TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opgørelse af realrenteafgiftsgrundlaget i pengeinstitutter m.v.

BEK nr 634 af 07/12/1983

DanmarkBekendtgørelse1983

§ 1

Ved afhændelse henholdsvis erhvervelse af obligationer, der tilhører kontohavere efter lovens § 2, stk. 2, nr. 1, gælder reglerne i 2. og 3. stykke ved opgørelsen af afgiftspligtige renter.

Stk. 2

Når overdragelsen af obligationer omfatter kuponrenter (vedhængende kuponer), medregnes ved afhændelse påløbne renter fra sidste rentetermin indtil handelstidspunktet (afviklingsdagen) i sælgerens afgiftsgrundlag for det afgiftsår, hvor afviklingsdagen indtræder. Ved erhvervelse fratrækkes påløbne renter fra sidste rentetermin indtil afviklingsdagen i køberens afgiftsgrundlag for det afgiftsår, hvor afviklingsdagen indtræder. Når de erhvervede obligationer befinder sig i køberens beholdning ved den efterfølgende rentetermin, medregnes hele terminsrenten i køberens afgiftsgrundlag for det afgiftsår, hvor renteterminen indtræder.

Stk. 3

Når overdragelsen af obligationer ikke omfatter kuponrenter, fratrækkes ved afhændelse det køberen godtgjorte rentebeløb fra afviklingsdagen indtil den efterfølgende rentetermin i sælgerens afgiftsgrundlag for det afgiftsår, hvor afviklingsdagen indtræder. Ved den efterfølgende rentetermin medregnes hele terminsrenten i kuponindehaverens afgiftsgrundlag for det afgiftsår, hvor renteterminen indtræder. Ved erhvervelse medregnes det godtgjorte rentebeløb fra afviklingsdagen indtil den efterfølgende rentetermin i køberens afgiftsgrundlag for det afgiftsår, hvor afviklingsdagen indtræder.

§ 2

For obligationsserier, for hvilke der ikke efter lovens § 25 kan beregnes en anskaffelseskurs, finder reglerne i stk. 2-5 anvendelse.

Stk. 2

Værdien af disse obligationer ved udgangen af 1982 beregnes på grundlag af den af Københavns Fondsbørs noterede køberkurs den 31. oktober 1983 eller, hvis der ikke foreligger en sådan kurs, den senest noterede køberkurs inden den 31. oktober 1983. Denne kurs reguleres tilbage til udgangen af 1982 i forhold til forkortelsen af restløbetiden i den mellemliggende periode fra udgangen af 1982 til den anvendte noteringsdag. Dersom obligationsserien ikke er blevet noteret i perioden 1. januar til 31. oktober 1983, benyttes den af Københavns Fondsbørs noterede køberkurs ved udgangen af 1982.

Stk. 3

For obligationsserier omfattet af stk. 1, der er indfriet i perioden 1. januar til 31. oktober 1983, benyttes til beregning af værdien ved udgangen af 1982 den af Københavns Fondsbørs noterede køberkurs den 31. oktober 1983 eller den senest noterede køberkurs forud herfor, der har dannet grundlag for en i kurslisten fra Københavns Fondsbørs offentliggjort effektiv rente. Denne kurs reguleres tilbage til udgangen af 1982 i forhold til forkortelsen af restløbetiden fra udgangen af 1982 til dagen for den pågældende notering.

Stk. 4

For obligationsserier, der ved udgangen af 1982 ikke var optaget til notering på Københavns Fondsbørs, ansætter statsskattedirektoratet ud fra handelsværdien den 31. oktober 1983 en kurs, der træder i stedet for den noterede køberkurs som anført i stk. 2.

Stk. 5

For de i stk. 2 og 4 nævnte obligationsserier beregnes værdien ved udgangen af 1983 ved at anvende den udfundne kurs ved udgangen af 1982 reguleret dels i forhold til et års forkortelse af restløbetiden, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983.

§ 3

Denne bekendtgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

Bestemmelsen i § 1, stk. 3, 2. punktum, gælder ikke for obligationer afhændet uden kuponrente i 1983, selv om den efterfølgende rentetermin indtræder i 1984.

pre_paragraph I medfør af § 28 i lov nr. 222 af 3. juni 1983 om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. fastsættes:


Ministeriet for skatter og afgifter, den 7. december 1983, den 7. december 1983

/ISI FOIGHEL Jens Drejer/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1983
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1983