Bekendtgørelse af Lov om forsikringsvirksomhed

§ 2. Loven finder ikke anvendelse på:

1. pensionskasser, som har til formål at sikre pension ved ansættelse i en privat virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern, jfr. § 203;
2. begravelseskasser og ligbrændingsforeninger;
3. de under statens tilsyn hørende anerkendte arbejdsløshedskasser m.v.;
4. den virksomhed, der måtte blive udøvet af krigsforsikringsforbund, der omfattes af lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre. Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på statsanstalten for livsforsikring, idet dog bestemmelserne i § 148, stk. 3 A, nr. 1, § 242, §§ 255-257 og § 258, stk. 1 og 2, skal have gyldighed også for denne.

§ 3. Denne lovs regler om koncerner finder anvendelse, når moderselskabet er et forsikringsselskab. Stk. 2. Forsikringstilsynet kan bestemme, at denne lovs regler om koncerner ligeledes finder helt eller delvis anvendelse, bortset fra § 83, stk. 3:

1. på grupper af forsikringsselskaber, der ikke udgør en koncern i henhold til § 4, men som dog har en sådan indbyrdes tilknytning, at anvendelse af de nævnte regler må anses for påkrævet. De pågældende selskaber udpeger et af § 5 omfattet og her i landet hjemmehørende selskab, der skal anses som moderselskab. Sker dette ikke, udpeger forsikringstilsynet selskabet;
2. på forholdet mellem et aktie- eller anpartsselskab og et forsikringsselskab, når førstnævnte over for forsikringsselskabet ville blive anset som moderselskab efter denne lov, såfremt det drev forsikringsvirksomhed.

§ 4. Ejer et forsikringsselskab en så stor del af aktierne i et aktieselskab eller af anparterne i et anpartsselskab, at de repræsenterer flertallet af stemmerne, anses det førstnævnte som moderselskab og det sidstnævnte som datterselskab. Ejer et datterselskab eller et moderselskab i forening med et eller flere datterselskaber eller flere datterselskaber tilsammen så mange aktier eller anparter i et andet selskab som nævnt i 1. pkt., anses sidstnævnte selskab ligeledes som datterselskab af moderselskabet. Stk. 2. Har et forsikringsselskab i øvrigt på grund af aktiebesiddelse, anpartsbesiddelse eller aftale en bestemmende indflydelse over et aktieselskab, et andet forsikringsselskab eller over et anpartsselskab og en betydelig andel i dets driftsresultat, anses det førstnævnte selskab ligeledes som moderselskab og det sidstnævnte som datterselskab. Stk. 3. Moder- og datterselskaber udgør i forening en koncern.

ALMINDELIGE REGLER OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED

ALMINDELIGE REGLER OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED

§ 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden virksomhed end forsikringsvirksomhed og forsikringsagentur og dermed direkte forbundne forretninger. Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed, når selskabet alene eller sammen med andre forsikringsselskaber etablerer et koncernforhold til eller udøver en ejers indflydelse eller i øvrigt kan udøve en bestemmende indflydelse på en erhvervsvirksomhed. Stk. 3. Et forsikringsselskab må dog som en varig anbringelse af selskabets midler inden for de af lovgivningen og vedtægterne angivne rammer opføre, eje og drive fast ejendom. Stk. 4. En flerhed af forsikringsselskaber må dog som en varig anbringelse af selskabernes midler inden for de af lovgivningen og vedtægterne angivne rammer erhverve den bestemmende indflydelse i kapitalformidlingsaktieselskaber, der har til formål at anbringe midler i erhvervsvirksomhed, f.eks. i form af ejerkapital i og udlån til sådanne virksomheder. Intet forsikringsselskab må i et sådant kapitalformidlingsaktieselskab erhverve mere end 15 pct. af aktiekapitalen eller på anden måde erhverve en større indflydelse.

§ 8. Livsforsikringsvirksomhed må ikke i samme selskab forenes med anden forsikringsvirksomhed. Dog kan genforsikring af livsforsikring og anden forsikring udøves af samme selskab. Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om afgrænsningen mellem livsforsikringsvirksomhed og anden forsikringsvirksomhed. Stk. 3. Sker der ændring i afgrænsningen mellem livsforsikringsvirksomhed og anden forsikringsvirksomhed, kan et forsikringsselskab, som hidtil har kunnet udøve den samlede virksomhed inden for samme selskab, fortsætte hermed. Forsikringstilsynet kan fastsætte nærmere vilkår herfor.

§ 9. Et forsikringsselskab skal have forsikringstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed. Et selskab har ret til uden tidsbegrænsning at få koncession, når det opfylder lovens betingelser og er anmeldt til forsikringsregisteret. Stk. 2. Forinden koncession er givet og registrering er sket, må selskabet ikke tegne forsikringer. Denne bestemmelse er dog ikke til hinder for, at der med henblik på stiftelse af et gensidigt forsikringsselskab kan ske indtegning af medlemmer, såfremt forsikringsmæssigt ansvar ikke begynder at løbe og præmie ikke opkræves, forinden selskabet er registreret.

§ 10. Et forsikringsselskabs vedtægter skal, forinden selskabet kan optages i forsikringsregisteret, stadfæstes af forsikringstilsynet. Stk. 2. Et selskab, som agter at drive livsforsikringsvirksomhed, kan ikke få koncession hertil, før dets almindelige forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m. v. er godkendt af forsikringstilsynet. Stk. 3. Forsikringsbetingelserne for bygningsbrandforsikring efter kapitel 23 skal godkendes af forsikringstilsynet, inden selskabet kan få en koncession, der omfatter sådan virksomhed. Stk. 4. Stadfæstelse af vedtægter samt godkendelse af det tekniske grundlag m. v. og forsikringsbetingelser gælder uden tidsbegrænsning.

§ 11. Et forsikringsselskabs navn skal tydeligt angive selskabets egenskab af forsikringsselskab. Andre selskaber m. v. må ikke i deres benævnelser eller henvendelser til offentligheden benytte ord, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver forsikringsvirksomhed. Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskab skal i sin benævnelse benytte ordene »gensidigt selskab« eller deraf dannede forkortelser eller på anden tydelig måde angive sin egenskab af gensidigt selskab. Stk. 3. Samtlige navne på de i forsikringsregisteret optagne selskaber skal tydeligt adskille sig fra hinanden. Stk. 4. På forsikringsselskabers breve, policer, tryksager og i henvendelser til offentligheden skal angives selskabets navn, hjemsted (hovedkontor) og det registreringsnummer, hvorunder det er indført i forsikringsregisteret. Oplyses aktie- eller garantikapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte aktie- eller garantikapital anføres. Stk. 5. Bestemmelserne i § 153, stk. 1-5, i lov om aktieselskaber finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

STIFTELSE AF FORSIKRINGSSELSKABER

STIFTELSE AF FORSIKRINGSSELSKABER

§ 13. Antallet af stiftere må ikke være under 3. Mindst 2 af stifterne skal være her i landet bosatte personer, medmindre forsikringstilsynet undtager fra dette krav. Med her i landet bosatte personer ligestilles den danske stat, danske kommuner, her hjemmehørende forsikringsselskaber, ansvarlige interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar og foreninger samt her hjemmehørende stiftelser og andre selvejende institutioner, der er undergivet offentligt tilsyn. Forsikringstilsynet kan undtage fra kravet om, at stiftelser og andre selvejende institutioner skal være undergivet offentligt tilsyn. Stk. 2. Stifterne skal være myndige og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs. Stk. 3. De krav om bopæl eller hjemsted her i landet, der er fastsat i stk. 1, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.

§ 14. Stiftelsesoverenskomsten skal indeholde oplysning og bestemmelser om:

1. stifternes fulde navn, stilling og bopæl;
2. tegningskursen for selskabskapitalen;
3. tidsfristerne for tegningen og indbetalingen af selskabskapitalen, jfr. § 35 og § 74;
4. reglerne om indbetaling af selskabskapitalen;
5. tiden, inden hvilken den konstituerende generalforsamling skal afholdes, samt på hvilken måde og med hvilket varsel indkaldelsen skal finde sted, medmindre generalforsamlingen ifølge § 25, stk. 2, afholdes uden indkaldelse;
6. hvem stifterne vil foreslå som bestyrelse, direktion og revisorer for selskabet; og
7. hvorvidt selskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen og i bekræftende fald størstebeløbet for omkostningerne. Disse omkostninger må - bortset fra offentlige afgifter og omkostninger ved udarbejdelse af vurderingsberetningen, jfr. § 17, stk. 3 - ikke uden forsikringstilsynets tilladelse overstige 5 pct. af den tegnede selskabskapital. Stk. 2. For gensidige selskaber skal stiftelsesoverenskomsten endvidere indeholde angivelse af:
8. medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse;
9. hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt ansvar; og
10. hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke regler.

§ 15. I stiftelsesoverenskomsten skal optages de bestemmelser, som måtte være truffet om:

1. at selskabet skal overtage særlige værdier, der ikke vederlægges med aktier eller garantiandele,
2. at der skal tilkomme stiftere eller andre særlige rettigheder eller fordele, samt
3. at der med stiftere eller andre skal indgås aftale, hvorved der påføres selskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse. Stk. 2. I stiftelsesoverenskomsten skal redegøres for de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af de i henhold til stk. 1 og § 14, stk. 1, nr. 4, trufne bestemmelser. I redegørelsen angives de af bestemmelserne omfattede personers navn og bopæl. Stk. 3. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i stiftelsesoverenskomsten, men hvortil der henvises i stiftelsesoverenskomsten, skal vedhæftes denne. Stk. 4. Aftaler angående de i stiftelsesoverenskomsten nævnte forhold, som ikke godkendes ved stiftelsesoverenskomsten, har ikke gyldighed over for selskabet.

§ 16. Selskabskapitalen skal indbetales kontant. Forsikringstilsynet kan dog tillade, at indbetaling sker i andre værdier end kontanter (apportindskud). Stk. 2. Med ansøgningen til forsikringstilsynet i henhold til stk. 1, 2. pkt., skal følge den i § 17, stk. 3, omhandlede vurderingsberetning. Stk. 3. Stiftelsesoverenskomsten skal indeholde oplysning om, hvorvidt ansøgning i henhold til stk. 1, 2. pkt., er indgivet til forsikringstilsynet. Såfremt forsikringstilsynets tilladelse allerede foreligger, skal tilladelsen og vilkårene herfor gengives i stiftelsesoverenskomsten. Stk. 4. Såfremt forsikringstilsynet ikke tillader det ansøgte apportindskud, kan stiftelsesoverenskomsten ikke indgås. Er stiftelsesoverenskomsten allerede indgået, når forsikringstilsynets afslag meddeles, medfører dette stiftelsesoverenskomstens bortfald. Stk. 5. Konstituerende generalforsamling kan ikke afholdes, forinden forsikringstilsynets afgørelse i henhold til stk. 1, 2. pkt., foreligger.

§ 17. Apportindskud skal kunne gøres til genstand for en økonomisk vurdering og kan ikke bestå i forpligtelsen til at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelser. Fordringer på stifter eller aktietegnere kan ikke indskydes, uanset om fordringerne er sikret ved pant. Stk. 2. Stiftes selskabet med henblik på at overtage en bestående forsikringsvirksomhed eller at overtage en forsikringsbestand fra et andet forsikringsselskab, skal dette oplyses i stiftelsesoverenskomsten med angivelse af, om udkast til overenskomst om forsikringsbestandens overdragelse er udarbejdet, og i så fald om forsikringstilsynets tilladelse foreligger, jfr. § 158 og § 160. Stk. 3. Overtager selskabet værdier i henhold til § 16, stk. 1, 2. pkt., skal der udarbejdes en vurderingsberetning. Beretningen skal i det mindste indeholde:

1. en beskrivelse af hvert indskud;
2. oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen;
3. angivelse af det for overtagelsen fastsatte vederlag; og
4. erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Stk. 4. Såfremt vurderingsberetningen er udarbejdet ved stiftelsesoverenskomstens underskrivelse, skal den vedhæftes stiftelsesoverenskomsten. I modsat fald skal det af stiftelsesoverenskomsten fremgå, at vurderingsberetning i henhold til stk. 3 endnu ikke er udarbejdet. Stk. 5. Såfremt vurderingen ikke er foretaget umiddelbart inden den konstituerende generalforsamling, jfr. dog § 24, stk. 1, skal der afgives en supplerende erklæring fra den eller de vurderingsmænd, der har udarbejdet vurderingsberetningen, om, hvorvidt apportindskuddets værdi i mellemtiden er ændret væsentligt.

§ 18. Selskabets erhvervelse fra en stifter, en garant eller en aktionær af formueværdier, bortset fra erhvervelser omfattet af § 16, stk. 1, 2. pkt., skal godkendes af forsikringstilsynet og generalforsamlingen, såfremt:

1. erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesoverenskomstens oprettelse og indtil to år efter, at selskabet er registreret, og
2. vederlaget svarer til mindst en tiendedel af aktiekapitalen. Stk. 2. Til brug for generalforsamlingen skal der udarbejdes en vurderingsberetning efter de i § 17, stk. 3, indeholdte bestemmelser, og bestyrelsen eller stifterne skal udarbejde en skriftlige redegørelse for erhvervelsen. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på erhvervelser inden for rammerne af selskabets løbende dispositioner eller på erhvervelser på børsen. Stk. 4. Redegørelse for erhvervelsen og vurderingsberetningen skal fremlægges og udsendes efter reglerne i § 102, jfr. aktieselskabslovens § 73, stk. 4, og i § 111, stk. 4. Dokumenterne skal fremlægges på generalforsamlingen. Stk. 5. Senest en måned efter, at generalforsamlingen har godkendt erhvervelsen, indsendes vurderingsberetningen til forsikringstilsynet påført en af generalforsamlingens dirigent bekræftet oplysning om, hvornår erhvervelsen er godkendt.

§ 19. Vurderingsberetning om apportindskud eller om erhvervelser, som er omfattet af § 18, skal udarbejdes af en eller flere uafhængige, sagkyndige vurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan virke personer, der er udpeget i henhold til de i lov om konkurs fastsatte bestemmelser om udpegelse af fagkyndige tillidsmænd ved åbning af tvangsakkordforhandling, samt personer, der i det enkelte tilfælde beskikkes dertil af skifteretten på det sted, hvor selskabet skal have hjemsted. Stk. 2. Reglerne i § 180, stk. 1, § 181 og § 190, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd. Stk. 3. Vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendig for udførelsen af deres hverv.

§ 21. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om:

1. selskabets navn og eventuelle binavne;
2. den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted (hovedkontor);
3. selskabets formål;
4. selskabskapitalens størrelse. I tiden indtil den konstituerende generalforsamling kan selskabskapitalen angives med det mindste beløb, der skal tegnes, og det største beløb, der kan tegnes;
5. aktiernes eller garantiandelenes pålydende (det nominelle beløb) og aktionærers, medlemmers og garanters stemmeret;
6. antallet eller mindste og højeste antal af direktører;
7. antallet eller mindste og højeste antal af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle bestyrelsessuppleanter samt bestyrelsesmedlemmernes valgperiode;
8. antallet eller mindste og højeste antal af revisorer og revisorernes valgperiode;
9. indkaldelse til generalforsamlinger;
10. hvilke anliggender der skal behandles på ordinær generalforsamling;
11. hvilken periode selskabets regnskabsår skal omfatte;
12. hvorvidt aktierne eller garantiandelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver;
13. hvorvidt aktierne eller garantiandelene skal være ikke-omsætningspapirer;
14. hvorvidt aktionærer eller garanter skal være forpligtet til at lade selskabet eller andre indløse deres aktier eller garantiandele helt eller delvis, og da efter hvilke regler;
15. hvorvidt der skal gælde indskrænkninger i aktiers eller garantiandeles omsættelighed, og da efter hvilke regler;
16. hvorvidt nogle aktier eller garantiandele skal have særlige rettigheder, og da hvilke;
17. eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 97, stk. 3, eller § 198, stk. 3;
18. anbringelse af selskabets midler;
19. regnskabsaflæggelse, fordeling af årsoverskud og offentliggørelse af årsregnskabet. Stk. 2. Vedtægterne for gensidige selskaber skal endvidere indeholde bestemmelser om:
20. medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt om medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse;
21. hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt ansvar;
22. hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke regler.

§ 22. Tegning af selskabskapital skal ske på stiftelsesoverenskomsten eller på tegningslister, som skal indeholde en genpart af stiftelsesoverenskomsten. Såfremt stiftelsesoverenskomsten ikke indeholder oplysning som nævnt i § 16, stk. 3, 2. pkt., finder § 16, stk. 3, tilsvarende anvendelse på tegningslister. Tegning af aktier eller garantiandele uden iagttagelse af foranstående kan ikke påberåbes af selskabet, såfremt tegneren inden selskabets registrering har gjort indsigelse over for forsikringstilsynet. Stk. 2. Er aktier eller garantiandele tegnet under forbehold, er tegningen ugyldig. Såfremt der ikke inden selskabets registrering er gjort indsigelse over for forsikringstilsynet, er tegningen dog bindende og forbeholdet bortfaldet.

§ 23. Stifterne bestemmer, om tegningen af selskabskapitalen kan accepteres. Der kan ikke tildeles en stifter aktier eller garantiandele for et mindre beløb, end han har overtaget ifølge stiftelsesoverenskomsten. I tilfælde af overtegning skal stifterne, inden indkaldelse til konstituerende generalforsamling finder sted, træffe beslutning om, hvor mange aktier eller garantiandele der tilkommer hver enkelt tegner. Stk. 2. Er en aktietegning eller en tegning af garantiandele ikke accepteret, eller finder stifterne, at tegningen er ugyldig, eller er der ved overtegning foretaget nedsættelse af det tegnede beløb, skal stifterne straks underrette den pågældende derom.

§ 25. Beslutning om selskabets stiftelse træffes på den konstituerende generalforsamling. Stk. 2. Hvis alle aktier eller garantiandele tegnes på generalforsamlingen og alle, der er stemmeberettiget ifølge udkast til stiftelsesoverenskomst eller vedtægter, er enige heri, kan beslutning om selskabets stiftelse træffes uden forudgående indkaldelse. I modsat fald skal stifterne indkalde de pågældende til en konstituerende generalforsamling. Med hensyn til denne generalforsamling finder lovens og vedtægternes forskrifter om generalforsamlinger tilsvarende anvendelse. Stk. 3. På generalforsamlingen fremlægges de i § 24, stk. 1, nævnte dokumenter samt opgørelse over de i § 14, stk. 1, nr. 7, nævnte udgifter. Stifterne redegør her for den driftsplan, som er udarbejdet i henhold til reglerne i § 29. Der skal endvidere gives oplysning om den aktie- eller garantikapital, der er accepteret, og om aktiernes eller garantiandelenes fordeling samt det beløb, der er indbetalt. Disse oplysninger skal optages i forhandlingsprotokollen.

§ 26. Viser det sig på den konstituerende generalforsamling, at selskabskapitalen eller det eventuelt fastsatte mindstebeløb ikke er blevet fuldt tegnet og accepteret af stifterne, er spørgsmålet om selskabets stiftelse bortfaldet og dermed de ved tegningen af selskabskapitalen påtagne forpligtelser. Indbetalte beløb tilbagebetales, dog at omkostningerne ved stiftelsen kan fradrages, hvis dette er betinget ved tegningen. I gensidige selskaber bortfalder tillige medlemmernes forpligtelser. Stk. 2. Opstår der på den konstituerende generalforsamling spørgsmål om ændring af vedtægterne eller stiftelsesoverenskomsten i øvrigt, må beslutning om selskabets stiftelse ikke træffes, før dette spørgsmål er afgjort. Er der i indkaldelsen til den konstituerende generalforsamling stillet forslag om ændring af vedtægterne, kan forslaget vedtages under iagttagelse af de regler, som gælder om vedtægtsændringer. Forslag om at stifte selskabet med en højere selskabskapital end angivet i stiftelsesoverenskomsten eller om vedtægtsændringer, der ikke er angivet i indkaldelsen, eller om ændring af stiftelsesoverenskomsten i øvrigt kan alene vedtages med samtykke af samtlige stiftere og de i § 25, stk. 2, nævnte stemmeberettigede. Stk. 3. Til beslutning om selskabets stiftelse kræves, at beslutningen tiltrædes af flertallet af de afgivne stemmer og mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede selskabskapital. I modsat fald er spørgsmålet om selskabets stiftelse bortfaldet. Stk. 4. Efter at der er truffet beslutning om selskabets stiftelse, foretages der valg af bestyrelse og revisorer.

§ 28. Med den i § 27 nævnte anmeldelse om stiftelse af et forsikringsselskab skal følge:

1. ansøgning om koncession og om stadfæstelse af selskabets vedtægter;
2. stiftelsesoverenskomsten og andre i anledning af stiftelsen oprettede dokumenter i original eller af bestyrelsen bekræftet genpart;
3. bekræftet udskrift af den på den konstituerende generalforsamling førte forhandlingsprotokol;
4. bevis for, at stifterne opfylder de i § 13, bestyrelsesmedlemmer og direktører de i § 88 og revisorer de i § 180 nævnte betingelser. Stk. 2. Anmeldelsen skal angive:
5. de i henhold til § 21, stk. 1, nr. 1-3, 5, 9 samt 11-17, og stk. 2, nr. 1, trufne vedtægtsbestemmelser;
6. omfanget af den ansøgte koncession;
7. den tegnede selskabskapitals størrelse, og på hvilken måde indbetalingen er sket;
8. fulde navn, stilling og bopæl for selskabets stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, prokurister, revisorer og eventuelle vurderingsmænd og suppleanter for bestyrelsesmedlemmer og revisorer;
9. selskabets adresse, herunder en eventuel særskilt postadresse. Stk. 3. Anmeldelsen skal underskrives af alle bestyrelsesmedlemmer, hvis underskrifter skal bekræftes af en notar, en advokat eller 2 vitterlighedsvidner. Stk. 4. De personer, der har ret til at tegne selskabet, skal på anmeldelsen egenhændigt angive, hvorledes de vil underskrive.

§ 29. Ansøgning om koncession skal indeholde en af selskabet udarbejdet driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at drive. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de oplysninger, som driftsplanen skal indeholde, og om det åremål, for hvilket planen skal udarbejdes. Stk. 2. En koncession skal indeholde oplysning om den forsikringsvirksomhed, som selskabet må udøve. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om koncessioners indhold i øvrigt. Stk. 3. Har forsikringstilsynet ikke inden 6 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om koncession afgivet udtalelse om ansøgningen, kan selskabet indbringe sagen for domstolene.

§ 30. For så vidt angår livsforsikring skal ansøgning om godkendelse af selskabets almindelige forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m. v. indsendes til forsikringstilsynet og være ledsaget af:

1. selskabets almindelige forsikringsbetingelser med angivelse af, i hvilket omfang disse optages i selskabets policer;
2. angivelse af grundlaget for beregningen af forsikringspræmierne og præmiereserven;
3. angivelse af de forsikringsformer, som selskabet agter at anvende;
4. angivelse af det højeste beløb, som selskabet uden genforsikring skal kunne overtage på enkelt risiko;
5. formularer til de erklæringer, som skal afgives af den undersøgende læge og af den forsikringssøgende selv angående dennes helbredstilstand;
6. angivelse af regler for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer samt regler for ydelse af lån mod pant i selskabets egne forsikringer;
7. angivelse af de regler, efter hvilke selskabet kan overtage genforsikring;
8. angivelse af regler for beregning og fordeling af overskud til forsikringstagerne;
9. oplysning om, hvorvidt selskabet agter at drive livsforsikringsvirksomhed i udlandet, samt angivelse af de beregningsgrundlag og forsikringsbetingelser, som skal anvendes for den udenlandske forsikringsvirksomhed.

§ 32. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet aktie- eller garantikapital og andre søgsmål vedrørende tegningen. Stk. 2. Tegnes der uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2, 1. pkt., forsikringer, forinden registrering har fundet sted, hæfter de, der på selskabets vegne har tegnet forsikringerne eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyldelse. Anerkender selskabet forpligtelserne i løbet af 4 uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at forsikringstagerens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den nævnte art er forinden selskabets anerkendelse af forpligtelserne ikke bindende for forsikringstageren. Stk. 3. Indtegning af et medlem i et gensidigt selskab i overensstemmelse med § 9, stk. 2, 2. pkt., er kun bindende, såfremt selskabet anmeldes til forsikringsregisteret inden et år efter indtegningen. Nægtes registrering, bortfalder aftalen. Stk. 4. For andre forpligtelser, der før registreringen indgås på selskabets vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet de forpligtelser, som følger af stiftelsesoverenskomsten, eller som er pådraget selskabet efter den konstituerende generalforsamling. Stk. 5. Er der før selskabets registrering truffet en af stk. 4 omfattet aftale, og var medkontrahenten vidende om, at selskabet ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er foretaget inden udløbet af den i § 27 fastsatte frist eller registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan han hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret.

§ 33. Sker der ændring i forhold, hvorom anmeldelse er sket til forsikringsregisteret, skal anmeldelse herom foretages til dette, ledsaget af dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse. Stk. 2. Beslutning om ændring i selskabets vedtægter har ikke gyldighed, før ændringen er stadfæstet af forsikringstilsynet. Stk. 3. Beslutter et selskab at udøve en virksomhed, der ikke omfattes af dets koncession, har beslutningen ikke gyldighed, før forsikringstilsynet har givet den nødvendige koncession. Stk. 4. Anmeldelse til forsikringsregisteret som nævnt i stk. 1 og ansøgning om stadfæstelse af ændring i selskabets vedtægter skal indsendes til forsikringstilsynet inden en måned. Inden en måned efter, at stadfæstelse af vedtægtsændringer er meddelt selskabet, skal dette til registeret indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse. Stk. 5. Ændringer i de godkendte forsikringsbetingelser for bygningsbrandforsikring eller i de almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikring og i selskabets tekniske grundlag m. v. har ikke gyldighed, før godkendelse er meddelt i overensstemmelse med § 10, stk. 2, jfr. § 31, eller § 10, stk. 3.

KAPITALGRUNDLAGET I FORSIKRINGSAKTIESELSKABER

KAPITALGRUNDLAGET I FORSIKRINGSAKTIESELSKABER

§ 34. Forsikringsaktieselskaber skal for at kunne drive virksomhed være i besiddelse af en basiskapital. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning af selskabets solvensmargen. Stk. 2. Solvensmargenen beregnes på grundlag af arten og omfanget af virksomheden, dog således at der fastsættes et mindstebeløb alene efter arten af virksomheden. Industriministeren kan ved generelle forskrifter fastsætte et lavere mindstebeløb for grupper af selskaber, for hvilke særlige forhold gør sig gældende. Stk. 3. Industriministeren fastsætter bestemmelser om, hvorledes solvensmargenen beregnes, og om, i hvilket omfang aktiekapital (selskabskapital), sikkerhedsfond og andre reserver kan medregnes til basiskapitalen, samt om forsikringstilsynets beføjelser til i forbindelse med bedømmelsen af selskabets regnskab at tillade, at andre forhold tages i betragtning ved afgørelsen af, om selskabets basiskapital er tilstrækkelig. Stk. 4. Uanset basiskapitalens størrelse skal aktiekapitalen mindst udgøre det i lov om aktieselskaber fastsatte beløb. Stk. 5. Det påhviler selskabet at beregne størrelsen af den nødvendige aktiekapital og anden basiskapital. Denne beregning indgår i driftsplanen, jfr. § 29. Stk. 6. Sker der ændringer i selskabets forhold, som gør, at det må befrygtes, at basiskapitalen ved regnskabsårets slutning ikke vil modsvare den beregnede solvensmargen, finder reglerne i §§ 249-251 anvendelse.

§ 37. Beslutning om nedsættelse af aktiekapitalen kan kun træffes af generalforsamlingen, bortset fra kapitalnedsættelse efter § 39 og § 71, stk. 1, 3. pkt. Sådan beslutning kan ikke træffes, før selskabet er registreret. Stk. 2. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal angive, hvilke af de i § 38, stk. 2, nævnte formål nedsættelsen tjener og fremgangsmåden for gennemførelsen af nedsættelsen. Stk. 3. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter reglerne i § 33. Indgives anmeldelsen ikke rettidigt, mister beslutningen sin gyldighed.

§ 38. Forslag om kapitalnedsættelse skal fremlægges til eftersyn for aktionærerne og tilsendes disse efter de herom i § 102, jfr. lov om aktieselskaber § 73, stk. 4, indeholdte regler samt fremlægges på generalforsamlingen. Såfremt årsregnskabet for sidste regnskabsår ikke skal behandles på samme generalforsamling, skal også følgende dokumenter fremlægges:

1. Afskrift af det seneste årsregnskab med påtegning om generalforsamlingens beslutning vedrørende det foreliggende regnskabsmæssige overskud eller tab samt afskrift af revisionsberetningen for det år, årsregnskabet vedrører.
2. En beretning fra bestyrelsen, som i den udstrækning det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter årsberetningens afgivelse.
3. En udtalelse fra revisorerne om bestyrelsens beretning. Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt oplyse, til hvilket af følgende formål beløbet skal anvendes:
4. Dækning af underskud.
5. Udbetaling til aktionærerne.
6. Afskrivning på aktionærernes indbetalingspligt, jfr. § 268, stk. 1.
7. Henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen. Stk. 3. Generalforsamlingen kan kun træffe beslutning om anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2-4, angivne formål, såfremt bestyrelsen stiller eller godkender forslag herom, og der skal efter nedsættelsen være fuld dækning for aktiekapitalen. Stk. 4. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i proklamaet i henhold til stk. 5 med angivelse af det overskydende beløb. Stk. 5. Skal nedsættelsesbeløbet helt eller delvis anvendes til de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte formål, skal selskabets kreditorer, medmindre aktiekapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb, ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at anmelde deres krav. Så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Forsikringstilsynet afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende. Stk. 6. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal godkendes af forsikringstilsynet i de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte tilfælde. Stk. 7. Er anmeldelse om gennemførelse af aktiekapitalens nedsættelse ikke indgivet inden et år efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til § 37, stk. 3, skete anmeldelse slettes af forsikringsregisteret.

§ 39. I selskabets vedtægter kan optages bestemmelser om nedsættelse af aktiekapitalen ved indløsning af aktier efter bestemte regler (amortisation). Amortisation kan besluttes af bestyrelsen, såfremt beslutningen angår aktier, som er tegnet efter, at forbeholdet er optaget i vedtægterne. Bestyrelsen skal enten selv vedtage eller stille forslag til generalforsamlingen om de nødvendige vedtægtsændringer. Stk. 2. Efter kapitalnedsættelsen skal der være fuld dækning for aktiekapitalen. Stk. 3. Kapitalnedsættelsen kan finde sted uden proklama i henhold til § 38, stk. 5, såfremt:

1. nedsættelsen sker ved annullation af fuldt indbetalte aktier;
2. aktierne enten er erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der ikke overstiger selskabets frie egenkapital; og
3. et beløb svarende til de annullerede aktiers pålydende værdi henlægges til en særlig fond, der omfattes af § 38, stk. 2, nr. 4.

§ 41. Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen ved tegning af nye aktier eller ved overførsel af selskabets reserver til aktiekapital (fondsaktieemission) træffes af generalforsamlingen, jfr. dog § 54. Stk. 2. Bestemmelserne i § 38, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på beslutningen om kapitalforhøjelse. Stk. 3. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal indeholde oplysning om den fortegningsret, som tillægges aktionærer eller andre, jfr. §§ 42 og 43, samt oplysning om, hvordan de tegningsberettigede skal forholde sig, hvis de vil benytte deres fortegningsret. Gøres der afvigelse fra aktionærernes fortegningsret, skal årsagen hertil samt begrundelsen for den foreslåede tegningskurs oplyses.

§ 42. Aktionærerne har ret til forholdsmæssig tegning af de nye aktier ved forhøjelse af aktiekapitalen mod indbetaling i kontanter. Stk. 2. Er der flere aktieklasser, for hvilke stemmeretten eller retten til udbytte eller udlodning af selskabets midler er forskellig, kan der i vedtægterne tillægges aktionærerne i disse klasser forlods ret til at tegne aktier inden for deres egen klasse. Aktionærerne i de øvrige klasser kan først herefter udøve deres fortegningsret i henhold til stk. 1. Stk. 3. I forbindelse med beslutning om kapitalforhøjelse kan generalforsamlingen med den i § 102, jfr. lov om aktieselskaber § 78, foreskrevne stemmeflerhed træffe beslutning om afvigelse fra reglerne i stk. 1 og 2. Generalforsamlingen kan ikke uden samtykke af de aktionærer, hvis fortegningsret formindskes, beslutte større afvigelser fra aktionærernes fortegningsret end angivet i indkaldelsen.

§ 45. Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen ved tegning af nye aktier skal angive:

1. det mindste beløb og det højeste beløb, hvormed aktiekapitalen skal kunne forhøjes;
2. den aktieklasse, hvortil de nye aktier skal høre, dersom der er eller skal være forskellige aktieklasser;
3. den fortegningsret, der tilkommer aktionærer eller andre, samt eventuelle indskrænkninger i de nye aktionærers fortegningsret ved fremtidige forhøjelser, jfr. § 42;
4. tegningsfristen samt den frist på mindst 14 dage, inden for hvilken aktionærerne skal gøre brug af fortegningsretten. Denne frist regnes fra tidspunktet for den i § 49, stk. 2, nævnte bekendtgørelse i Statstidende eller afsendelse af skriftlig meddelelse til aktionærerne;
5. fristen for aktiernes indbetaling samt i de tilfælde, hvor fordelingen ikke er overladt til bestyrelsen, de regler, efter hvilke fordeling ved overtegning skal ske af de aktier, som ikke er tegnet på grundlag af fortegningsret;
6. aktiernes nominelle størrelse og tegningskursen;
7. hvorvidt de nye aktier skal lyde på, at de ikke er omsætningspapirer;
8. hvorvidt de nye aktier skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver;
9. størstebeløbet af de med kapitalforhøjelsen forbundne omkostninger. Disse omkostninger må - bortset fra offentlige afgifter og omkostninger ved udarbejdelsen af vurderingsberetning, jfr. § 17, stk. 3 - ikke uden forsikringstilsynets tilladelse overstige 5 pct. af den nytegnede kapital. Stk. 2. Der må ikke tillægges bestyrelsesmedlemmer eller direktører garantiprovision eller andet vederlag i anledning af forhøjelsen. Stk. 3. Skal der gælde indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed, eller skal de nye aktionærer være forpligtet til at lade deres aktier indløse, skal forhøjelsesbeslutningen indeholde oplysning herom. Stk. 4. De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering, medmindre andet er bestemt i forhøjelsesbeslutningen. Rettighederne indtræder dog senest et år efter registreringen.

§ 47. Såfremt nye aktier skal kunne indbetales ved konvertering af gæld, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Bestyrelsen skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene til og for gennemførelsen af forslaget om konvertering. Stk. 2. Revisor skal afgive en udtalelse om den regnskabsmæssige gennemførelse af konverteringen. Bestyrelsens redegørelse, revisors udtalelse og de eventuelt oprettede dokumenter skal mindst otte dage før generalforsamlingen være fremlagt til eftersyn for aktionærerne i forsikringstilsynet samt fremlægges på generalforsamlingen. Stk. 3. Beslutningen efter stk. 1 skal godkendes af forsikringstilsynet.

§ 49. Tegning af nye aktier skal ske på tegningslister, der underskrives af bestyrelsen, eller på genparter deraf. Tegningslisten skal indeholde generalforsamlingens beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen. Ved tegningen skal vedtægterne og de i § 38, stk. 1, nævnte dokumenter fremlægges. Omfattes aktietegningen af bestemmelserne i §§ 46 og 47, skal dokumenter, der udfærdiges i medfør af disse bestemmelser tillige fremlægges ved tegningen. Stk. 2. Ved bekendtgørelse i Statstidende skal aktionærerne have underretning om tegningslistens fremlæggelse samt om den frist, inden for hvilken fortegningsretten skal udøves. Lyder samtlige aktier i selskabet på navn, kan skriftlig underretning til de enkelte aktionærer træde i stedet for bekendtgørelsen i Statstidende. Stk. 3. Tegning af nye aktier kan dog ske i generalforsamlingsprotokollen, hvis samtlige aktionærer og de efter generalforsamlingsbeslutningen tegningsberettigede er til stede på generalforsamlingen og alle aktier tegnes på denne måde.

§ 54. Ved bestemmelse i vedtægterne kan bestyrelsen bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen ved tegning af nye aktier mod indskud i kontanter eller andre værdier. Denne bemyndigelse kan gives for en periode på indtil 5 år, og kan forlænges i en eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen. Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for den i stk. 1 nævnte periodes ophør, det højeste beløb, hvormed bestyrelsen skal kunne forhøje aktiekapitalen, samt i øvrigt indeholde bestemmelse om de i § 45, stk. 1, nr. 2, 3, 7 og 8, samt stk. 3, nævnte forhold. Skal forhøjelsen helt eller delvis kunne ske på anden måde end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne. Der skal endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret, jfr. § 42, stk. 3.

§ 55. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en nødvendig følge af kapitalforhøjelse i henhold til § 54. Stk. 2. De aktionærer, der har fortegningsret, skal straks efter bestyrelsens beslutning om kapitalforhøjelsen underrettes herom efter de for indkaldelse af generalforsamling gældende regler med oplysning om, hvorledes de skal forholde sig, hvis de vil benytte deres fortegningsret. Stk. 3. Tegningslisten skal indeholde oplysning om bemyndigelsen i vedtægterne, jfr. § 54, stk. 2, samt om de af bestyrelsen trufne bestemmelser vedrørende kapitalforhøjelsens mindste og højeste beløb, fristen for tegningen, indbetalingen, aktiernes nominelle størrelse, tegningskursen og tidspunktet for aktionærrettighedernes indtræden, jfr. § 45, stk. 1, nr. 4-6, og stk. 4. Ved tegningen finder i øvrigt bestemmelserne i § 44, §§ 46-47, §§ 49-51 og § 53 tilsvarende anvendelse.

§ 58. Er der forløbet 5 år efter registreringen af en fondsaktieemission, og har ikke alle dertil berettigede fremsat begæring om udlevering af deres aktier, kan bestyrelsen ved bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden 6 måneder at afhente aktierne. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem en fondsbørsvekselerer. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet inden 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

INDBETALING På AKTIER, AKTIEBOG M.V.

INDBETALING På AKTIER, AKTIEBOG M.V.

§ 59. Det beløb, som skal betales for en aktie, må ikke være lavere end aktiens pålydende. Stk. 2. En aktietegner kan ikke uden bestyrelsens samtykke bringe fordringer på selskabet i modregning mod sin forpligtelse ifølge aktietegningen. Samtykke må ikke gives, såfremt modregningen kan skade selskabet eller dets kreditorer. Samtidig med at samtykke meddeles aktietegneren, skal bestyrelsen underrette forsikringstilsynet herom. Stk. 3. Selskabets fordringer på aktieindbetalinger kan ikke afhændes eller pantsættes. Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt aktie, jfr. § 268, stk. 1, hæfter erhververen, når han har anmeldt sin erhvervelse, for restindbetalingen sammen med overdrageren.

§ 61. Bestemmelserne i lov om aktieselskaber kapitel 4 om aktier, aktiebreve og aktiebog finder anvendelse i forsikringsaktieselskaber. Stk. 2. De i henhold til § 178, stk. 2, i lov om aktieselskaber fastsatte regler finder tilsvarende anvendelse på forsikringsaktieselskaber. Stk. 3. Selskabet fører en særlig fortegnelse over de aktionærer, der besidder aktier, som er tillagt enten mindst 10 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller hvis pålydende værdi udgør mindst 10 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr. Såfremt en aktionær har pantsat aktier med ret for panthaver til at udnytte de til aktierne knyttede stemmerettigheder, skal panthaver optages i fortegnelsen. Fortegnelsen, der skal omfatte både indehavere af navneaktier og ihændehaveraktier, skal angive de pågældendes fulde navn, stilling og bopæl samt antallet af aktier med deres pålydende, og hvilken aktieklasse de tilhører. Stk. 4. De i stk. 3 omhandlede aktionærer og panthavere skal inden for en frist af 1 måned over for selskabet anmelde og dokumentere erhvervelsen af aktier i selskabet. Enhver ændring i disse besiddelsesforhold, der repræsenterer mindst 5 pct. af stemmerne eller aktiekapitalen, eller som ikke længere opfylder betingelserne i stk. 3, skal ligeledes inden en frist på 1 måned anmeldes og dokumenteres over for selskabet. Selskabet skal straks indføre de anmeldte oplysninger i den i stk. 3 nævnte fortegnelse, der på selskabets kontor skal være tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer og en repræsentant for arbejdstagerne i selskaber, hvor der ikke er valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 83, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3. Enhver, der måtte være interesseret heri, kan ved skriftlig henvendelse til selskabet få tilsendt en udskrift af fortegnelsen. Selskabet er berettiget til at opkræve et gebyr, der dækker omkostningerne ved fremstilling og forsendelse af udskriften. Stk. 5. Ved anvendelsen af stk. 3 anses selskaber, der udgør en koncern, som eön aktionær, og den i stk. 4 omhandlede anmeldelsespligt påhviler da moderselskabet. Stk. 6. De i fortegnelsen optagne aktionærer og panthavere anføres i selskabets årsberetning med angivelse af navn, stilling og bopæl.

KONVERTIBLE OG UDBYTTEGIVENDE GÆLDSBREVE I FORSIKRINGSAKTIESELSKABER

KONVERTIBLE OG UDBYTTEGIVENDE GÆLDSBREVE I FORSIKRINGSAKTIESELSKABER

§ 62. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til aktier i selskabet. Sådant lån kan ikke optages med et større beløb end halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, beslutningen træffes. Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning i henhold til stk. 1 skal fastsættes de nærmere lånevilkår og regler for ombytningen. Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om långiverens retsstilling i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af nye konvertible gældsbreve eller opløsning, herunder fusion, forinden konvertering finder sted. Med hensyn til beslutningen om optagelse af lånet og fortegningsretten finder bestemmelserne i §§ 41-44, § 45, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 3 og 4, samt §§ 46 og 47 tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Samtidig med den i stk. 1 nævnte beslutning skal generalforsamlingen i vedtægterne optage en bemyndigelse for bestyrelsen til at forhøje aktiekapitalen med det beløb, som ombytningen forudsætter. Bemyndigelsen skal indeholde bestemmelse om de i § 45, stk. 1, nr. 2, 7 og 8, samt stk. 3 og 4, omhandlede forhold. Stk. 4. Hvis det beløb, der er indbetalt for et gældsbrev, er mindre end det pålydende beløb af den eller de aktier, hvormed gældsbrevet ifølge lånevilkårene skal kunne ombyttes, må ombytningen kun gennemføres, såfremt forskellen dækkes ved indbetaling eller af selskabets frie egenkapital.

§ 63. Beslutning i henhold til § 62 skal anmeldes til forsikringsregisteret efter reglerne i § 33. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om det beløb, som aktiekapitalen ved ombytning kan forhøjes med, samt om den tid, inden for hvilken ombytning kan ske. Stk. 2. Når tiden for ombytningen er udløbet, skal bestyrelsen straks anmelde til forsikringsregisteret, hvor mange gældsbreve, der er blevet ombyttet til aktier. Er ombytningstiden længere end 12 måneder, skal bestyrelsen senest 1 måned efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets løb er blevet ombyttet til aktier. Når registrering har fundet sted, anses aktiekapitalen forhøjet med den samlede pålydende værdi af disse aktier. Stk. 3. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en nødvendig følge af kapitalforhøjelsen.

§ 65. Et forsikringsaktieselskab må ikke tegne egne aktier. Aktier tegnet af tredjemand i eget navn, men for selskabets regning anses som tegnet for aktietegnerens egen regning. Stk. 2. Stifterne eller, i tilfælde af forhøjelse af kapitalen, medlemmerne af selskabets bestyrelse og direktion indestår for indbetalingen af aktier, der er tegnet i strid med stk. 1. Dette gælder dog ikke den, der godtgør, at han hverken indså eller burde have indset, at aktietegningen var ulovlig. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs tegning af aktier i moderselskabet. For indbetalingen af aktier, tegnet i strid med 1. pkt., indestår moderselskabets bestyrelse og direktion i overensstemmelse med stk. 2.

§ 66. Et forsikringsaktieselskab må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne aktier. Stk. 2. Forsikringstilsynet kan tillade et forsikringsaktieselskab at erhverve egne aktier, såfremt den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet ikke overstiger eller som følge af erhvervelsen vil overstige 10 pct. af aktiekapitalen. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for selskabets regning. Stk. 3. Erhvervelse af aktier i henhold til stk. 2 kan kun finde sted i henhold til en af generalforsamlingen given bemyndigelse til bestyrelsen. Bemyndigelsen kan kun gives for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige 18 måneder. Stk. 4. Bemyndigelsen skal angive den største pålydende værdi af aktier, som selskabet må erhverve, og det mindste og højeste beløb, som selskabet må yde som vederlag for aktierne. Stk. 5. Erhvervelsen kan kun finde sted i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger den bundne egenkapital. Stk. 6. Erhvervelsen må kun omfatte aktier, der er fuldt indbetalt. Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse til eje eller pant af moderselskabets aktier mod vederlag.

§ 67. Bestemmelserne i § 66 er ikke til hinder for, at et forsikringsaktieselskab erhverver egne aktier:

1. som led i en nedsættelse af aktiekapitalen i overensstemmelse med lovens §§ 37-40;
2. som led i overtagelse af formueværdier ved fusion eller på anden måde;
3. til opfyldelse af en indløsningspligt, som påhviler selskabet efter § 163 og § 102, jfr. lov om aktieselskaber § 172, eller af en anden lovbestemt pligt;
4. ved køb på tvangsauktion af fuldt indbetalte aktier til fyldestgørelse af en selskabet tilkommende fordring. § 68. Et forsikringsaktieselskab må kun erhverve egne aktier uden vederlag, såfremt disse er fuldt indbetalt. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse uden vederlag af aktier i moderselskabet.

§ 71. Såfremt aktier ikke er afhændet rettidigt efter § 69 eller § 70, skal aktierne annulleres i forbindelse med en tilsvarende nedsættelse af aktiekapitalen. Er der ikke inden to måneder efter udløbet af den i § 69 eller § 70 foreskrevne frist foretaget anmeldelse om, at generalforsamlingen har truffet beslutning i overensstemmelse med 1. pkt., skal forsikringstilsynet pålægge selskabet at berigtige forholdet inden for en passende frist, som tilsynet samtidig fastsætter. Er forholdet ikke berigtiget inden udløbet af den af forsikringstilsynet fastsatte frist, foranlediger tilsynet registreret, at aktiekapitalen er nedsat med de egne aktiers pålydende, og at vedtægterne er ændret tilsvarende. Disse aktier anses for annulleret, når nedsættelsen er registreret. Stk. 2. Vil en berigtigelse af kapitalforholdene i henhold til stk. 1, medføre, at den registrerede aktiekapital ikke udgør mindst det i § 34, stk. 4, omhandlede beløb, finder §§ 250 eller 251 anvendelse.

§ 73. Gensidige forsikringsselskaber skal for at kunne drive virksomhed være i besiddelse af en garantikapital eller anden basiskapital. Stk. 2. Bestemmelserne i § 34, stk. 1-3 og 5-6, om basiskapital og om beregning af solvensmargen finder med de undtagelser, der følger af nedennævnte stk. 3-5, tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber. Stk. 3. Solvensmargenens mindstebeløb udgør for gensidige selskaber tre fjerdedele af det i medfør af § 34, stk. 2, fastsatte mindstebeløb. Stk. 4. Er selskabets præmier variable i henhold til de indgåede forsikringsaftaler, således at præmien efterfølgende kan forhøjes under hensyntagen til forsikringsbestandens risikoforløb, kan tillægspræmie, som kunne have været afkrævet forsikringstagerne i løbet af et regnskabsår, medregnes til basiskapitalen ved regnskabsårets udløb. Beløbet kan, medmindre adgangen til opkrævning af tillægspræmier er ubegrænset, dog ikke udgøre mere end halvdelen af forskellen mellem de tillægspræmier, som højst kunne være opkrævet, og de faktisk opkrævede tillægspræmier. Det beløb, som på grundlag af en adgang til at opkræve tillægspræmier medregnes til basiskapitalen, må ikke udgøre mere end halvdelen af solvensmargenen. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 4 gælder ikke for livsforsikring.

§ 79. Bliver et forsikringsselskab forsikringstager i et gensidigt selskab ved genforsikring, kan det med hjemmel i vedtægterne aftales, at det skal være fritaget for medlemsansvar. Det samlede beløb af sådanne genforsikringer for egen regning må dog for livsforsikringer ikke overstige 10 pct. af det overtagende selskabs samlede forsikringssum. For livrenteforsikring skal ved denne beregning forsikringssummen regnes lig 10 gange det årlige rentebeløb. For skadesforsikring må præmien af sådanne genforsikringer ikke uden forsikringstilsynets tilladelse overstige 10 pct. af selskabets samlede præmieindtægt.

INDBETALING AF GARANTIANDELE M.V.

INDBETALING AF GARANTIANDELE M.V.

§ 83. Et forsikringsselskab skal have en bestyrelse bestående af mindst 3 medlemmer. Stk. 2. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen, medmindre valget efter § 96, stk. 3, skal foretages af repræsentantskabet. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege 1 eller flere medlemmer af bestyrelsen. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitlig mindst 50 arbejdstagere, har selskabets arbejdstagere ret til herudover blandt disse og i overensstemmelse med § 84 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter 1. og 2. pkt., dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der ved anvendelsen af 3. pkt. afrundes opad. Stk. 3. Såfremt her i landet registrerede selskaber, der i henhold til § 4, stk. 1 udgør en koncern, i de sidste tre år gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 50 arbejdstagere, har koncernens arbejdstagere ret til blandt disse og i overensstemmelse med § 84 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor (koncernrepræsentation). Omfattes moderselskabet af stk. 2, 3. pkt., har arbejdstagerne i moderselskabet efter denne bestemmelse ret til at vælge to medlemmer og suppleanter for disse. Det samlede antal arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter stk. 2, 1. og 2. pkt., dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, kan vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens arbejdstagere ret til at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer. Stk. 5. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen, jfr. dog § 96, stk. 3, 3. pkt. Stk. 6. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne i medfør af stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, udpeges for 2 år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet eller, for koncernens vedkommende, inden for samme koncern. De øvrige bestyrelsesmedlemmers hverv gælder for den tid, der er fastsat i vedtægterne. Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter valget. Stk. 7. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

§ 84. Beslutning om optagelse af bestyrelsesmedlemmer valgt af arbejdstagerne i henhold til § 83, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, kræver, at mindst halvdelen af selskabets henholdsvis datterselskabernes arbejdstagere stemmer herfor. Beslutningen meddeles skriftligt bestyrelsen, der straks skal indgive anmeldelse herom til forsikringsregisteret. Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af arbejdstagerne, vælges ved skriftlig og hemmelig afstemning. Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af arbejdstagerne efter stk. 1, jfr. § 83, stk. 2, 3. pkt., vælges ved direkte valg. Hver arbejdstager kan afgive et antal stemmer svarende til halvdelen af antallet af medlemmer, der skal vælges. Såfremt det antal stemmer, der kan afgives efter 2. punktum, ikke udgør et helt tal, afrundes opad. Hver arbejdstager kan kun afgive eön stemme på hver opstillet. Disse regler finder tilsvarende anvendelse ved valg af suppleanterne. Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af arbejdstagerne efter stk. 1, jfr. § 83, stk. 3, vælges ved indirekte valg. Valgretten udøves af et valgmandskollegium bestående af repræsentanter for de enkelte koncernselskaber. Stk. 5. De valgte indtræder i bestyrelsen senest en måned efter, at denne har fået skriftlig meddelelse om de pågældendes navn og bopæl. Valgene til bestyrelsen skal så vidt muligt afholdes umiddelbart inden selskabets ordinære generalforsamling. Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved valg efter § 83, stk. 4.

§ 85. Industriministeren fastsætter regler om:

1. hvem, der anses som arbejdstager i henhold til §§ 83 og 84;
2. beregningen af det gennemsnitlige antal arbejdstagere efter § 83, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3;
3. den nærmere gennemførelse af § 84, stk. 1-6, af § 102, stk. 2, og § 111, stk. 2, 3. og 4. pkt.;
4. mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til § 83, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og suppleanter;
5. under hvilken form arbejdstagerne i selskaber, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 83, stk. 2, 3. pkt., skal orienteres om selskabets forhold;
6. under hvilken form arbejdstagerne i koncerner, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 83, stk. 3, skal orienteres om koncernens forhold, og
7. retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer. Uoverensstemmelser om beskyttelsen og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ad fagretlig vej.

§ 86. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets bestyrelse og, såfremt medlemmet ikke er valgt af generalforsamlingen, tillige den, som har udpeget ham. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham. Stk. 2. Ophører et bestyrelsesmedlems hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder han ikke længere betingelserne i § 88 og § 93 for at være bestyrelsesmedlem, og er der ingen suppleant til at indtræde i hans sted, påhviler det de øvrige bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af et nyt medlem for det afgåede medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom et bestyrelsesmedlem, der er valgt af arbejdstagerne efter § 83, stk. 2, 3. pkt., eller § 83, stk. 3, ikke længere er ansat i selskabet eller, for koncerners vedkommende, inden for samme koncern. Hører valget under generalforsamlingen, kan valg af nyt bestyrelsesmedlem dog udskydes til næste ordinære generalforsamling, hvor bestyrelsesvalg skal finde sted, såfremt bestyrelsen er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer og suppleanter.

§ 87. Til varetagelse af den daglige ledelse skal der ansættes en direktion. Stk. 2. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af selskabets anliggender og skal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Om det indbyrdes forhold mellem bestyrelsen og direktionen gælder reglerne i stk. 3 og 4. Om bestyrelsens og direktionens adgang til at repræsentere selskabet udadtil og forpligte dette ved retshandler gælder reglerne i §§ 97-99. Stk. 3. Direktionen varetager den daglige ledelse og skal derved følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition. Stk. 4. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Stk. 5. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen. Prokurister kan kun tegne selskabet to i forening eller i forbindelse med en af de i § 97, stk. 2, nævnte personer.

§ 89. Direktionen skal drage omsorg for, at selskabet råder over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af tekniske reserver m.v. Stk. 2. Har selskabet koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, skal der til udførelse af de nødvendige forsikringstekniske beregninger og undersøgelser ved selskabet være ansat en af forsikringstilsynet godkendt aktuar. Nægter forsikringstilsynet at godkende en af et selskab foreslået aktuar, skal det over for selskabet begrunde, hvorfor det har nægtet godkendelsen. Stk. 3. Søger et selskab forsikringstilsynets godkendelse af en ny aktuar, skal anmodningen derom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet. Stk. 4. Aktuaren skal påse, at selskabet overholder sit beregningsgrundlag, herunder reglerne for tilbagekøb af forsikringer og for lån mod pant i selskabets egne forsikringer. Aktuaren har ret til af direktionen at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Forsikringstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af selskabets økonomiske stilling. Aktuaren skal omgående indberette til forsikringstilsynet om enhver tilsidesættelse af selskabets beregningsgrundlag.

§ 90. De enkelte medlemmer af et forsikringsselskabs bestyrelse og direktion skal ved deres indtræden i bestyrelsen eller direktionen give bestyrelsen meddelelse om deres aktier i selskabet og om deres aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern og senere give meddelelse om erhvervelse og afhændelse af sådanne aktier og anparter. Meddelelserne skal indføres i en særlig protokol. For koncerners vedkommende kan bestyrelsen i moderselskabet dog vælge at føre en fælles protokol for samtlige selskaber. Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende aktier i selskabet eller aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern. Stk. 3. Direktører i forsikringsselskaber må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Stk. 4. Direktører i forsikringsselskaber må ikke uden tilladelse fra forsikringstilsynet eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end det pågældende selskab eller selskaber inden for samme koncern. De kan dog eje fast ejendom samt drive og deltage i administrationen af fast ejendom, der tilhører personer, der er beslægtet med dem som anført i § 93, stk. 1, 4. pkt.

§ 93. Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valg ved lodtrækning. Stillingen som formand for bestyrelsen kan ikke forenes med stillingen som medlem af direktionen eller funktionær i selskabet. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal bestå af personer, der ikke er direktører eller funktionærer i selskabet eller knyttet til noget medlem af direktionen ved tjenesteforhold, ægteskab, slægt- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nært som søskende eller ægtefæller til sådanne. Stk. 2. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør har, selv om han ikke er medlem af bestyrelsen, ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i de enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse. Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem og en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen. Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 94. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er til stede, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives denne adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer. Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

§ 95. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem selskabet og ham selv eller om søgsmål mod ham selv eller om aftale mellem selskabet og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis han deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets. Stk. 2. En direktør må ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem selskabet og ham selv eller aftale mellem selskabet og tredjemand, hvori han har en betydeligere interesse, der kan være stridende mod selskabets.

§ 96. Vedtægterne for et forsikringsaktieselskab kan bestemme, at der foruden bestyrelsen skal være et repræsentantskab. Dette vælges af generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at et eller flere medlemmer skal udpeges på anden måde, men flertallet af repræsentantskabets medlemmer skal dog vælges af generalforsamlingen. Stk. 2. Repræsentantskabet skal bestå af mindst 5 medlemmer. Direktører og bestyrelsesmedlemmer må ikke være medlem af repræsentantskabet. Vedtægterne skal indeholde nærmere bestemmelse om repræsentantskabets sammensætning og medlemmernes funktionstid. Stk. 3. Repræsentantskabet skal føre tilsyn med bestyrelsens og direktionens forvaltning af selskabets anliggender. Vedtægterne kan bestemme, at bestyrelsen så vidt muligt på forhånd skal gøre repræsentantskabet bekendt med visse nærmere angivne foranstaltninger, der ikke omfattes af den daglige ledelse. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at valg af bestyrelse og fastsættelse af bestyrelsesmedlemmernes vederlag foretages af repræsentantskabet. Andre beføjelser kan ikke tillægges repræsentantskabet. Stk. 4. De i §§ 86, 88, 90, 93-95, 101, 126, stk. 2, 144, 230 og 233-236 indeholdte regler om bestyrelsen og bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på repræsentantskabet og dets medlemmer.

§ 97. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil. Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af bestyrelsen eller af direktionen, jfr. dog stk. 3. Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kan kun udøves af 2 i forening. Denne tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af 2 eller flere bestemte personer i forening eller af flere end 2 i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

§ 98. En retshandel, der er indgået på selskabets vegne af nogen, der efter § 97 har tegningsret, forpligter selskabet, medmindre:

1. de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller
2. retshandelen falder uden for selskabets formål og selskabet godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være ham ubekendt. Stk. 2. Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med § 246 er ikke i sig selv tilstrækkelig bevist efter stk. 1, nr. 2.

§ 101. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan lønnes såvel med fast vederlag som med andel i årets nettofortjeneste (tantieme), men ikke med andel i bruttoindtægten eller i bruttofortjenesten af driften. For bestyrelsesmedlemmernes vedkommende skal reglerne for tantiemens fastsættelse fremgå af vedtægterne. Stk. 2. De samlede tantiemebeløb må ikke overstige det beløb, der er til rådighed efter, at underskud fra tidligere år er dækket og de i denne lov påbudte henlæggelser har fundet sted. Stk. 3. Erklæres et forsikringsselskab konkurs, skal bestyrelsesmedlemmer og direktører, selv om de har været i god tro, tilbagebetale, hvad de i de sidste 5 år før fristdagen har oppebåret som tantieme, forudsat at selskabet var insolvent, da tantiemen blev fastsat. Stk. 4. Skaffer bestyrelsesmedlemmer eller direktører gennem deltagelse i agent- eller mæglervirksomhed eller i kraft af økonomisk interesse i sådanne virksomheder sig provision eller anden indtægt af forsikringer, som selskabet overtager eller afgiver, skal meddelelse herom indsendes til forsikringstilsynet.

GENERALFORSAMLING I FORSIKRINGSAKTIESELSKABER

GENERALFORSAMLING I FORSIKRINGSAKTIESELSKABER

§ 102. Bestemmelserne i lov om aktieselskaber §§ 65-69, 70-81, 169 og 172 finder anvendelse, dog at direktøren for forsikringstilsynet udøver de overregistrator ved aktieselskabsregisteret ved nævnte lovs § 72 tillagte beføjelser. Udgifter ved afholdelse af generalforsamlingen, som i medfør af denne bestemmelse indkaldes af direktøren for forsikringstilsynet, udredes forlods af tilsynet, men afholdes endeligt af selskabet. Stk. 2. Meddelelse om indkaldelse til generalforsamlinger skal for moderselskabers vedkommende gives koncernens arbejdstagere, dersom datterselskabernes arbejdstagere har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 84, stk. 1, 2. pkt.

§ 103. Har selskabet tabt mindst halvdelen af sin aktiekapital, skal bestyrelsen inden seks måneder indkalde generalforsamlingen. På generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og eventuelt stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om selskabet bør opløses. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, såfremt selskabet har tabt halvdelen af sin basiskapital.

GENERALFORSAMLING I GENSIDIGE FORSIKRINGSSELSKABER

GENERALFORSAMLING I GENSIDIGE FORSIKRINGSSELSKABER

§ 104. Medlemmers og garanters ret til at træffe beslutning i selskabet udøves på generalforsamlingen. Ethvert medlem skal have mindst eön stemme. Stk. 2. Vedtægterne kan uanset stk. 1 bestemme, at generalforsamlingen består af delegerede valgt af medlemmerne og garanterne eller stedfortrædere for disse. Stk. 3. Medlemmer og garanter har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet deör, selv om de ikke er stemmeberettigede på generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at medlemmer og garanter for at kunne møde på generalforsamlingen skal have anmeldt deres deltagelse hos selskabet en vis tid, dog højst 5 dage, før generalforsamlingen.

§ 105. De, der er stemmeberettigede på generalforsamlingen, må ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål mod dem selv eller om deres eget ansvar over for selskabet eller om søgsmål mod andre eller om andres ansvar, for så vidt de deri har en betydeligere interesse, der kan være stridende mod selskabets. Der ses bort fra de pågældende ved afgørelse af, om det til vedtagelse fornødne antal stemmeberettigede har været repræsenteret.

§ 107. Inden 6 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal fremlægges årsregnskab og revisionsberetning. I moderselskaber skal endvidere koncernregnskabet fremlægges. Stk. 2. På generalforsamlingen skal afgørelse træffes om:

1. godkendelse af resultatopgørelse og status (balance);
2. anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab;
3. andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.

§ 110. Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen. Stk. 2. Har selskabet ingen bestyrelse, eller undlader bestyrelsen at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes denne på forlangende af et bestyrelsesmedlem, en direktør, en revisor, eller en på generalforsamlingen stemmeberettiget af direktøren for forsikringstilsynet. En således indkaldt generalforsamling ledes af direktøren for forsikringstilsynet eller af en af ham dertil befuldmægtiget, og bestyrelsen skal udlevere ham en fortegnelse over de stemmeberettigede, generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne ved generalforsamlingen udredes forlods af forsikringstilsynet, men afholdes endeligt af selskabet.

§ 111. Indkaldelse til generalforsamlinger skal foretages tidligst 4 uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en længere frist, senest 8 dage før generalforsamlingen. Udsættes generalforsamlingen til en dag, som falder mere end 4 uger senere, skal der finde indkaldelse sted til den fortsatte generalforsamling. Er en generalforsamlingsbeslutnings gyldighed i vedtægterne gjort betinget af vedtagelse på 2 generalforsamlinger, kan indkaldelse til den anden generalforsamling ikke foretages, før den første er afholdt, og det skal i indkaldelsen angives, hvilken beslutning den første generalforsamling har truffet. Stk. 2. Indkaldelsen skal ske offentligt på selskabets hjemsted og i øvrigt i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Indkaldelsen skal ske skriftligt til de medlemmer, der har fremsat begæring herom. Meddelelse om indkaldelsen skal endvidere gives selskabets arbejdstagere, dersom disse har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 84, stk. 1, 2. pkt. Meddelelse om indkaldelsen skal for moderselskabers vedkommende tillige gives koncernens arbejdstagere, dersom datterselskabernes arbejdstagere har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 84, stk. 1, 2. pkt. Stk. 3. I indkaldelsen skal angives, hvilke anliggender der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen. Stk. 4. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab og revisionsberetning - og i moderselskaber tillige koncernregnskabet - fremlægges til eftersyn for medlemmer og garanter på selskabets kontor.

§ 114. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem eller en garant, uanset om de er stemmeberettigede, eller af en delegeret, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og selskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder også selskabets forhold til andre selskaber i samme koncern. Stk. 2. Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne inden 14 dage derefter skriftligt fremlægges hos selskabet for medlemmerne, garanterne og delegerede, ligesom de skal tilstilles de medlemmer, garanter eller delegerede, der har fremsat begæring herom.

§ 116. Beslutning om ændring af vedtægterne træffes på generalforsamlingen, jfr. dog § 76. Beslutningen er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde. Stk. 2. Væsentlige ændringer i et selskabs formål kan, medmindre andet er bestemt i vedtægterne, kun vedtages, når der opnås tilslutning hertil fra tre fjerdedele af garanterne og tre fjerdedele af medlemmerne eller, hvis generalforsamlingen består af delegerede, da fra tre fjerdedele af disse. Meddelelse til garanterne om sådanne ændringer skal gives inden 8 dage efter beslutningen på generalforsamlingen. Garanter, der modsætter sig sådanne ændringer, kan, når de inden 1 måned efter generalforsamlingen fremsætter begæring derom, forlange, at de andre garanter skal overtage deres garantiandele.

§ 117. Søgsmål i anledning af en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde eller er stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter, kan anlægges af en stemmeberettiget, et medlem af bestyrelsen eller af en direktør. Stk. 2. Sag skal være anlagt inden 3 måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse:

1. når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige stemmeberettigedes samtykke;
2. når der ifølge selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse medlemmer, garanter eller stemmeberettigede og sådant samtykke ikke er givet;
3. når indkaldelse til generalforsamlingen ikke er sket eller de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er tilsidesat;
4. når den, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog inden 2 år efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2 ville føre til åbenbar ubillighed. Stk. 4. Finder retten, at generalforsamlingsbeslutningen omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har gyldighed for samtlige medlemmer og garanter.

ÅRSREGNSKAB OG KONCERNREGNSKAB M.V.

ÅRSREGNSKAB OG KONCERNREGNSKAB M.V.

§ 118. For hvert regnskabsår udarbejdes årsregnskab og i moderselskaber tillige et koncernregnskab. Årsregnskabet består af status (balance), resultatopgørelse og årsberetning. Stk. 2. Selskaber, der foruden livsforsikringsvirksomhed driver anden forsikringsvirksomhed, skal udarbejde særskilt årsregnskab for livsforsikringsvirksomheden, medmindre forsikringstilsynet i forbindelse med udstedelse af koncessionen træffer anden beslutning. Stk. 3. Årsregnskabet og koncernregnskabet skal underskrives af bestyrelsen og direktionen. Mener et bestyrelsesmedlem eller en direktør, at årsregnskabet ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod dette, som han ønsker at gøre aktionærerne eller medlemmerne bekendt med, skal det fremgå af påtegningen på regnskabet, og en redegørelse herfor gives i årsberetningen.

§ 120. Årsregnskabet skal opgøres således, som god regnskabsskik tilsiger såvel med hensyn til vurderingen af posterne i status som vedrørende regnskabets specifikation, opstilling og posternes benævnelse. Ved anvendelsen af bestemmelserne i §§ 124, 125, 127 og 128, nr. 1-5 og 7-15, ligestilles andele i andre selskaber end aktieselskaber med aktier, der ejes af selskabet. For hvert enkelt beløb i status og resultatopgørelse skal så vidt muligt anføres det tilsvarende beløb for det nærmest forudgående år. Stk. 2. Årsregnskabet skal offentliggøres i overensstemmelse med vedtægternes regler herom. Det offentliggjorte regnskab skal indeholde underskrifter af selskabets bestyrelse og direktion samt revisionens underskrift med bemærkninger til regnskabet.

§ 121. I årsregnskabet for livsforsikringsselskaber opføres obligationer af de i § 135, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte arter samt de i § 135, stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte lån samt lån og værdipapirer, der i henhold til § 135, stk. 1, nr. 7, sidestilles med disse, efter følgende regler:

1. Indeksobligationer i danske kroner opføres til den pris, for hvilken de er erhvervet. Indeksregulering af den påtrykte værdi af indeksobligationen medtages ved værdiansættelsen og anses som erhvervet til den på tidspunktet for indeksreguleringen senest noterede køberkurs.
2. Lån og værdipapirer i danske kroner, bortset fra indeksobligationer, for hvilken der enten er fastsat en amortisationstid, eller som indeholder en opsigelsesadgang for kreditor, opføres til den pris, for hvilken de er erhvervet, med årlig regulering for den kursændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder værdipapiret eller lånet en opsigelsesadgang for kreditor, anses det i denne henseende for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt.
3. Lån og værdipapirer i danske kroner, for hvilke der ikke er fastsat nogen amortisationstid, og som ikke indeholder nogen opsigelsesadgang for kreditor, opføres højst til den pris, for hvilken de er erhvervet. Stk. 2. Værdipapirer som nævnt i stk. 1, der er udstedt under samme afdeling, serie og rentefod, opføres dog til en fælles gennemsnitskurs. Stk. 3. Det skal af noterne til selskabets årsregnskab fremgå, efter hvilke vurderingsprincipper dets værdipapirer er optaget.

§ 122. I årsregnskabet for selskaber, der driver anden virksomhed end livsforsikringsvirksomhed, opføres obligationer, herunder indeksobligationer, højst til den ved regnskabsårets slutning senest noterede køberkurs. Obligationer, der er genstand for offentlig kursnotering, og som er udstedt eller garanteret af den danske stat eller af danske kommuner eller udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller af finansieringsinstitutter godkendt i henhold til § 135, stk. 1, nr. 2, eller som efter deres art og den sikkerhed, de frembyder, kan ligestilles hermed, kan dog opføres til gennemsnittet af den på afslutningsdagen sidst noterede køberkurs og kurserne på de tilsvarende dage i de nærmest forudgående indtil 4 år, i hvilke papirerne har været i selskabets eje. Såfremt værdipapirer af nævnte art er udstedt under samme afdeling, serie og rentefod, vil de kunne opføres til en fælles gennemsnitskurs. I intet tilfælde må obligationer opføres over den pålydende værdi. Stk. 2. Indeksregulering af den påtrykte værdi af indeksobligationer medtages ved værdiansættelsen i henhold til stk. 1. Gennemsnitskurser kan dog ikke anvendes for indeksobligationer. Stk. 3. Er værdipapirer som nævnt i stk. 1, 2. pkt., opført til gennemsnitskurser, skal dette angives i årsregnskabet med oplysning om det åremål, der er lagt til grund for beregningen. Årsregnskabet skal tillige oplyse størrelsen af den samlede bogførte værdi af de pågældende værdipapirer og disses samlede markedsværdi ved regnskabsårets udgang.

§ 124. I forsikringsselskaber må aktier og konvertible obligationer, der er genstand for offentlig kursnotering, højst opføres til den ved regnskabsårets slutning senest noterede køberkurs. Andre aktier og konvertible obligationer må højst opføres til en værdi beregnet på grundlag af de ved regnskabsårets slutning senest foreliggende oplysninger angående det pågældende aktieselskab. Stk. 2. Egne aktier skal med angivelse af deres pålydende optages som aktiver uden værdi. Er aktierne lovligt erhvervet inden for de sidste 2 regnskabsår, kan de dog optages i status til højst anskaffelsessummen, men et tilsvarende beløb skal i så fald opføres som en særskilt post under den bundne egenkapital. Stk. 3. Ved vurdering af et moderselskabs aktier i et datterselskab skal der ses bort fra værdien af de aktier, som datterselskabet måtte eje i moderselskabet. Stk. 4. Andre værdipapirer opføres, medmindre værdien må antages at være lavere, til den pris, hvortil de er erhvervet, dog ikke over den pålydende værdi. Stk. 5. Aktivposter i fremmed mønt må højst opføres til den ved regnskabsårets slutning noterede kurs, og passivposter i fremmed mønt skal mindst opføres til denne kurs. Stk. 6. Faste ejendomme må ikke opføres til højere værdi end den, der angives ved den offentlige vurdering til ejendomsværdi, medmindre forsikringstilsynet giver samtykke dertil. Stk. 7. Andre aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for selskabet, må ikke optages til en højere værdi end anskaffelsesprisen. Til anskaffelsesprisen kan medregnes beløb, som er anvendt til forbedringer og er afholdt i regnskabsåret eller medtaget i status for tidligere regnskabsår. Sådanne aktiver må i øvrigt ikke optages til en højere værdi end den, hvortil de er optaget i status for det forudgående regnskabsår. Stk. 8. Stiftelsesomkostninger, organisationsomkostninger eller omkostninger ved forhøjelse af selskabskapitalen må ikke opføres som aktiv. Stk. 9. Aktiver, der undergår værdiforringelse på grund af alder, slid eller andre tilsvarende forhold, skal årligt afskrives med mindst et hertil svarende beløb, medmindre det pågældende aktiv allerede er tilstrækkeligt afskrevet. Afskrivning skal foretages, selv om resultatopgørelsen viser eller derved kommer til at udvise underskud. Stk. 10. Er værdien af aktiver lavere end den værdi, hvortil de kan opføres efter bestemmelserne i stk. 7 og 9, og dette skyldes årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal de pågældende aktiver nedskrives i den udstrækning, det må anses for nødvendigt efter god regnskabsskik. Stk. 11. Når særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde måtte tale derfor, kan forsikringstilsynet påbyde en nedskrivning af de bogførte værdier af et selskabs aktiver. Stk. 12. Forsikringstilsynet kan tillade, at bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., fraviges, for så vidt angår aktier og obligationer i datterselskaber.

§ 125. Status (balancen) skal indeholde en opgørelse over selskabets aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang. Stk. 2. Følgende poster skal fremgå særskilt af status, idet yderligere specifikation af status dog skal foretages, hvor dette tilsiges af selskabets forhold. Opstillingen kan fraviges, såfremt det er stemmende med god regnskabsskik. A. Aktiver B. Passiver I. Forsikringsmæssige forpligtelser (tekniske reserver). a. Livsforsikring forsikringsfond, jfr. § 133. b. Anden forsikring 1. præmieandele, der er hensat til dækning af risiko efter regnskabsårets udløb (præmiereserve); 2. ikke regulerede og andre forventede erstatninger (erstatningsreserve); 3. reserve for ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring, jfr. nærværende lovs § 123, stk. 1. II. ANDEN GÆLD 1) Skatter og afgifter, der er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden før statusdagen; 2) bankgæld og lignende gæld; 3) anden kortfristet gæld; 4) udbytte til aktionærerne eller rente til garanterne; a. ikke hævet udbytte eller rente fra tidligere år; b. udbytte eller rente for regnskabsåret. 5) prioritetsgæld; 6) anden gæld, for hvilken selskabet har stillet sikkerhed; 7) konvertible gældsbreve; 8) udbyttegivende gældsbreve; 9) anden langfristet gæld. III. EGENKAPITAL a. Bunden egenkapital; 1) aktiekapital, garantikapital og grundfond samt beløb, der omfattes af § 60; 2) sikkerhedsfond, reserver i henhold til § 38, stk. 2, nr. 4. b. Fri egenkapital; 1) frie reserver, hver for sig; 2) overførsel til næste år. Status skal - eventuelt inden for linjen - endvidere indeholde oplysning om: C. Pantsætninger 1) Pantsætninger og pantets bogførte værdi for de enkelte poster i status; 2) depoter. D. Garantiforpligtelser Ikke særligt dækkede kautions- og andre garantiforpligtelser, herunder dog ikke indbefattet garantier, der er stillet i henhold til selskabets forsikringsaftaler.

1. Kassebeholdning, banktilgodehavender o. lign.;
2. aktier i datterselskaber;
3. aktier i andre selskaber;
4. obligationer og andre værdipapirer;
5. andre fordringer;
6. inventar og lignende;
7. fast ejendom;
8. aktionær- eller garantforskrivninger;
9. egne aktier.

§ 126. Hvis der i fordrings- eller gældsposterne i henhold til § 125, stk. 2, indgår tilgodehavender hos eller gæld til datterselskaber eller tilgodehavender hos eller gæld til moderselskaber, skal summen af disse tilgodehavender eller gældsposter angives særskilt. Dette kan ske inden for linjen. På tilsvarende måde angives pantsætninger samt ikke særligt dækkede kautions- eller andre garantiforpligtelser for datterselskaber eller moderselskaber. Stk. 2. Har selskabet lånt penge til andre aktionærer eller garanter end moderselskabet, til aktionærer eller garanter i moderselskabet, til medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion eller til bestyrelsesmedlemmer eller direktører i dets moderselskab, skal fordringernes samlede beløb opføres som en særlig post i status. Dette gælder dog ikke for de af livsforsikringsselskaber inden for genkøbsværdien ydede lån mod pant i en af selskabet udstedt livsforsikringspolice. Har selskabet stillet pant, kaution eller påtaget sig andre garantiforpligtelser for de i 1. pkt. nævnte personer, skal dette oplyses særskilt i regnskabet. Stk. 3. Har selskabet stillet pant for tredjemands gæld, uden at der er givet oplysning herom efter reglerne i stk. 1 og 2, skal det samlede beløb heraf særskilt angives.

§ 127. Resultatopgørelsen skal opstilles således, at den giver en efter selskabets forhold tilfredsstillende redegørelse for, hvorledes regnskabsårets overskud eller tab er fremkommet. Stk. 2. Indtægter og udgifter skal fordeles i poster i det omfang, det efter selskabets forhold må anses for påkrævet. Stk. 3. Blandt indtægterne skal særskilt angives:

1. præmieindtægter,
2. renteindtægter o.lign., jfr. stk. 5,
3. indtægter af fast ejendom,
4. udbytte af aktier i datterselskaber,
5. udbytte af andre aktier,
6. ekstraordinære indtægter, der ikke er omfattet af § 146 a, stk. 1. Stk. 4. Blandt udgifterne skal særskilt angives:
7. erstatningsudgifter og andre forsikringsudgifter,
8. ordinære omkostninger,
9. afskrivninger og nedskrivninger, der ikke er omfattet af § 146 a, stk. 2,
10. ekstraordinære udgifter, der ikke er omfattet af § 146 a, stk. 2,
11. de beregnede beløb af skatter og afgifter for året samt, særskilt angivet, eventuelle efterreguleringer vedrørende tidligere år. Stk. 5. Under stk. 3, nr. 2, indgår følgende, der specificeres i en note:
12. kursgevinster ved afdrag på og ved indfrielse af lån og værdipapirer samt for livsforsikringsselskaber kursgevinster ved afhændelse af allerede udtrukne obligationer,
13. for livsforsikringsselskaber urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelsen af restløbetiden for de under § 121, stk. 1, nr. 2, nævnte lån og værdipapirer,
14. ændringer af den bogførte værdi af indeksobligationer, der skyldes indeksreguleringen. Stk. 6. Ved anvendelsen af stk. 5, nr. 3, beregnes indeksreguleringens værdi efter den på tidspunktet for indeksreguleringen senest noterede køberkurs. Stk. 7. Under stk. 3, nr. 6, indgår for livsforsikringsselskaber 20 pct. af den i § 146 a, stk. 3, nævnte realisationsfond for værdipapirer i den udstrækning, saldoen er positiv. Stk. 8. Under stk. 4, nr. 4, indgår for livsforsikringsselskaber 20 pct. af den i § 146 a, stk. 3, nævnte realisationsfond for værdipapirer i den udstrækning, saldoen er negativ. Stk. 9. Resultatopgørelsen for livsforsikringsselskaber skal forinden de ekstraordinære poster i stk. 3, nr. 6, og stk. 4, nr. 4 og 5, vise regnskabsårets ordinære overskud eller underskud. Stk. 10. De i stk. 4, nr. 3, nævnte afskrivninger og nedskrivninger skal fordeles på de poster i status (balancen), som de knytter sig til. De i stk. 3 og 4 anførte ekstraordinære indtægter og udgifter skal specificeres efter deres karakter.

§ 128. Til status og resultatopgørelsen skal gives følgende særlige oplysninger, der kan optages som noter til de regnskabsposter, hvortil de hører:

1. Aktier i andre selskaber skal specificeres med angivelse for hvert enkelt selskab af dets navn, aktiernes pålydende værdi og den værdi, hvortil de er optaget i status. Sådan specifikation kan dog undlades, såfremt såvel den pålydende værdi som statusværdien af selskabets aktier i et selskab, som ikke er et datterselskab, udgør mindre end 5 pct. af det ejende selskabs egenkapital. Herudover kan specifikation med forsikringstilsynets tilladelse undlades i det omfang, en sådan måtte være til skade for selskabet.
2. For fast ejendom skal oplyses anskaffelsesomkostningerne ifølge status for det sidste regnskabsår, herunder eventuel tidligere foretagen opskrivning, det nettobeløb, hvormed anskaffelsesomkostningerne er forøget eller formindsket i løbet af regnskabsåret, foretagne opskrivninger samt, i det omfang det er muligt, det sammenlagte beløb af de indtil regnskabsårets udgang foretagne af- og nedskrivninger.
3. Er selskabets pensionsforpligtelser ikke optaget med det fulde beløb i status, skal beløbet oplyses.
4. Har selskabet optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til aktier. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som selskabets aktier afkaster, eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.
5. Såfremt de tekniske reserver i status (balancen) er optaget med nettobeløb, skal de hertil svarende bruttobeløb oplyses i en note.
6. Antallet af aktier og deres pålydende værdi skal oplyses. Hvis der er flere aktieklasser, skal disse specificeres, og antallet af aktier og deres pålydende værdi skal angives for hver aktieklasse.
7. De i forhold til status for sidste regnskabsår stedfundne ændringer i egenkapitalens størrelse og fordeling skal specificeres.
8. For faste ejendomme skal oplyses ejendomsværdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering.
9. Ændringer i værdiansættelsen af fast ejendom og værdipapirer i forhold til status for sidste regnskabsår skal specificeres.
10. Om der i resultatopgørelsen eller status er foretaget sådanne ændringer, og da hvilke, i regnskabsposternes opstilling, som væsentligt påvirker muligheden for en sammenligning mellem regnskabsårene.
11. Om der vedrørende vurdering af aktiver og afskrivninger på disse eller i andre henseender er foretaget sådanne ændringer i forhold til status eller resultatopgørelsen for sidste regnskabsår, som i væsentlig grad har påvirket årsresultatet eller i øvrigt er af større betydning.
12. Vil en realisation af selskabets aktiver til den i status angivne værdi udløse en beskatning, og er den hertil svarende skattebyrde ikke anført som en særlig gældspost, skal dette oplyses.

1. Det samlede beløb af de i regnskabsåret betalte skatter skal oplyses.
2. Antallet og den pålydende værdi af selskabets egne aktier tillige med den samlede pålydende værdi af beholdningen af egne aktier og den procentdel, denne beholdning udgør af aktiekapitalen, skal oplyses. Antallet og den pålydende værdi af de i regnskabsåret erhvervede eller afhændede egne aktier og den procentdel, disse udgør af aktiekapitalen, samt størrelsen af den samlede købs- og salgssum. Endvidere årsagen til de i regnskabsåret foretagne erhvervelser af egne aktier.
3. Har et datterselskab i regnskabsåret erhvervet eller afhændet aktier i moderselskabet, skal oplysning gives om den pålydende værdi af disse aktier, hvor stor en procentdel af moderselskabets aktiekapital de udgør, og om størrelsen af den samlede købs- og salgssum.

§ 129. I årsberetningen skal der gives oplysning om forhold, som ikke skal fremgå af status og resultatopgørelse, men som er af vigtighed ved bedømmelsen af selskabets økonomiske stilling og resultatet af virksomheden i det forløbne år. Dette gælder også om forhold, som er indtrådt efter udgangen af regnskabsåret. Forsikringstilsynet kan tillade, at oplysninger ikke gives, for så vidt de på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet. Stk. 2. Årsberetningen skal indeholde oplysning om det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret og det samlede beløb til lønninger og vederlag til bestyrelse, repræsentantskab, direktion og til lønninger og vederlag til andre i selskabet ansatte personer. Tantieme til bestyrelsen skal særskilt oplyses. Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab. Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1. Stk. 5. Fordeles en del af driftsresultatet i et livsforsikringsselskab, som indgår i en koncern, til dette selskabs forsikringstagere i henhold til regler godkendt af forsikringstilsynet i medfør af § 31, jfr. § 30, nr. 8, medregnes det således fordelte beløb ikke i koncernens årsresultat.

§ 130. Det i et moderselskab udarbejdede koncernregnskab skal opgøres pr. samme dato som moderselskabets årsregnskab. Koncernregnskabet udarbejdes som en koncernbalance og en koncernresultatopgørelse. Såfremt koncernens sammensætning eller andre særlige forhold tilsiger dette, kan i stedet for en koncernbalance og -resultatopgørelse udarbejdes en koncernredegørelse. Stk. 2. Koncernbalancen og -resultatopgørelsen skal indeholde et sammendrag af moder- og datterselskabernes regnskaber opgjort i overensstemmelse med god regnskabsskik og under iagttagelse af de tilsvarende bestemmelser i dette kapitel. Koncernbalancen og -resultatopgørelsen skal angive koncernens årsresultat samt dens samlede frie egenkapital eller det samlede tab. Ved beregningen skal der ske fradrag af interne fortjenester og foretaget udbetaling af udbytte eller rente af garantikapital mellem koncernselskaberne. Stk. 3. Koncernredegørelsen skal oplyse koncernens årsresultat, det samlede beløb af moderselskabets tilgodehavender hos og gæld til hvert enkelt datterselskab og hvert enkelt datterselskabs tilgodehavender hos og gæld til andre datterselskaber og moderselskabet. I redegørelsen skal tillige oplyses moderselskabets årsresultat samt dets frie egenkapital eller tab. Tilsvarende oplysninger skal gives for hvert af datterselskaberne, for så vidt angår den på moderselskabet faldende andel heraf, i det omfang dette ikke er taget i betragtning i moderselskabets status ved værdiansættelsen af aktierne, anparterne eller garantiandelene i det pågældende datterselskab. Endvidere skal der gives oplysning om koncernens årsresultat samt om den samlede frie egenkapital eller det samlede tab inden for koncernen. Ved beregningen af de nævnte beløb skal der ske fradrag af interne fortjenester og af foretaget udbetaling af udbytte eller rente af garantikapital mellem koncernselskaberne. Stk. 4. Som intern fortjeneste anses den på moderselskabet faldende andel af fortjenesten ved overdragelse af aktiver mellem moder- og datterselskaber, så længe overdragelse ikke har fundet sted til en uden for koncernen stående køber, eller det pågældende aktiv er tilsvarende nedskrevet eller er forbrugt hos det koncernselskab, som har erhvervet aktivet. Stk. 5. For en gruppe af selskaber, for hvilke forsikringstilsynet træffer bestemmelse i henhold til § 3, stk. 2, kan tilsynet kræve udfærdiget særlige regnskaber for den fælles virksomhed og fastsætte nærmere regler herom.

§ 131. Det påhviler et forsikringsselskab at afsætte tilstrækkelige tekniske reserver svarende til selskabets forsikringsmæssige forpligtelser. Beløbet bestemmes på grundlag af en opgørelse og vurdering af disse forpligtelser i overensstemmelse med forskrifterne i § 120, stk. 1. Forsikringstilsynet kan fastsætte retningslinier for denne opgørelse og vurdering for at sikre, at de tekniske reserver afsættes med tilstrækkelige beløb. Stk. 2. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser for anbringelse af selskabets midler i aktiver til dækning af de tekniske reserver. Endvidere fastsætter industriministeren nærmere bestemmelser om lokalisering af aktiver til dækning af tekniske reserver og basiskapital.

§ 133. Livsforsikringsselskaber skal i statusopgørelsen under passiver særskilt optage en forsikringsfond bestående af summen af:

1. erstatningsreserven, der omfatter sådanne forsikringsbeløb og dertil knyttede bonusbeløb, som er anmeldt eller forfaldne til udbetaling, men endnu ikke er udbetalt;
2. præmiereserven, der omfatter den samlede værdi af alle de løbende forsikringer. Præmiereserven skal mindst udgøre et beløb så stort som forskellen mellem kapitalværdien af selskabets forpligtelser efter samtlige løbende livsforsikringskontrakter og kapitalværdien af de nettopræmier, som forsikringstagerne skal erlægge i fremtiden. Ved nettopræmie forstås den del af forsikringspræmien, som ved forsikringskontraktens indgåelse efter det da gældende grundlag for præmieberegningen svarede til den overtagne risiko. Det samme grundlag skal anvendes ved beregningen af de nævnte kapitalværdier, jfr. dog § 134. For forsikringer, for hvilke der ikke længere skal betales præmie, skal præmiereserven indeholde et af selskabet foreslået og af forsikringstilsynet godkendt tillæg til bestridelse af deres fremtidige drift, jfr. § 30, nr. 2. Stk. 2. Har et selskab afgivet en del af en direkte tegnet forsikring i genforsikring til et andet selskab, skal den genforsikrede del medregnes ved fastsættelse af forsikringsfonden, således at forsikringsfonden svarer til den direkte tegnede forsikring. Forsikringstilsynet kan dog tillade, at den del af præmiereserven, der svarer til den genforsikrede del af forsikringen, ikke medregnes, såfremt der af det overtagende selskab stilles en af forsikringstilsynet godkendt sikkerhed, hvorved der i henseende til kongruens og sandsynlige økonomiske resultater opnås en sidestilling med selskabets egen forvaltning af den samlede forsikringsfond. Der må ikke ved forsikringstilsynets tilladelse skabes mulighed for til udlandet at foretage kapitaloverførsler, som ikke er tilladt for direkte tegnede forsikringer. Stk. 3. Overtages en forsikring af to eller flere indenlandske selskaber, som i henhold til denne lov har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, således at de hæfter solidarisk, behøver hvert enkelt selskab ved fastsættelsen af sin forsikringsfond kun at medregne den del af forsikringen, som det selv skal overtage ifølge aftalen med de øvrige selskaber.

§ 134. For livsforsikringsselskaber kan ændring af reglerne for beregning af præmiereserven ikke træde i kraft, forinden ændringen er godkendt af forsikringstilsynet, jfr. § 33. Medfører ændringen en nedgang i præmiereserven, skal forskellen overføres til reserver, der udgør en del af selskabets basiskapital, uden om resultatopgørelsen. Stk. 2. Ændres det for selskabet gældende grundlag for præmiereservens beregning, således at selskabet derved bliver forpligtet til for ældre forsikringer at beregne en højere præmiereserve end efter det hidtil gældende grundlag, kan forsikringstilsynet give selskabet en frist til opfyldelse af denne pligt, således at præmiereserven i en vis tid, der ikke må overskride 15 år, kan opføres med et mindre beløb, men forskellen skal aftage for hvert år i overensstemmelse med en af forsikringstilsynet godkendt plan.

§ 135. De midler, der er afsat til dækning af forsikringsfonden, jfr. § 133, skal anbringes på følgende måde:

1. i obligationer eller fondsaktiver, for hvilke den danske stat står som udsteder eller garant;
2. i obligationer, fondsaktiver, indeksobligationer eller indeksregulerede fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark samt, for så vidt det bestemmes af forsikringstilsynet, i sådanne fordringer udstedt af danske finansieringsinstitutter;
3. i indlånsbeviser fra danske banker eller sparekasser;
4. i obligationer eller fondsaktiver, for hvilke danske kommuner står som udstedere eller garanter;
5. i lån sikret ved tinglyst panteret i faste ejendomme, i hvilke umyndiges midler vil kunne anbringes, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering;
6. i lån mod pant i selskabets egne forsikringer indtil deres genkøbsværdi;
7. i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under nr. 5 nævnte, og i værdipapirer, som efter deres art og den sikkerhed, de frembyder, kan stilles i klasse med de under nr. 1-4 nævnte;
8. i fast ejendom, som selskabet ejer, og hvori det har sit hovedkontor, eller i andre af dets faste ejendomme, såfremt disse er af den i nr. 5 nævnte art, dog i intet tilfælde ud over fire femtedele af ejendomsværdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering. Stk. 2. Af de midler, der er afsat til dækning af forsikringsfonden, kan indtil 25 pct. anbringes på anden måde end i stk. 1 anført. Stk. 3. De i stk. 1 og 2 fastsatte begrænsninger for midlernes anbringelse kan fraviges af forsikringstilsynet. Stk. 4. Det i § 132 omhandlede aktiv kan anvendes til dækning af forsikringsfonden, for så vidt der er taget hensyn dertil ved fastsættelsen af selskabets regler for policers tilbagekøb og ydelse af fripolicer. Stk. 5. Til dækning af forsikringsfonden kan endvidere anvendes indtil halvdelen af det aktiv, som udgøres af de ved regnskabsårets slutning forfaldne, ikke betalte præmier.

§ 135 a. Livsforsikringsselskabers samlede anbringelse af midler i en enkelt virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital må ikke overstige 1 pct. af livsforsikringsselskabets samlede passiver. Stk. 2. Tilsvarende gælder for et livsforsikringsselskabs samlede anbringelse af midler hos virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at anbringelserne hos de pågældende udgør en samlet risiko for forsikringsselskabet. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på dispositioner mellem selskaber i samme koncern.

§ 136. De værdipapirer, hvori forsikringsfondens midler anbringes, indskrives eller gives i forvaring i et godkendt forvaringssted, og det udstedte indskrivnings- eller forvaringsbevis forsynes med selskabets påtegning om, at værdipapirerne skal tjene til dækning af forsikringsfonden. Denne påtegning skal noteres af bevisets udsteder. Gældsbreve, der lyder på navn eller kan noteres på navn, behøver dog ikke at indskrives eller gives i forvaring, men kan i stedet forsynes med den foreskrevne påtegning, der skal noteres, for så vidt dette kan ske i henhold til lov om gældsbreve. De fornævnte påtegninger underskrives endvidere af forsikringstilsynet eller efter nærmere bestemmelse af tilsynet af selskabets statsautoriserede revisor, hvorved de pågældende værdipapirer anses som givet i håndpant til sikkerhed for forsikringstagernes krav efter forsikringskontrakterne. Pantsætningen ophører ved forsikringstilsynets påtegning herom på vedkommende dokument. For enkelte værdipapirer, der uden selv at bære påtegning er pantsat ved hjælp af indskrivnings- eller forvaringsbevis, kan pantsætningen hæves ved forsikringstilsynets påtegning på beviset eller på anden af tilsynet foreskrevet måde. Stk. 2. Pantsætning af værdipapirer i overensstemmelse med stk. 1 skal finde sted inden 3 måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse af værdipapirer til dækning af det beløb, hvormed forsikringsfonden skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret. Stk. 3. I den udstrækning forsikringsfondens midler anbringes i fondsaktiver udstedt gennem værdipapircentralen, skal selskabet til registrering i værdipapircentralen anmelde en tilsvarende båndlæggelse med forsikringstilsynet som berettiget. Båndlæggelse ophører ved forsikringstilsynets anmeldelse herom til værdipapircentralen. Stk. 4. Ønsker selskabet nogen del af forsikringsfonden anbragt i fast ejendom, der tilhører selskabet, skal der tinglyses et ejerpantebrev, som forsynes med påtegning som i stk. 1 omhandlet.

§ 138. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne indeholder bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond. Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke fraføres denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med den virkning, at midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan fraføres denne. Såfremt sikkerhedsfonden overstiger den beregnede solvensmargen, kan det overskydende beløb dog i stedet henlægges til de tekniske reserver. Stk. 3. Har et forsikringsselskab anbragt nogle af de til basiskapitalen svarende midler efter reglerne i § 135, og er de pågældende midler båndlagt på den i § 136 foreskrevne måde, er selskabet berettiget til at betragte sådanne midler, som om de var henlagt til sikkerhedsfonden, således at foreskrevne henlæggelser til denne fond kan afpasses i forhold hertil.

§ 139. Har et forsikringsselskab udarbejdet en driftsplan i forbindelse med selskabets stiftelse eller i forbindelse med en udvidelse af virksomheden, kan forsikringstilsynet foreskrive henlæggelse til en sikkerhedsfond, såfremt dette anses for en nødvendig foranstaltning, for at driftsplanen kan anses for sandsynlig. Har forsikringstilsynet foreskrevet udarbejdelse af en genoprettelsesplan, kan forsikringstilsynet som et led i genoprettelsen foreskrive henlæggelse til en sikkerhedsfond. Når en driftsplan eller en genoprettelsesplan udkræves, skal forsikringstilsynet, når det foreskriver en sikkerhedsfond, tage størrelsen af den beregnede solvensmargen ved planens udløb samt størrelsen af de forventede tekniske reserver i planens første år i betragtning. Forsikringstilsynet kan endvidere foreskrive, at de til dækning af sikkerhedsfonden nødvendige midler anbringes efter reglerne i § 135 og båndlægges på den i § 136 foreskrevne måde. Stk. 2. § 138, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsfonde i henhold til stk. 1. Stk. 3. Når en driftsplan eller en genoprettelsesplan er udløbet, uden at forsikringstilsynet har krævet en ny drifts- eller genoprettelsesplan, kan sikkerhedsfonden formindskes og eventuelt båndlagte midler frigives, i det omfang sikkerhedsfonden er større, end hvad der måtte følge af reglerne herom i selskabets vedtægter.

§ 140. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets overskud i henhold til det godkendte årsregnskab for sidste regnskabsår, overført overskud fra tidligere år og frie reserver efter fradrag dels af udækket underskud, dels af beløb, der i henhold til lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til en sikkerhedsfond eller til andre formål samt i livsforsikringsselskaber tillige med fradrag af beløb, der i henhold til regler godkendt af forsikringstilsynet i medfør af § 31, jfr. § 30, nr. 8, er henlagt til bonus til forsikringstagerne. Stk. 2. Så længe selskabets egenkapital ikke utvivlsomt opfylder kravene i §§ 34 og 73 til basiskapitalens størrelse, kan der dog ikke uden forsikringstilsynets samtykke som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber udbetales beløb, der overstiger årets overskud i henhold til det godkendte årsregnskab for sidste regnskabsår efter fradrag dels af udækket underskud, dels af beløb, der i henhold til lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til andre formål. Stk. 3. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af selskabets midler til aktionærerne i øvrigt kun finde sted som udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning. I gensidige selskaber kan uddeling til medlemmer i øvrigt kun ske i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler. Stk. 4. I et moderselskab må der, selv om uddeling af udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber ellers er tilladt, ikke udbetales så stort et beløb, at udbetalingen under hensyn til koncernens stilling i øvrigt må anses for stridende mod god forretningsskik.

§ 142. Er udbetaling til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber sket i strid med bestemmelserne i denne lov, skal disse tilbagebetale, hvad de har oppebåret, tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 4 pct. Dette gælder dog for udbetaling af udbytte til aktionærer eller rente til garanter kun, såfremt vedkommende indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig. Stk. 2. Viser beløbet sig at være uerholdeligt eller kan søgsmål mod en aktionær om tilbagebetaling ikke gennemføres, er de, som har medvirket til beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter reglerne i §§ 230-233.

§ 144. Et selskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for aktionærer, garanter, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linie, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær. Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse af aktier eller garantiandele i selskabet eller aktier, anparter eller garantiandele i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse. Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med disse bestemmelser. Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 4 pct., medmindre højere rente er aftalt. Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.

§ 145. § 144, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser. Stk. 2. § 144, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på:

1. dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af aktier af eller til arbejdstagerne i selskabet eller i et datterselskab;
2. et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien ydet lån mod pant i forsikringspolicen. Stk. 3. Selskabet må kun anvende beløb til dispositioner i medfør af stk. 2, nr. 1, i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger den bundne egenkapital. Stk. 4. I bestyrelsens protokol skal der gøres bemærkning om enhver disposition i medfør af stk. 2, nr. 1, herunder om lånevilkår og værdiansættelse. På dispositioner foretaget i strid med stk. 3 finder bestemmelserne i § 144, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.

§ 146. Ved salg eller udtrækning af værdipapirer bestemmes gevinst eller tab som forskellen mellem det indvundne beløb og papirets bogførte værdi. Stk. 2. For livsforsikringsselskaber bestemmes gevinst eller tab ved afdrag på, indfrielse af og salg af de i § 121, stk. 1, nr. 2, nævnte værdipapirer som forskellen mellem det indvundne beløb og papirets bogførte værdi inklusive eventuel ændring i værdien som følge af forkortelsen af restløbetiden fra regnskabsårets begyndelse til salgsdagen, henholdsvis indfrielsesdagen.

§ 146 a. Hvis der ved opgørelsen af et selskabs værdipapirer eller ved værdiforøgelse af faste ejendomme fremkommer en gevinst, skal denne overføres til selskabets reserver uden om resultatopgørelsen. Hvis værdipapirer eller fast ejendom sælges med gevinst, overføres denne til reserverne efter fradrag af den ved salg eventuelt opståede skattebyrde. Stk. 2. Hvis der ved opgørelsen af et selskabs værdipapirer eller ved nedskrivning af fast ejendom fremkommer et tab, skal dette fradrages selskabets reserver uden om resultatopgørelsen. Det samme gælder, hvis værdipapirer eller fast ejendom sælges med tab. Stk. 3. Livsforsikringsselskaber overfører uanset stk. 1 og 2 gevinst og tab ved salg af de i § 121, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte lån og værdipapirer til en realisationsfond for værdipapirer. 20 pct. af fondens saldo skal opføres i resultatopgørelsen hvert år som ekstraordinær indtægt eller udgift, og fonden formindskes herefter i overensstemmelse hermed. Realisationsfondens saldo ved årets udgang opføres som en særskilt post på status (balancen) under egenkapitalen. Stk. 4. I noterne skal der redegøres for, hvorledes bestemmelserne i henholdsvis stk. 1, 2 og 3 har fundet anvendelse. Den samlede gevinst eller det samlede tab i regnskabsåret skal angives særskilt for værdipapirer og fast ejendom.

§ 148. Senest otte dage før generalforsamlingen indsendes til forsikringstilsynet:

1. det årsregnskab, der er nævnt i § 102, jfr. aktieselskabslovens § 73, stk. 4, eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og
2. udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision. Stk. 2. Inden 1 måned efter årsregnskabets endelige vedtagelse og godkendelse skal der til forsikringstilsynet indsendes:
3. det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab med revisonsberetning samt det offentliggjorte regnskab;
4. årsregnskabet i den i § 149, stk. 2, nævnte form underskrevet af bestyrelsen og direktionen og forsynet med revisionspåtegning og oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt;
5. udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision. Stk. 3. Et moderselskab skal endvidere indsende koncernregnskabet. Stk. 4. Ud over det i stk. 1 og 2 foreskrevne skal indsendes: A. LIVSFORSIKRINGSSELSKABER: B. ANDRE FORSIKRINGSSELSKABER:
6. en af bestyrelsen og direktionen underskrevet fuldstændig oversigt over selskabets virksomhed i årets løb;
7. en beretning fra selskabets aktuar om opgørelse af præmiereserven.
8. en af bestyrelsen og direktionen underskrevet redegørelse for, hvorledes præmiereserver og erstatningsreserver er beregnet;
9. en af bestyrelsen og direktionen underskrevet specifikation over selskabets værdipapirer med angivelse af de kurser, til hvilke de er opført;
10. en af bestyrelsen og direktionen underskrevet redegørelse for, i hvilket omfang værdipapirer og bankbeholdninger er til selskabets frie rådighed. Stk. 5. Såfremt den i årsberetningen foreslåede fordeling af det beløb, der er til disposition efter årsregnskabet, ændres på generalforsamlingen, skal der tillige indsendes en bekræftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen, udvisende fordelingen af beløbet.

§ 151. Tages et forsikringsselskabs bestand af livsforsikringer under administration i henhold til § 250 eller § 253, skal selskabets koncession tilbagekaldes. Beslutningerne skal indføres i forsikringsregisteret. Stk. 2. Forsikringstilsynet skal tage samtlige værdipapirer, som er båndlagt til dækning af forsikringsfonden, jfr. §§ 135 og 136, eller som måtte være båndlagt til dækning af sikkerhedsfonden, jfr. § 139, stk. 2, i besiddelse. Samtlige disse midler skal udgøre en særlig masse, der udelukkende skal tjene til dækning af de forsikredes krav. Stk. 3. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, oversender skifteretten straks de i stk. 2 nævnte midler til forsikringstilsynet. Stk. 4. De enkelte forsikrede kan ikke gøre krav gældende mod selskabet. Derimod kan forsikringstilsynet på administrationsboets vegne hos selskabet fordre, hvad der ifølge den i § 154, stk. 2, nævnte beregning måtte mangle i forsikringsfonden. Endvidere kan forsikringstilsynet på administrationsboets vegne kræve, hvad der svarer til den basiskapital, der modsvarer den for selskabet beregnede solvensmargen, som måtte være i behold ifølge en status opgjort ved administrationsboets begyndelse og opgjort i overensstemmelse med § 34, jfr. § 73. Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, efter at administrationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for administrationsboet.

§ 152. Forsikringstilsynet skal forvalte de fra selskabet modtagne midler og kan hos selskabet, eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alle til administrationen nødvendige bøger og dokumenter udleveret. Stk. 2. Efter indhentet udtalelse fra forsikringstilsynet kan industriministeren udnævne administratorer til på forsikringstilsynets vegne at forestå forvaltningen af de modtagne midler. Stk. 3. Honorar til administratorer og andre udgifter udredes i forbindelse med administrationen af administrationsboet. Honorarets størrelse fastsættes af forsikringstilsynet.

§ 153. Når forsikringsbestanden er taget under administration, kan tilbagekøb af tegnede forsikringer ikke finde sted. Dog kan genkøbsværdien helt eller delvis anvendes til dækning af de i § 135, stk. 1, nr. 6, nævnte policelån. Stk. 2. Forsikringskrav, som før administrationens begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de før dette tidspunkt gældende regler. Forsikringer, som forfalder senere, skal foreløbig kun udbetales med et så stort beløb, som forsikringstilsynet efter omstændighederne finder forsvarligt. Viser den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, at der på denne måde er udbetalt for meget, kan tilbagebetaling ikke kræves.

§ 155. Forsikringstilsynet skal snarest muligt efter, at vurdering og beregning i henhold til § 154 har fundet sted, søge hele forsikringsbestanden overtaget af et eller flere livsforsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse, skal forsikringstilsynet, hvis det finder tilbudet antageligt, udarbejde en redegørelse for stillingen og et forslag til overenskomst med vedkommende selskab. Medfører overenskomsten nedsættelse af forsikringsbeløbene eller ændring af forsikringsbetingelserne, herunder af bonusreglerne, skal dette angives. Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i Statstidende og i dagblade samt på anden hensigtsmæssig måde og skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af forsikringstilsynet fastsat frist, der dog ikke må være kortere end en måned, skriftligt at meddele forsikringstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget samt en henvisning til offentliggørelsen med angivelse af dennes dato. Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist træffer forsikringstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen. Stk. 4. Er overdragelse sket på sådan måde, at ikke alle administrationsboets midler er medgået, skal forsikringstilsynet afgive overskuddet til selskabet eller til dets bo.

§ 156. Kan forsikringsbestanden ikke overdrages i henhold til § 155, skal forsikringstilsynet foretage den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene i henhold til den foretagne opgørelse og sammenkalde en generalforsamling af forsikringstagerne til stiftelse af et gensidigt selskab. Til denne generalforsamling gives 2 måneders varsel. Indkaldelsen samt en redegørelse for stillingen og den af forsikringstilsynet beregnede fastsættelse af forsikringsbeløbene bekendtgøres på den i § 155, stk. 2, angivne måde. Forslag til de vedtægter og det grundlag, hvorefter det nye selskab skal drive sin virksomhed, fremlægges til eftersyn på forsikringstilsynets kontor. Udkast til vedtægter udleveres på begæring fra forsikringstilsynets kontor eller på anden måde, som forsikringstilsynet måtte finde hensigtsmæssigt. Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 12-15, §§ 22-25 og § 26, stk. 1, finder ikke anvendelse ved stiftelse af gensidige selskaber i henhold til stk. 1. Såfremt der kan tegnes garantiandele af andre end forsikringstagerne, finder tillige §§ 22 og 23 anvendelse. I så fald træder den i stk. 1, 2. pkt., nævnte redegørelse i tegningslistens sted, og forsikringstilsynet udøver de beføjelser, der ved § 23, stk. 1, er tillagt stifterne. Stk. 3. Ved registreringen indtræder det gensidige selskab i den i § 151, stk. 4, nævnte ret over for det tidligere selskab. Stk. 4. Kan der ikke stiftes et nyt selskab, fortsættes administrationen, og forsikringstilsynet tager stilling til, om yderligere forsøg på at overføre forsikringerne til et nyt eller til et andet selskab skal foretages.

OVERDRAGELSE AF EN LIVSFORSIKRINGSBESTAND OG KVOTAAFGIVELSE

OVERDRAGELSE AF EN LIVSFORSIKRINGSBESTAND OG KVOTAAFGIVELSE

§ 157. Vil et selskab overdrage hele sin livsforsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet selskab, således at det førstnævnte selskab derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal det ansøge om forsikringstilsynets tilladelse dertil. Ansøgning om sådan overdragelse skal ledsages af udkast til den overenskomst, der agtes afsluttet mellem de to selskaber, og tillige efter forsikringstilsynets nærmere forskrift af sådanne oplysninger om de to selskaber, at forsikringstilsynet på grundlag deraf kan bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne. Stk. 2. Ved overdragelsen kan der i det overdragende selskabs forsikringsbetingelser kun foretages sådanne ændringer, som af forsikringstilsynet skønnes at være en nødvendig følge af overdragelsen, herunder forandring af bonusreglerne. Stk. 3. Finder forsikringstilsynet, at tilladelse til overdragelse bør nægtes, skal det omgående give selskabet meddelelse om nægtelsen. I modsat fald skal forsikringstilsynet i overensstemmelse med reglerne i § 155 offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse tillige med en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til inden 3 måneder at afgive skriftlig meddelelse til forsikringstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Der skal samtidig i overensstemmelse med § 155, stk. 2, udsendes meddelelse til forsikringstagerne. Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer forsikringstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen. Stk. 5. Afgivelse i genforsikring af en kvota af et selskabs forsikringsbestand såvel som genforsikring af en væsentlig del af selskabets forsikringer må ikke finde sted ved et selskabs stiftelse og må derefter kun ske, når sådan foranstaltning af forsikringstilsynet findes velbegrundet. Foranstaltningen skal godkendes af selskabets generalforsamling.

§ 158. Besluttes det at sammensmelte to eller flere livsforsikringsselskaber til et nyt selskab i henhold til § 161, stk. 1, er beslutningen herom ikke gyldig, før forsikringstilsynet i overensstemmelse med § 157 har meddelt tilladelse til den i forbindelse med sammensmeltningen nødvendige overdragelse af forsikringsbestanden. Stk. 2. Når forsikringstilsynet har truffet beslutning om, at forsikringsbestanden kan overdrages, jfr. § 157, stk. 4, kan sammensmeltningen uanset § 27 i lov om forsikringsaftaler ikke påberåbes af forsikringstagerne som grundlag for at hæve forsikringsaftalen. Stk. 3. Vil et forsikringsselskab overdrage sine aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab i henhold til § 161, stk. 1, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

OVERDRAGELSE AF EN SKADESFORSIKRINGSBESTAND

OVERDRAGELSE AF EN SKADESFORSIKRINGSBESTAND

§ 159. Vil et selskab overdrage hele sin skadesforsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet selskab, således at det førstnævnte selskab derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal det ansøge om forsikringstilsynets tilladelse dertil. Ansøgning om sådan overdragelse skal ledsages af udkast til den overenskomst, der agtes afsluttet mellem de to selskaber, og tillige efter forsikringstilsynets nærmere forskrift af sådanne oplysninger om de to selskaber, at forsikringstilsynet på grundlag deraf kan bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne. Stk. 2. Finder forsikringstilsynet, at tilladelse til overdragelse bør nægtes, skal det omgående give selskabet meddelelse om nægtelsen. I modsat fald skal forsikringstilsynet i overensstemmelse med reglerne i § 254 offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse tillige med en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til inden 3 måneder at afgive skriftlig meddelelse til forsikringstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Der skal samtidig i overensstemmelse med § 254, stk. 2, udsendes meddelelse til forsikringstagerne. Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist træffer forsikringstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

§ 160. Besluttes det at sammensmelte to eller flere skadesforsikringsselskaber til et nyt selskab i henhold til § 161, stk. 1, er beslutningen herom ikke gyldig, før forsikringstilsynet i overensstemmelse med § 159 har meddelt tilladelse til den i forbindelse med sammensmeltningen nødvendige overdragelse af forsikringsbestanden. Stk. 2. Når forsikringstilsynet har truffet beslutning om, at forsikringsbestanden kan overdrages, jfr. § 159, stk. 3, kan sammensmeltningen uanset § 27 i lov om forsikringsaftaler ikke påberåbes af forsikringstagerne som grundlag for at hæve forsikringsaftalen. Stk. 3. Vil et forsikringsselskab overdrage sine aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab i henhold til § 161, stk. 1, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

FUSION

FUSION

§ 161. Bestemmelserne om fusion i dette kapitel finder anvendelse, når et forsikringsselskab uden likvidation opløses ved overdragelse af et selskabs aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab, og når to eller flere forsikringsselskaber sammensmeltes til et nyt forsikringsselskab. Stk. 2. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, såfremt et aktie- eller anpartsselskab, hvis formål alene er at drive forsikringsagentur og dermed direkte forbunden virksomhed eller den i § 6, stk. 3, omhandlede virksomhed, uden likvidation overdrager sine aktiver og passiver som helhed til et forsikringsselskab.

§ 162. Bestyrelserne i de fusionerende selskaber oprettet og underskriver i forening en fusionsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om: 1) selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om et ophørende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for det fortsættende selskab, 2) selskabernes hjemsted, 3) vederlaget for aktierne i det ophørende selskab, 4) tidspunktet, fra hvilket aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet, jfr. § 45, stk. 4, 5) rettigheder i det fortsættende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af aktier, garantiandele og gældsbreve med særlige rettigheder i et ophørende selskab, 6) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 5 omhandlede aktier og gældsbreve, 7) udlevering af aktiebreve for aktier, der ydes som vederlag, 8) tidspunktet, fra hvilket et ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, jfr. § 163, stk. 2, 9) enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af selskabernes bestyrelser, repræsentantskab og direktion, samt 10) udkast til vedtægter, hvis der ved fusionen dannes et nyt selskab.

§ 163. Bestyrelsen i hvert selskab udarbejder en skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal i forsikringsaktieselskaber omtale fastsættelsen af vederlaget for aktierne, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen. Stk. 2. Redegørelsen i såvel forsikringsaktieselskaber som gensidige selskaber vedhæftes en revideret fælles regnskabsopstilling, der udviser samtlige aktiver og passiver i hvert af selskaberne, de reguleringer, som overtagelsen antages at ville medføre, samt udkast til åbningsbalance for det fortsættende selskab efter overtagelsen. Den fælles regnskabsopstilling må ikke have en opgørelsesdag, der ligger mere end 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., kan forsikringstilsynet dog tillade, at de regnskabsmæssige oplysninger fra sidste årsstatus i hvert af de fusionerende selskaber lægges til grund for vurderingen af de tekniske reserver, og at fusionen sker med regnskabsmæssige virkning fra tidspunktet for aflæggelse af sidste årsstatus i de fusionerende selskaber.

§ 164. I hvert af de fusionerende selskaber udarbejder eön eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om fusionsplanen. Vurderingsmændene udpeges efter reglen i § 19, stk. 1. Hvis de fusionerende selskaber ønsker at benytte eön eller flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efter selskabernes anmodning af skifteretten på det sted, hvor det fortsættende selskab har sit hjemsted. Stk. 2. § 19, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende selskaber. Stk. 3. Udtalelsen skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget for aktierne i et ophørende selskab er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen. Stk. 4. Vurderingsmændene skal endvidere afgive erklæring om, hvorvidt fusionen kan antages at medføre en forringelse af muligheden for fyldestgørelse af kreditorerne i det enkelte selskab. Stk. 5. Senest en måned efter fusionsplanens underskrivelse indsendesn for hvert af de fusionerende selskaber en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen til forsikringstilsynet. Endvidere skal vurderingsmændenes erklæring efter stk. 3 og 4 indsendes til forsikringstilsynet. Stk. 6. Modtagelsen af dokumenterne i stk. 5 bekendtgøres efter § 246, stk. 1.

§ 165. Beslutning om fusion træffes i det ophørende selskab af generalforsamlingen under iagttagelse af forskrifterne om opløsning i §§ 116, stk. 1 og 102, jfr. aktieselskabslovens § 78, samt de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller fusion, jfr. dog § 167 b. Stk. 2. Beslutning om fusion træffes i det fortsættende selskab af bestyrelsen, medmindre der af generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra optagelse af et ophørende selskabs navn eller binavn som binavn for det fortsættende selskab. Stk. 3. Beslutningen skal i et fortsættende forsikringsaktieselskab træffes af generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer 5 pct. af aktiekapitalen eller den lavere procentdel, som vedtægterne efter § 102, jfr. aktieselskabslovens § 70, måtte bestemme, inden 14 dage efter bekendtgørelsen af fusionsplanen i henhold til § 246, stk. 1, skriftligt forlanger, at beslutningen træffes af generalforsamlingen. Bestemmelsen tages i så fald med det i § 102, jfr. aktieselskabslovens § 78, foreskrevne flertal. Stk. 4. Beslutningen skal i et fortsættende gensidigt forsikringsselskab træffes af generalforsamlingen, hvis garanter, medlemmer eller repræsentanter for disse, der udgør 1/10 af de stemmeberettigede eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme, jfr. § 108, stk. 1, på samme måde og inden for samme frist som i stk. 1, 1. pkt., forlanger, at beslutningen træffes af generalforsamlingen. Bestemmelsen tages i så fald med det i § 116, stk. 1, foreskrevne flertal. Stk. 5. Afholdelse af generalforsamling efter stk. 3 og 4 må tidligst finde sted en måned efter bekendtgørelsen af fusionsplanens modtagelse i henhold til § 246, stk. 1. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den bekendtgjorte fusionsplan, anses forslaget for bortfaldet. Stk. 6. De nedenfor nævnte dokumenter skal senest 1 måned før generalforsamlingen i de fusionerede selskaber fremlægges på selskabets kontor til eftersyn for aktionærerne eller garanterne og samtidig vederlagsfrit tilstilles enhver noteret aktionær eller garant, der har anmodet herom:

1. fusionsplanen,
2. hvert af de fusionerede selskabers årsregnskaber for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have drevet virksomhed,
3. resultatopgørelse og balance for den forløbne del af det løbende regnskabsår forud for den i § 163 nævnte åbningsbalance for det fortsættende selskab,
4. bestyrelsens redegørelse, herunder den fælles regnskabsopstilling og åbningsbalance, jfr. § 163, stk. 2, samt
5. vurderingsmændenes udtalelse i henhold til § 164.

§ 166. Det overtagende selskabs bestyrelse skal anmelde beslutningen om fusion efter § 165 til forsikringstilsynet inden 14 dage. Med anmeldelsen skal følge de i § 165, stk. 6, nr. 3 og 4, nævnte dokumenter i original eller en af bestyrelsen bekræftet genpart. Stk. 2. Beslutning efter § 165, stk. 1-4, er ikke gyldig forinden:

1. forsikringstilsynet har erklæret, at selskabernes fordringshavere, der ikke er forsikringstagere, efter overdragelsen eller sammensmeltningen er tilstrækkelig sikrede, og
2. forsikringstilsynets tilladelse i henhold til § 158 eller § 160 foreligger.

§ 167. Et ophørende selskab opløses, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, således som de forelå i det ophørende selskab, når fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber og forsikringstilsynets godkendelse foreligger i henhold til § 166, stk. 2. Stk. 2. De aktionærer i et ophørende selskab, der vederlægges med aktier, bliver samtidig aktionærer i det fortsættende selskab. Stk. 3. Ejer de fusionerende selskaber aktier eller garantiandele i et ophørende selskab, ombyttes disse ikke med aktier eller garantiandele i det fortsættende selskab. Stk. 4. §§ 47 og 49 finder ikke anvendelse på en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på grundlag af et ophørende selskabs aktiver og passiver. Stk. 5. Dannes ved fusionen et nyt selskab, og foretages valg af bestyrelse og revisor ikke umiddelbart efter, at generalforsamlingerne har vedtaget sammensmeltningen, skal der inden 14 dage derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse og revisor. Stk. 6. Når overdragelsen af aktiver og passiver er endeligt afsluttet, skal bestyrelsen i det ophørende selskab inden 14 dage indgive anmeldelse om selskabets slettelse af forsikringsregistret. Anmeldelsen skal underskrives af bestyrelserne for såvel det ophørende som det fortsættende selskab. 167 a. Aktionærer i et overtaget forsikringsaktieselskab, der på generalforsamlingen har modsat sig overdragelsen eller en sammensmeltning, har krav på indløsning af deres aktier, såfremt kravet fremsættes skriftligt inden en måned efter generalforsamlingen. Er der før afstemningen afæsket aktionærerne en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte denne ret, er indløsningsretten dog betinget af, at de pågældende på generalforsamlingen har tilkendegivet dette. Selskabet skal afkøbe dem deres aktier til en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted. Den af skønsmændene trufne afgørelse kan af begge parter indbringes for retten. Sag herom må være anlagt inden 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.

§ 168. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et forsikringsselskab af generalforsamlingen og gennemføres ved likvidation. Stk. 2. Et selskab, der driver livsforsikringsvirksomhed, kan ikke uden samtykke af hver enkelt forsikringstager opløses, medmindre det forinden har overført hele sin forsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i § 157 fastsatte regler, eller dets livsforsikringsbestand er taget under administration. Stk. 3. I aktieselskaber træffes generalforsamlingens beslutning i tilfælde, hvor opløsning er påbudt i selskabets vedtægter, i overensstemmelse med reglerne i § 102, jfr. lov om aktieselskaber § 77. I andre tilfælde finder reglerne i lov om aktieselskaber § 78 tilsvarende anvendelse. I gensidige selskaber træffer generalforsamlingen beslutningen i overensstemmelse med reglerne i denne lovs § 115 og § 116, stk. 1. Stk. 4. Beslutning om likvidation skal indføres i forsikringsregisteret. Er beslutningen truffet i medfør af § 250 eller § 251, foretager forsikringstilsynet af egen drift registreringen. I andre tilfælde skal likvidator inden 14 dage anmelde beslutningen til forsikringsregisteret. Stk. 5. Et forsikringsselskab, der er under likvidation, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

§ 169. Til at foretage likvidationen vælger generalforsamlingen en eller flere likvidatorer. Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at skifteretten skal udnævne likvidatorerne. Stk. 3. Taler hensynet til de forsikrede, aktionærer, garanter eller kreditorer derfor, kan industriministeren efter indhentet udtalelse fra forsikringstilsynet udnævne en likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen. Stk. 4. Træffer forsikringstilsynet i medfør af § 250 eller § 251 bestemmelse om, at et selskab skal træde i likvidation, udnævner skifteretten efter forhandling med forsikringstilsynet en eller flere likvidatorer, af hvilke eön skal være jurist. Forsikringstilsynet kan suspendere selskabets vedtægter under likvidationen. Likvidationen anses som begyndt på det tidspunkt, da forsikringstilsynet træffer beslutning om, at selskabet skal træde i likvidation. Stk. 5. Skifteretten fastsætter det vederlag, som det likviderende selskab skal yde de af retten eller industriministeren udnævnte likvidatorer.

§ 170. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse på likvidatorerne. Stk. 2. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den myndighed, der har udnævnt ham. Stk. 3. I øvrigt finder lovens regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til forsikringstilsynet tilsvarende anvendelse i selskaber under likvidation med de afvigelser, der følger af nedenstående bestemmelser.

§ 171. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en status på sidstnævnte tidspunkt. Regnskabet skal i revideret stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for de forsikrede, aktionærerne eller garanterne og kreditorerne på selskabets kontor og indsendes til forsikringstilsynet. Stk. 2. Inden 14 dage efter, at det i stk. 1 omhandlede regnskab foreligger, skal likvidatorerne til forsikringstilsynet afgive en redegørelse for de vigtigste årsager til likvidationen, for forretningens gang i de sidste år før likvidationen og for omstændigheder, som i øvrigt kommer i betragtning ved bedømmelsen af, om der er grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på strafforfølgning. Redegørelsen er uanset § 240, stk. 3, offentligt tilgængelig.

§ 172. Likvidatorerne skal snarest ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst 3 måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav. Meddelelse om bekendtgørelsens indrykning skal samtidig sendes til alle kendte kreditorer. Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at han, såfremt han ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at regne. Stk. 3. Fordringer, der anmeldes efter, at boet er optaget til slutning, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til aktionærer, garanter eller medlemmer. Stk. 4. Opfordres selskabet i henhold til lov om forsikringsaftaler § 27, stk. 2, til at stille sikkerhed for opfyldelsen af sine forpligtelser, afgør forsikringstilsynet, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.

§ 173. Udlodning til aktionærer, garanter eller medlemmer kan først foretages, når den frist, der er fastsat i den i § 172, stk. 1, omhandlede bekendtgørelse, er udløbet og gælden betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige tvistigheder i henhold til § 172, stk. 2, er afgjort. Stk. 2. Inden 14 dage efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, skal likvidatorerne anmelde selskabet til udslettelse af forsikringsregisteret. Som bilag til denne anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet.

§ 175. Viser det sig under likvidationen, at de forhold, der har ført til selskabets likvidation, ikke længere foreligger, og finder forsikringstilsynet, at selskabet opfylder forskrifterne i denne lov, skal likvidatorerne indkalde en generalforsamling, der kan vedtage, at likvidationen skal hæves, og at selskabet på ny skal træde i virksomhed. Vedtages dette, skal der vælges bestyrelse og revisorer. Er koncessionen tilbagekaldt i henhold til § 151, stk. 1, kan selskabet dog først fortsætte virksomheden, når koncession på ny er udstedt. I aktieselskaber træffes generalforsamlingsbeslutningen i overensstemmelse med reglerne i § 102, jfr. lov om aktieselskaber § 78. I gensidige selskaber træffes beslutningen i overensstemmelse med reglerne i denne lovs § 116, stk. 1. Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse skal ske inden 14 dage.

§ 176. På et forsikringsselskabs vegne kan konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen eller, hvis selskabet er under likvidation, af likvidator. Stk. 2. Er selskabet under likvidation, og finder likvidator, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og forsikringstagerne, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om indgivelse af konkursbegæring. Stk. 3. Bliver et forsikringsselskab insolvent, skal forsikringstilsynet indgive konkursbegæring til skifteretten, medmindre en sådan begæring er indgivet af andre. Stk. 4. Erklæres et forsikringsselskab, der driver anden forsikringsvirksomhed end livsforsikringsvirksomhed, konkurs, finder § 254 tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, skal forsikringstilsynet tage forsikringsbestanden under administration i henhold til denne lovs kapitel 15. Stk. 6. Forsikringstilsynets beslutning om at indgive konkursbegæring i henhold til stk. 3 kan ikke påklages efter § 247.

§ 177. Erklæres et forsikringsselskab konkurs, giver skifteretten meddelelse til forsikringsregisteret om konkursens begyndelse og slutning. Stk. 2. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med forsikringstilsynet en eller flere kuratorer. Stk. 3. Forsikringstilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til regnskab og udlodning i konkursboet skal sendes til tilsynet. Stk. 4. Et forsikringsselskab, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«. Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning slettes selskabet af forsikringsregisteret. Stk. 6. Konkurslovens regler om tvangsakkord finder ikke anvendelse på forsikringsselskaber.

§ 179. Generalforsamlingen vælger to eller flere revisorer i overensstemmelse med vedtægterne. Revisorerne vælges enten for et bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer. Stk. 2. Når aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen, eller i gensidige selskaber en tiendedel af samtlige stemmeberettigede på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre forsikringstilsynet til at udnævne en revisor til sammen med de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages bemærkning i forsikringsregisteret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til forsikringstilsynet, kan opfordringen fremsættes af enhver aktionær eller stemmeberettiget. Forsikringstilsynet fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 180. Revisorerne skal være myndige. Mindst eön af revisorerne skal have bopæl her i landet. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren. Stk. 2. Mindst eön af revisorerne skal være statsautoriseret. Forsikringstilsynet kan dog i særlige tilfælde undtage herfra. Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen overdrages, opfylde de i stk. 1, 2, 4 og 5 samt § 181 foreskrevne betingelser. Stk. 4. En revisors personale eller medinteressenter kan ikke vælges som medrevisor. Vælges et revisionsselskab til revisor, kan ingen i revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor. Stk. 5. Tilhører forsikringsselskabet en koncern, skal den statsautoriserede revisor være fælles for koncernen. For en gruppe af selskaber, for hvilke forsikringstilsynet træffer bestemmelse i henhold til § 3, stk. 2, kan tilsynet bestemme, at mindst 2 revisorer, hvoraf en skal være statsautoriseret revisor, skal være fælles for gruppen.

§ 181. Til revisor må ikke vælges:

1. medlemmer af selskabets eller dets datterselskabers bestyrelse eller repræsentantskab;
2. personer, der er ansat i selskabet, eller som i øvrigt står i tjenesteforhold eller afhængighedsforhold til selskabet eller til dets bestyrelsesmedlemmer eller direktører eller de funktionærer, som har til opgave at sørge for eller kontrollere bogføringen eller forvaltningen af de likvide midler;
3. personer, der er knyttet til medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion eller til de i nr. 2 nævnte funktionærer ved ægteskab, ved plejeforhold eller ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nært som søskende eller ægtefæller til sådanne. Stk. 2. Til revisor i et datterselskab må ikke vælges nogen, som efter stk. 1 ikke kan vælges til revisor i moderselskabet. Stk. 3. Et selskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor. Dette gælder dog ikke for lån ydet inden for genkøbsværdien af en af et livsforsikringsselskab udstedt forsikringspolice.

§ 182. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for hvilket han er valgt, eller, såfremt revisor er valgt for ubestemt tid, når en anden revisor er valgt i hans sted. Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved beslutning af den, der har valgt ham. Stk. 3. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan industriministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages. Stk. 4. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder han ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen suppleant til at indtræde i hans sted, påhviler det bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor.

§ 184. Revisorerne skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt. Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal dettes revisorer tillige revidere koncernregnskabet og koncernselskabernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold. Stk. 3. Tilhører selskabet en gruppe af selskaber, for hvilke forsikringstilsynet træffer bestemmelse i henhold til § 3, stk. 2, skal de i § 180, stk. 5, 2. pkt., nævnte revisorer tillige revidere det regnskab, som forsikringstilsynet foreskriver i medfør af § 3, stk. 2, samt gruppens indbyrdes regnskabsmæssige forhold. Stk. 4. Revisorerne skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af generalforsamlingen, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 187. Revisorerne skal afgive en revisionsberetning til generalforsamlingen. Beretningen skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før den ordinære generalforsamling. Stk. 2. Revisionsberetningen skal indeholde erklæring om, hvorvidt årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab, henholdsvis det regnskab, som forsikringstilsynet foreskriver i medfør af § 3, stk. 2, er opgjort i overensstemmelse med forskrifterne i loven og vedtægterne, tillige med en redegørelse for resultatet af revisionen i øvrigt. Stk. 3. Indeholder årsregnskabet ikke de oplysninger om resultatet af selskabets drift og økonomiske stilling i øvrigt, som skal oplyses, eller hvis revisorerne i et moderselskab eller de i § 180, stk. 5, 2. pkt., nævnte revisorer savner fornødne oplysninger om et datterselskabs forhold, skal revisorerne gøre bemærkning herom og, såfremt det er muligt, give de nødvendige supplerende oplysninger i deres beretning. Har revisorerne ved deres revision fundet, at der foreligger forhold, som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer eller direktører, skal de gøre anmærkning herom i beretningen. Revisorerne kan i øvrigt i beretningen meddele oplysninger, som de anser det for rigtigt at lade komme til aktionærernes - for gensidige selskabers vedkommende medlemmers og garanters - kundskab.

§ 190. Revisorerne og deres medarbejdere er ikke berettiget til at afgive oplysninger om selskabets forhold til enkelte aktionærer - i gensidige selskaber garanter, medlemmer eller delegerede - eller til uvedkommende. En revisor, der fratræder sit hverv, er dog berettiget til at meddele den revisor, der træder i stedet for ham, grunden til sin fratræden. Stk. 2. Forsikringstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger om selskabets forhold til tilsynet. Bestyrelsen skal underrettes om revisorernes udtalelse. Stk. 3. Industriministeren kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

§ 191. En aktionær eller i gensidige selskaber et medlem, en garant eller en delegeret kan på den ordinære generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på dagsordenen, fremsætte forslag om en ekstraordinær granskning af selskabets stiftelse eller af nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd. Stk. 2. Vedtages forslaget ikke, men opnår det dog tilslutning fra aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af aktiekapitalen eller for gensidige selskabers vedkommende fra 25 pct. af de på generalforsamlingen stemmeberettigede, kan en aktionær eller stemmeberettiget senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse anmode skifteretten på selskabets hjemsted om at udnævne granskningsmænd. Skifteretten skal give selskabets ledelse og revisorer, forsikringstilsynet og i givet fald den, hvis forhold anmodningen omfatter, adgang til at udtale sig, før den træffer sin afgørelse. Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt skifteretten finder den tilstrækkeligt begrundet. Skifteretten fastsætter antallet af granskningsmænd. Skifterettens afgørelser er genstand for kære. Stk. 3. Reglerne i §§ 180, stk. 1, 181, 185, 189 og 190 finder tilsvarende anvendelse på granskningsmænd. Stk. 4. Granskningsmændene, der skal afgive en skriftlig beretning til generalforsamlingen, er berettiget til at få et vederlag af selskabet. Er granskningsmændene udnævnt af skifteretten, fastsættes vederlaget af denne. Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal granskningsmændenes beretning fremlægges til eftersyn for aktionærerne eller i gensidige selskaber for medlemmer og garanter på selskabets kontor. Beretningen skal tillige indsendes til forsikringstilsynet.

SÆRLIGE REGLER FOR GENSIDIGE SKADESFORSIKRINGSSELSKABER MED BEGRÆNSET

SÆRLIGE REGLER FOR GENSIDIGE SKADESFORSIKRINGSSELSKABER MED BEGRÆNSET

§ 192. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter gensidige skadesforsikringsselskaber, hvis vedtægter indeholder angivelse af:

1. at selskabets formål er begrænset til at tegne forsikringer mod ulykke og sygdom således, at de forsikrede tillige er forsikringstagere, eller til at tegne forsikringer for husdyr;
2. at selskabet kun driver virksomhed her i landet;
3. at selskabet ikke tegner forsikringer for længere perioder end 1 år ad gangen;
4. at selskabet kun tegner direkte forsikringer;
5. det højeste beløb, som selskabet uden genforsikring kan overtage på enkelt risiko, eller bestemmelse om, at regler herom fastsættes af forsikringstilsynet i forbindelse med udstedelse af koncession, samt
6. mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne. Stk. 2. Et gensidigt skadesforsikringsselskab omfattes ikke af bestemmelserne i dette kapitel, såfremt
7. den årlige præmieindtægt overstiger et af forsikringstilsynet fastsat beløb, eller
8. mindre end halvdelen af den årlige præmieindtægt stammer fra fysiske personer, der er medlemmer af selskabet, eller
9. selskabets virksomhed er af en sådan art, at solvensmargenens mindstebeløb beregnes uden nedsættelse i medfør af § 73, jfr. § 34, stk. 2.

§ 194. Indtegning af medlemmer eller garanter kan ikke finde sted, inden udkast til vedtægter er affattet. Udkastet skal fremlægges ved indtegningen. Stk. 2. Konstituerende generalforsamling skal afholdes senest seks måneder efter, at indtegningen er påbegyndt, medmindre ingen medlemmer eller garanter er indtegnet. I sidstnævnte tilfælde bortfalder de ved tegning af selskabskapital påtagne forpligtelser, og indbetalte beløb tilbagebetales, dog med fradrag af afholdte udgifter, såfremt dette er betinget ved tegningen. Stk. 3. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede ifølge vedtægtsudkastet. Stk. 4. Generalforsamlingen træffer med almindelig stemmeflerhed beslutning om godkendelse af vedtægterne og om, hvorvidt selskabet skal stiftes. Beslutning om ændring af vedtægtsudkastet kan træffes med almindelig stemmeflerhed uanset udkastets bestemmelser om ændringer efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen, kræver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Beslutning om stiftelse må ikke træffes, før vedtægterne er endeligt godkendt. Stk. 5. Når selskabet er stiftet, vælges bestyrelse og revisorer efter vedtægternes bestemmelser herom.

§ 195. Ansøgning om koncession, om stadfæstelse af selskabets vedtægter og anmeldelse til forsikringsregisteret skal indsendes til forsikringstilsynet senest 2 måneder efter den konstituerende generalforsamling. Overskrides denne frist, bortfalder de ved tegningen af selskabskapitalen påtagne forpligtelser, jfr. § 194, stk. 2, 2. pkt. Registrering kan herefter ikke finde sted. Forsikringstilsynet kan dog under særlige omstændigheder foretage registrering, selv om fristen er overskredet. Stk. 2. Med ansøgningen skal følge bekræftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen samt fire eksemplarer af vedtægterne, hvoraf eöt eksemplar skal være underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer.

§ 198. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil. Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør. Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af et eller flere bestemte medlemmer eller af flere i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres. Stk. 4. § 87, stk. 5, 2. pkt., og § 97 finder ikke anvendelse.

§ 199. Det reviderede og godkendte årsregnskab skal indsendes til forsikringstilsynet inden en måned efter, at regnskabet er vedtaget og godkendt. Stk. 2. Forsikringstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter angående formen for regnskaberne samt om indsendelse til forsikringstilsynet af oplysninger til brug ved udarbejdelse af en forsikringsstatistik, derunder oplysninger om medlemskredsens størrelse og forsikringernes fordeling. Stk. 3. Bestemmelserne i § 148, stk. 1 og 2, og § 149, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse.

§ 200. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der omfattes af § 192, stk. 1, og som kun driver virksomhed inden for et snævert begrænset landområde, omfattes ikke af denne lovs bestemmelser, jfr. dog stk. 2 og 3, såfremt de indtegnede forsikringer tilsammen ikke overstiger 3 mill. kr. Stk. 2. Selskaber, der omfattes af stk. 1, skal dog betegne sig som gensidige. § 11, stk. 2, 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Er et gensidigt skadesforsikringsselskab undergivet tilsyn i medfør af denne lov, forbliver selskabet under tilsyn, selv om det siden hen opfylder betingelserne for fritagelse efter stk. 1. Forsikringstilsynet kan dog fritage selskabet for tilsyn, såfremt selskabet fremsætter anmodning herom i henhold til en generalforsamlingsbeslutning.

§ 201. Forsikringstilsynet kan fritage et gensidigt skadesforsikringsselskab, der omfattes af § 192, stk. 1, fra denne lovs bestemmelser, såfremt

1. de samlede forsikringer ikke overstiger 6 mill. kr., og selskabets risiko på en enkelt forsikring ikke overstiger 3 pct. af selskabets samlede årlige præmieindtægt, eller
2. selskabet kun tegner forsikringer inden for et begrænset landområde og alene for en enkelt forsikringsgren. Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 1, tages ikke hensyn til, i hvilket omfang selskabet har afdækket sin risiko ved genforsikring. Stk. 3. Forsikringstilsynet kan anvende bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, selv om selskabet tegner forsikringer, som ikke er omfattet af § 192, stk. 1, nr. 1, når selskabet dog ikke tegner ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring, motorkøretøjsforsikring, kautionsforsikring eller kreditforsikring. Stk. 4. Et selskabs anmodning om fritagelse i henhold til stk. 1 skal være godkendt af generalforsamlingen.

§ 203. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter foreninger eller sammenslutninger (pensionskasser),

1. hvis medlemmer enten er uddannet inden for bestemte uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt art, og som har til formål som led i ansættelsesvilkårene eller som led i en anden tilknytning til en virksomhed at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmerne, eller
2. hvis medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende inden for samme branche, og som har til formål at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmer.

§ 206. §§ 193-198 finder tilsvarende anvendelse på pensionskasser, der omfattes af dette kapitel. Stk. 2. Medmindre industriministeren under hensyn til pensionskassens forhold tillader en anden sammensætning af bestyrelsen, skal denne bestå af en formand og et lige antal bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen. § 83, stk. 5, finder ikke anvendelse. Stk. 3. I vedtægterne kan det uanset § 104 fastsættes, at valg af bestyrelsen og ændring af vedtægterne foretages af foreningens medlemmer ved urafstemning.

BYGNINGSBRANDFORSIKRING

BYGNINGSBRANDFORSIKRING

§ 209. For at sikre forsikringsdækning i tilfælde af et selskabs konkurs eller likvidation kan industriministeren fastsætte nærmere regler om gensidig hæftelse for alle forsikringsselskaber, der har tegnet bygningsbrandforsikring for bygninger her i landet. Stk. 2. Beløb, som indgår i boet fra dækning ved genforsikring af bygningsbrandforsikring, anvendes forlods til dækning af krav fra forsikringsselskaber, der har opfyldt forsikringsforpligtelser, som påhvilede det under konkurs eller likvidation værende forsikringsselskab. Kravet viger dog for de i konkurslovens §§ 93 og 94 nævnte fordringer, i det omfang disse fordringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler.

§ 211. Et udenlandsk selskab, der lovligt driver forsikringsvirksomhed i sit hjemland, og som ikke driver anden virksomhed, kan på de i denne lov eller i medfør heraf fastsatte betingelser af forsikringstilsynet få tilladelse (koncession) til at drive tilsvarende virksomhed her i landet gennem en herværende forretningsafdeling (generalagentur), såfremt industriministeren skønner, at der indrømmes danske selskaber tilsvarende ret i vedkommende land, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af ministeren, eller såfremt ministeren giver tilladelse hertil. Stk. 2. Det er en betingelse for, at et udenlandsk forsikringsselskab skal kunne drive virksomhed her i landet, at det i sit hjemland er etableret som et aktieselskab eller et gensidigt selskab. Industriministeren kan gøre undtagelse for virksomheder, som i hjemlandet lovligt driver forsikringsvirksomhed uden at være et aktieselskab eller et gensidigt selskab. Stk. 3. Ansøgning om koncession og anmeldelse til forsikringsregisteret om oprettelse af en forretningsafdeling skal indsendes til forsikringstilsynet.

§ 212. Udenlandske selskaber, som driver forsikringsvirksomhed her i landet, skal i deres benævnelse og i de dokumenter, der nævnes i § 11, stk. 4, på tydelig måde angive selskabets navn, hjemland og egenskab af aktieselskab, gensidigt selskab eller lignende samt forretningsafdelingens hjemsted (hovedkontor) og det registreringsnummer, hvorunder forretningsafdelingen er indført i forsikringsregisteret. Træder selskabet i likvidation, skal dette angives i benævnelsen. Anføres selskabskapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte selskabskapital anføres. Stk. 2. Det er de af stk. 1 omfattede selskaber forbudt selv eller ved deres agenter og personale at betegne sig som kontrolleret af den danske stat.

§ 213. Selskabet skal vælge en befuldmægtiget (generalagent) til at lede forretningsafdelingen, der ikke kan tegnes uden generalagentens medvirken. Generalagenten skal have beføjelse til at forpligte virksomheden over for tredjemand samt til at repræsentere virksomheden i øvrigt, herunder over for forsikringstilsynet og forsikringsregisteret samt under søgsmål mod virksomheden. Stk. 2. Et selskab må kun have eön generalagent her i landet. Stk. 3. Generalagenten kan meddele prokura til eön eller flere underagenter. Stk. 4. Generalagenter skal være myndige personer og have bopæl her i landet og tillige enten have indfødsret i en af De europæiske Fællesskabers medlemsstater eller i de sidste 2 år have været bosiddende her i landet. Fra den sidstnævnte bestemmelse kan industriministeren gøre undtagelse. Stk. 5. Et her i landet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller interessentskab kan være generalagent, såfremt generalagenten som sin repræsentant udpeger en person, der opfylder de i stk. 4 nævnte betingelser for at være generalagent. Stk. 6. Selskabet skal råde over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af tekniske reserver m. v. Driver selskabet livsforsikringsvirksomhed her i landet, skal der ved forretningsafdelingen være ansat en aktuar. Bestemmelserne i § 89, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 216. Selskabet skal her i landet være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til at modsvare selskabets forpligtelser hidrørende fra her i landet direkte tegnede forsikringer. Ved beregningen af tekniske reserver skal anvendes samme regler som for her i landet hjemmehørende selskaber. Stk. 2. Selskabet skal endvidere her i landet være i besiddelse af midler, hvis størrelse bestemmes ved beregning af en solvensmargen for den forsikringsbestand, der henhører under forretningsafdelingen. Stk. 3. Bestemmelserne i § 34, stk. 2, 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. En fjerdedel af solvensmargenens mindstebeløb, jfr. § 34, stk. 2, skal dækkes af værdipapirer, som deponeres i et godkendt forvaringssted. Stk. 5. Det i stk. 4 nævnte beløb kan tillige anbringes i fondsaktiver registreret i værdipapircentralen. Stk. 6. Industriministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 2 og 4.

§ 217. Med den i § 211, stk. 3, nævnte anmeldelse om oprettelse af en forretningsafdeling skal følge:

1. ansøgning om koncession;
2. officiel bevidnelse af, at selskabet er lovligt bestående i sit hjemland med oplysning om, hvor længe det i hjemlandet har drevet den anmeldte virksomhed, og om, hvorvidt der i de sidste 3 år fra de derværende myndigheders side er gjort bemærkning mod den måde, hvorpå virksomheden er udøvet;
3. eksemplarer af selskabets regnskaber og årsberetninger for de 3 sidste regnskabsår;
4. en af selskabet afgivet erklæring om, at det forpligter sig til i alle virksomheden her i landet opstående retsforhold at underkaste sig dansk ret og danske domstoles afgørelse;
5. den originale fuldmagt for generalagenten;
6. et eksemplar af selskabets vedtægter;
7. bevis for, at generalagenten opfylder de i § 213 angivne betingelser;
8. en fortegnelse over selskabets bestyrelsesmedlemmer;
9. bevis for, at selskabet har opfyldt sin forpligtelse efter § 216. Stk. 2. På forlangende af forsikringstilsynet skal der indsendes en autoriseret oversættelse af de i stk. 1 nævnte bilag. Stk. 3. Den i § 211, stk. 3, nævnte anmeldelse skal angive:
10. selskabets navn og hjemsted (hovedkontor) og postadresse;
11. selskabets formål og omfanget af den koncession, der er udstedt af hjemlandets myndigheder, eller, hvis en sådan ikke kræves, hvilke forsikringsbrancher selskabet er berettiget til at drive i sit hjemland;
12. vedtægternes dato;
13. selskabskapitalens størrelse;
14. hvor meget af selskabskapitalen der er indbetalt, og hvornår et eventuelt restbeløb kan fordres indbetalt;
15. forretningsafdelingens navn, hjemsted og postadresse;
16. omfanget af den ansøgte koncession;
17. generalagentens og eventuelle prokuristers fulde navn, stilling og bopæl;
18. hvem der har ret til at tegne forretningsafdelingen.

§ 218. Ansøgning om koncession skal indeholde en af selskabet udarbejdet driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at drive her i landet. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de oplysninger, som driftsplanen skal indeholde, og om det åremål, for hvilket planen skal udarbejdes. Stk. 2. En koncession skal indeholde oplysning om den forsikringsvirksomhed, som selskabet må udøve. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om koncessionens indhold i øvrigt. Stk. 3. Har forsikringstilsynet ikke inden 6 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om koncession afgivet udtalelse om ansøgningen, kan selskabet indbringe sagen for domstolene.

§ 220. Ingen må i erhvervsmæssigt øjemed her i landet medvirke til, at direkte forsikringer for her i landet bosiddende personer, danske skibe eller her i landet beroende ejendele tegnes hos andre end danske eller her registrerede udenlandske selskaber, medmindre andet følger af regler fastsat af industriministeren i medfør af § 1, stk. 3. Stk. 2. Over for udenlandske mæglerfirmaer, der ved denne lovs ikrafttræden i medfør af lov af 2. maj 1934 om skadesforsikringsvirksomhed m. v. havde tilladelse til at have herværende korrespondenter, der medvirker ved tegning af skadesforsikringer her i landet, kan industriministeren efter indhentet udtalelse fra forsikringstilsynet gøre undtagelse fra de i stk. 1 indeholdte bestemmelser. Ministeren fastsætter i så fald de nærmere vilkår for virksomhedens fortsættelse, samt i hvilket omfang bestemmelserne i denne lov kommer til anvendelse på virksomheden.

§ 221. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket til forsikringsregisteret, skal anmeldelse herom foretages i overensstemmelse med § 217 inden en måned. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse. Ændring i selskabets godkendte, almindelige forsikringsbetingelser eller i selskabets tekniske grundlag m. v. for livsforsikring kan ikke træde i kraft, før godkendelse er meddelt i overensstemmelse med reglerne i §§ 10, 30 og 31. Stk. 2. Har myndighederne i selskabets hjemland, efter at forretningsafdelingen har påbegyndt sin virksomhed her i landet, fremsat nogen bemærkning mod den måde, hvorpå virksomheden drives, eller er selskabet kommet under konkurs eller likvidation, eller har det standset sine betalinger, skal generalagenten straks skriftligt underrette forsikringstilsynet derom.

§ 222. Inden 7 måneder efter hvert regnskabsårs udløb skal generalagenten i den form, forsikringstilsynet foreskriver, fremsende indberetning om selskabets virksomhed her i landet til forsikringstilsynet. Indberetningen skal tillige indeholde oplysning om forretningsafdelingens økonomiske situation og om størrelsen af solvensmargenen. Bestemmelserne i §§ 118-150 og 179-191 finder anvendelse i det omfang, forsikringstilsynet bestemmer. Forretningsafdelingens indberetning m. v. skal være attesteret af en statsautoriseret revisor. Stk. 2. Inden 1 måned efter, at selskabets årsregnskab er endeligt vedtaget, skal generalagenten indsende dette tillige med revisorernes udtalelser og den af selskabets bestyrelse afgivne årsberetning. Stk. 3. Forsikringstilsynet kan kræve de yderligere oplysninger, som i hvert enkelt tilfælde er nødvendige til bedømmelse af regnskabet og selskabets virksomhed. Stk. 4. Forsikringstilsynet videregiver det i stk. 2 nævnte årsregnskab og den af bestyrelsen afgivne årsberetning til forsikringsregisteret.

§ 223. Driver selskabet direkte livsforsikringsvirksomhed her i landet, skal den i § 222, stk. 1, nævnte indberetning indeholde en summarisk angivelse af forsikringssummerne for de under forretningsafdelingen hørende direkte tegnede livsforsikringer, som var i kraft ved udløbet af sidste regnskabsår, med angivelse af de forsikredes antal og årspræmie samt en beregning af forsikringsfonden efter reglerne i § 133 og en beregning efter reglerne i § 132 af det deör nævnte aktiv tillige med sådanne oplysninger, som sætter forsikringstilsynet i stand til at kontrollere disse beregningers rigtighed. Indberetningen skal endvidere indeholde en angivelse af summen af de i det sidst forløbne regnskabsår indgåede præmier og det beløb, som af selskabet er ydet i lån mod pant i de under forretningsafdelingen hørende forsikringer inden for deres genkøbsværdi. Stk. 2. De midler, der er afsat til dækning af forsikringsfonden, skal anbringes og båndlægges i overensstemmelse med reglerne i §§ 135-137. Forretningsafdelingens hovedkontor ligestilles i henseende til § 135, stk. 1, nr. 8, med et indenlandsk selskabs hovedkontor. Værdien af de båndlagte midler opgøres efter reglerne i §§ 121 og 124. Størrelsen af det beløb, som kan anbringes efter reglerne i § 135, stk. 2, beregnes på grundlag af forsikringsfondens størrelse.

§ 224. Driver selskabet direkte skadesforsikringsvirksomhed her i landet, skal den i § 222, stk. 1, nævnte indberetning være ledsaget af en beregning af de tekniske reserver for den under forretningsafdelingen hørende forsikringsbestand. Stk. 2. Beregningen af de tekniske reserver skal være ledsaget af en opstilling over de aktiver, som er bestemt til dækning af de tekniske reserver. Stk. 3. Bestemmelserne i § 223, jfr. § 135, om arten af de aktiver, som kan anvendes til dækning af de tekniske reserver, finder tilsvarende anvendelse. Aktiverne skal båndlægges i overensstemmelse med reglerne i § 223, jfr. §§ 136 og 137. Industriministeren kan undtage fra reglen om båndlæggelse.

§ 225. Det i § 216, stk. 4, nævnte depot skal udelukkende tjene som sikkerhed for opfyldelse af forpligtelser ifølge de under forretningsafdelingen hørende direkte forsikringskontrakter samt til dækning af beløb, som selskabet er forpligtet at udrede efter denne lov, derunder også bøder. Depotet anses givet i håndpant for de nævnte forpligtelser, idet forsikringstilsynet er håndpanthaver på samtlige de berettigedes vegne. Den enkelte forsikrede kan kun kræve sig fyldestgjort for forfaldent forsikringskrav i den udstrækning, forsikringstilsynet anser det forsvarligt under hensyn til, at depotet også tjener til sikkerhed for selskabets forpligtelser over for de øvrige forsikrede.

§ 226. Forsikringstilsynet påbyder selskabet inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt

1. selskabet ikke overholder denne lov,
2. den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, ikke er betryggende,
3. selskabets økonomiske stilling er således forringet, at de forsikredes interesser er udsat for fare,
4. et skadesforsikringsselskabs tekniske reserver viser sig at være afsat med utilstrækkelige beløb,
5. et livsforsikringsselskab afviger fra det for selskabets virksomhed gældende grundlag,
6. forsikringstilsynet ikke finder det i nr. 5 nævnte grundlag for betryggende, eller
7. det viser sig, at de til dækning af forsikringsfonden henlagte midler ikke er betryggende, vurderet i overensstemmelse med § 223, stk. 2, jfr. §§ 121 og 124. Stk. 2. Viser indberetningen om selskabets virksomhed her i landet en forringelse af forretningsafdelingens økonomiske stilling i forhold til en i henhold til denne lov udarbejdet driftsplan, træffer forsikringstilsynet bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger og kan herunder kræve, at der udarbejdes en ny driftsplan. Stk. 3. Er de foreskrevne foranstaltninger ikke truffet inden den givne frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikredes interesser, kan forsikringstilsynet ansætte en anden generalagent og bemyndige denne til at afvikle selskabets virksomhed her i landet. §§ 151-156, 249-251 og 254 finder tilsvarende anvendelse. Generalagenten kan inddrage alle de under forretningsafdelingen hørende aktiver under afviklingen af virksomheden. Stk. 4. Som led i de i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger, kan forsikringstilsynet forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 136, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 227. Forsikringstilsynet kan helt eller delvis tilbagekalde forsikringsselskabets koncession, hvis:

1. selskabet ikke længere opfylder betingelserne for at få koncession, eller
2. selskabet groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i henhold til denne lov. Stk. 2. Ved tilbagekaldelse af et selskabs koncession træffer forsikringstilsynet beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller selskabet på anden måde skal søge forsikringsbestanden afviklet. For selskaber, der driver livsforsikringsvirksomhed, kan forsikringstilsynet beslutte, at forsikringsbestanden tages under administration, jfr. kapitel 15. Stk. 3. Industriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af foranstående regler. Stk. 4. Forsikringstilsynet kan i forbindelse med tilbagekaldelsen af et selskabs koncession forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 136, stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse.

§ 229. Forretningsafdelingen slettes af forsikringsregisteret,

1. når selskabet gør anmeldelse om, at det ønsker afdelingen slettet, medmindre forsikringstilsynet finder, at afdelingen under hensyntagen til ikraftværende, direkte tegnede forsikringer under afdelingen bør opretholdes;
2. når afdelingen er uden generalagent og denne mangel ikke afhjælpes inden en af forsikringstilsynet fastsat frist, medmindre forsikringstilsynet finder det nødvendigt at ansætte en generalagent;
3. når afdelingens forretning er afviklet i medfør af § 226. Stk. 2. Det i henhold til § 216, stk. 4, stillede depot frigives, når en i henhold til § 211 meddelt koncession er tilbagekaldt og selskabet godtgør, at samtlige i § 225 nævnte forpligtelser er opfyldt, eller at det har stillet sådan sikkerhed for opfyldelsen af disse, som forsikringstilsynet finder betryggende.

ERSTATNING M. V.

ERSTATNING M. V.

§ 232. En aktionær i et forsikringsaktieselskab er pligtig at erstatte tab, som han ved forsætligt eller groft uagtsomt at overtræde denne lov eller selskabets vedtægter har tilføjet selskabet, andre aktionærer eller tredjemand. Hvis retten af hensyn til faren for fortsat misbrug og forholdene i øvrigt finder, at der er særlig grund hertil, kan sagsøgte desuden tilpligtes at indløse en skadelidende aktionærs aktier til en pris, som fastsættes under hensyn til forsikringsaktieselskabets økonomiske stilling og til, hvad der efter omstændighederne i øvrigt findes rimeligt. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på garanter i et gensidigt forsikringsselskab.

§ 233. Erstatning efter reglerne i §§ 230-232 kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Stk. 2. Er flere samtidig erstatningspligtige, hæfter de solidarisk for erstatningen. Den, hvis erstatningsansvar er lempet efter reglerne i stk. 1, er dog kun ansvarlig med det nedsatte beløb. Har en af dem betalt erstatningen, kan han afkræve hver enkelt af de medansvarlige dennes del under hensyn til størrelsen af den skyld, der måtte påhvile hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt.

§ 234. Beslutning om, at selskabet skal anlægge søgsmål mod stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer, granskningsmænd, aktionærer eller garanter efter reglerne i §§ 230-232, træffes af generalforsamlingen. Stk. 2. Søgsmål kan anlægges, selv om generalforsamlingen tidligere har besluttet ansvarsfrihed eller afstået fra at anlægge søgsmål, såfremt der angående denne beslutning eller det forhold, hvorpå søgsmålet bygger, ikke er givet i alt væsentligt rigtige og fuldstændige oplysninger til generalforsamlingen, inden beslutningen blev truffet. Stk. 3. Har aktionærer, der repræsenterer mindst en tiendedel af aktiekapitalen, modsat sig en beslutning om ansvarsfrihed eller om afkald på retssag, kan der af enhver aktionær anlægges søgsmål med påstand om, at den eller de ansvarlige tilpligtes at betale selskabet erstatning for det tab, det har lidt. Aktionærer, som herefter anlægger sag, er ansvarlige for sagsomkostningerne, dog med ret til at få disse godtgjort af selskabet i det omfang, omkostningerne dækkes af det beløb, der gennem retssagen kommer selskabet til gode. Stk. 4. I gensidige selskaber finder stk. 3 tilsvarende anvendelse, for så vidt mindst en tiendedel af de stemmeberettigede har modsat sig en beslutning om ansvarsfrihed eller om afkald på retssag. Stk. 5. Går selskabet konkurs, således at fristdagen indtræder inden 2 år efter afholdelsen af den generalforsamling, som har bevilget ansvarsfrihed eller givet afkald på anlæggelse af søgsmål, kan konkursboet dog anlægge erstatningssag uden hensyn til denne generalforsamlingsbeslutning.

§ 238. Rådet består af en formand, der skal have bestået juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer, der udnævnes af industriministeren for indtil 4 år ad gangen. 2 af medlemmerne skal repræsentere forsikringstagerne, 2 skal repræsentere forsikringsselskaberne og 1 medlem skal repræsentere pensionskasserne. Ministeren kan udnævne stedfortrædere for medlemmer til at træde i deres sted, hvis de er forhindret i at deltage i rådets arbejde. Stk. 2. Et flertal af rådets medlemmer skal være uafhængige af forsikringsselskaber, af andre virksomheder, der er under dets tilsyn, og af organisationer for disse virksomheder. Stk. 3. Et medlem må ikke deltage i afgørelsen af en sag, hvis der foreligger omstændigheder, der er egnet til at svække tilliden til hans upartiskhed i sagen. Rådet afgør, om et medlem kan deltage i sagens afgørelse. I behandlingen af dette spørgsmål deltager det pågældende medlem ikke. Stk. 4. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden. Stk. 5. § 240, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for rådets medlemmer.

§ 239. Forsikringstilsynets daglige forretninger varetages af direktoratet, der ledes af en direktør. Direktøren er ikke medlem af rådet, men deltager i dets møder. Stk. 2. De i direktoratet ansatte må ikke være økonomisk interesseret i eller knyttet til noget forsikringsselskab, til anden virksomhed, der er under direktoratets tilsyn, eller til organisationer for disse virksomheder. Stk. 3. Industriministeren udfærdiger forskrifter for direktoratets virksomhed, herunder om dets samvirke med rådet og om samarbejdet med andre landes forsikringstilsyn.

§ 240. Forsikringstilsynet kan kræve meddelt alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om en virksomhed er omfattet af loven. Forsikringstilsynet er berettiget til at lade foretage undersøgelser på stedet af de af loven omfattede forsikringsselskabers og pensionskassers virkemåde og forhold, hvorved der ikke af selskabet må forholdes tilsynet nogen oplysning. Stk. 2. Industriministeren kan tillade, at direktøren for forsikringtilsynet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand. Stk. 3 finder anvendelse for de pågældende. Industriministeren kan endvidere tillade, at direktøren for tilsynet underrettet forsikringstagerne og andre berettigede i tilfælde af selskabers likvidation eller konkurs. Stk. 3. De i tilsynet ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152 og 264 b, jfr. § 10, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. (tk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 er ikke til hinder for, at forsikringstilsynet, sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand, med henblik på sikring af genforsikringsafdækning videregiver oplysninger til repræsentanter for selskaber, der er omfattet af en i medfør af § 209 fastsat hæftelsesordning. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 er ikke til hinder for, at forsikringstilsynet som et led i et samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder videregiver oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som forsikringstilsynet modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 3. Stk. 6. Bestemmelserne i denne lov om forsikringstilsynets beføjelser og om forsikringsselskabernes pligter over for tilsynet finder med de ændringer, der følger af forholdets natur, anvendelse på selskaber, der er trådt i likvidation, har standset deres betalinger eller er under konkurs.

§ 241. Forsikringstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om sin virksomhed. Beretningen skal angive de selskaber, der er omfattet af denne lov, og indeholde en sammenstilling af selskabernes indberetninger og regnskaber. Tilsynet afgiver endvidere en redegørelse for væsentlige træk i forsikringserhvervets udvikling i beretningsåret og en redegørelse for sådanne særlige forhold inden for forsikringsområdet, som må antages at være af almen interesse. Beretninger og redegørelse skal offentliggøres.

§ 242. Til dækning af udgifterne ved forsikringstilsynets virksomhed skal forsikringsselskaber, pensionskasser og begravelseskasser, der er under tilsyn, hver pålignes et beløb, der fastsættes i henhold til reglerne i stk. 2-4, dog mindst 500 kr. årligt. Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler ethvert forsikringsselskab m. v. eller enhver forretningsafdeling af et udenlandsk forsikringsselskab, der her i landet har været berettiget til at drive virksomhed eller været under likvidation i nogen del af det pågældende kalenderår. Forsikringstilsynet kan dog fritage et selskab under likvidation for bidrag, når omstændighederne taler derfor. Stk. 3. Påligning af bidragene foretages af forsikringstilsynet på grundlag af det sidste regnskab. Ved beregningen af bidragssatsen fordeles tilsynets samlede udgifter mellem følgende grupper:

1. forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
2. pensionskasser, der er omfattet af tilsynet i medfør af denne lov,
3. pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser,
4. begravelseskasser, der er undergivet tilsyn i medfør af lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger, og
5. forsikringsselskaber, som udøver anden virksomhed end livsforsikring. Stk. 4. Fordelingen mellem gruppe 1-5 sker på grundlag af den enkelte gruppes andel i de samlede renteindtægter og bruttopræmieindtægter m. v. for her i landet tegnede direkte forsikringer. Fordelingen mellem selskaberne i gruppe 1 og 5 sker i forhold til bruttopræmieindtægten for her i landet tegnede direkte forsikringer og inden for grupperne 2, 3 og 4 på grundlag af medlemsbidrag og renteindtægter. For udenlandske selskaber anvendes den herværende forretningsafdelings bruttopræmieindtægt for her i landet tegnede direkte forsikringer som grundlag. Stk. 5. Inden udgangen af september måned giver forsikringstilsynet hvert enkelt forsikringsselskab m. v. meddelelse om størrelsen af dets bidrag, hvorefter dette skal indbetales inden kalenderårets udgang. Forsikringstilsynet har udpantningsret for bidragene. Stk. 6. De af bestemmelserne i § 192 omfattede forsikringsselskaber skal betale et beløb på 50 pct. af det efter reglerne i stk. 1-4 beregnede beløb, dog mindst 200 kr. årligt. Stk. 7. Forretningsafdelinger for udenlandske selskaber, hvis koncession ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som ikke har nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale bidrag. Stk. 8. Udgifterne ved en af forsikringstilsynet foranstaltet revision kan pålægges selskabet af tilsynet, der fastsætter revisionshonorarets størrelse.

§ 243. Forsikringstilsynet fører et register over forsikringsselskaber, forretningsafdelinger for udenlandske selskaber og de af denne lov omfattede pensionskasser (forsikringsregisteret). Overregistrator ved aktieselskabs-registeret bistår ved registerets førelse. Stk. 2. Industriministeren fastsætter bestemmelser om registerets førelse samt om udgivelse af en fortegnelse over de i stk. 1 nævnte forsikringsselskaber m. v. For registrering, afskrifter af registerbladet, anmeldelser og regnskaber m. v. og for bekendtgørelse af modtagelse af årsregnskaber betales afgift efter regler fastsat af industriministeren.

§ 245. Opfylder en anmeldelse eller den anmeldte ordning ikke lovens forskrifter, eller stemmer den ikke med forsikringsselskabets vedtægter, eller er den beslutning, i henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke blevet til på den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes. Stk. 2. Finder forsikringstilsynet, at en fejl eller mangel kan afhjælpes ved beslutning på en generalforsamling eller ved en bestyrelsesvedtagelse, fastsættes der en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke inden den fastsatte frist, nægtes registrering. Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og om grundene til denne. Stk. 4. Mener nogen - bortset fra tilfælde, der omfattes af § 117 - at en stedfunden registrering er ham til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under domstolenes afgørelse. Sag herom skal anlægges mod selskabet senest 6 måneder efter registreringens bekendtgørelse i Statstidende. Retten tilstiller forsikringstilsynet udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling optages bemærkning i forsikringsregisteret og ske bekendtgørelse i Statstidende.

§ 246. Registreringer, modtagelse af fusionsplaner, vurderingsberetninger efter § 16, stk. 2, § 18, stk. 5, § 46, stk. 1, og § 62, stk. 2, og af årsregnskaber efter § 148, stk. 2 og 3, § 199, stk. 1, og § 222, stk. 2, skal straks bekendtgøres i Statstidende. Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, dog undtaget bilag efter § 28, stk. 1, fusionsplaner, vurderingsberetninger og årsregnskaber er offentligt tilgængelige. Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Statstidende, anses for at være kommet til tredjemands kundskab, jfr. dog § 98, stk. 2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner, der er foretaget inden den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom tredjemand beviser, at han ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte forhold. Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i Statstidende ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes og bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand, medmindre det bevises, at han har haft kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet gældende. Stk. 4. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem indholdet af bekendtgørelsen i Statstidende og indholdet af registeret kan selskabet ikke gøre den bekendtgjorte tekst gældende mod tredjemand. Denne kan derimod gøre den bekendtgjorte tekst gældende over for selskabet, medmindre det bevises, at han kendte registerets indhold.

§ 247. De afgørelser, som forsikringstilsynet træffer i henhold til denne lovs §§ 3, 6, 7, 10, 16, 31, 33, 34, 73, 133, 134, 135, 135 a, 150-160, 204, stk. 1, 226, 227, 245 og 249-254, kan indbringes for forsikringsnævnet. De afgørelser, som forsikringstilsynet træffer i henhold til lovens øvrige bestemmelser, kan indbringes for industriministeren. Klage i henhold til 1. eller 2. pkt. skal indbringes inden en måned efter, at vedkommende selskab har modtaget underretning om forsikringstilsynets afgørelse. Stk. 2. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, 2. pkt., kan industriministeren forelægge den indankede sag for forsikringsnævnet til erklæring. Dette skal ske, såfremt vedkommende selskab inden for klagefristen fremsætter begæring om det. Stk. 3. Forsikringsnævnet består af 3 medlemmer, der udnævnes af industriministeren for 5 år ad gangen. Industriministeren fastsætter nævnets forretningsorden. Stk. 4. Omgøres en af forsikringstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at selskabet skal træde i likvidation, eller at dets livsforsikringsbestand tages under administration, skal forsikringstilsynet straks indføre dette i forsikringsregisteret og, såfremt selskabet ejer faste ejendomme, endvidere drage omsorg for, at der sker fornøden tinglysning ved disses værneting. Stk. 5. Sag til omgørelse af en af industriministeren, forsikringsnævnet eller forsikringstilsynet truffet beslutning kan indbringes for domstolene af et selskab inden 6 måneder efter, at beslutningen er bragt til dets kundskab. Stk. 6. Har forsikringstilsynet eller forsikringsnævnet tilbagekaldt et selskabs koncession, kan selskabet forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Stk. 7. Begæring i henhold til stk. 6 skal fremsættes over for industriministeren inden eön måned efter, at den pågældende afgørelse er meddelt selskabet. Industriministeren anlægger sag mod selskabet i den borgerlige retsplejes former.

§ 249. Er et forsikringsselskabs basiskapital ikke tilstrækkelig, skal forsikringstilsynet kræve, at selskabet udarbejder en plan for genoprettelse af dets økonomiske stilling og forelægger planen for forsikringstilsynet til bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes nødvendige. Stk. 2. Såfremt:

1. basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end en tredjedel af den beregnede solvensmargen, eller
2. basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end det under hensyntagen til virksomhedens art fastsatte mindstebeløb, eller
3. den basiskapital for livsforsikringsselskaber, der modsvarer en tredjedel af den beregnede solvensmargen, for mindre end halvdelens vedkommende består af følgende bestanddele: indbetalt aktie- eller garantikapital, halvdelen af ikke indbetalt aktie eller garantikapital, grundfond, lovmæssige reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, eller overført overskud, eller
4. det under hensyntagen til virksomhedens art for livsforsikring fastsatte mindstebeløb ikke fuldt ud består af de i nr. 3 nævnte bestandele, skal selskabets plan tilsigte en genoprettelse af dets økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af forsikringstilsynet. Stk. 3. Har selskabet i henhold til loven forelagt en driftsplan for forsikringstilsynet, træffer tilsynet i tilfælde af, at der er sket en forringelse af selskabets økonomiske stilling i forhold til denne plan, bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger og kan herunder kræve, at der udarbejdes en ny driftsplan for de 3 følgende regnskabsår.

§ 250. Forsikringstilsynet påbyder et livsforsikringsselskab inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt:

1. selskabet ikke overholder denne lov eller sine vedtægter,
2. selskabet afviger fra det for sin virksomhed gældende grundlag,
3. forsikringstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende,
4. det viser sig, at de til dækning af forsikringsfonden henlagte midler ikke er betryggende, vurderet i overensstemmelse med §§ 121 og 124, eller
5. selskabets økonomiske stilling er således forringet, at de forsikredes interesser er udsat for fare. Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan selskabets livsforsikringsbestand tages under administration i henhold til kapitel 15. Stk. 3. En livsforsikringsbestand skal tages under administration, såfremt det viser sig, at der inden den i henhold til stk. 1 fastsatte frist ikke kan fremskaffes de til dækning af forsikringsfonden nødvendige midler. Ved beregningen heraf kan selskabet medtage hele det i § 132, stk. 1, omhandlede aktiv. Stk. 4. Træder et selskab i likvidation, kan forsikringstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabets livsforsikringsbestand tages under administration. Stk. 5. Finder forsikringstilsynet, at det, når livsforsikringsbestanden er taget under administration, tillige vil være påkrævet, at selskabet opløses, træffer tilsynet beslutning herom.

§ 251. Forsikringstilsynet påbyder et selskab, der driver anden virksomhed end livsforsikringsvirksomhed, inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt

1. de tekniske reserver viser sig at være afsat med utilstrækkelige beløb,
2. tilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende, eller
3. nogen af de i § 250, nr. 1 eller 5 nævnte omstændigheder foreligger. Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan forsikringstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabet skal træde i likvidation.

§ 253. Forsikringstilsynet kan helt eller delvis tilbagekalde et forsikringsselskabs koncession, såfremt

1. selskabet ikke inden for de af forsikringstilsynet fastsatte frister har gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de i § 249, stk. 1 og 2, nævnte genoprettelsesplaner,
2. selskabet ikke længere opfylder betingelserne for at få koncession, eller
3. selskabet groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i henhold til denne lov. Stk. 2. Tilbagekaldes et selskabs koncession, træffer forsikringstilsynet beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet på anden måde skal søge forsikringsbestanden afviklet. For livsforsikringsselskaber kan forsikringstilsynet beslutte, at forsikringsbestanden tages under administration i overensstemmelse med kapitel 15. Stk. 3. Forsikringstilsynet kan i forbindelse med tilbagekaldelse af et selskabs koncession forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 136, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 254. Forsikringstilsynet skal snarest muligt, efter at likvidation i henhold til § 251 er indtrådt, i samråd med likvidatorerne lade undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at søge forsikringsbestanden helt eller delvis overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse, skal forsikringstilsynet, hvis det finder tilbuddet antageligt, lade udarbejde en redegørelse for stillingen og et forslag til overenskomst med vedkommende selskab. Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i Statstidende og i dagblade samt på anden hensigtsmæssig måde og skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne om inden en af forsikringstilsynet fastsat frist, der dog ikke må være kortere end en måned, at afgive skriftlig meddelelse til forsikringstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget samt en henvisning til offentliggørelsen med angivelse af dennes dato. Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 omhandlede frist træffer forsikringstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Stk. 4. Forsikringstilsynet kan i forbindelse med den udarbejdede redegørelse efter forhandling med det overtagende selskab træffe bestemmelse om, at forsikringer, som er tegnet for en periode på mere end 1 år, af begge parter kan opsiges efter de regler, som ifølge forsikringsaftalen er gældende, hvis den i aftalen indeholdte flerårige periode var udløbet. Reglerne om denne adgang til opsigelse skal gengives i forsikringstilsynets redegørelse. Stk. 5. § 27, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler finder tilsvarende anvendelse, indtil forsikringstilsynet har truffet beslutning i henhold til stk. 3. Finder overdragelse sted i overensstemmelse med forsikringstilsynets beslutning, kan likvidationen og overdragelsen uanset lov om forsikringsaftaler §§ 26 og 27 ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

§ 255. For så vidt forsikringstageren er en fra den forsikrede forskellig person, må intet selskab uden den forsikredes samtykke tegne nogen art af livsforsikring, hvorved det ved den forsikredes død forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med renter. Stk. 2. Intet selskab må tegne nogen art af livsforsikring, hvorved det forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med renter som følge af dødsfald, der indtræder før den forsikredes fyldte 8. år. Stk. 3. Intet selskab må her i landet tegne direkte livsforsikringer lydende på betaling i udenlandsk valuta. Stk. 4. Forsikringstilsynet kan tillade afvigelser fra bestemmelserne i stk. 1-3.

§ 257. Er en livsforsikringspolice bortkommet, kan vedkommende forsikringsselskab på begæring af den, som har godtgjort sin adkomst til policen, med 6 måneders varsel indkalde ihændehaveren til at melde sig. Indkaldelsen, der sker ved bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i et kvartal, skal indeholde en tilstrækkelig betegnelse af policen, herunder navnet på den, på hvis liv forsikringen er tegnet. Stk. 2. Melder ingen sig før fristens udløb, er policen ugyldig, og selskabet udfærdiger en ny police til den, der har begæret indkaldelsen foretaget. Denne skal betale omkostningerne ved indkaldelsen. Stk. 3. Melder nogen sig efter bekendtgørelsen, og kan en mindelig ordning ikke opnås, kan en ny police ikke udstedes, forinden de anmeldte kravs indbyrdes berettigelse er afgjort ved dom. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 medfører ingen indskrænkning i adgangen til at søge en livsforsikringspolice mortificeret ved dom i medfør af lovgivningen om mortifikation af værdipapirer.

STRAFFEBESTEMMELSER M. V.

STRAFFEBESTEMMELSER M. V.

§ 258. Er strengere straf ikke forskyldt efter borgerlig straffelov, straffes overtrædelser af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, meddelelser og årsregnskaber til forsikringstilsynet eller forsikringsregisteret med bøde. På samme måde straffes stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, medlemmer af repræsentantskabet, vurderingsmænd, aktuarer, revisorer, granskningsmænd, likvidatorer og generalagenter samt deres suppleanter, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om. Stk. 2. På samme måde straffes de i stk. 1 nævnte personer, såfremt de giver urigtige eller vildledende oplysninger til forsikringstilsynet, forsikringsregisteret eller andre offentlige myndigheder, til nogen selskabsmyndighed, til offentligheden eller til forsikringstagere, eller som gør sig skyldige i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for selskabet eller forsikringstagerne. Stk. 3. Undlader et selskabs bestyrelse, direktion, aktuar, revisorer eller likvidatorer eller en generalagent i rette tid at efterkomme de pligter, der påhviler dem efter denne lov eller de i henhold til denne givne forskrifter, kan forsikringstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Stk. 4. Med bøde straffes et forsikringsselskab, der ikke efterkommer et pålæg meddelt i medfør af § 7. Stk. 5. Agenter eller andre, der erhvervsmæssigt virker for tegning af forsikringer, og som herved anvender urigtige eller vildledende angivelser, straffes med bøde eller hæfte.

§ 260. Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 11, § 59, stk. 1, § 61, stk. 1, jfr. lov om aktieselskaber § 25, § 61, stk. 3-6, §§ 65-71, § 87, §§ 89-92, § 93, stk. 2, § 95, § 103, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, §§ 119-130, § 140, stk. 3, § 144, stk. 1-2, § 145, stk. 4, § 168, stk. 5, § 177, stk. 4, § 181, stk. 3, 1. pkt., § 190, stk. 1, § 205, § 212, § 219, stk. 1, § 220, stk. 1, § 222, stk. 1 og 2, og § 255, stk. 1-3, straffes med bøde. Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner truffet i strid med §§ 144, stk. 1 og 2, og 181, stk. 3, straffes med bøde. Stk. 3. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 4. Hvor et aktieselskab, et anpartsselskab, et gensidigt selskab, en pensionskasse el. lign. optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

§ 3. Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 3, 5, 6, 12 og 13 ( 1), kommer første gang til anvendelse med virkning for det første regnskabsår, der afsluttes 31. december 1983 eller senere, jfr. dog stk. 2-6. Stk. 2. Ved udgangen af det første regnskabsår, hvor reglerne i § 1, nr. 3, 5, 6, 12 og 13, finder anvendelse, skal livsforsikringsselskaberne opgøre obligationsbeholdningen efter § 121, stk. 1, nr. 2 og 3. I det omfang, den nominelle obligationsbeholdning i hver obligationsserie ikke overstiger beholdningen ved udgangen af 1982 med fradrag af udtrækninger i 1983, opgøres værdien på grundlag af de gennemsnitlige anskaffelseskurser ved udgangen af 1982, der reguleres frem til udgangen af 1983 i forhold til et års forkortelse af restløbetiden. For den øvrige obligationsbeholdning reguleres de gennemsnitlige anskaffelseskurser frem til udgangen af 1983 i forhold til et halvt års forkortelse af restløbetiden, idet anskaffelsessummen for obligationer i serier, der åbnes i 1983, dog kun reguleres i forhold til en forkortelse svarende til halvdelen af seriens åbningsperiode i 1983. Stk. 3. For pantebreve og andre fordringer skal livsforsikringsselskaber opgøre værdien ved udgangen af 1983 ud fra anskaffelseskursen, idet denne reguleres i forhold til et års forkortelse af restløbetiden for fordringer, der var i beholdningen ved udgangen af 1982, og i forhold til et halvt års forkortelse af restløbetiden for fordringer erhvervet i 1983. Stk. 4. Såfremt livsforsikringsselskaber i 1983 ved salg af obligationer nedbringer deres nominelle beholdning i en obligationsserie, skal kursgevinster og -tab overføres til den i § 146 a, stk. 3, omhandlede realisationsfond for værdipapirer. Kursgevinsten eller -tabet opgøres som det beløb, hvormed afståelsessummen overstiger anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2, henholdsvis er mindre end denne. Stk. 5. I resultatopgørelsen skal livsforsikringsselskaber i det første år, reglerne i § 1, nr. 3, 5, 6, 12 og 13, finder anvendelse, medregne de i henhold til stk. 2 og 3 foretagne reguleringer. Desuden skal der som ekstraordinær indtægt, henholdsvis udgift, indgå 30 pct. af saldoen på den under stk. 4 opgjorte realisationsfond, som reduceres i overensstemmelse hermed. Saldoen på realisationsfonden ved årets udgang opføres som en særskilt post på status (balancen) under egenkapitalen. Stk. 6. I noterne skal der redegøres for, hvorledes bestemmelserne i stk. 4 har fundet anvendelse. Stk. 7. Forsikringstilsynet kan indtil 1. januar 1985 tillade, at bestyrelsen foretager omlægning af regnskabsåret, såfremt omlægningen er forårsaget af gennemførelsen af lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

§ 262. Loven træder i kraft den 1. oktober 1981. Stk. 2. Samtidig ophæves lov om forsikringsvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 544 af 27. oktober 1975, lov nr. 171 af 16. maj 1962 om nedsættelse af en forsikringskommission og § 17 i lov nr. 217 af 24. maj 1978 om statsanstalten for livsforsikring. Stk. 3. Industriministeriets bekendtgørelser nr. 480, 481 og 482 af 22. september 1975 forbliver i kraft, indtil de afløses af forskrifter udstedt efter denne lov. Stk. 4. Overtrædelse af de i stk. 3 nævnte bekendtgørelser straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.

§ 263. Er ændringer i vedtægterne for forsikringsselskaber eller pensionskasser nødvendige i henhold til denne lov, skal sådanne ændringer gennemføres inden 2 år efter lovens ikrafttræden, medmindre forsikringstilsynet tillader en forlængelse af fristen. Det samme gælder for pensionskasser, som hidtil ikke har været under tilsyn, men som omfattes af denne lov. Stk. 2. Vedtægtsændringer, som forsikringstilsynet finder nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, jfr. stk. 1, og som ikke på selskabets generalforsamling har opnået det til deres gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, skal anses som gyldigt vedtagne af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til beslutning om selskabets opløsning. Stk. 3. Kan vedtægtsændringer som nævnt i stk. 2 ikke gennemføres, finder §§ 250 og 251 tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Vedtægtsbestemmelser, som er stadfæstet eller sat i kraft inden lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i § 96, stk. 1-3, bevarer deres gyldighed. Stk. 5. Vedtægtsbestemmelser, der er stadfæstet inden lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i § 104, stk. 1 og 2, bevarer deres gyldighed.

§ 266. Uanset bestemmelsen i § 61, stk. 1, jfr. lov om aktieselskaber § 18, 2. pkt., bevarer de ved lovens ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser deres gyldighed. Stk. 2. Bestemmelsen i § 61, stk. 1, jfr. lov om aktieselskaber § 19, stk. 2, 2. pkt., jfr. stk. 4, om tilsidesættelse af en vedtægtsbestemmelse om beregningsgrundlaget for købesummen finder dog anvendelse, hvor forkøbsretten gøres gældende efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. Anmeldelse af aktiebesiddelser efter § 61, stk. 3-5, skal første gang ske inden den 31. december 1981.

§ 267. Bestemmelsen i § 102, jfr. lov om aktieselskaber § 67, stk. 1, hvorefter enhver aktie skal give stemmeret, finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet inden lovens ikrafttræden, og til hvilke der på dette tidspunkt ikke er knyttet stemmeret. Stk. 2. Aktier, der er tegnet før lovens ikrafttræden, og hvis stemmeværdi overstiger ti gange stemmeværdien af nogen anden aktie eller noget andet aktiebeløb af samme størrelse, bevarer deres stemmeværdi uanset reglen i § 102, jfr. lov om aktieselskaber § 67, stk. 1.

§ 268. De ved denne lovs ikrafttræden bestående forsikringsselskaber, hvis aktie- eller garantikapital ikke er fuldt indbetalt, kan uanset §§ 35 og 74 opretholde denne ordning. Stk. 2. I de af stk. 1 omfattede forsikringsselskaber må en aktionær eller garant ikke hæfte for indbetaling på aktier eller garantiandele til et større samlet beløb end 5 pct. af aktie eller garantikapitalen eller for større beløb end 50.000 kr., medmindre der stilles en af forsikringstilsynet godkendt sikkerhed for beløb herudover. Stk. 3. Forsikringstilsynet kan undtage fra reglen i stk. 2. Stk. 4. For nedsættelse af den indbetalte del af aktiekapitalen i et forsikringsselskab omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 37-40 om kapitalnedsættelse tilsvarende anvendelse. I disse selskaber kan nedsættelsesbeløbet fortsat anvendes til afskrivning på aktionærernes indbetalingspligt. § 38, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse i dette tilfælde. Stk. 5. Overdragelsen af en ikke fuldt indbetalt aktie eller garantiandel i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 kan kun finde sted med bestyrelsens godkendelse. Sådan godkendelse må ikke meddeles, medmindre det må antages, at erhververen vil være i stand til at erlægge de fremtidige indbetalinger, eller medmindre betryggende sikkerhed stilles. Stilles betryggende sikkerhed, kan godkendelse ikke nægtes, medmindre den ønskede overdragelse strider imod andre, gyldigt fastsatte regler om indskrænkning i aktiernes eller garantiandelenes omsættelighed. Stk. 6. Når bestyrelsen har godkendt overdragelsen og erhververen har udstedt forskrivning for det ikke indbetalte beløb, bortfalder overdragerens forpligtelser. Stk. 7. Foretager en aktionær eller garant i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 ikke i rette tid en ham påhvilende indbetaling, er han, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 2 pct. Stk. 8. Selskabet skal, hvis betaling efter stk. 7 ikke sker rettidig, uden ugrundet ophold søge sig fyldestgjort for det skyldige beløb enten ved et søgsmål eller ved for aktionærens eller garantens regning, og så vidt muligt efter 4 ugers varsel til ham, at søge aktien eller garantiandelen afhændet med forpligtelse for erhververen til at yde de manglende indbetalinger med påløbne renter. Afhændelsen skal ske gennem en fondsbørsvekselerer eller ved offentlig auktion. Medfører afhændelsen udstedelse af nyt aktiebrev eller interimsbevis, skal aktiebrevet eller interimsbeviset - foruden at angive sit øjemed - gengive indholdet af det gamle aktiebrev eller interimsbeviset samt underskrives af bestyrelsen, dog at interimsbeviser kan underskrives af en af bestyrelsen befuldmægtiget. Stk. 9. Viser det sig, at det skyldige beløb ikke kan inddrives på nogen af de anførte måder, skal aktien eller garantiandelen annulleres, og kapitalen anses da for nedsat med et til aktiens eller garantiandelens pålydende svarende beløb. Det beløb, der er indbetalt, henlægges til en fond, som ikke uden forsikringstilsynets samtykke må formindskes.

§ 270. Den i medfør af § 21, stk. 1, nr. 7, jfr. § 83, stk. 6, fastsatte valgperiode for bestyrelsesmedlemmer kommer første gang til anvendelse, når valg - herunder genvalg - af bestyrelsesmedlemmer finder sted efter lovens ikrafttræden. Stk. 2. Valg i henhold til § 83, stk. 2, 3. pkt., afholdes første gang i forbindelse med udløbet af de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode, jfr. dog stk. 1. Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg af koncernrepræsentanter i henhold til § 83, stk. 3, første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets arbejdstagere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode, jfr. stk. 1. Stk. 4. Uanset § 42 kan de ved lovens ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser om fortegningsret bevare deres gyldighed indtil 1. oktober 1982. Stk. 5. Direktører, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed eller beklæder hverv i strid med § 90, stk. 4, kan uanset denne bestemmelse fortsætte hermed. Stk. 6. Uanset bestemmelserne i § 180, stk. 1, kan de ved lovens ikrafttræden lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.

§ 272. Bestemmelserne i §§ 118-140 og 146-150 om årsregnskab og koncernregnskab kommer første gang til anvendelse for det regnskabsår, der begynder efter den 30. september 1982. Reglerne om udarbejdelse af koncernregnskab dog først for det derefter følgende regnskabsår. For tidligere regnskabsår skal de hidtil gældende regler om regnskabsaflæggelse iagttages. Stk. 2. Uanset foranstående bestemmelser kan forsikringsselskaber, for så vidt angår skatternes postering på årsregnskabet, udskyde anvendelsen af reglerne herom i §§ 125 og 127, men de pågældende selskaber skal da i det første regnskabsår, der begynder efter lovens ikrafttræden, og i hvert af de følgende år af det regnskabsmæssige overskud henlægge 20 pct. til en skattekonto. Når det ved udarbejdelsen af et årsregnskab viser sig, at den påbudte henlæggelse for det pågældende regnskabsår vil bringe skattekontoen op på et beløb svarende til de i regnskabsåret betalte samt de endnu ikke betalte skatter af indkomsten i tidligere år, skal skatterne posteres i regnskabet i overensstemmelse med de nye regler. Dette skal ske senest i det fjerde regnskabsår, på hvilket denne lovs regler om regnskabsaflæggelse i øvrigt finder anvendelse. Skal disse henlæggelser dække skatter af mere end et års indkomst, skal overgangen ske senest i det femte regnskabsår, på hvilket denne lovs regler om regnskabsaflæggelse finder anvendelse. Ved opgørelsen af det regnskabsmæssige overskud, som danner grundlag for fastsættelse af tantieme, jfr. § 101, stk. 1, kan der ses bort fra den nævnte henlæggelse til skattekontoen. Stk. 3. Indtil et selskab har gennemført overgangen til at postere skatterne i overensstemmelse med denne lov, skal forskellen mellem det i § 125, stk. 2, B.II.1, omhandlede beløb og det på skattekontoen hensatte beløb opføres som en note i regnskabet. Stk. 4. I det regnskabsår, hvori et selskab overgår til at postere skatterne i overensstemmelse med denne lov, kan der ved opgørelsen af det regnskabsmæssige overskud, som danner grundlag for fastsættelse af tantieme, jfr. § 101, stk. 1, ses bort fra de i det pågældende regnskabsår betalte eller endnu ikke betalte skatter af indkomsten i tidligere år. Stk. 5. De ovennævnte skatter af tidligere års indkomst skal helt eller delvis kunne dækkes ved overførsel fra selskabets reserver, i det omfang disse ikke efter loven eller selskabets vedtægter er bundet til andet formål.

§ 273. Industriministeren kan fastsætte overgangsregler vedrørende gennemførelsen af §§ 138 og 139. Stk. 2. Forsikringstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller i øvrigt inden for De europæiske Fællesskaber, og som er berettigede til at drive virksomhed her i landet ved denne lovs ikrafttræden, fortsætter deres virksomhed, uanset at de ikke opfylder bestemmelserne om basiskapitalens størrelse, jfr. §§ 34 og 73. Tilsvarende gælder for forsikringsselskaber, der har deres hjemsted uden for De europæiske Fællesskaber, og som ikke opfylder reglerne om basiskapitalens størrelse og om tilstedeværelse af dertil svarende midler her i landet. Stk. 3. For så vidt angår det i § 132 nævnte aktiv, må der for de forsikringer, som var i kraft ved udgangen af det sidste regnskabsår, der udløb inden lovens ikrafttræden, ikke i de efterfølgende regnskabsår kapitaliseres større procentdel af tillæggene end den, hvormed aktivet var opført i det førstnævnte års regnskab. Tilsvarende gælder for den del af det nævnte aktiv, der ikke var optaget på selskabets status, men som indgik ved opgørelsen af basiskapitalen.