Bekendtgørelse om ydelser til nordiske vidner m.v.

Der tilkommer vidner, der indkaldes i henhold til loven om nordisk vidnepligt, godtgørelse for udgifter til befordring til og fra retten med billigste offentlige befordringsmiddel.

Retten kan efter anmodning fra vidnet eller sagens parter bestemme, at der skal ydes vidnet godtgørelse for befordring med rutefly eller eget motorkøretøj, når det findes at være det mest hensigtsmæssige befordringsmiddel.

Ved transport med jernbane, skib eller rutefly godtgøres udgiften til fællesklasse (økonomiklasse), herunder til eventuel køjeplads. Ved transport med eget motorkøretøj ydes en godtgørelse på 1 kr. for hver tilbagelagt km.

Vidner har krav på 80 kr. til forplejning for hver påbegyndt periode af 12 timer, som rejsen og opholdet nødvendigvis varer.

Vidnet har endvidere, såfremt overnatning er nødvendig, krav på godtgørelse for dokumenterede udgifter til hotelværelse, dog ikke udover 250 kr. pr. døgn.

Retten yder vidner erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller andet økonomisk tab, som er opstået i anledning af vidnepligten, dog ikke udover 250 kr. pr. døgn. Tabet skal dokumenteres over for retten.

Såfremt vidnet på grund af legemsfejl, sygdom, alder eller svagelighed ikke kan give møde for retten uden ledsager, ydes tillige ledsageren godtgørelse efter §§ 1-3.

Den godtgørelse, som vidnet efter §§ 1 og 2 har krav på, eller et passende forskud herpå, skal tilbydes betalt samtidig med indkaldelsens forkyndelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1983.

Bekendtgørelse nr. 222 af 11. juni 1975 om ydelser til nordiske vidner m.v. ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 8, stk. 1, i lov nr. 182 af 7. maj 1975 om nordisk vidnepligt fastsættes:

Justitsministeriet, den 16 august 1983, den 16 august 1983

/Erik Ninn-Hansen K. A. Knudsen/