TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om vandløbsregulering m.v., herunder om restaurering af vandløb

BEK nr 424 af 07/09/1983

DanmarkBekendtgørelse1983

§ 1

Bekendtgørelsens regler finder anvendelse ved kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes behandling af følgende sager:

  1. Regulering af vandløb, herunder vandstandssænkning i søer og anlæg af nye vandløb, jfr. lovens kapitel 6.
  1. Etablering af udpumpningsanlæg med digeanlæg til afvanding, jfr. lovens kapitel 9.
  1. Etablering af broer, opstemningsanlæg og ved fastsættelse af flodemål m.m., jfr. lovens kapitel 10.
  1. Restaurering af vandløb, jfr. lovens kapitel 8.

§ 2

Bekendtgørelsen fastsætter endvidere regler om vandløbsmyndighedernes adgang til at opkræve gebyrer for behandlingen af vandløbssager, jfr. lovens § 70, stk. 2.

Myndigheder

Myndigheder

§ 3

Amtsrådet er vandløbsmyndighed for amtsvandløb, jfr. lovens § 9, stk. 1, og for offentlige pumpelag.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen er vandløbsmyndighed for kommunevandløb, jfr. lovens § 9, stk. 2, og for private vandløb.

Stk. 3

Udenfor hovedstadsområdet træffer amtsrådet dog afgørelse i sager efter denne bekendtgørelse når,

  1. der som led i en tilladelse fra amtsrådet efter miljøbeskyttelsesloven til udledning af spildevand til vandløbet, skal foretages foranstaltninger, der er omfattet af denne bekendtgørelse, eller
  1. der som led i en tilladelse fra amtsrådet efter vandforsyningsloven til vandindvinding fra vandløbet, skal foretages foranstaltninger, der er omfattet af denne bekendtgørelse.
Stk. 4

Uden for hovedstadsområdet kan kommunalbestyrelsen efter aftale overlade behandlingen og afgørelsen af en sag til amtsrådet, når der skal foretages foranstaltninger i et vandløb, der er omfattet af reglerne i § 43 i naturfredningsloven.

§ 4

Amtsrådets opgaver efter denne bekendtgørelse varetages i Københavns kommune og Frederiksberg kommune af hovedstadsrådet.

§ 5

Hvis en sag vedrører vandløbsforholdene i flere kommuner eller amtskommuner, skal der forhandles mellem de berørte vandløbsmyndigheder.

Stk. 2

Uenighed mellem vandløbsmyndigheder afgøres af miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3

Uenighed mellem vandløbsmyndigheder om økonomiske spørgsmål, herunder om fordeling af udgifter, afgøres af landvæsenskommissionen, jfr. lovens § 7, stk. 6.

Regulering m.v. af vandløb og anlæg af nye vandløb

Regulering m.v. af vandløb og anlæg af nye vandløb

§ 6

Vandløb må kun reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse, jfr. lovens § 17. Tørlægning af eller sænkning af vandstanden i søer

§ 7

Sænkning af vandstanden i eller tørlægning af søer må kun foretages efter vandløbsmyndighedens bestemmelse, jfr. lovens § 18. Anlæg af nye vandløb

§ 8

Nye vandløb, jfr. dog lovens § 3, stk. 2, må kun anlægges efter vandløbsmyndighedens bestemmelse, jfr. lovens § 21.

Udpumpningsanlæg med digeanlæg til

Udpumpningsanlæg med digeanlæg til

§ 9

Private udpumpningsanlæg til brug for afvanding må ikke etableres eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse, jfr. lovens § 38. Offentlige anlæg

§ 10

Amtsrådet kan træffe beslutning om oprettelse eller ændring af offentlige pumpelag.

Stk. 2

Amtsrådet fastsætter, hvilke områder der skal høre under pumpelaget og udfærdiger en vedtægt for laget.

Stk. 3

Vedtægten skal indeholde:

  1. Pumpelagets navn og hjemsted.
  1. En beskrivelse af pumpelagets anlæg.
  1. En fortegnelse over de arealer, der henhører under og er bidragspligtige til pumpelaget, og det forhold, i hvilket de skal bidrage.
  1. En fortegnelse over eventuelle andre bidragspligtige arealer.
  1. Bestemmelse om drift, benyttelse og vedligeholdelse af anlægget og angivelse af de pumpelaget påhvilende særlige forpligtelser over for tredjemand.
  1. Bestemmelser om indkaldelse af generalforsamlinger samt tiden for den ordinære generalforsamling, om generalforsamlingens myndighed og stemmerettens udøvelse på generalforsamlinger under rimelig hensyntagen til de økonomiske interesser, samt om behandling af forslag på generalforsamlinger, herunder om ændringer i vedtægten, og om pumpelagets eventuelle opløsning.
  1. Bestemmelser om sammensætningen af bestyrelsen, hvortil amtsrådet vælger et medlem, mens de øvrige medlemmer vælges af generalforsamlingen.
  1. Bestemmelser om regnskabets førelse, dets revision og decision.
  1. Bestemmelser om medlemmernes indtræden og udtræden.
Stk. 4

Amtsrådet lader vedtægten tinglyse på de ejendomme, der er medlem af laget, og på de ejendomme, der i øvrigt yder bidrag til laget. Det samme gælder i fornødent omfang ved ændringer i vedtægten.

§ 11

Udgifterne i forbindelse med et offentligt pumpelags anlæg og drift afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af anlægget. Udgifterne fordeles mellem grundejerne efter den nytte, anlægget har for den enkelte ejendom, jfr. lovens § 41.

§ 12

Pumpelagets bestyrelse tilsender hvert år efter amtsrådets nærmere bestemmelse amtsrådet et udgiftsbudget for det kommende regnskabsår. På grundlag af dette og foregående års regnskab beregner amtsrådet hvilke bidrag, der vil være at opkræve til pumpelaget.

§ 13

Pumpelagsbidrag opkræves sammen med og efter samme regler som de kommunale ejendomsskatter, jfr. lovens § 65, stk. 3.

Stk. 2

Amtsrådet skal hvert år inden den 1. oktober oplyse kommunalbestyrelsen om de bidrag, der påhviler hver enkelt ejendom.

Broer, opstemningsanlæg, flodemål m.m.

Broer, opstemningsanlæg, flodemål m.m.

§ 14

Broer, overkørsler eller lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse, jfr. lovens § 47.

Stk. 2

Uden vandløbsmyndighedens godkendelse må endvidere ikke nedlægges rørledninger, kabler m.v. i vandløbet.

§ 15

Opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrigt kan være til skade for vandløbet, må ikke anlægges eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse, jfr. lovens § 48.

§ 16

Vandløbsmyndigheden fastsætter flodemål for alle opstemningsanlæg, jfr. lovens § 49. Anlæggets ejer afholder omkostningerne ved anbringelse og vedligeholdelse af flodemålsmærker.

Vandløbsmyndighedens behandling

Vandløbsmyndighedens behandling

§ 17

Forslag til regulering m.v. skal indeholde:

  1. En redegørelse om formålet med reguleringer m.v. og en begrundelse for projektet.
  1. Fornødent oversigtskort og detailplaner.
  1. Oversigt over de af projektet omfattede ejendomme med fortegnelse over de grundejere og brugere, der ønskes inddraget i projektet.
  1. Overslag over udgifterne med forslag til fordeling af disse.
  1. En tidsplan for arbejdets udførelse.
Stk. 2

Vandløbsmyndigheden kan indhente yderligere oplysninger, som har betydning for vurderingen af projetet, jfr. lovens § 58.

§ 18

Vandløbsmyndigheden indhenter udtalelse om sagen fra andre interesserede myndigheder m.v. Der skal indhentes udtalelser fra kommunalbestyrelser og amtsråd, som antages at være interesserede i sagen.

§ 19

Finder vandløbsmyndigheden efter modtagelsen af de indhentede udtalelser, at sagen bør fremmes, skal vandløbsmyndigheden offentliggøre en meddelelse om projektet i stedlige blade. Meddelelsen skal indeholde en kort redegørelse for projektet og oplysning om, at eventuelle indsigelser kan indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden inden for en frist på mindst 4 uger.

§ 20

Vandløbsmyndigheden kan bestemme, at der skal afholdes møde om sagen. Mødet kan være offentligt. Til offentligt møde indkaldes med mindst 4 ugers varsel, og der fremlægges materiale til belysning af sagen efter vandløbsmyndighedens nærmere bestemmelse. Indtil 4 uger efter mødet kan der fremsættes indsigelser.

§ 21

Vandløbsmyndigheden kan i sager efter §§ 8 og 14 fravige bestemmelserne i §§ 18-20, når sagen angår en foranstaltning, der ikke skønnes at have væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømningsmæssige eller miljømæssige forhold, jfr. lovens § 1.

§ 22

Vandløbsmyndigheden skal ved sin afgørelse tage hensyn til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet samt sikre, at projektet er foreneligt med hensynet til den miljømæssige målsætning, der er fastlagt for vandløbet, jfr. lovens § 1.

§ 23

Vandløbsmyndighedens godkendelse af en foranstaltning, der forudsætter godkendelse efter bestemmelserne i naturfredningsloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven eller ferskvandsfiskeriloven kan først meddeles, når der foreligger endelig godkendelse efter disse bestemmelser.

Stk. 2

En godkendelse af en foranstaltning skal indeholde endelig afgørelse om eventuelle økonomiske spørgsmål, om arealerhvervelser og rådighedsindskrænkninger samt om erstatning for disse, jfr. lovens kapitler 13 og 14.

Stk. 3

En godkendelse af en foranstaltning skal endvidere indeholde følgende:

  1. En beskrivelse af den pågældende foranstaltning.
  1. Bestemmelser om arbejdets udførelse, herunder om ansvaret for tilsynet.
  1. Eventuelle særlige vilkår for godkendelsen, herunder eventuelle tidsbegrænsninger.
  1. Fristen for arbejdets udførelse og bestemmelser om indberetning til vandløbsmyndigheden herom.

§ 24

Vandløbsmyndigheden foranlediger ændringer i ejendomsforholdene berigtiget i matriklen samt tinglysning af rådighedsindskrænkninger m.v.

Gebyrer for behandlingen af sager efter

Gebyrer for behandlingen af sager efter

§ 25

Vandløbsmyndigheden kan for behandlingen af sager efter kapitlerne 3, 4 og 5 opkræve et gebyr på ikke over 2 pct. af anlægsudgiften, jfr. § 17, stk. 1, nr. 4, dog mindst 3.000 kr. Såfremt anlagsarbejderne gennemføres, henregnes gebyret til anlægsudgiften.

Stk. 2

Gebyret forfalder til betaling, når sagen fremmes efter reglen i § 19.

Stk. 3

Vandløbsmyndigheden kan undlade at opkræve gebyr for behandlingen af sager efter bestemmelserne i §§ 8, 9 og 14.

§ 26

Miljøstyrelsen kan for behandlingen af klager over vandløbsmyndighedernes afgørelser efter kapitlerne 3, 4 og 5 opkræve gebyr på ikke over 2 pct. af anlægsudgiften, jfr. § 17, stk. 1, nr. 4, dog mindst 5.000 kr.

Stk. 2

Gebyret forfalder til betaling, når klagen indgives.

Stk. 3

Den endelige fordeling af gebyret for behandlingen af klagesagen afgøres af miljøstyrelsen.

§ 27

Mindstegebyrerne, jfr. §§ 25 og 26, gælder ved bekendtgørelsens ikrafttræden og pristalsreguleres efter det i medfør af lov nr. 83 af 16. marts 1963 med senere ændringer beregnede reguleringspristal med basis januar 1980 = 100. Reguleringen foretages hvert årsskifte på grundlag af det senest offentliggjorte pristal.

Restaurering af vandløb

Restaurering af vandløb

§ 28

I offentlige vandløb, hvis tilstand ikke svarer til den fastsatte målsætning, kan vandløbsmyndigheden forbedre tilstanden ved følgende foranstaltninger, jfr. lovens § 37:

  1. etablering af kunstige, overhængende brinker,
  1. placering af større sten,
  1. placering af planker eller lignende ved vandløbsbunden,
  1. etablering af strømkoncentratorer og
  1. etablering af gydebanker.

§ 29

Vandløbsmyndighedens forslag til restaureringsprojekt skal indeholde:

  1. en redegørelse for målsætningen for vandløbet og hensigten med restaureringsforslaget,
  1. en redegørelse for forundersøgelser, der danner grundlag for projektet,
  1. en redegørelse for de afstrømningsmæssige og afvandingsmæssige konsekvenser af restaureringen,
  1. oplysninger om vandløbets nuværende og fremtidige skikkelse eller vandføringsevne og de hertil knyttede vandspejlsforhold, samt om
  1. de planlagte typer af foranstaltninger, jfr. § 28, og disses placering,
  1. fornødent skitse- og kortmateriale, herunder en plan og en oversigtsplan i passende målestok,
  1. en tidsplan for arbejdets udførelse, samt
  1. et overslag over anlægs- og driftsudgifter.

§ 30

Forslag til restaureringsprojekter af vandløbssystemer, der berører flere kommuner eller amtskommuner, udarbejdes i samarbejde mellem de berørte vandløbsmyndigheder.

Stk. 2

Uenighed mellem vandløbsmyndigheder afgøres af miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 31

Forslag til restaureringsprojekt fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 8 uger. Tid og sted for fremlæggelsen meddeles i stedlige blade. Bredejere og andre interesserede underrettes skriftligt om fremlæggelsen.

Stk. 2

Forslaget sendes samtidig til udtalelse hos berørte myndigheder og til de klageberettigede organisationer, jfr. § 35, stk. 2.

Stk. 3

Det meddeles samtidig, at eventuelle indsigelser og ændringsforslag kan indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden inden for 8 ugers fristen, jfr. stk. 1.

Stk. 4

Vandløbsmyndigheden kan afholde et offentligt møde om sagen.

§ 32

Efter fremlæggelsesperiodens udløb afgør vandløbsmyndigheden, om restaureringsprojektet skal vedtages under hensyntagen til de indsigelser og ændringsforslag, der måtte være fremkommet.

§ 33

Hvis vandløbsrestaureringen omfatter indgreb, der forudsætter godkendelse efter naturfredningsloven, kan restaureringsarbejderne ikke igangsættes, før der foreligger en endelig godkendelse i medfør af naturfredningsloven. Tilskud

§ 34

Ansøgning om tilskud til gennemførelse af restaureringsprojekter indsendes til miljøstyrelsen, jfr. lovens § 37, stk. 3. Ansøgningen skal indeholde en udførlig redegørelse for projektet, jfr. § 29.

Stk. 2

Forudsætter projektets gennemførelse, at der ydes tilskud i medfør af stk. 1, må arbejderne ikke igangsættes, før der er meddelt endeligt tilsagn om tilskud.

Klage

Klage

§ 35

Vandløbsmyndighedens afgørelse kan påklages til miljøstyrelsen efter bestemmelserne i lovens kapitel 16.

Stk. 2

Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan påklage vandløbsmyndighedens afgørelser efter bestemmelserne i §§ 6, 7 og 32.

§ 36

Vandløbsmyndigheden kan efter ansøgning meddele tilladelse til påbegyndelse af anlægsarbejder i sager efter bestemmelserne i §§ 8 og 14, jfr. § 21, uanset om vandløbsmyndighedens afgørelse påklages, jfr. lovens § 82, stk. 3.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgørelse, jfr. lovens § 82, stk. 6.

Tilsyn

Tilsyn

§ 37

Vandløbsmyndigheden påser, at vilkår stillet i forbindelse med afgørelser efter denne bekendtgørelse overholdes, og om der ved vandløbet i øvrigt er forbehold, der er i strid med loven eller anden lovgivning, som hindrer opfyldelsen af målsætningen for vandløbet.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

§ 38

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. november 1983.

Stk. 2

Samtidig ophæves § 4 i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v.


Miljøministeriet, den 7. september 1983, den 7. september 1983

/Christian Christensen H. Hummelmose/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1983
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1983