Bekendtgørelse om folkebiblioteker

Folkebibliotekerne stiller bøger og andet materiale til rådighed for børn og voksne for derved at give den enkelte borger mulighed for selvstændig meningsdannelse, almen og faglig orientering og kundskabstilegnelse, personlig udvikling og kunstnerisk og menneskelig oplevelse. Folkebibliotekerne virker som informationscentraler. Folkebibliotekerne støtter og supplerer det folkeoplysende arbejde samt alle skole- og uddannelsesformer med den naturlige afgrænsning mod forskningsbibliotekernes område.

Med dette formål for øje bør folkebibliotekerne ved en udadrettet, initiativtagende virksomhed stadig søge berøringsfladen udvidet, dels med befolkningen i almindelighed, dels med institutioner og aktiviteter af folkeoplysende eller anden kulturel karakter, og tilstræbe koordination med alle former for biblioteksvirksomhed, som ikke hører under forskningsbibliotekernes område.

Det enkelte folkebibliotek er en del af landets samlede biblioteksvæsen, hvis enkelte led står i snævert samarbejde med og supplerer hinanden. Den frie låneret og bibliotekernes lånesamarbejde forudsætter, at der i hver kommune findes et folkebiblioteksvæsen, der opfylder de lokale behov. Lokale folkebiblioteker Organisation

En overenskomst mellem kommuner om delvis folkebiblioteksbetjening kan vedrøre en geografisk del af en kommune eller en fagligt defineret del af virksomheden.

Der skal findes bøger for både børn og voksne både i hovedbiblioteket og i filialerne.

Folkebiblioteket bør bestræbe sig på at betjene børn og voksne, som af fysiske eller psykiske grunde er afskåret fra at komme på biblioteket.

Bestemmelsen i lovens § 1, stk. 4 medfører ikke pligt for en institution til at indgå overenskomst om biblioteksbetjening.

Bestemmelsen i lovens § 1, stk. 4 medfører ikke pligt for den betjenende kommune til at afkræve den betjente institution betaling.

Hvor folkebiblioteket driver en afdeling i en institution eller virksomhed, betragtes afdelingens materialer som en del af folkebibliotekets materialesamling, så længe ordningen vedvarer.

Folkebiblioteket samarbejder med kommunens skolebiblioteker bl.a. med henblik på gensidig information om materialeanskaffelser og eventuel koordinering af materialevalget. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om samarbejdets form og indhold.

Hvor folkebiblioteket har lokalefællesskab med et skolebibliotek, sker folkebibliotekets materialevalg til en fælles udlånssamling efter reglerne i lovens § 1 og § 1 a. Materialer m.v.

Folkebibliotekets materialesamling skal under hensyn til virkeområdets karakter omfatte dansk og udenlandsk litteratur, aviser og tidsskrifter, en samling af opslagsværker og bibliografier samt musikalier. Biblioteket skal hvert år anskaffe en passende del af den danske bogproduktion.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte generelle lokale retningslinier for folkebibliotekets materialevalg. Kommunalbestyrelsen har det endelige ansvar for, at materialevalget sker i overensstemmelse med loven.

Folkebiblioteket skal ved regelmæssig revision af materialebestanden sørge for, at forældet, opslidt eller stadig ubenyttet materiale destrueres eller afgives til centralbiblioteket eller Folkebibliotekernes Depotbibliotek.

Ved materialernes katalogisering og klassificering anvendes fælles, centralt udgivne regler.

Folkebiblioteket skal ved henvendelse til centralbiblioteket eller andre offentlige biblioteker søge at skaffe lånere bogligt materiale, som det ikke selv ejer. Folkebiblioteket kan søge andet materiale fremskaffet. Fremskaffelse og returnering af materiale skal ske uden udgift for låneren.

Spørgsmål, der ikke kan besvares ved hjælp af bibliotekets eget materiale, skal søges besvaret ved henvendelse eller henvisning til andre biblioteker m.v. Benyttelse

Som hovedregel skal materiale i biblioteket kunne hjemlånes.

Den frie benyttelsesret, jfr. lovens § 2, stk. 2, omfatter ikke hjemlån af bogsæt, audiovisuelle materialer og billedkunst, med mindre kommunalbestyrelsen træffer anden beslutning.

Kommunalbestyrelsen er berettiget til at kræve kaution eller depositum af lånere, der ikke er tilmeldt et dansk folkeregister.

Kommunalbestyrelsen fastsætter et reglement for benyttelsen af biblioteket.

Den i lovens § 4 nævnte afgift for overskridelse af lånetiden kan højst udgøre følgende beløb pr. samlet lån: Ved lånetidens udløb 5 kr. (3 kr. for børn under 14 år), stigende til højst 50 kr. (25 kr. for børn under 14 år). Beløbene kan af kommunalbestyrelsen reguleres efter reguleringspristallet. Centralbiblioteker Opgaver

Centralbiblioteket virker for samordning af biblioteksvirksomheden i området og bistår de enkelte folkebiblioteker.

Centralbiblioteket skal til områdets folkebiblioteker udlåne bogligt materiale, som de ikke selv ejer og som ikke må forudsættes anskaffet i det pågældende bibliotek, jfr. § 9. Udlånsvirksomheden kan omfatte andre materialer.

Centralbiblioteket skal fra andre offentlige biblioteker søge fremskaffet bogligt materiale, som det ikke selv ejer og som ikke må forudsættes anskaffet i centralbiblioteket, jfr. § 23. Centralbiblioteket kan søge andre materialer fremskaffet.

Centralbibliotekets bogbestand står via det lokale folkebibliotek til rådighed for biblioteker i områdets uddannelsesinstitutioner, herunder skolebiblioteker, med hensyn til ydelse af enkeltlån.

Centralbibliotekets oplysnings- og informationstjeneste supplerer områdets folkebiblioteker, og centralbiblioteket er forpligtet til at søge besvaret spørgsmål, som ikke har kunnet besvares i de pågældende biblioteker.

Centralbiblioteket arrangerer møder for områdets folkebiblioteker om biblioteksfaglige emner.

Centralbiblioteket skal samarbejde med amtscentralen for undervisningsmidler bl.a. om materialevalg og låneveje.

Centralbiblioteket skal tilbyde folkebiblioteker uden heltidsbeskæftiget, faguddannet leder særlig vejledning og biblioteksteknisk bistand, navnlig i forbindelse med materialevalg og -indkøb, kassation og budget.

Centralbiblioteket kan opkræve vederlag for bistand efter stk. 1.

Centralbiblioteket kan i øvrigt påtage sig særlig vejledning og biblioteksteknisk arbejde for ethvert af områdets folkebiblioteker.

Centralbiblioteket kan opkræve vederlag for bistand efter stk. 1. Materialer

For at centralbiblioteket kan opfylde sin forpligtelse overfor områdets folkebiblioteker, skal dets materialesamling, under hensyn til områdets karakter, omfatte videregående og speciel dansk og udenlandsk litteratur, opslagsværker og bibliografier, aviser og tidsskrifter samt ældre litteratur og musikalier. Overenskomst med amtskommunen

I overenskomsten mellem amtskommunen og hjemstedskommunen fastsættes regler for omfanget af og betalingen for centralbiblioteksvirksomheden samt for amtsrådets indseende med virksomheden.

Ministeren for kulturelle anliggender træffer afgørelse i tilfælde af uenighed mellem amtskommune og hjemstedkommune om de obligatoriske centralbiblioteksopgaver.

Det rådgivende kontaktudvalg drøfter principielle og praktiske forhold ved centralbiblioteksvirksomheden, herunder budget og regnskab.

De tre repræsentanter for folkebibliotekerne vælges for 4 år ad gangen og følgende den kommunale valgperiode af den stedlige kommuneforening efter indstilling fra Danmarks Biblioteksforenings amtskreds. Udvalget konstituerer i øvrigt sig selv.

Til møderne i det rådgivende kontaktudvalg kan tilkaldes særlige sagkyndige. Dispositionssummen

Tilskud af dispositionssummen i henhold til lovens § 19 a ydes til kommuner til delvis dækning af merudgifterne ved: a. Overgang til heltidsbetjening med faguddannet leder. b. Forbedring af biblioteksbetjeningen i henhold til lovens § 1, stk. 3 og 4 i kommuner med heltidsbetjening. c. Forbedring i øvrigt af biblioteksbetjeningen i kommuner med heltidsbetjening. d. Ophjælpning af skolebiblioteker, der med hensyn til materialebestand og inventar ligger væsentligt under den almindelige standard.

Tilskud kan i særlige tilfælde ydes til andre formål, der falder ind under lovens § 19 a.

Tilskud kan ikke ydes til anlægsudgifter eller lejeudgifter vedrørende fast ejendom.

Tilskud til ophjælpning af skolebiblioteker ydes efter forhandling med undervisningsministeren.

Tilskud ydes for et år ad gangen og kan højst ydes i 3 på hinanden følgende år.

Tilskud ydes normalt med 50 pct. af merudgifterne ved udbygningen, men kan ydes med en højere eller lavere procent. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1960 om tilskud til inventarudgifter, bekendtgørelse nr. 190 af 29. maj 1962 om vurdering af bibliotekslokaler, bekendtgørelse nr. 169 af 13. maj 1965 om folkebiblioteker, bekendtgørelse nr. 368 af 24. oktober 1966 om vejledende retningslinier for bogbestand og tilvækst i folkebiblioteker, bekendtgørelse nr. 669 af 18. december 1975 om støtte af en dispositionssum til folkebiblioteker og skolebiblioteker og cirkulære af 24. juni 1980 om afdæmpning af væksten på folkebiblioteksområdet ophæves. Ministeriet for kulturelle anliggender, den 14. december 1983 Mimi Stilling Jakobsen /Bente Vejlesby

pre_paragraph I henhold til lovbekendtgørelse nr. 600 af 9. december 1975 om folkebiblioteker m.v. som senest ændret ved lov nr. 242 af 8. juni 1983 § 4, stk. 2, § 10, stk. 2, § 19 a og § 22 fastsættes efter forhandling med undervisningsministeren følgende: Formål