TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om vandopløseligt chromat i cement

BEK nr 661 af 28/11/1983

DanmarkBekendtgørelse1983

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter arbejde for en arbejdsgiver samt arbejde, der udføres af arbejdsgiver selv eller af selvstændige uden ansatte.

§ 2

Cement og ikke-hærdede cementholdige produkter, hvor der findes mere vandopløseligt chromat end svarende til 2 mg/kg tør cement, må ikke anvendes. Mængden af vandopløseligt chromat bestemmes efter DS 1020, 1. udgave, 1984.

Stk. 2

Det er dog tilladt at anvende

  1. cement og ikke-hærdede cementholdige produkter i lukkede systemer, hvor de beskæftigede ikke kan komme i hudkontakt med materialet,
  1. aluminatcement og olieboringscement.

§ 3

Hvis de i § 4 nævnte oplysninger ikke er angivet, må cement og ikke-hærdede cementholdige produkter ikke anvendes.

§ 4

Fremstillere, importører og sælgere af cement og ikke-hærdede tørre cementholdige produkter skal på emballagen angive, om indholdet af vandopløseligt chromat i cementen er under, lig med eller over 2 mg/kg tør cement. For ikke-hærdede cementholdige produkter, hvor der er tilsat vand, skal det angives, om indholdet af vandopløseligt chromat i den brugsklare blanding svarer til, at der er anvendt cement med højst 2 mg/kg tør cement.

Stk. 2

Mærkningen af cement og ikke hærdede tørre cementholdige produkter, hvis chromatindhold er under eller lig med 2 mg/kg cement, skal tillige angive, inden for hvilken tidsperiode angivelse af chromatindholdet er korrekt.

Stk. 3

Ved levering i bulk kan mærkning efter stk. 1 og 2 anføres på følgeseddel eller lignende.

§ 5

Direktøren for arbejdstilsynet kan tillade anvendelse af cement og ikke-hærdede cementholdige produkter, som nævnt i § 2, stk. 1, hvis det kan ske under lige så sundhedsmæssigt forsvarlige forhold som i § 2, stk. 2.

§ 6

Tilsynskredsenes afgørelser kan indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2

Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3

Rettidig klage har opsættende virkning indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer andet. Klage over afgørelser efter lovens § 77, stk. 2 har ikke opsættende virkning.

Stk. 4

Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge den opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.

§ 7

Med bøde eller hæfte straffes den, der overtræder §§ 2-4.

Stk. 2

For overtrædelse af § 2 og § 3 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 8

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 1984.

pre_paragraph I henhold til § 49, § 84 og efter bemyndigelse i henhold til § 73 i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø, som ændret senest ved lov nr. 247 af 8. juni 1979 og i henhold til § 23, stk. 2, nr. 4, og stk. 5, og § 28, stk. 4, i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1983
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1983