TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om anvendelse af oliejournal

BEK nr 428 af 07/09/1983

DanmarkBekendtgørelse1983

§ 1

Der skal føres en oliejournal for operationer på maskinsiden og for lastsiden i ethvert olietankskib på 150 BRT og derover, og en oliejournal for operationer på maskinsiden for alle øvrige skibe på 400 BRT og derover, der anvender olie som brændstof, samt på platforme.

Stk. 2

Ved »olie« forstås i stk. 1 enhver form for mineralolie og blandinger heraf, herunder råolie, naturgaskondensat, olieslam og olieaffald samt brændselsolie og alle andre raffinerede produkter bortset fra petrokemikalier, der er klassificerede i henhold til § 17 i lov om beskyttelse af havmiljøet.

§ 2

Den i § 1 nævnte oliejournal udgives ved miljøstyrelsens foranstaltning.

§ 3

Oliejournalen føres af skibsføreren eller platformschefen eller under hans tilsyn og medansvar af en styrmand eller af en maskinmester.

Stk. 2

Oliejournalen føres i overensstemmelse med den i journalen indeholdte anvisning.

Stk. 3

Den, der fører oliejournalen, er ansvarlig for dens rigtighed.

Stk. 4

Skibsføreren eller platformschefen skal påse, at oliejournalen føres forskriftsmæssigt, og skal mindst en gang om måneden kontrollere journalen. Skibsføreren eller platformschefen skal give journalen påtegning om den stedfundne kontrol.

§ 4

Journalen skal føres tydeligt, og intet blad må udrives. Det, der en gang er indført, må ikke raderes, overstryges eller på anden måde gøres ulæseligt. Bliver det nødvendigt at foretage rettelse i journalen, skal rettelsen tilføjes som anmærkning.

§ 5

En oliejournal må ikke tages i brug, før den er autoriseret af statens skibstilsyn. I udlandet kan oliejournaler autoriseres af danske udenrigsrepræsentanter.

Stk. 2

Når en ny journal skal autoriseres, skal vedkommende myndighed undersøge, om den tidligere anvendte journal er ført forskriftsmæssigt, og i modsat fald afgive indberetning til statens skibstilsyn. I journalen gøres bemærkning om, hvornår indlevering er sket, og om den stedfundne undersøgelse. Kan den ældre journal ikke bringes til stede, skal grunden dertil oplyses og anføres i den ny.

Stk. 3

Enhver journal skal, når den er udskrevet, opbevares i mindst 2 år efter datoen for sidste indførsel.

§ 6

Den, der overtræder bekendtgørelsens § 1, stk. 1, § 3, stk. 1, 2 og 4, § 4 og § 5, stk. 1 og 3, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. oktober 1983.

Stk. 2

Samtidig hermed ophæves bekendtgørelse nr. 182 af 15. april 1981 om anvendelse af oliejournal.

pre_paragraph I henhold til § 15, stk. 2, § 50 og § 61 i lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet fastsættes:


Miljøministeriet, den 7. september 1983, den 7. september 1983

/Christian Christensen H. Hummelmose/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1983
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1983