TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om oplysninger i investeringsforeningers prospekter

BEK nr 434 af 26/08/1983

DanmarkBekendtgørelse1983

§ 1

En investeringsforenings prospekt skal indeholde de i § 2 nævnte oplysninger. Er investeringsforeningen opdelt i afdelinger, skal prospektet, foruden de fælles oplysninger for foreningen, tillige indeholde oplysninger for hver enkelt afdeling, opdelt på en overskuelig måde. Foreningen kan i stedet udarbejde et særskilt prospekt for hver enkelt afdeling. I så fald skal hvert prospekt indeholde samtlige de i § 2 nævnte oplysninger.

§ 2

Følgende oplysninger skal fremgå af prospektet: 1) investeringsforeningens navn, adresse og registreringsnummer, 2) dato for foreningens stiftelse, 3) redegørelse for, i hvilke værdipapirer foreningens midler anbringes samt oplysning om, at midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 i lov om investeringsforeninger, 4) bestyrelsesmedlemmernes navne og adresser, 5) navnet på foreningens direktør (direktører) eller navnet på foreningens administrationsselskab og, såfremt selskabet er et datterselskab af foreningen, tillige navnet på dettes direktør (direktører), 6) navnene på foreningens revisorer, 7) navnet på foreningens depotselskab, 8) størrelsen af beløbet, der emitteres og oplysning om størrelsen af foreningens formue ved emissionens begyndelse (i mill. kr.) eller oplysning om, at foreningen har løbende emission uden fastsat højestebeløb, 9) oplysning om, hvorledes emissionsprisen fastsættes, herunder hvor stor en del af emissionsprisen der skønnes at gå til omkostninger ved køb af værdipapirer og ved emissionen i øvrigt,

  1. oplysning om, hvor investeringsbeviserne kan erhverves og eventuel emissionsperiode,
  1. oplysning om, hvorvidt nettooverskuddet udloddes eller geninvesteres,
  1. investeringsbevisernes størrelse og eventuelle begrænsninger i omsætteligheden samt oplysning om, hvorvidt investeringsbeviset er et omsætningspapir,
  1. oplysning om, hvor investeringsbeviserne kan noteres på navn,
  1. oplysning om, hvorvidt investeringsbeviserne noteres eller vil blive søgt optaget til notering på Københavns Fondsbørs,
  1. medlemmernes stemmeret,
  1. medlemmernes indløsningsret og reglerne om fastsættelse af indløsningsprisen,
  1. investeringsforeningens formue i henhold til seneste årsregnskab eller seneste halvårlige formueopgørelse,
  1. de seneste tre års udbytte,
  1. vedtægternes bestemmelse om foreningens administrationsomkostninger,
  1. oplysning om, hvor foreningens vedtægter, årsregnskab og halvårsopgørelse kan fås udleveret.

§ 3

De under § 2, pkt. 4 -7 og 17-18 nævnte oplysninger kan gives i et særskilt tillæg, der skal vedlægges prospektet som en bestanddel af dette.

§ 4

Foreninger, der ikke har løbende emission, kan ved emissioner udarbejde et tillæg til prospektet med de under § 2, pkt. 8-10 nævnte oplysninger. Tillægget skal vedlægges prospektet som en bestanddel af dette.

§ 5

Overtrædelse af foranstående bestemmelser straffes med bøde.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1983.

pre_paragraph I medfør af § 40, stk. 2, i lov nr. 229 af 26. maj 1982 om investeringsforeninger fastsættes følgende bestemmelser om de oplysninger, der skal indeholdes i investeringsforeningers prospekter.


Tilsynet med Banker og Sparekasser, den

  1. august 1983 Knud Agbo / J. Boysen Schmidt

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1983
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1983