TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om totalisatorspil

DanmarkdocType.LBKH1983

Skatteministeriet

LBK nr 479 af 12/10/1983

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Spil ved totalisator eller på lignende måde ved væddeløb og anden væddekamp må kun finde sted efter bevilling, der udstedes af ministeren for skatter og afgifter, og mod erlæggelse af en afgift til statskassen. Stk. 2. Bevillingen udstedes for indtil 3 år ad gangen og for et bestemt antal dage for de enkelte år.

skat
§ 2

§ 2. Afgiften til statskassen beregnes af den samlede indskudssum i totalisatoren for hver enkelt dag.

§ 2

§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, dog således at ophævelsen af den gældende lovs § 2, stk. 4, først har virkning fra den 1. april 1975. Bestemmelsen i § 2 A, stk. 2, vedrørende Klampenborg Væddeløbsbane har virkning fra den 1. april 1974. ---------- Lov nr. 249 af 9. juni 1982, ved hvis § 1 der er sket forhøjelse af grundbeløbene for de fradrag, der i henhold til lovens § 2 A, stk. 2 og 3, og § 2 B, stk. 2, kan foretages i den beregnede afgift, indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

fradrag
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. juli 1982.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2 a. § 2 A. Ved totalisatorspil i forbindelse med hestevæddeløb udgør afgiften 1 pct. af den del af indskudssummen, der falder på vinder- og pladsspil, 10 pct. af den del af indskudssummen, der falder på andre spilleformer, dog bortset fra V-5 spil, hvor afgiften udgør 15 pct. Stk. 2. I den efter stk. 1 beregnede afgift foretages ved totalisatorspil i forbindelse med travløb et fradrag, hvis grundbeløb udgør 11.000 kr. Ved totalisatorspil i forbindelse med galopløb på Klampenborg Væddeløbsbane foretages dog et fradrag, hvis grundbeløb udgør 36.900 kr. De nævnte grundbeløb reguleres efter princippet i udskrivningslovens § 4. Stk. 3. Såfremt der på en travbane samme dag afholdes både trav- og galopløb, foretages der i den efter stk. 1 beregnede afgift ud over det i stk. 2, 1. pkt., nævnte fradrag yderligere et fradrag, hvis grundbeløb udgør 1.800 kr. pr. galopløb. Grundbeløbet reguleres efter princippet i udskrivningslovens § 4.

fradrag
§ 2

(Stk. 2)

§ 2 b. § 2 B. Ved totalisatorspil i forbindelse med andre former for væddeløb beregnes afgiften efter følgende skala: Indskudssummens størrelse i kr. Afgiften ikke over 25.000 10 pct. over 25.000, men ikke over 50.000 2.500 kr. af 25.000 kr. + 15 pct. af resten over 50.000, men ikke over 100.000 6.250 kr. af 50.000 kr. + 20 pct. af resten over 100.000, men ikke over 250.000 16.250 kr. af 100.000 kr. + 25 pct. af resten over 250.000 53.750 kr. af 250.000 kr. + 30 pct. af resten Afgiften kan dog ikke overstige 25 pct. af indskudssummen. Stk. 2. I den efter stk. 1 beregnede afgift foretages ved totalisatorspil i forbindelse med kapflyvninger med brevduer et fradrag, hvis grundbeløb udgør 2.750 kr., samt 10 pct. af indskudssummen i vinder- og pladsspil og yderligere 10 pct. af hele indskudssummen. Ved totalisatorspil i forbindelse med cykelvæddeløb foretages et fradrag, hvis grundbeløb udgør 5.500 kr., samt 10 pct. af indskudssummen i vinder- og pladsspil og 1 pct. af den del af indskudssummen, der overstiger 150.000 kr. De nævnte grundbeløb reguleres efter princippet i udskrivningslovens § 4.

fradrag
§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Ved totalisatorspil i forbindelse med hestevæddeløb og kapflyvninger med brevduer skal der af indskudssummerne anvendes følgende andele til gevinster til spillerne: 80 pct. ved vinder- og pladsspil. 70 pct. ved kombineret spil, bortset fra V-5 spil. 60 pct. ved V-5 spil. Stk. 2. Ved totalisatorspil i forbindelse med andre former for væddeløb skal der af indskudssummerne mindst anvendes følgende andele til gevinster til spillerne: 65 pct. ved vinder- og pladsspil. 60 pct. ved andet spil. Stk. 3. Resten af indskudssummerne efter fradrag af afgiften til statskassen tilfalder bevillingshaveren, jfr. dog § 5. Stk. 4. Ved udbetalingen af gevinster til spillerne afrundes de udregnede gevinstbeløb nedad til hele kroner, således at de overskydende ørebeløb tilfalder bevillingshaveren.

fradrag
§ 4

§ 4. I en totalisatorbevilling kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte nærmere betingelser for at sikre afgiftens rettidige betaling og for at sikre, at totalisatorvirksomheden afvikles på betryggende måde. Undladelse af at overholde disse betingelser straffes med bøde.

skat
§ 5

§ 5. Såfremt bevillingshaverens overskud af totalisatoren udgør et væsentlig større beløb, end det må anses for rimeligt til anvendelse til bevillingshaverens egne formål og til de formål, bevillingshaveren naturligt støtter, kan ministeren for skatter og afgifter betinge udstedelse af totalisatorbevilling af, at der af bevillingshaveren afgives et efter forhandling med denne af ministeren for skatter og afgifter fastsat beløb til anvendelse i almenvelgørende eller andet almennyttigt øjemed.

skat
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Hvor væddekampen finder sted på afgrænset bane, må indskud i totalisatoren kun ske inden for banens område og i direkte tilknytning til kampen. Hvor væddekampen ikke foregår på afgrænset bane, må indskud kun ske på et af politiet godkendt sted og kun på selve dagen for kampen og med politiets tilladelse den forudgående dag. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan dog tillade, at indskud til totalisatorspil også modtages på andre steder og på andre tider end nævnt i stk. 1. De nærmere betingelser herfor fastsættes af ministeren for skatter og afgifter. Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af betingelser for en i henhold til stk. 2 meddelt tilladelse.

skat
§ 7

§ 7. Modtagelse af indskud til totalisatorspil fra børn og unge mennesker under 18 år samt anden formidling af sådanne personers deltagelse i totalisatorspil er forbudt. Overtrædelse af denne bestemmelse straffes med bøde eller hæfte.

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Afholdelse af spil ved totalisator eller lignende uden bevilling hertil samt modtagelse af indskud udenom totalisatoren (bookmakeri) straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig når lovovertrædelsen har haft en særlig omfattende karakter, kan straffen stige til fængsel i 2 år. Stk. 2. Deltagerne i sådant ulovligt spil straffes med bøde. Stk. 3. De beløb, der ved det ulovlige forhold kan antages at være unddraget statskassen og bevillingshaveren, bliver at erstatte. Deltagerne i spillet er alene ansvarlige i forhold til de af dem gjorte indskud. Stk. 4. Der kan af politiet gives den, der er blevet dømt for overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1, pålæg om, at han inden for et tidsrum af 5 år regnet fra dommens afsigelse ikke må indfinde sig på væddeløbsbaner eller andre steder, hvor der finder indskud i totalisator sted. Overtrædelse af pålægget straffes med bøde eller hæfte indtil 6 måneder.

§ 9

§ 9. Bortset fra virksomhed, der finder sted efter en af ministeren for skatter og afgifter i henhold til § 6, stk. 2, meddelt tilladelse, er erhvervsmæssig virksomhed ved besørgelse af indskud i totalisatoren forbudt. Overtrædelse heraf straffes med bøde.

skat
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler med hensyn til anmeldelse af afgiften og dennes indbetaling. Indsendelse af afgiftsanmeldelse kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der pålægges af ministeren for skatter og afgifter. Såfremt den skyldige afgift ikke indbetales rettidigt, forrentes afgiftsbeløbet med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra sidste rettidige indbetalingsdag at regne; den skyldige afgift med påløbne renter inddrives om fornødent ved udpantning. Stk. 2. Afgivelse af urigtig afgiftsanmeldelse straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

skat
§ 11

§ 11. Sager angående overtrædelse af denne lov og af de i medfør af loven fastsatte bestemmelser behandles som politisager. For så vidt angår sager, der rejses i henhold til § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 2, finder de i lov om rettens pleje kap. 69-70 og 71-72 omhandlede retsmidler dog anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

leje
§ 11

§ 11 a. § 11 A. (Ophævet).

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. (Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser er udeladt her). Stk. 2. Lov nr. 278 af 9. juni 1948 om tipning berøres ikke af denne lov.

§ 13

§ 13. Denne lov gælder ikke for Færøerne. ---------- Lov nr. 279 af 14. juni 1974, ved hvis § 1 der er foretaget ændring af totalisatorlovens §§ 1, 2, 3, 4, 5, 8 og 10, ophævelse af § 11 A samt indsat ny § 2 A og ny § 2 B, indeholder i § 2 følgende bestemmelse: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov om totalisatorspil, jfr. lovbekendtgørelse nr. 444 af 28. august 1974 med de ændringer, der følger af lov nr. 249 af 9. juni 1982

Ministeriet for skatter og afgifter, den 12. oktober 1983, den 12. oktober 1983 /ISI FOIGHEL Karen N. Dahl/

skat

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1983
Ikrafttrædelsesdato
16. august 1999