Bekendtgørelse af Lov om jordfordeling mellem landejendomme (Jordfordelingsloven)

§ 1. Jordfordelinger efter denne lov kan foretages mellem landbrugsejendomme, jfr. lov om landbrugsejendomme § 2, stk. 2, såfremt ejendomsstrukturen eller jordfordelingen er uhensigtsmæssig for ejendommenes økonomiske udnyttelse, eller der i øvrigt er behov for en ændret jordfordeling. Stk. 2. Sager om jordfordeling efter denne lov behandles af jordbrugskommissionerne, jfr. § 34 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. Sagerne kan rejses af landbrugsministeren, af jordbrugsdirektoratet og af interesserede lodsejere. Stk. 3. Skal en jordfordelingssag gennemføres ved kendelse efter §§ 2-7, tiltrædes kommissionen af en byretsdommer, der beskikkes af landbrugsministeren. Byretsdommeren skal være dommer i en retskreds beliggende helt eller delvis inden for kommissionens område. Dommeren overtager formandskabet i kommissionen. Endvidere tiltrædes kommissionen af et medlem, der repræsenterer realkreditinstitutter og banker og sparekasser. Landbrugsministeren beskikker medlemmet efter forhandling med bolig- og industriministeren. Stk. 4. Kommissionerne følger ved sagernes behandling med de fornødne lempelser reglerne i loven om landvæsensretter. Stk. 5. Der kan efter forhandling med finansministeren tillægges kommissionernes tiltrædende medlemmer vederlag for det af dem udførte arbejde. Stk. 6. Kommissionerne bistås af jordbrugsdirektoratet. De nærmere regler for kommissionernes virksomhed og for jordbrugsdirektoratets bistand fastsættes af landbrugsministeren.

§ 2. En jordbrugskommission kan beslutte, at der på grundlag af en anmodning efter § 1, stk. 2, skal udarbejdes plan til en hensigtsmæssig jordfordeling inden for et af kommissionen fastlagt område eventuelt med fastsættelse af de deltagende jorders værdi ved vurdering efter nedenanførte regler. Stk. 2. Ved kommissionens foranstaltning afholdes et lodsejermøde, hvor der redegøres for sagen og nedsættes et lodsejerudvalg, valgt af et flertal af de fremmødte lodsejere. Indkaldelse til mødet sker ved meddelelse i dagspressen, gennem postvæsenet eller på anden hensigtsmæssig måde med 8 dages varsel. Lodsejerudvalget repræsenterer lodsejerfællesskabets interesser. Stk. 3. Vurdering til fastsættelse af jordernes ombytnings- og beliggenhedsværdi foretages efter forudgående indvarsling af ejeren med mindst 8 dages varsel af to lokalkendte, landbrugskyndige mænd, godkendt af lodsejerudvalget, samt af en af jordbrugsdirektoratet udpeget landinspektør, der leder forretningen. Stk. 4. Vurderingsforretningen fremlægges efter fornøden bekendtgørelse til offentligt eftersyn i 14 dage med tilkendegivelse af, at indsigelser mod forretningen og værdiansættelsen må fremsættes skriftligt over for jordbrugsdirektoratet inden 14 dage fra sidste fremlæggelsesdag, og at forretningen vil blive lagt til grund for jordfordelingsplanen. Kommissionen bestemmer, om begæring om ændring i værdiansættelsen kan tages til følge, og om den ændrede forretning skal fremlægges til fornyet eftersyn. Stk. 5. På anmodning af kommissionen udarbejder jordbrugsdirektoratet efter forhandling med de enkelte lodsejere forslag til en hensigtsmæssig jordfordelingsplan med oplysning om vilkår, kontante vederlag og øvrige betingelser for planens gennemførelse. Stk. 6. Når jordfordelingsplanen er godkendt af kommissionen, forelægges den for lodsejerne. De lodsejere, som ikke skriftlig giver deres tilslutning til planen, indkaldes med 14 dages varsel ved anbefalet brev og ved bekendtgørelse i et på stedet udbredt dagblad til et offentligt møde for kommissionen. Såfremt mindst halvdelen af ejerne af de af planen omfattede arealer enten har givet skriftlig tilslutning eller giver møde og stemmer for planens gennemførelse og de tiltrædende lodsejere repræsenterer mindst 2/3 af de arealer, der omlægges efter planen, såvel i henseende til geometrisk mål som ombytningsværdi, eller, hvor vurdering i henhold til stk. 3 ikke er foretaget, grundværdi, kan kommissionen ved foreløbig kendelse bestemme, at jordfordelingen skal gennemføres for de af planen omfattede arealer.

§ 3. Ved planens gennemførelse vil kommissionen have at påse, at hver enkelt lodsejer, som ikke har givet tilslutning til planen, jfr. § 2, stk. 6, efter denne tildeles et vederlagsareal, der i økonomisk udnyttelsesværdi for hans øvrige ejendom svarer til det efter planen afgivne areal, og som er af lige så god beliggenhed og med tilfredsstillende adgangsforhold. Stk. 2. Såfremt det af hensyn til loddernes naturlige afgrænsning er nødvendigt for planens tekniske gennemførelse, er en lodsejer dog pligtig til, hvor værdien af afgivet areal overstiger værdien af det ham ved planen tildelte areal, at modtage udligning af værdiforskellen i penge inden for et beløb af 5.000 kr. og ikke udover 5 pct. af værdien af det afgivne areal. Vederlaget fastsættes af kommissionen efter bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt. Stk. 3. Ingen lodsejer kan forpligtes til at indgå i planen med mere end 25 pct. af sin ejendom, beregnet efter dennes grundværdi. Dog kan særskilt beliggende, ubebyggede og ubeplantede lodder, hvis grundværdi ikke overstiger et beløb, der fastsættes af landbrugsministeren, og som hverken danner grundlag for ejerens erhvervsvirksomhed eller er af tilsvarende afgørende økonomisk betydning for ham, ved kendelse inddrages helt under jordfordelingen. Stk. 4. Ved planen skal udlægges areal til adgangsveje af passende bredde og til andre i anledning af jordfordelingens gennemførelse nødvendige veje m.m., hvorhos kommissionen kan træffe bestemmelse om nedlægning og ændring af private veje. Kommissionen kan ekspropriere de fornødne vejarealer efter reglerne i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom. Stk. 5. Kommissionen kan bestemme, at anden fast ejendom end landejendomme skal inddrages under jordfordeling efter disse bestemmelser i det omfang, det er påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan. Stk. 6. Kommissionens foreløbige kendelse om godkendelse og fremme af jordfordelingsplanen m.m. efter foranstående bestemmelser er bindende for samtlige af planen omfattede lodsejere og rettighedshavere i ejendommene. Kommissionen kan lade foretage opmåling af arealerne og disses afsætning i marken samt foranledige kontante vederlag betalt. Stk. 7. Kommissionens foreløbige kendelse vil være at tinglyse på ejendommene. Det kan i kendelsen bestemmes, at den skal tinglyses pantstiftende med et for hver ejendom angivet bestemt beløb og dettes forrentning til sikkerhed for kontante vederlag, indtil den endelige kendelse tinglyses.

§ 4. Sager, der fremmes efter §§ 2 og 3, berigtiges ved endelig kendelse efter nedennævnte bestemmelser. Stk. 2. Kommissionens kendelse har gyldighed over for vedkommende lodsejere samt pant- og andre rettighedshavere, herunder berettigede i henhold til leje- eller forpagtningskontrakt. Stk. 3. Lodsejere og panthavere samt berettigede i henhold til leje- eller forpagtningskontrakt underrettes af kommissionen ved anbefalet brev med 14 dages varsel om tid og sted for mødet, hvori kendelse afsiges. Med samme varsel sker indkaldelse i statstidende af alle rettighedshavere i ejendommene. Stk. 4. Kendelsen skal indeholde beskrivelse af de af jordfordelingen berørte ejendomme med redegørelse for jordomlægningerne samt ejendoms- og behæftelsesforholdene efter jordfordelingen.

§ 5. Ved kendelsen afgøres endeligt alle over for kommissionen fremsatte indsigelser og krav, der følger af jordomlægningerne, hvorhos kommissionen træffer afgørelse om udbetaling af kontante vederlag samt om fordeling af skatter og afgifter m.v. på de omlagte arealer. Stk. 2. Kommissionen foranlediger tinglyste byrder fordelt under iagttagelse af bestemmelserne i tinglysningslovens §§ 21-23. Stk. 3. For så vidt der til gennemførelsen af jordomlægningerne kræves dispensation fra de gældende bestemmelser om udstykning og sammenlægning af faste ejendomme, skal kommissionen, inden den endelige kendelse afsiges, indhente landbrugsministeriets godkendelse af de pågældende omlægninger. Stk. 4. Medfører jordfordelingen, at der fra en ejendom fraskilles et grundstykke, for hvilket der i henseende til ejendommens økonomiske udnyttelse ikke eller kun delvis ydes vederlag i jord, skal fornødent samtykke foreligge fra panthaverne til grundstykkets frigørelse for hæftelserne. Gives samtykket ikke, kan kommissionen dog ved kendelse bestemme, at jordfordelingen alligevel skal finde sted. Panthavernes krav imødekommes i så fald i prioritetsorden, så langt vederlaget rækker. Der må ikke ske nogen forringelse af pantesikkerheden for de fortsat indestående pantehæftelser. Disse rykker op i det omfang, foranstående pantehæftelser helt eller delvis indfries. Mergelgæld i henhold til lov om begunstigelser for mergelselskaber (lovbekendtgørelse nr. 151 af 6. april 1940) på afgivne arealer kan indfries efter opgørelse efter reglerne i nævnte lovs § 11. Stk. 5. Samtykke fra panthavere, jfr. stk. 4, er dog ufornødent, hvis den ved jordfordelingen bevirkede formindskelse af ejendommen er ubetydelig i forhold til dennes værdi og kommissionen i kendelsen efter enstemmig vedtagelse udtrykkelig erklærer, at udskillelsen af det jordstykke, der afgives eller ombyttes ved jordfordelingen, kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden, og at pantehæftelserne kan udslettes for det udskilte stykkes vedkommende. Under iagttagelse af foranstående regel med de fornødne lempelser kan kommissionen bestemme i kendelsen, at vej- og færdselsrettigheder, der fastsættes ved denne, tinglyses på ejendommene med prioritet forud for tinglyste hæftelser og byrder. Stk. 6. Såfremt en lodsejer ikke har tinglyst adkomst på et af ham ved jordfordelingen afstået areal, kan kommissionen, såfremt lodsejerens ejendomsret til arealet er sandsynliggjort, efter forudgående indkaldelse af eventuelle adkomstberettigede efter regler, svarende til de i tinglysningslovens § 20 fastsatte, bestemme, at lodsejeren må anses som rette adkomsthaver. På samme måde kan kommissionen bestemme, at et i jordfordelingsområdet beliggende areal, hvortil ingen gør ejendomsret gældende, indgår i jordfordelingsplanen på de heri fastsatte vilkår.

§ 8. Kopier af matriklens kort og oplysninger om arealer og lignende fra matriklen, der er nødvendige for gennemførelsen af jordomlægninger efter denne lovs §§ 1-6, leveres uden gebyr. Stk. 2. Spørgsmål vedrørende omfanget af foranstående afgiftsfritagelser afgøres endeligt af finansministeriet efter forhandling med landbrugsministeriet. Stk. 3. Kommissionen kan efter nærmere af landbrugsministeriet fastsatte regler tilstå tilskud af statskassen til dækning af udgifterne ved den for jordomlægninger nødvendige bistand af landinspektør og sagfører. Stk. 4. Udgifterne ved behandling og berigtigelse af sager, der gennemføres ved kendelse, betales af statskassen, medmindre andet vedtages. Stk. 5. Kommissionen kan i andre tilfælde foranledige de til gennemførelse af en jordfordelingsplan nødvendige overdragelses-, pantsætnings- og pantefrigørelsesdokumenter m.v. udstedt. Stk. 6. Landbrugsministeriet bemyndiges til af statskassen at anvende de fornødne beløb dels til opfyldelse af krav, som anerkendes af kommissionen efter bestemmelsen i § 5, stk. 1, og som ikke dækkes af andre lodsejere efter planen, og dels som tilskud til særlige foranstaltninger, der anbefales af kommissionen som undtagelsesvis påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan efter §§ 2-6.

§ 9. Når et jordstykke overdrages til anden mand og matrikelmyndighederne finder, at overdragelsen vil virke til fremme af en hensigtsmæssig fordeling af landbrugsjorderne eller disses landbrugsmæssige udnyttelse, skal parterne uden sagens indbringelse for jordbrugskommissionen være berettiget til at opnå de i § 8, stk. 1, anførte begunstigelser. Stk. 2. De nærmere regler for, hvilke jordoverdragelser der falder ind under denne bestemmelse, samt den fremgangsmåde, der skal iagttages af parterne, fastsættes af landbrugsministeriet, der endvidere kan bestemme, at der ydes tilskud efter bestemmelserne i § 8, stk. 3.