Bekendtgørelse om nedsættelse af arveafgift m.v.
BEK nr 506 af 20/10/1983
§ 1
Skifteretterne kan nedsætte eller eftergive forhøjelsen af arveafgiftsbeløb efter § 26, stk. 3 og 4, i lov om afgift af arv og gave, uanset afgiftens størrelse.
§ 2
Skifteretter og eksekutorer kan uanset arvens størrelse nedsætte arveafgiften efter arveafgiftslovens § 3, stk. 4, til 12 pct. ved arv til foreninger og institutioner m.v., der i henhold til det seneste inden afgiftsberegningen udsendte cirkulære er godkendt til at modtage gaver, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 8A. Bemyndigelsen gælder kun, hvis arven skal anvendes inden for foreningens eget almennyttige eller almenvelgørende formål.
Skifteretter og eksekutorer kan endvidere nedsætte arveafgiften efter arveafgiftslovens § 3, stk. 4, til 12 pct. ved arv til en lokal afdeling af en forening, institution eller lignende, der i henhold til det seneste inden afgiftsberegningen udsendte cirkulære er godkendt til at modtage gaver, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 8 A. Bemyndigelsen gælder dog kun, hvis den lokale afdeling i henhold til sine vedtægter har samme almennyttige eller almenvelgørende formål, som hovedinstitutionen. Det er endvidere en forudsætning for bemyndigelsen, at arven skal anvendes inden for dette formål, og at hovedinstitutionen erklærer at ville føre tilsyn hermed.
Skifteretter og eksekutorer kan frafalde arveafgiften af genstande, der tillægges
- statslige, amtskommunale eller kommunale museer og biblioteker,
- universiteters og højere læreanstalters museer og biblioteker, der ikke allerede er omfattet af 1),
- Ny Carlsberg Glyptoteket og museer, der er godkendte til at modtage statstilskud i henhold til lov nr. 304 af 10. juni 1976.
Afgiftens bortfald ved arv til en af de i stk. 3 nævnte institutioner forudsætter en erklæring fra institutionen om, at genstandene indgår i institutionens samlinger. Ved anden arv til en af de pågældende institutioner bemyndiges skifteretter og eksekutorer til at nedsætte afgiften til 12 pct.
Bemyndigelsen efter stk. 1-4 gælder ikke, hvis der er tillagt medlemmer af en bestemt slægt eller andre fortrinsret til nydelse af arven, hvad enten de fortrinsberettigede skal opfylde de almindelige betingelser for nydelse af legatet eller ej. Bemyndigelsen gælder heller ikke, hvis der oprettes særlig fundats for legatet. Bemyndigelsen gælder, selvom arven helt eller delvis er behæftet med rentenydelse.
§ 3
Skifteretter og eksekutorer kan nedsætte arveafgiften, hvis en arving har indtaget et barns stilling i arveladers hjem enten som plejebarn, eller fordi arvingen har opholdt sig i hjemmet sammen med den ene af sine forældre, jfr. arveafgiftslovens § 3, stk. 5.
Bemyndigelsen gælder kun, hvis arvingen har haft fælles bopæl med arvelader i et sammenhængende tidsrum på mere end 5 år, og forholdet er påbegyndt, inden arvingen er fyldt 15 år. Det er endvidere en betingelse, at højst den ene af arvingens forældre har haft fælles bopæl med arvelader i samme tidsrum.
Eksekutors bemyndigelse gælder herudover kun, såfremt bopælsforholdene kan dokumenteres ved hjælp af folkeregisterattester. Hvis folkeregisterattesterne intet oplyser om plejebarnets bopælsforhold, kan eksekutor dog anvende attester fra to med forholdene bekendte personer.
Attest fra en med forholdene bekendt person skal for at kunne anvendes oplyse
- at arvingen har haft fælles bopæl med arvelader i et sammenhængende tidsrum på mere end 5 år. Omtrentligt tidspunkt for begyndelse og ophør af arvingens fælles bopæl med arvelader skal oplyses tillige med arvingens fødselsdato.
- om arvingens forældre har haft fælles bopæl med arvelader i samme tidsrum.
Attest fra en med forholdene bekendt person kan ikke anvendes fra personer, der er gift med arvingen eller lever sammen med denne. Der kan heller ikke anvendes attest fra en person, hvis arvelod påvirkes af afgiftsnedsættelsen.
§ 4
Såfremt en ligningsmyndigheds forhøjelse af en værdiansættelse i den endelige boopgørelse efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, eller § 20C, stk. 4, eller i anmeldelsen efter § 26, stk. 2, i lov om afgift af arv og gave påklages, kan skifteretten give henstand med den del af afgiften, der skyldes forhøjelsen, indtil klagesagens afgørelse. Det gælder såvel privat skifte, offentligt skifte ved eksekutor, offentligt skiftede skifteretsboer og anmeldelser efter arveafgiftslovens § 26, stk. 2. Henstand kan dog længst gives indtil sagen evt. indbringes for domstolene.
§ 5
Skifteretterne kan som et led i opkrævningen give udsættelse med betaling af arveafgift i privatskiftede boer og ved anmeldelse efter arveafgiftslovens § 26, stk. 2, i indtil et år fra afgiftens forfaldsdag.
§ 6
Skifteretterne kan omberegne arveafgiften og tilbagebetale for meget erlagt afgift, når de finder grundlag herfor.
Inden skifteretten tilbagebetaler arveafgiften, skal den spørge rigsrevisionen, om der er revisionsmæssige indsigelser imod tilbagebetalingen. Det gælder dog ikke, hvis boopgørelsen endnu ikke er indsendt med embedets regnskab til revision. Det gælder heller ikke, når tilbagebetalingsbeløbet er mindre end 10.000 kr.
Bemyndigelsen gælder i privatskiftede boer, i offentligt skiftede skifteretsboer og ved anmeldelse efter § 26, stk. 2, i lov om afgift af arv og gave.
§ 7
Skifteretters og eksekutorers afgørelser kan indbringes for ministeriet for skatter og afgifter.
Skifteretters og eksekutorers afgørelser er undergivet revision. Såfremt skifteretten eller eksekutor ikke umiddelbart kan tiltræde den reviderende myndigheds opfattelse, forelægger den reviderende myndighed spørgsmålet for ministeriet for skatter og afgifter.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1984.
Finansministeriets bekendtgørelse nr. 374 af 6. august 1971 ophæves. § 19 i finansministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 28. marts 1973 med senere ændringer ophæves.
pre_paragraph I henhold til §§ 26, stk. 5, 33, stk. 5, og 42 i lov om afgift af arv og gave fastsættes følgende bestemmelser om nedsættelse af arveafgiftsforhøjelse, nedsættelse af arveafgift ved arv til velgørende institutioner og plejebørn, udsættelse med betaling af arveafgift og tilbagebetaling af arveafgift:
Ministeriet for skatter og afgifter, den 20. oktober 1983, den 20. oktober 1983
/ISI FOIGHEL Ebbe Willumsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1983
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1983