TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om adgang til højt specialiseret sygebehandling i udlandet

BEK nr 69 af 17/02/1983

DanmarkBekendtgørelse1983

§ 1

Adgang til højt specialiseret sygebehandling i udlandet tilkommer personer, som efter sygehuslovens kapitel 2 og indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 597 af 16. november 1982 om adgang til ydelser efter sygehusloven m.v. har ret til vederlagsfri behandling her i landet.

§ 2

Henvisning af patienter til højt specialiseret sygebehandling i udlandet kan kun ske i tilfælde, hvor patienten forinden har været undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet, der inden for det pågældende sygdomsområde betegner den højeste indenlandske specialkundskab, og når patienten af denne afdeling er indstillet til en nødvendig behandling på nærmere angivet specialafdeling m.v. i udlandet, som ikke kan gives af dansk sygehus.

Stk. 2

Der kan ikke henvises til behandling, som har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter.

Stk. 3

Forinden vedkommende amtsråd (Københavns magistrat eller Frederiksberg kommunalbestyrelse) henviser en patient til behandling i udlandet, skal spørgsmålet forelægges sundhedsstyrelsen til godkendelse. Forelæggelsen kan i særligt hastende tilfælde ske mundtligt.

§ 3

Ved henvisning af arbejdstagere, der er statsborgere i et EF-medlemsland, og deres familie til højt specialiseret sygebehandling i et land under de europæiske fællesskaber udsteder sundhedsstyrelsen EF-blanket 112.

§ 4

Udgifterne ved højt specialiseret sygebehandling i udlandet afholdes af sikringsstyrelsen.

§ 5

Patientens hjemstedsamtskommune dækker udgifterne til befordring af patienten til og fra behandlingen i udlandet med det efter omstændighederne billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Patientens hjemstedsamtskommune dækker tillige udgifterne til befordring af en ledsager i tilfælde, hvor det på grund af patientens alder eller helbredstilstand må anses for påkrævet, at en anden person ledsager patienten. Patientens hjemstedsamtskommune yder endvidere dækning af nødvendige udgifter til fortæring og overnatning for patienten og eventuel ledsager.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 98 af 13. marts 1978 om adgang til højt specialiseret sygebehandling i udlandet ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 4 og § 10 i lov om sygehusvæsenet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 541 af 27. september 1982, fastsættes:


INDENRIGSMINISTERIET, DEN 17. FEBRUAR 1983

/BRITTA SCHALL HOLBERG Johs. Qwist/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1983
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1983