Bekendtgørelse om F-gasbeholdere i køretøjer

2.4 Som tilladeligt materiale kan anvendes følgende:

a) Trykbeholderstål som er optaget i NGS-bladene, og som opfylder kravet i pkt. 2.2 om slagsejhed.

b) Stål efter tabel 2.

c) Andre stål der efter ansøgning kan godkendes af direktoratet.

Tabel 2

-------------------------------------------------- Norm Stålbetegnelse -------------------------------------------------- DS 12011 St 37D DS 12011 St 42D DIN 17100 St 37-3N DIN 17100 St 44-3N DIN 17100 St 52-3N SS 142174 SS Stål 2174-00 og 01 BS 4360 Grade 40D --------------------------------------------------

3 SVEJSETILSATSMATERIALE

Det anvendte svejsetilsatsmateriale skal vælges således, at materialet i svejsesømmen mindst får samme styrke- og sejhedsegenskaber som grundmaterialet.

4 FORARBEJDNING

4.1 Svejsning

4.1.1 Svejseværkstedet skal opfylde kravene i DS 320 med hensyn til ledelse, hjælpemidler og driftskontrol.

4.1.2 Svejsearbejdet må kun udføres af svejsere, som har tilstrækkelige kundskaber om svejsningens grundregler, og som tillige har den nødvendige oplæring og praktiske erfaring i udførelsen af svejsearbejdet.

Svejserne skal have gyldigt certifikat efter DS 322 eller tilsvarende standard anerkendt af direktøren for arbejdstilsynet.

4.1.3 Svejsesømmene skal tildannes og svejses efter reglerne i DS 320. Sikning af pladekanten tillades dog ved rundsømme.

4.2 Varmebehandling

4.2.1 Beholderne skal normaliseres efter fremstillingen.

5 FABRIKANTENS KVALITETSSIKRING

5.1 Materialer

5.1.1 Som dokumentation for materialets anvendelighed skal der foreligge materialecertifikater.

5.1.2 Alle pladedele, der indgår i beholderens konstruktion, skal kunne identificeres ved hjælp af certifikatnumrene fra grundmaterialerne.

5.1.3 Hvis materialetykkelsen er mindre end 5 mm, skal slagsejheden ved minus 20 graderC ikke fremgå af materialecertifikatet, men fabrikanten skal sikre sig, at materialet er leveret efter en norm, der opfylder kravet i pkt. 2.2.

5.2 Svejsning

5.2.1 Procedureprøvning

5.2.1.1 Der skal være udført repræsentative procedureprøver for de svejsesamlinger, der anvendes under fremstillingen af beholderen.

5.2.1.2 Procedureprøven består i udførelsen af svejste stumpsømme og eventuelle kantsømme.

5.2.1.3 Plader og rør, som anvendes til procedureprøven, skal være af samme art og opfylde samme specifikationer, som de plader og rør, der anvendes i produktionen.

5.2.1.4 Tilsatsmaterialerne (elektroder eller kombination af tråd, pulver og beskyttelsesgas), der anvendes ved procedureprøven, skal svare nøje til dem, der anvendes i produktionen, og skal således have samme egenskaber og kunne svejses med samme svejseparametre.

5.2.1.5 Svejsemetoden og svejsemaskinens indstilling skal være den samme under prøvningen og under produktionen.

5.2.1.6 Ved halv- eller helautomatisk svejsning kræver ændring i tildannelsen af pladekanterne ny procedureprøvning.

5.2.1.7 Hvis svejseteknik og fremgangsmåde er ens for de sømtyper, der repræsenterer rundsømme og langsømme, kan procedureprøven for disse dækkes af procedureprøven for langsømme.

Hvis svejseteknik og fremgangsmåde for disse sømtyper ikke er ens, skal der udover procedureprøven for langsømme sammensvejses et prøvestykke bestående af to rørstykker under anvendelse af den svejsemetode, der anvendes ved rundsømmene på beholderen.

5.2.1.8 Prøveemnernes dimensioner skal være tilstrækkelige til at udtage prøvestykker i tilstrækkeligt antal til at udføre de under pkt. 5.2.1.11 og pkt. 5.2.1.12 nævnte prøvninger.

Prøvestykker til bøjeprøvninger skal have en bredde på 25 mm plus/minus 5 mm.

5.2.1.9 Forud for prøveudtagningen røntgenundersøges prøveemnets svejsesøm. Svejsesømmen skal mindst kunne opnå karakteren 4 efter IIW's røntgenatlas, jfr. DS 320.3.

5.2.1.10 Træk- og bøjeprøvninger samt slagsejhedsprøvninger gennemføres efter specifikationer i anerkendte normer.

Slagsejhedsprøvning bortfalder ved godstykkelser på 5 mm eller derunder.

På godstykkelser fra 5-10 mm udføres prøvningen på et prøvestykke med en godstykkelse svarende til materialets aktuelle godstykkelse. Forholdet mellem prøveemnets tykkelse og bredde skal være 1:1.

5.2.1.11 Stumpsømme

Følgende prøvninger skal foretages:

1. Trækforsøg. Prøvestykket udskæres på tværs af svejsningen.

1. Tre slagsejhedsprøvninger på svejsninger, jfr. dog 5.2.1.10.

1. Bøjeforsøg: Dornen på svejsningens bagside.

1. Bøjeforsøg: Dornen på svejsningens forside.

1. Makroskopisk undersøgelse.

5.2.1.12 Kantsømme

Følgende prøvninger foretages:

1. Okulær besigtigelse.

1. Makroskopisk undersøgelse.

5.2.1.13 Godkendelseskriterier

1. De opnåede prøvningsresultater for trækprøvning og kærvslagprøvning skal mindst svare til de garanterede mindsteværdier for de anvendte grundmaterialer.

1. Ved bøjeprøvning skal prøvestykkerne uden revnedannelse kunne bøjes 180 grader over en dorn med diameter, som fremgår af tabel 3.

Tabel 3

-------------------------------------------------- Trækstyrke Dorndiameter -------------------------------------------------- op til 440 N/mm2 2 x prøvestykkets tykkelse 440 - 520 N/mm2 3 x prøvestykkets tykkelse --------------------------------------------------

1. Den makroskopiske undersøgelse skal gennemføres på et tværsnit af svejsesømmen og skal vise fuld gennemsvejsning uden bindingsfejl, væsentlige slaggeindeslutninger eller andre væsentlige fejl.

5.2.2 Røntgenundersøgelse

5.2.2.1 Som kontrol af at svejsearbejdet på beholderen er uden skadelige fejl, skal rund- og langsømme underkastes følgende røntgenkontrol.

1. Langsømme skal undersøges i hele deres udstrækning.

1. Rundsømme skal undersøges i mindst 100/0 af deres længde.

1. Alle krydsningspunkter mellem lang- og rundsømme skal indgå i undersøgelserne.

5.2.2.2 Alle undersøgte svejsesømme skal mindst kunne opnå karakteren 4 efter IIW's røntgenatlas, jfr. DS 320.3.

5.3 Varmebehandling

5.3.1 For kontrol af forskriftsmæssig varmebehandling skal normaliseringsforløbet registreres automatisk på en tids-temperaturkurve.

5.4 Autoriseret prøvning

5.4.1 Røntgenundersøgelserne samt de i pkt. 5.2.1.10, 5.2.1.11 og 5.2.1.12 anførte prøvninger skal udføres af en prøvningsinstitution, der er autoriseret hertil af Statens Tekniske Prøvenævn.

5.4.2 Røntgenkontrollen kan foretages af virksomheden selv, såfremt denne har direktoratet for arbejdstilsynets godkendelse til at foretage radiografisk kontrol.

5.5 Dokumentation

Dokumentation for de anvendte materialer, for svejsernes arbejdsprøver, for procedureprøvninger, for røntgenkontrol og for varmebehandling skal være tilgængelig ved fremstillingskontrollen.

Bilag 2

RETNINGSLINIER FOR FABRIKANTKONTROL, (JFR. § 12, STK. 2)

Såfremt F-gasbeholderne udføres i serie, vil der efter ansøgning kunne dispenseres fra arbejdstilsynets løbende fremstillingskontrol.

F-gasbeholderne skal fremstilles i et antal af mindst 50 stk. om året.

1. Ansøgning

Ansøgning om dispensation skal indgives til direktoratet for arbejdstilsynet og indeholde

a) oplysninger om hvilken type beholder der ønskes fritaget for løbende fremstillingskontrol af arbejdstilsynet,

b) oplysning om virksomhedens kontroltekniske udstyr,

c) udpegning af de(n) sagkyndige der skal udføre kontrollen på virksomheden på de pågældende beholdere. De(n) sagkyndige skal have de nødvendige beføjelser for at kunne gennemføre kontrollen selvstændigt og uafhængigt af produktionen og må ikke være placeret i virksomhedens organisation på en måde, der er uforeneligt hermed. Den sagkyndige skal have den nødvendige praktiske og teoretiske viden om radiografi. Ansøgningen skal være bilagt oplysninger herom samt om den sagkyndiges kontroltekniske uddannelse og øvrige kvalifikationer.

d) angivelse af bomærke (identifikationsmærke), som den sagkyndige skal benytte ved stempling af beholderne m.v.

1. Undersøgelser

Arbejdstilsynet foretager en undersøgelse af virksomhedens kvalitetssikringssystem, herunder en vurdering af, i hvilket omfang den foreskrevne røntgenundersøgelse kan erstattes af produktionsrøntgenkontrol.

Arbejdstilsynet overvåger fremstillingen efter foranstående regler af et prøveeksemplar for hver type F-gasbeholder, som omfattes af ansøgningen. Samtidig skal der udføres emneprøver af de svejsesamlinger, der indgår i konstruktionen, samt bøjeprøvning på grundmaterialerne efter varmebehandling.

Hver prøvebeholder underkastes følgende undersøgelser

a) dimensionskontrol,

b) materialekontrol (kontrol af overensstemmelse mellem grundmaterialer og tilhørende certifikater),

c) kontrol af foreskrevet varmebehandling, herunder bøjeprøvning af de anvendte materialer efter regler i pkt. 5.2.1.13, i bilag 1,

d) kontrol af foretaget røntgenundersøgelse,

e) trykprøvning med vand ved 30 bar overtryk,

f) tæthedstrykprøvning med vand. De udtagne beholdere skal ved et tryk på 1,5 gange prøvningstrykket forblive tætte uanset evt. deformation,

g) brudprøvning. Prøvebeholderen skal med vandtryk udsættes for sprængning og skal ved denne udvise sejt brud.

Emneprøverne underkastes

h) træk- og bøjeprøvning samt mikroskopiske undersøgelser af snit i emneprøvernes svejsesamlinger.

De under d-h foretagne prøvninger skal foretages af en prøvningsinstitution, der er autoriseret af Statens Tekniske Prøvenævn, og rapporterne herfor indsendes til direktoratet for arbejdstilsynet.

1. Dispensationen og dens vilkår.

Hvis oplysningerne ifølge pkt. 1 og resultatet af besigtigelsen og undersøgelserne efter punkt 2 findes tilfredsstillende, meddeler direktoratet dispensation og anerkendelse af de(n) udpegede sagkyndige.

Ved dispensationen fritages virksomheden for arbejdstilsynets kontrol med fremstillingen af hver enkelt beholder af pågældende type - hvis virksomheden udfører kontrol efter punkt 4.

Dispensationen registreres i direktoratet med nummer og dato.

Dispensationen meddeles for en periode af højst 3 år ad gangen.

Arbejdstilsynet foretager stikprøvevis kontrol med virksomhedens fremstilling og kontrol af beholderne.

Mindst 2 gange om året udtager arbejdstilsynet en beholder af produktionen til undersøgelse som angivet i pkt. 2a-h.

1. Virksomhedens kontrol.

4.1. Løbende kontrol af produktionen

Den sagkyndige skal påse, at hver enkelt beholder fremstilles som prøvebeholderen af samme type og i overensstemmelse med konstruktionsgodkendelsen for denne. Han skal herunder påse, at alle fremstillingsprocedurer forbliver uændrede, og at de heri stillede kvalitetskrav bliver opfyldt, samt foretage materialekontrol, kontrol af svejsetilsatsmaterialer, røntgenundersøgelser, varmebehandling, besigtigelse og trykprøvning med 30 bar overtryk.

Den røntgenkontrol, der er foreskrevet i forbindelse med fremstillingen, kan efter nærmere aftale med direktoratet helt eller delvis erstattes af en produktionsrøntgenkontrol.

Når en F-gasbeholder er færdigkontrolleret med tilfredsstillende resultat, skal den sagkyndige istemple det godkendte bomærke, årstal, direktoratets dispensationsnummer samt mærke for fabrikantkontrol.

4.2. Rapport til arbejdstilsynet

Virksomheden har pligt til over for arbejdstilsynet at rapportere eventuelle reparationer eller udbedringer foretaget på de fremstillede F-gasbeholdere, ligesom andre uregelmæssigheder i tilknytning til fremstillingen og kontrollen af beholderen skal meddeles arbejdstilsynet.

4.3. Journal over beholderne

Virksomheden skal føre journal over samtlige beholdere, som fremstilles og kontrolleres efter dispensationen.

I journalen skal følgende anføres

• beholderens fabrikationsnummer,

• beholderens byggeår,

• virksomhedens kontrol: art, omfang og dato,

• svejsernes navn og nummer,

• materialecertifikat(er),

• den sagkyndiges navn og bomærke,

• direktoratets dispensationsnummer.

Sammen med journalen skal virksomheden opbevare materialecertifikater, varmebehandlingsattester, rapporter over undersøgelser på udtagne beholdere af produktionen samt sådant andet dokumentationsmateriale, som er krævet i følge konstruktionsgodkendelsen. Disse dokumenter skal opbevares i 15 år og skal til enhver tid være tilgængelig for arbejdstilsynets kontrol.