regulerede helårsindkomst. Herudover svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, på grundlag af helårsindkomsten et skattebeløb, der udgør så stor en del af helårsskatten, som svarer til forholdet mellem den ved skattepligtens ophør forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret.

§ 97. Når den selvstændige skattepligt for en person, der anvender et forskudt indkomstår, ophører af anden grund end den skattepligtiges død, svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, formueskat for perioden fra kalenderårets begyndelse til skattepligtens ophør. Stk. 2. I det i § 96, stk. 2, omhandlede tilfælde svares der for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, et fuldt års formueskat. Endvidere svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, formueskat for perioden fra dette kalenderårs begyndelse til skattepligtens ophør. Stk. 3. Formuen ansættes på grundlag af formuens værdi ved skattepligtens ophør.

§ 98. I de i § 91 og § 96, stk. 1, omhandlede tilfælde foretages indkomstansættelsen og skatteberegningen efter de regler, der er gældende for det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt. Stk. 2. I det i § 96, stk. 2, omhandlede tilfælde foretages indkomstansættelsen og skatteberegningen efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvori indkomståret begynder. Den yderligere skat, der skal erlægges for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, beregnes dog efter de for dette kalenderår gældende regler. Stk. 3. Hvor der skal svares formueskat efter § 97, finder reglerne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

§ 99. Samlevende ægtefæller skal anvende fælles indkomstår for kalenderår, der begynder efter ægteskabets indgåelse. Stk. 2. Hvis ægtefællernes indkomstår ved ægteskabets indgåelse ikke er sammenfaldende, skal en af dem ændre sit indkomstår, så at det bliver sammenfaldende med den anden ægtefælles indkomstår. gtefællerne skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse, hvilket fælles indkomstår de fremtidig agter at anvende. Er sådan oplysning ikke meddelt, fastsætter ligningsmyndigheden, hvilket af de af ægtefællerne hidtil benyttede indkomstår der fremtidig skal anvendes af begge ægtefæller.

§ 100. For det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, ansættes indkomsten på grundlag af det hidtil anvendte indkomstår. Hvor bestemmelsen i § 99 medfører, at en ægtefælle ophører med at anvende forskudt indkomstår, ansættes indkomsten for det indkomstår, der træder i stedet for det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra det forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret. Reglerne i §§ 94-95 om omregning af indkomsten til et års indkomst forinden skatteberegningen finder tilsvarende anvendelse. Den af helårsindkomsten, henholdsvis den regulerede helårsindkomst, og af formuen ved udgangen af den pågældendes indkomstår beregnede skat svares med beløbet for et år.

§ 102. ( 84) Ved anvendelsen af § 14, stk. 1, skal skat af almindelig og særlig indkomst i den indkomstperiode, der skal lægges til grund for den afsluttende ansættelse, samt eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet, men i det kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted. Til de foreløbige indkomstskattebeløb medregnes indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter, indtjent i det nævnte tidsrum. I de tilfælde, der omhandles i § 96, stk. 2, omfatter reglen i § 14, stk. 1, tillige de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af indtægter, indtjent i kalenderåret forud for det år, hvori dødsfaldet fandt sted.

§ 103. ( 84) Ved anvendelsen af § 14, stk. 2 og stk. 9, kan både skattemyndigheden og boet, henholdsvis ægtefællen, kræve afsluttende ansættelse efter reglerne i §§ 92-98. Ved afgørelsen af, om der kan fremsættes krav om regulering af den foreløbige skattebetaling, skal der ske en sammenligning mellem på den ene side den beregnede almindelige indkomstskat i henhold til den afsluttende ansættelse og den særlige indkomstskat for den samme periode samt eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og på den anden side den foreløbige skattebetaling, som er nævnt i § 102.

§ 109. For dødsboer, der anvender forskudt indkomstår, indtræder formueskattepligten fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Hvor det tidspunkt, der efter § 22, stk. 4, lægges til grund for formueopgørelsen, ligger før dødsfaldet, opgøres den skattepligtige formue på grundlag af formuens værdi ved dødsfaldet. Stk. 2. For dødsboer, der anvender forskudt indkomstår, ophører formueskattepligten med udgangen af det sidste kalenderår forud for skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Hvor det tidspunkt, der efter § 22, stk. 4, lægges til grund for formueopgørelsen, ligger efter skæringsdagen, opgøres den skattepligtige formue på grundlag af formuens værdi på skæringsdagen.

§ 115. ( 87) Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved lov. § 115A. ( 88) Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at fastsætte regler om opkrævning og afregning af indkomst- og formueskat til staten for personer m.v., folkepensionsbidrag og særlig indkomstskat, der er pålignet eller pålignes efter reglerne for skatteår forud for indkomståret 1970, samt skat af overført indkomst og skat af overskydende indkomst, der er pålignet eller pålignes i henhold til lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat). Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om udbetalingen af yderligere børnetilskud og tilbagebetalingen af for meget udbetalt børnetilskud i tilfælde, hvor der foretages ændringer af skatteansættelsen for skatteår forud for indkomståret 1970.

§ 116. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. ---- Lov nr. 256 af 4. juni 1970, ved hvis § 1 ændringer er foretaget i §§ 3, 16, 19, 20A, 35, 37, 37B, 38, 39, 46, 48, 62, 63 og 66, indeholder i § 2 følgende bestemmelser: A1 Afsnit I Skattepligten A2 Afsnit II Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør A3 Afsnit III Den skattepligtige indkomst og formue A4 Afsnit IV Beregning af indkomstog formueskatten samt fradrag i den beregnede Medhjælpende ægtefælle A5 Afsnit V Opkrævning af indkomst- og formueskat m.v. A6 Afsnit VI Om indeholdelse i aktieudbytte m. m. A7 Afsnit VII Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser A8 Afsnit VIII Straffebestemmelser m.v. A9 Afsnit IX Forskellige bestemmelser A11 Afsnit XI Bestemmelser om ikrafttræden m.v. punkt_1 1. personer, der har bopæl her i landet, punkt_2 2. ( 1) personer, der inden for de sidste 4 år har haft bopæl her i landet, medmindre de godtgør at være undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne for derboende personer, punkt_3 3. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, punkt_4 4. danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1-3 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger, punkt_5 5. danske statsborgere, som af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1-3, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer, punkt_6 6. dødsboer, der skiftes her i landet.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 19. august 1983, den 19. august 1983 /ISI FOIGHEL Jesper Pålsson/