TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om biblioteksafgift

BEK nr 636 af 14/12/1983

DanmarkBekendtgørelse1983

§ 1

Staten yder en årlig biblioteksafgift til forfattere, komponister, billedkunstnere, fotografer og andre ophavsmænd, hvis værker i bogform eller som lydbøger benyttes i folkebibliotekerne, folkeskolens bibliotekser, Folkebibliotekernes Depotbibliotek og Søfartens Bibliotek.

Stk. 2

Biblioteksafgiften ydes til danske statsborgere.

Stk. 3

Med danske statsborgere ligestilles dansksprogede sydslesvigere.

Stk. 4

Ministeren for kulturelle anliggender kan derudover godkende, at udenlandske statsborgere opnår ret til biblioteksafgift, hvis de har en særlig mere vedvarende tilknytning til Danmark.

§ 2

Den almindelige biblioteksafgift beregnes ifølge lovens § 2 fra og med finansåret 1987 på basis af et grundbeløb på 3,36 kr. pr. udlånsenhed for de første 20.000 enheder, hvormed den pågældende er repræsenteret i de i § 1, stk. 1 nævnte biblioteker. For de næste 2 x 20.000 enheder beregnes afgiften på basis af halvdelen af grundbeløbet pr. enhed. For de næste 3 x 20.000 enheder beregnes afgiften på basis af 1/3 af grundbeløbet pr. enhed. For de næste 4 x 20.000 enheder beregnes afgiften på basis af 1/4 af grundbeløbet pr. enhed osv.

Stk. 2

For finansårene 1983 til og med 1986 fremgår grundbeløbene af nedenstående tabel, der også indeholder grundbeløbene fra og med 1987: Afgift pr. enhed --------------------------------------------------------------------- Antal udlånsenheder 1983 1984 1985 1986 Fra og med 1987 --------------------------------------------------------------------- kr. kr. kr. kr. kr. Indtil 20.000 ............ 2,59 2,78 2,98 3,17 3,36 Næste 20.001- 60.000..... 2,26 2,11 1,97 1,82 1,68 Næste 60.001-120.000 .... 2,14 1,89 1,63 1,38 1,12 Næste 120.001-200.000 .... 2,09 1,78 1,46 1,15 0,84 Næste 200.001-300.000 .... 2,05 1,71 1,36 1,02 0,67 Næste 300.001-420.000 .... 2,03 1,66 1,30 0,93 0,56 ---------------------------------------------------------------------

Stk. 3

Grundbeløbene reguleres årligt med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet for juli i forhold til januar 1980 (=100), cfr. dog § 11.

Stk. 4

Ved en udlånsenhed forstås den mindste samlede enhed, der registreres og udlånes særskilt. Udlånsenheden for bøger er et bind, for lydbøger en mappe med et eller flere lydbånd.

Stk. 5

Til den almindelige biblioteksafgift berettiger kun bøger og lydbøger, der er indført i bibliotekets katalog under ophavsmandens navn og som ikke indeholder bidrag af andre ophavsmænd i samme kategori (forfatter, komponist, billedkunstner, fotograf osv.). Hvis en berettiget har under 100 udlånsenheder udbetales biblioteksafgift ikke.

Stk. 6

Ved optællingen medregnes bøger og lydbøger, der befinder sig i afdelinger, som folkebiblioteket driver i institutioner og virksomheder.

§ 3

Ret til at modtage den almindelige biblioteksafgift efter § 2 har: a. ophavsmanden, jfr. § 1. b. ophavsmandens efterlevende ægtefælle så længe ægtefællen ikke har indgået nyt ægteskab. Hvis det ny ægteskab ophører, har ægtefællen igen ret til vederlag. En fraskilt ægtefælle har ret til vederlag, hvis ægteskabet har varet mindst 5 år, og hvis det er fastsat ved skilsmissen, at ægtefællen har ret til underholdsbidrag. Hvis ophavsmanden efterlader sig 2 berettigede ægtefæller, deles vederlaget mellem dem i forhold til det antal påbegyndte år, hvori hver af dem har været gift med ophavsmanden. Den enkeltes andel skal dog være mindst en trediedel af vederlaget. Efterlader ophavsmanden sig mere end to berettigede ægtefæller, deles vederlaget ligeligt imellem dem. c. Børn under 21 år af en afdød ophavsmand, hvis den anden af deres forældre er død eller ikke er berettiget efter punkt b.

Stk. 2

Hvis en ophavsmand efterlader sig berettigede både efter stk. 1 b og stk. 1 c tilfalder to trediedele af vederlaget den eller de berettigede ægtefæller til deling efter reglerne under b, mens en trediedel af vederlaget tilfalder det eller de berettigede børn til lige deling. Hvis en efterlevende ægtefælles ret til vederlag indtræder igen ved et senere ægteskabs ophør, jfr. stk. 1 b, fordeles vederlaget med en trediedel til ægtefællen og to trediedele til børnene, indtil de fylder 21 år.

Stk. 3

Hvis en berettiget ophavsmand ikke efterlader sig berettigede i henhold til stk. 1 b og c, kan ministeren for kulturelle anliggender godkende, at afgiften tilfalder en person, med hvem den pågældende har levet i ægteskabslignende forhold i mindst 5 år.

Stk. 4

For personer, der modtager biblioteksafgift i henhold til § 3, stk. 1 b og c samt stk. 3, stilles ikke krav om dansk statsborgerskab.

Stk. 5

Den almindelige biblioteksafgift udbetales for hvert finansår til den berettigede eller dennes bo, hvis betingelserne for udbetaling forelå ved finansårets begyndelse den 1. januar.

Stk. 6

Den, der ønsker at komme i betragtning ved uddeling fra og med det kommende finansår, skal inden 15. november selv anmelde sig til bibliotekstilsynet, der administrerer biblioteksafgiften. Afgiften ydes ikke med tilbagevirkende kraft.

Stk. 7

Bibliotekstilsynet foranlediger, at der på bibliotekerne foretages de nødvendige optællinger. For folkeskolens biblioteker sker optællingen på foranledning af undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen og seminarier m.v. efter forudgående aftale med bibliotekstilsynet.

§ 4

Biblioteksafgiftsnævnet består af 5 medlemmer, der tillige med 5 suppleanter beskikkes af ministeren for kulturelle anliggender for et tidsrum af 4 år. Beskikkelsesperioden følger den kommunale valgperiode. Genbeskikkelse kan finde sted. Kommunernes Landsforening, Dansk Forfatterforening og Dansk Komponistforening indstiller hver et medlem og en suppleant, Billedkunstnernes Forbund, Foreningen af Illustratorer og Dansk Fotografisk Forening i forening et medlem og en suppleant, medens et medlem og en suppleant udpeges af ministeren for kulturelle anliggender. Undervisningsministeriet udpeger en repræsentant, der kan deltage i møderne uden stemmeret. Bibliotekstilsynet er sekretariat for biblioteksafgiftsnævnet.

Stk. 2

Nævnet skal have adgang til at følge bibliotekstilsynets administration af den almindelige biblioteksafgift. I tilfælde af tvivl om fortolkningen i henhold til § 2, stk. 4 og stk. 5 skal bibliotekstilsynet indhente nævnets udtalelse.

Stk. 3

Bibliotekstilsynets afgørelser kan indbringes for ministeriet for kulturelle anliggender. Rådighedsbeløbet

§ 5

Til ophavsmænd, der er berettigede til biblioteksafgift efter § 1, men som ikke modtager den almindelige biblioteksafgift efter § 2, kan ydes et årligt tilskud af en rådighedssum på 350.000 kr. årligt i grundbeløb.

Stk. 2

Grundbeløbet i henhold til stk. 1 reguleres årligt med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet for juli i forhold til januar 1980 (=100), cfr. dog § 11.

§ 6

Rådighedsbeløbet fordeles efter et skøn over ophavsmandens kvantitative repræsentation i bibliotekerne med bøger og lydbøger, som ikke udløser den almindelige biblioteksafgift efter § 2. Andre kriterier som f.eks. behov kan indgå i den samlede vurdering. Ophavsmænd, der er repræsenteret med under 100 enheder kommer i betragtning.

Stk. 2

Den, der ønske at komme i betragtning ved fordelingen af rådighedsbeløbet for det følgende finansår, skal indsende ansøgning til bibliotekstilsynet inden 15. november.

§ 7

Rådighedssumsudvalget består af 5 medlemmer, der tillige med suppleanter beskikkes af ministeren for kulturelle anliggender for et tidsrum af 4 år. Beskikkelsesperioden følger den kommunale valgperiode. Umiddelbar genbeskikkelse kan ikke finde sted. Kommunernes Landsforening, Dansk Forfatterforening og Dansk Komponistforening indstiller hver et medlem og en suppleant, Billedkunstnernes Forbund, Foreningen af Illustratorer og Dansk Fotografisk Forening i forening et medlem og en suppleant, medens et medlem og en suppleant udpeges af ministeren for kulturelle anliggender. Undervisningsministeriet udpeger en repræsentant, der kan deltage i møderne uden stemmeret. Bibliotekstilsynet er sekretariat for rådighedssumsudvalget.

Stk. 2

Udvalget fordeler rådighedsbeløbet.

Stk. 3

Afgørelser i henhold til stk. 2 kan ikke indbringes for ministeriet for kulturelle anliggender. Oversætterbeløbet

§ 8

Til oversættere, der har oversat værker fra fremmede sprog til dansk og som opfylder betingelserne i § 1, kan der ydes et årligt tilskud af en rådighedssum på 970.000 kr. årligt i grundbeløb.

Stk. 2

Grundbeløbet i henhold til stk. 1 reguleres årligt med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet for juli i forhold til januar 1980 (=100), cfr. dog § 11.

§ 9

Oversætterbeløbet fordeles efter et skøn over oversætterens kvantitative repræsentation med bøger og lydbøger i de biblioteker, som er nævnt i § 1, stk. 1. Andre kriterier kan i særlige tilfælde indgå ved afgørelsen.

Stk. 2

Den, der ønsker at komme i betragtning ved fordelingen af oversætterbeløbet for det følgende finansår, skal indsende ansøgning til bibliotekstilsynet inden 15. november.

§ 10

Oversætterudvalget består af 3 sagkyndige medlemmer, der tillige med suppleanter beskikkes af ministeren for kulturelle anliggender for en periode af 4 år. Umiddelbar genbeskikkelse kan ikke finde sted. Dansk Forfatterforening indstiller to medlemmer og suppleanter, mens et medlem og en suppleant udpeges af ministeren for kulturelle anliggender. Undervisningsministeriet udpeger en repræsentant, der kan deltage i møderne uden stemmeret. Bibliotekstilsynet er sekretariat for oversætterudvalget.

Stk. 2

Udvalget fordeler rådighedsbeløbet.

Stk. 3

Afgørelser i henhold til stk. 2 kan ikke indbringes for ministeriet for kulturelle anliggender. Overgangs- og slutningsbestemmelser

§ 11

Den pristalsregulering, der skal finde sted på grundlag af reguleringspristallet for juli 1983 og juli 1984, bortfalder, og i stedet reguleres beløbet i 1983 og 1984 med 4 pct. af det regulerede beløb for henholdsvis 1982 og 1983. Ved reguleringen i 1985 og følgende år bortses fra et antal points, der svarer til ændringen i pristallet fra oktober 1982 til januar 1985, og i stedet tillægges et beløb, der svarer til den regulering, der er sket i 1983 og 1984.

§ 12

For 1983 fordeles rådighedsbeløbet i henhold til § 5 af ministeren for kulturelle anliggender.

§ 13

Ministeriet for kulturelle anliggenders bekendtgørelse nr. 106 af 5. marts 1979 ophæves.

§ 14

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

pre_paragraph I henhold til § 1, stk. 3, § 2, stk. 1, 3 og 4, § 3, stk. 2 og § 4, stk. 2 i lov nr. 307 af 9. juni 1982 om biblioteksafgift fastsættes efter forhandling med undervisningsministeren følgende: Den almindelige biblioteksafgift


Ministeriet for kulturelle anliggender, den 14. december 1983, den 14. december 1983

/Mimi Stilling Jakobsen Bente Vejlesby/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1983
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1983