TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kontoføring i henhold til ligningslovens § 14G, stk. 6, og om Grundejernes Investeringsfonds oplysningspligt

BEK nr 483 af 13/10/1983

DanmarkBekendtgørelse1983

§ 1

Ejere af ejendomme, der er omfattet af boligreguleringslovens § 18a eller § 18b eller lejelovens § 63a, skal føre en særskilt konto, der på debetsiden skal angive: Af kreditsiden skal fremgå:

  1. de beløb, der anvendes til ejendommens vedligeholdelse,
  1. de beløb, der anvendes til ejendommens forbedring,
  1. de beløb fra tidligere års forbedringsudgifter, som i indkomståret anvendes til nedsættelse af overskydende beløb, jfr. ligningslovens § 14G, stk. 5, 2. punktum og
  1. de beløb, der kommer til beskatning efter ligningslovens § 14G, stk. 5.
  1. de udgifter til vedligeholdelse og/eller forbedring af ejendommen, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22a, og de udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales af kontoen efter lejelovens § 63e eller boligreguleringslovens § 22b,
  1. de forbedringsudgifter, der ikke kan dækkes af beløb, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22a, eller af beløb, der udbetales af kontoen efter lejelovens § 63e eller boligreguleringslovens § 22 bog
  1. de beløb, der kan fradrages ved opgørelsen af den almindelige indkomst.

§ 2

En udskrift af den i § 1 nævnte konto med bevægelserne inden for kalenderåret skal vedlægges ved indgivelse af selvangivelse det efterfølgende år.

§ 3

Udlejeren af en ejendom, der er omfattet af boligreguleringslovens § 18a eller § 18b eller lejelovens § 63a, skal til Grundejernes Investeringsfond opgive personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIR-nr.).

Stk. 2

Udlejere, der både har CPR-nr. og CIR-nr., bør fortrinsvis anvende CPR-nr.

Stk. 3

Hvis en ejendom har flere ejere og virksomheden har et selvstændigt CIR-nr., skal dette oplyses. Har virksomheden ikke et selvstændigt CIR-nr., skal samtlige ejere af ejendommen opgive CPR-nr. eller CIR-nr samt ejerandele.

Stk. 4

For selskaber, foreninger, legater og andre udlejere, der hverken har CPR-nr. eller CIR-nr., skal ejendommens administrators CPR-nr. eller CIR-nr. oplyses. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5

Sker der ændringer i CPR-nr. eller CIR-nr., skal udlejer, eller i de tilfælde, der er omfattet af stk. 4, administrator, underrette Grundejernes Investeringsfond om ændringen.

§ 4

Grundejernes Investeringsfond skal for hvert kalenderår give statsskattedirektoratet oplysning om følgende forhold vedrørende de beløb, der skal hensættes i Grundejernes Investeringsfond i medfør af boligreguleringslovens § 18a eller § 18b eller lejelovens § 63a:

a) de faktisk indbetalte beløb i medfør af boligreguleringslovens § 18a eller § 18b eller lejelovens § 63a vedrørende kalenderåret,

b) udbetalte beløb i henhold til boligreguleringslovens § 22b eller § 22e eller lejelovens § 63e eller § 63f vedrørende kalenderåret,

c) vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der i kalenderåret er fratrukket i ejendommens indbetalinger til Grundejernes Investeringsfond, jfr. boligreguleringslovens § 22a,

d) den lovbestemte hensættelse for ejendommen til Grundejernes Investeringsfond, jfr. boligreguleringslovens § 18a og § 18b og lejelovens § 63a,

e) indestående på kontoen efter boligreguleringslovens § 18a eller § 18b eller lejelovens § 63a ved kalenderårets udløb.

Stk. 2

Grundejernes Investeringsfond skal endvidere give statsskattedirektoratet oplysning om indeståendet på en konto efter boligreguleringslovens § 18a eller § 18b eller lejelovens § 63a ved kontoens ophør.

§ 5

Indberetningerne efter § 4 skal forsynes med ejendommens nummer i bygnings- og boligregistret (BBR-nr.), samt oplysning om ejendommens matrikelnummer eller -numre og adresse.

§ 6

Indberetningerne efter § 4 skal ledsages af oplysninger om udlejers eller administrators CPR-nr. eller CIR-nr., jfr. § 3.

Stk. 2

Indberetninger med ejerforhold m.v. som nævnt i § 3, stk. 3, sidste punktum og § 3, stk. 4, markeres med kode 2.

§ 7

Grundejernes Investeringsfond skal til statsskattedirektoratet indsende de indberetninger for et indkomstår, som er omtalt i § 4, inden den 1. september det efterfølgende år.

Stk. 2

Statsskattedirektoratet kan fastsætte yderligere regler om indhold og form for indberetninger efter ligningslovens § 14G, stk. 7.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

pre_paragraph I medfør af § 14G, stk. 6 og 7, i ligningsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 327 af 7. juli 1983, fastsættes følgende:


Ministeriet for skatter og afgifter, den 13. oktober 1983, den 13. oktober 1983

/ISI FOIGHEL Rene Mikkelsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1983
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1983
Bekendtgørelse om kontoføring i henhold til ligningslovens § 14G, stk. 6, og om Grundejernes Investeringsfonds oplysningspligt | TheLawyer.sh