Bekendtgørelse af Lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. (Udlånsloven)

§ 1. Som led i statens bestræbelser for at fremme strukturudviklingen inden for landbruget kan landbrugsministeren i forbindelse med sammenlægning eller jordsupplering af landbrugsejendomme yde lån af statskassen til køb af jord. Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af lån, at det erhvervede areal har en hensigtsmæssig beliggenhed i forhold til lånsøgerens ejendom, og at ejendommen efter jordsuppleringen på længere sigt må anses for egnet til opretholdelse som en bæredygtig driftsenhed. Stk. 3. Hvis den samlede ejendoms jordtilliggende efter jordsuppleringen vil overstige 35 ha, ydes der kun lån til den del af jorderhvervelsen, der bringer ejendommens jordtilliggende op på 35 ha. Arealer, der er tilplantet og pålagt fredskovspligt, samt søarealer, strandbredder og andre arealer, der er helt uden dyrkningsmæssig værdi, kan fradrages ved beregningen af det samlede jordtilliggende. Stk. 4. Landbrugsministeren kan fravige den i stk. 3 nævnte arealgrænse, når jordens kvalitet tilsiger dette, dog ikke ud over 50 ha.

§ 2. Som led i statens bestræbelser for at fremme gennemførelse af en hensigtsmæssig jordfordeling mellem jordbrug kan landbrugsministeren i forbindelse med en jordfordeling mellem en flerhed af ejendomme yde lån af statskassen

1. til køb af jord til sammenlægning eller supplering efter reglerne i §§ 1 og 4,
2. til opførelse af bygninger, herunder opførelse af nyt stuehus, i forbindelse med udflytning af ejendommens bygninger,
3. til erhvervelse af bestående ejendom, eventuelt uden for jordfordelingsområdet, og
4. til midlertidig finansiering af jordoverdragelser.

§ 10. Lån i henhold til §§ 1-5 med undtagelse af midlertidige finansieringslån i henhold til § 2, nr. 4, forrentes med 61/2 pct. p.a. Stk. 2. For lån i henhold til § 2, nr. 4, og § 6 fastsættes renten af landbrugsministeren. Stk. 3. Renten af lån i henhold til § 1, § 2, nr. 1, og § 4, som ydes ejere af landbrugsejendomme og gartnerier til jordkøb til gennemførelse af en godkendt udviklingsplan, forhøjes fra og med den 41. halvårstermin til en rentesats, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto på nævnte tidspunkt med et tillæg på ikke over 5 points, fastsat af landbrugsministeren under hensyn til markedsrenten. Forhøjelsen gælder for resten af lånenes løbetid. Renten af lån i henhold til § 1, § 2, nr. 1, og § 4, som i øvrigt ydes ejere af landbrugsejendomme og gartnerier, forhøjes på samme måde fra og med den 31. halvårstermin. Det samme gælder renten af lån i henhold til § 2, nr. 2, til opførelse af driftsbygninger, når opførelsen ikke sker til gennemførelse af en godkendt udviklingsplan. Stk. 4. Renten af lån i henhold til § 6 med en længere løbetid end 20 år for lån til jordkøb til gennemførelse af en udviklingsplan og 15 år for lån til jordkøb uden udviklingsplan forhøjes efter reglerne i stk. 3, hvis lånene i forvejen forrentes med en lavere rente. Stk. 5. Ud over rente svares et bidrag på 0,2 pct. p.a. af hovedstolen til dækning af administrationsudgifter.

§ 15. For at opnå eller overtage lån skal ansøgeren

1. være fyldt 20 år og ikke være ude af rådighed over sit bo samt være statsborger i et af De europæiske Fællesskabers medlemslande,
2. ikke være over 55 år gammel,
3. lægge sin væsentligste arbejdsindsats i landbrug, henholdsvis gartneri, og opfylde de uddannelseskrav, der fastsættes af landbrugsministeren efter forhandling med De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger, for så vidt angår landbrugere, og med vedkommende interesserede gartneriorganisationer, for så vidt angår gartnere, og
4. ikke råde over så betydelige midler, at han uden at komme i likviditetsvanskeligheder må anses for at være i stand til at afholde de udgifter, til hvis afholdelse lån søges. Stk. 2. Betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, skal ikke være gældende ved ansøgning om lån i henhold til § 2. Stk. 3. Landbrugsministeren kan dispensere fra betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler, hvorefter selskaber og andre sammenslutninger kan opnå eller overtage lån efter denne lov. D. Andre bestemmelser

§ 16. Ejeren af en ejendom, hvori der indestår statslån i henhold til denne lov, er forpligtet til at holde ikke blot de til ejendommen hørende bygninger, men også besætning og inventar, driftsmateriel m.v. forsikret mod brandskade for den fulde værdi, for bygningernes vedkommende i et af staten anerkendt brandforsikringsselskab. Stk. 2. Ejeren har pligt til på samme måde at holde markens afgrøde forsikret mod haglskade, ejendommens bygninger forsikret mod stormskade og glas i drivhuse og mistbænke m.m. forsikret mod haglskade og stormskade. Stk. 3. Ejeren skal selv drive ejendommen forsvarligt. Er ejendommen forsynet med beboelse, er ejeren forpligtet til selv at bebo den. Stk. 4. Landbrugsministeren kan dispensere fra reglen i stk. 3, 2. pkt.

§ 17. De i §§ 1-6 omhandlede lån forfalder til betaling i tilfælde af ejerskifte. Stk. 2. Såfremt det er foreneligt med statens pantesikkerhed, kan landbrugsministeren tillade, at en ny ejer, der opfylder betingelserne i § 15, overtager lånet. Stk. 3. Når ganske særlige forhold taler derfor, kan det tillades en ny ejer, der ikke opfylder de nævnte betingelser, at overtage lånet, eventuelt på skærpede lånevilkår.

Statens fremskaffelse og anvendelse af jord

Statens fremskaffelse og anvendelse af jord

§ 18. Landbrugsministeren kan ved aftale med ejeren erhverve fast ejendom

1. for som led i strukturudviklingen at fremskaffe jord til supplering af bestående jordbrug eller at tilvejebringe en bedre jordfordeling mellem jordbrug,
2. for at fremskaffe jord til oprettelse af gartnerier,
3. for at fremskaffe jord til oprettelse af havekolonier,
4. hvis det i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til bevarelse af landskabet eller det landbrugsmæssige miljø,
5. hvis det i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt for vedligeholdelsen og udbygningen af forlandsarealer i forbindelse med digesikring. Stk. 2. Til de i stk. 1, nr. 1, 4 og 5, nævnte formål kan fast ejendom endvidere erhverves ved anvendelse af statens forkøbsret efter §§ 20-26.

§ 19. Erhvervelse af fast ejendom til de i § 18, stk. 1, nævnte formål finansieres af jordfonden. Stk. 2. Af statskassens midler kan der i hvert finansår overføres et beløb til jordfonden til erhvervelse af fast ejendom til de i § 18, stk. 1, nævnte formål. Stk. 3. Er der i et finansår ikke disponeret over hele det beløb, der er stillet til rådighed i det pågældende finansår, kan landbrugsministeren efter forhandling med finansministeren disponere over det resterende beløb i det følgende finansår. Stk. 4. Fast ejendom, der er erhvervet efter reglerne i § 18, stk. 1, nr. 4, og som ved planlægning udlægges til ikke-jordbrugsmæssige formål, kan efter forhandling mellem landbrugsministeren og boligministeren eller ministeren for kulturelle anliggender overføres fra jordfonden til statskassen på de årlige finanslove.

§ 20. Til fremskaffelse af jord til de i § 18, stk. 1, nr. 1, 4 og 5, omhandlede formål kan forkøbsret for staten pålægges såvel landbrugsejendomme som landbrugsjord og udyrkede arealer, der ikke udgør en del af en landbrugsejendom. Stk. 2. Beslutning om pålæggelse af forkøbsret træffes af landbrugsministeren og tinglyses på landbrugsministerens begæring på ejendommen. Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst før 21. april 1967, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår disse er stiftet. Landbrugsministeren underretter ejeren af den pågældende ejendom om beslutningen. Stk. 3. Forkøbsretten gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller en del af denne. Forkøbsretten kommer dog ikke til anvendelse,

1. når den overvejende del af ejendommen ikke er beliggende i landzone, jfr. loven om by- og landzoner,
2. når erhververen er staten eller en kommune,
3. når ejendommen erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved deling af fællesbo, eller
4. når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linje eller i hans sidelinje så nær som søskende eller disses børn. Stk. 4. I tilfælde som omhandlet i stk. 3, nr. 1 og 2, skal forkøbsretten af landbrugsministeren begæres aflyst.

§ 21. Til afgørelse af, om forkøbsretten vil blive gjort gældende, forelægges erhvervelsesdokumentet i original eller bekræftet genpart for landbrugsministeren. Stk. 2. Landbrugsministeren træffer snarest afgørelse om, hvorvidt forkøbsretten skal gøres gældende. Består vederlaget helt eller delvis i andet end pengeydelse, skal meddelelse om, at forkøbsretten gøres gældende, indeholde oplysning om, hvorvidt landbrugsministeren agter at bringe bestemmelsen i § 24, stk. 1, i anvendelse. Er erhvervelsen betinget af andet end ejendommens udstykning eller vederlagets berigtigelse, kan landbrugsministeren udsætte afgørelsen, indtil erhvervelsesdokumentet forelægges på ny uden sådanne andre betingelser. Er der ikke senest på 4 ugers dagen for landbrugsministerens modtagelse af erhvervelsesdokumentet afgivet meddelelse til ejeren om den trufne afgørelse eller beslutning, kan forkøbsret ikke gøres gældende. Stk. 3. Indtil spørgsmålet om anvendelse af forkøbsretten er afgjort, kan landbrugsministeren lade ejendommen besigtige. Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, som skal medfølge ved indsendelsen af erhvervelsesdokumentet, og om suspension af den i stk. 2 fastsatte frist, såfremt sådanne oplysninger ikke medfølger.

§ 22. Såfremt der ikke ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af adkomst på en fast ejendom, på hvilken der er tinglyst forkøbsret for staten, forevises fornøden dokumentation for, at forkøbsretten ikke kommer til anvendelse, jfr. § 20, stk. 3, eller erklæring fra landbrugsministeren om, at forkøbsret ikke gøres gældende, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af dokumentation eller erklæring. Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om den dokumentation, som skal forevises tinglysningsdommeren.

§ 24. I det omfang vederlaget for den erhvervede ejendom ikke består i pengeydelse, kan det af landbrugsministeren forlanges omsat til et pengebeløb, som i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af de i lov om bestyrelsen af de offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder. Stk. 2. Er ejendommen erhvervet helt eller delvis vederlagsfrit, fastsættes det vederlag, som staten skal betale i anledning af ejendommens overtagelse, i mangel af mindelig overenskomst af de i stk. 1 nævnte taksationsmyndigheder. Stk. 3. Omfatter erhvervelsen tillige fast ejendom, løsøre eller andre formuegoder, som ikke omfattes af forkøbsretten, og er der ikke fastsat særskilt vederlag herfor, skal vederlaget for den ejendom, som overtages af staten, i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af de i stk. 1 nævnte taksationsmyndigheder. Stk. 4. Består vederlaget i andet end penge, kan den hidtidige ejer nægte at vedstå handelen. Det samme gælder i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde. Meddelelse om, at handelen ikke vedstås, skal afgives til landbrugsministeren senest 8 dage efter, at ejeren har modtaget underretning om, at forkøbsretten gøres gældende. Hvis overdragelsen ikke vedstås, bortfalder det offentliges pligt til at betale godtgørelse efter § 23, stk. 2. Erhververens udgifter til mægler, advokat, stempling o. lign. kan dog efter bestemmelse af landbrugsministeren godtgøres. Stk. 5. Gøres forkøbsret gældende over for en pant- eller udlægshaver, som på tvangsauktion har erhvervet ret til at få ejendommen udlagt, kan erhververen forlange, at staten godtgør ham den udækkede del af hans fordring, dog ikke ud over ejendommens værdi. I mangel af mindelig overenskomst fastsættes ejendommens værdi af de i stk. 1 nævnte taksationsmyndigheder. Stk. 6. En eventuel ret for den hidtidige ejer til at generhverve ejendommen bortfalder.

§ 25. Vilkår i dokumenter vedrørende erhvervelse af fast ejendom, som har til formål at søge statens forkøbsret omgået, kan tilsidesættes, når forkøbsretten gøres gældende. Stk. 2. Søges bestemmelserne om statens forkøbsret til fast ejendom omgået ved, at en erhverver undlader at søge sin adkomst tinglyst, eller ved aftaler om brugsforhold eller andre retshandler eller i forbindelse med en panthavers overtagelse af den pantsatte ejendom til brugelighed, kan ejendommen kræves overdraget til staten mod et vederlag, der i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af de i § 24, stk. 1, nævnte taksationsmyndigheder.

§ 27. Landbrugsministeren kan på indkøbte arealer lade udføre grundforbedringsarbejder, vejanlæg og læplantningsarbejder samt i særlige tilfælde elforsynings-, varmeforsynings-, vandforsynings- og kloakeringsanlæg. Ministeren kan endvidere lade foretage beplantning på arealer, der er uegnede til landbrug. Udgifterne afholdes af jordfonden. Stk. 2. Landbrugsministeren kan lade udføre vandingsanlæg på indkøbte arealer. Landbrugsministeren kan endvidere efter aftale med ejeren lade udføre vandingsanlæg på andre arealer. Udgifterne afholdes af jordfonden. C. Anvendelse af jord i statens eje

§ 32. Jordlovsudvalget består af 18 medlemmer og sammensættes således:

1. Landbrugsministeren udpeger 4 medlemmer. Det ene medlem udpeges som formand, medens 2 medlemmer repræsenterer landbrugsministeriet og 1 medlem jordbrugsdirektoratet.
2. Folketinget vælger 10 medlemmer efter forholdstal. Landbrugsministeren udpeger blandt disse udvalgets næstformand.
3. De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vælger hver 1 medlem. Stk. 2. Jordlovsudvalget nedsættes for perioder af 4 år. Stk. 3. Medlemmer af jordlovsudvalget fratræder senest ved udgangen af den måned, hvori de fylder 67 år.

§ 34. Landbrugsministeren nedsætter et antal jordbrugskommissioner og giver nærmere regler for kommissionernes sammensætning, deres virksomhed og for udnævnelse af medlemmer af kommissionerne. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at visse sager skal forelægges for en jordbrugskommission til udtalelse, før afgørelsen træffes. Stk. 2. Landbrugsministeren kan supplere kommissionerne med sagkyndige til at deltage i behandlingen af sager, der forudsætter særlig sagkyndig indsigt. Stk. 3. Medlemmer af jordbrugskommissionerne fratræder senest ved udgangen af den måned, hvori de fylder 67 år.

§ 36. Loven træder i kraft straks. Stk. 2. Samtidig ophæves

1. lov nr. 339 af 9. juni 1948 om oprettelse og supplering af mindre landbrug m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967 - statshusmandsloven -,
2. lov nr. 204 af 27. maj 1970 om udlån til sammenlægning, supplering samt oprettelse af jordbrug m.m.,
3. §§ 10 og 11 i lov nr. 129 af 28. april 1955 om jordfordeling mellem landejendomme og
4. lov nr. 357 af 22. december 1954 om udlån til visse landbrugsejendommes overtagelse til selveje.

§ 37. Landbrugsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte bestemmelser, hvorved de i §§ 18-25 k i lov nr. 339 af 9. juni 1948 om oprettelse og supplering af mindre landbrug m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967, omhandlede bestemmelser for jordrentelodder, herunder bestemmelserne om adgangen til afløsning af jordrente, opretholdes med de ændringer, som denne lov eller lovgivningen i øvrigt gør nødvendige. Landbrugsministeren bemyndiges endvidere til ved bekendtgørelse at ændre reglerne for beregning af jordrente. Stk. 2. Landbrugsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte bestemmelser vedrørende ejendomme, der er oprettet, og lån, der er ydet i henhold til lov nr. 339 af 9. juni 1948 med tillægslove eller de ældre jordlove, hvorved den for ejendommene eller lånene hidtil gældende retsstilling opretholdes med de ændringer, som denne lov eller lovgivningen i øvrigt gør nødvendige. Landbrugsministeren bemyndiges endvidere til ved bekendtgørelse at ændre betingelserne for overtagelse af de nævnte lån. Stk. 3. Landbrugsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at bestemme, at administrationen af den i stk. 1 og 2 nævnte bekendtgørelse skal varetages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, hvis afgørelser kan indbringes for landbrugsministeren. Landbrugsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 4. Landbrugsministeren bemyndiges til i særlige tilfælde, hvor der inden denne lovs ikrafttræden er truffet dispositioner i tillid til, at der kunne opnås lån i henhold til § 34, stk. 5, § 50, stk. 2 og 3, § 55, stk. 1, litra b, litra c (for så vidt angår forbedret kulturtilstand) og litra d-e, § 59, stk. 1, og § 61, stk. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967, at yde lån til de omhandlede formål. Stk. 5. Når en landbrugsejendom, der er omfattet af bestemmelserne i § 1 i den hidtil gældende lov nr. 240 af 7. juni 1952 om visse landbrugsejendommes brug og overgang til selveje, overdrages den hidtidige bruger til selveje, kan landbrugsministeren yde erhververen lån til overtagelse af ejendommens jord og bygninger. Stk. 6. Jordrenteafløsningslån afholdes af jordfonden og bevilges på de årlige finanslove. Stk. 7. Lån i henhold til stk. 4-5 afholdes af statskassen og bevilges på de årlige finanslove. Landbrugsministeren giver nærmere regler for bevilling af lånene og fastsætter vilkårene for lånene.