Bekendtgørelse om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse landmænd
BEK nr 14 af 19/01/1984
§ 1
Som væsentlige investeringer, jfr. lovens § 2, stk. 1, nr. 2, anses investeringer til et samlet beløb af mindst 250.000 kr. Når særlige omstændigheder taler derfor, vil dog investeringer til et samlet beløb af 220.000 kr. kunne anses som væsentlige.
For mindre ejendomme anses investeringer til et samlet beløb af ikke under 100.000 kr., dog mindst 10 pct. af ejendommens handelsværdi, som væsentlige. Dispensation vil kunne opnås, når der på bedriften er en i forhold til dennes størrelse væsentlig animalsk produktion eller specialproduktion, og når der på bedriften er et produktionsomfang af den i § 2, stk. 4, anførte størrelse.
Ved opgørelsen af investeringsbeløbet medregnes investeringer foretaget i tiden 1. januar 1972 til 31. december 1980 i driftsbygninger, jord til supplering af ejendommen og driftsmæssige investeringer i maskiner og inventar, fortrinsvis med henblik på animalsk produktion eller specialproduktion. Til grund ved beregningen lægges den oprindelige anskaffelsesudgift. Kun maskiner og inventar, der på ansøgningstidspunktet forefindes på ejendommen, kan medregnes.
§ 2
Høsttab i 1983 på bedriften, jfr. lovens § 2, stk. 1, nr. 2, litra c, § 8, stk. 4, og § 8 a, stk. 2, opgøres som forskellen mellem det gennemsnitlige høstudbytte i årene 1978-1982 og høstudbytte i 1983. Udbyttet af halm og roetoppe indregnes dog kun i det omfang, udbyttet i 1983 er mindre end det gennemsnitlige i årene 1978-1982 bjærgede og på ejendommen udnyttede udbytte af disse afgrøder.
Høsttabet opgøres for de enkelte afgrøder, jfr. dog stk. 3 og 4, ved anvendelse af de i bilag 1 angivne salgspriser.
For frilandsgrønsager kan høsttabet opgøres som forskellen mellem omsætningen i kr. pr. ha i årene 1978-1982 og 1983 ved anvendelse af de i bilag 2 angivne koefficienter.
For afgrøder, der avles i henhold til kontrakt, som helt eller delvis sikrer ansøgeren et økonomisk udbytte pr. arealenhed, anvendes ved opgørelsen af høsttabet den i henhold til kontrakten opnåede betaling for de af kontrakten omfattede arealer. For afgrøder, der avles i henhold til kontrakt, og for hvilke salgsprisen pr. avlet mængdeenhed er endeligt fastsat i kontrakten anvendes denne salgspris ved opgørelsen af høsttabet.
Hvis ansøgeren ikke kan tilvejebringe de nødvendige oplysninger om de faktiske høstudbytter for hvert af årene 1978-1982, opgøres det gennemsnitlige høstudbytte i disse år på grundlag af udbyttet i de år, for hvilke oplysningerne foreligger. For de år, for hvilke oplysningerne ikke foreligger, anvendes et anslået udbytte. Ansøgningen skal vedlægges en fyldestgørende redegørelse for årsagerne til, at det faktiske høstudbytte for et eller flere af årene 1978-1982 ikke kan opgives, og for hvorledes beregningen af det gennemsnitlige høstudbytte er foretaget, samt en begrundelse for de valgte udbytteforudsætninger.
Opgørelserne, der skal indeholde oplysning om det ved beregningen af høsttabet anvendte grundlag, skal attesteres af en konsulent, der er ansat i en landboforening, en husmandsforening eller i Dansk Erhvervsgartnerforening.
§ 3
Ved »jordbrug som væsentligste erhverv« forstås, at over halvdelen af ansøgerens årlige arbejdstid anvendes i bedriften, og at over halvdelen af ansøgerens årsarbejdsindkomst hidrører fra bedriften. Kravet anses dog for opfyldt, 1. når den arbejdstid, ansøgeren eventuelt anvender uden for jordbrugsbedriften, højst udgør halvdelen af den til enhver tid på det private arbejdsmarked gældende normale arbejdstid, og 2. når arbejdsindkomster, ansøgeren eventuelt indtjener uden for jordbrugsbedriften, tilsammen højst udgør halvdelen af den beløbsramme, som er fastsat for vedkommende år i medfør af § 12 i bekendtgørelse nr. 429 af 21. juli 1982 om støtte til modernisering af jordbrugsbedrifter.
For at kravet om jordbrug som væsentligste erhverv kan anses for opfyldt, kræves det, at landbrugsejendommen drives som en egentlig jordbrugsvirksomhed, dvs. en virksomhed, der tager sigte på at skaffe sin udøver et rimeligt arbejdsvederlag ud over forrentning af den investerede kapital.
Opfyldes kravet om jordbrug som væsentligste erhverv ikke på ansøgningstidspunktet, vil der kunne opnås dispensation, såfremt ansøger erklærer at ville tage jordbrug som væsentligste erhverv, og det på grundlag af de for bedriften lagte driftsbudgetter godtgøres, at ansøger vil kunne opfylde betingelsen i løbet af en 4-årig budgetperiode regnet fra ansøgningstidspunktet.
Endvidere vil der kunne opnås dispensation, når den årsarbejdsindkomst, som ansøgeren og hans husstand oppebærer uden for bedriften, højst udgør den beløbsramme, som er fastsat i medfør af § 12 i bekendtgørelse nr. 429 af 21. juli 1982, og der på bedriften finder en sådan produktion sted, at der hertil kræves en arbejdsindsats af ansøgeren og hans husstand på ca. 1.400 timer årligt.
§ 4
Afgørelsen af, hvorvidt den i lovens § 2, stk. 1, nr. 4, anførte betingelse er opfyldt, træffes på grundlag af en samlet vurdering af ansøgerens økonomiske forhold. Betingelsen anses normalt for opfyldt, hvis ansøgerens gæld udgør 65 pct. eller mere af samtlige aktiver. Under særlige omstændigheder, herunder at mulighederne for at optage lån hos kreditforeninger eller Dansk Landbrugs Realkreditfond er udnyttet, eller at gælden er særlig byrdefuld, vil betingelsen dog kunne anses for opfyldt, hvis ansøgerens gæld udgør mindst 60 pct. af samtlige aktiver.
§ 5
Det forhøjede rentetilskud efter lovens § 8, stk. 4, beregnes på grundlag af værdien af den del af bedriftens høsttab i 1983, der overstiger 40 pct. af det gennemsnitlige høstudbytte i årene 1978-1982.
Det forhøjede rentetilskud svarer til en referencerente, der fastsættes årligt af landbrugsministeren inden udgangen af november måned. Referencerenten fastsættes på grundlag af hovedbankernes og -sparekassernes laveste udlånsrente for typiske lån til jordbrugserhvervene.
Den efter stk. 2 fastsatte referencerente finder anvendelse ved beregningen af tilskud, der udbetales i det følgende kalenderår. Hvis de ved fastsættelsen af referencerenten anvendte udlånsrenter mellem de årlige fastsættelser ændres således, at der er grundlag for ændring af referencerenten med 1,5 pct. point eller mere, foretager landbrugsministeren dog omberegning af referencerenten. Den omberegnede referencerente finder anvendelse ved beregningen af tilskud, der udbetales efter en af landbrugsministeren fastsat dato.
Det i lovens § 8, stk. 5, nævnte supplerende rentetilskud udbetales således, at der i de sidste rater foretages fradrag for allerede udbetalte rentetilskud efter lovens § 8, stk. 2 og 3, til så stor en del af gældssaneringslånets hovedstol, som svarer til den del af værdien af ansøgerens høsttab, der overstiger 40 pct. af det gennemsnitlige høstudbytte i årene 1978-1982.
§ 6
Det særlige tilskud efter lovens § 8 a beregnes på grundlag af værdien af den del af bedriftens høsttab i 1983, der overstiger 40 pct. af det gennemsnitlige høstudbytte i årene 1978-1982. Tilskuddet svarer til den i overensstemmelse med § 5, stk. 2 og 3, fastsatte referencerente.
Det er en betingelse for at opnå det særlige tilskud, at tilskuddet på bevillingstidspunktet udgør mindst 750 kr.
Statsgaranti for lån efter lovens § 8 a, stk. 4, kan ikke ydes til lånebeløb på under 20.000 kr.
§ 7
Ansøgning om statsgaranti for lån, der optages med henblik på en sanering af ansøgerens gæld, og ansøgning om det i lovens § 8, stk. 1, 2 og 3, omhandlede rentetilskud skal udfærdiges på særlige skemaer, der tillige med en vejledning udleveres af pengeinstitutterne. Ansøgningen indleveres til det långivende pengeinstitut og videresendes af dette til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Ansøgning om det i lovens § 8, stk. 4 og 5, nævnte forhøjede rentetilskud og supplerende rentetilskud ved høsttab i 1983 skal udfærdiges på særlige skemaer, der tillige med en vejledning kan rekvireres hos Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Ansøgning om det i lovens § 8 a nævnte særlige tilskud og statsgaranti for lån ved høsttab i 1983, skal udfærdiges på særligt skema, der tillige med en vejledning kan rekvireres hos Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Ansøgning om statsgaranti og rentetilskud skal for at komme i betragtning være modtaget i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning senest 31. oktober 1984.
§ 8
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning træffer afgørelse om ydelse af statsgaranti og rentetilskud og udøver i øvrigt de beføjelser, der i loven er henlagt til landbrugsministeren.
Finder Hypotekbanken, at betingelserne for ydelse af statsgaranti for et lån eller for en del af et lån er opfyldt, afgiver Hypotekbanken på landbrugsministerens vegne erklæring om, at staten påtager sig garanti for 80 pct. af det garanterede lånebeløb som nærmere angivet i lovens § 4, stk. 3.
§ 9
Statsgaranti og rentetilskud ydes kun, hvis det efter Hypotekbankens skøn må antages, at ansøgeren efter gældssaneringen vil kunne videreføre landbrugsbedriften og opfylde sine økonomiske forpligtelser, jfr. lovens § 2, stk. 2.
Såfremt det efter Hypotekbankens skøn til opfyldelse af den i lovens § 2, stk. 2, nævnte betingelse findes nødvendigt, kan Hypotekbanken betinge tilsagn om statsgaranti og rentetilskud efter lovens § 8 af, at der med ansøgerens kreditorer indgås aftaler om akkord eller rente- og afdragsfri henstand.
Det er en betingelse for, at merværdiafgiften af en fordring kan fradrages som anført i lovens § 10, stk. 2, at fordringen er omfattet af en aftale om rente- og afdragsfri henstand. Aftalen skal være skriftlig og skal indeholde bestemmelse om, at der ikke beregnes renter af fordringen fra et i aftalen angivet tidspunkt og indtil fordringen er fuldt indbetalt. Aftalen skal endvidere indeholde oplysning om størrelsen af de af henstanden omfattede beløb, fordelt på varegæld og renter, samt om i hvilket tidsrum de leverancer, der ligger til grund for disse fordringer, har fundet sted. Hypotekbanken kan, hvor omstændighederne tilsiger det, stille krav om, at betaling af fordringen først skal ske, når og i det omfang det godtgøres, at ansøgeren er i stand til at påbegynde afviklingen af sin gæld.
Merværdiafgiften af en fordring, der er omfattet af en aftale som omhandlet i stk. 3, kan fradrages, når gældssaneringsordningen er endeligt godkendt af Hypotekbanken, og skal berigtiges ved tilbagebetalingen af fordringen. Såfremt fordringen betales afdragsvis, berigtiges merværdiafgiften ved betalingen af de enkelte afdrag og i forhold til disses størrelse.
Aftale om rente- og afdragsfri henstand, Hypotekbankens godkendelse af henstandsaftalen, genpart af kvitteringer for hovedstol eller afdrag samt aftale om en afdragsordning skal vedlægges merværdiafgiftsregnskabet.
§ 10
Ejendommens handelsværdi, jfr. lovens § 3, nr. 3, er den værdi i normalprioriteret stand, hvortil ejendommen med tilhørende besætning og inventar ansættes af Dansk Landbrugs Realkreditfond.
§ 11
Ved ansøgning om det i lovens § 8 a nævnte særlige tilskud anvendes ved opgørelsen af den krævede gældsprocent på 45 ejendommens kontantværdi efter seneste offentlige vurdering eller årsregulering med tillæg af værdien af besætning og inventar i henhold til seneste skattemæssige status. Lån i kreditforening og DLR omregnes til kontantværdi i overensstemmelse med Realkreditrådets opregningsregler og -tabeller.
Ved bevilling af statsgaranti for lån i henhold til lovens § 8 a, stk. 5, gælder følgende: 1. Lånet skal være sikret inden for ejendommens handelsværdi fastsat som enten den kontantværdi, hvortil ejendommen med besætning og inventar er ansat ved en af et realkreditinstitut eller DLR foretaget vurdering, der ikke må være ældre end 1 år eller den i stk. 1 angivne kontantværdi. 2. Ved beregning af byrdefuldheden af foranstående prioriteter omregnes disse til kontantværdi i overensstemmelse med Realkreditrådets omregningsregler og -tabeller. Private pantebreve, der forfalder ved ejerskifte, omregnes dog ikke. Statslån, der forrentes med højst 7 pct. p.a., medregnes med 2/3 af restgælden, uanset om de forfalder ved ejerskifte. 3. Det lånebevilgende pengeinstitut påser, at lån ikke bevilges, hvor det må skønnes, at ansøger ikke vil have rimelig mulighed for at videreføre driften og opfylde sine økonomiske forpligtelser. Pengeinstituttet påser tillige, at de i stk. 2, nr. 1 og nr. 2, nævnte betingelser for ydelse af statsgaranti er overholdt, samt at lån ikke bevilges, såfremt ansøger kan opnå lån til finansiering af høsttabet ved optagelse af realkreditlån.
§ 12
Rentetilskud efter lovens § 8 udbetales efter regler fastsat af Hypotekbanken efter aftale med pengeinstitutterne.
Rentetilskud efter lovens § 8 a stk. 1-3, udbetales efter regler fastsat af Hypotekbanken.
§ 13
Såvel de långivende pengeinstitutter som Hypotekbanken og landbrugsministeriet kan forlange, at ansøgere om statsgaranti og rentetilskud søger bistand af landøkonomiske konsulenter ved udfærdigelse af ansøgningerne og ved tilvejebringelse af de til brug ved behandling af ansøgningerne fornødne oplysninger. Det vil endvidere kunne kræves, at ansøgere underkaster sig et tværfagligt opfølgningsprogram med løbende effektivitetskontrol.
§ 14
Til bistand for Hypotekbanken ved behandling af ansøgninger om statsgaranti og rentetilskud nedsætter landbrugsministeren et udvalg på 5 medlemmer bestående af repræsentanter for landbrugsministeriet, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger og Dansk Erhvervsgartnerforening, jfr. lovens § 13.
§ 15
Afgørelser, der træffes af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning efter den nævnte lov og denne bekendtgørelse, kan påklages til landbrugsministeren.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 16
Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. januar 1984.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 78 af 23. januar 1983 om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse landmænd. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for tilskud ydet i henhold til § 8 a i lov om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse landmænd, jfr. lovbekendtgørelse nr. 167 af 15. april 1983.
pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, litra c, § 8, stk. 4, 5 og 6, § 8 a, § 8 b, § 10, stk. 3, § 11, jfr. § 5, og § 12 i lov om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse landmænd, jfr. lovbekendtgørelse nr. 167 af 15. april 1983, som ændret ved lov nr. 531 af 16. november 1983 fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 19. januar 1984, den 19. januar 1984
/Niels Anker Kofoed P. Baumann/
Bilag 1
Priser til brug ved opgørelsen af høsttab, jfr. § 2, stk. 2.
Afgrøde Priser 1978-82 1983 Korn: Vårbyg 160,00 kr. pr. hkg 160,00 kr. pr. hkg Havre 160,00 kr. pr. hkg 160,00 kr. pr. hkg Vårhvede 170,00 kr. pr. hkg 170,00 kr. pr. hkg Vinterhvede 170,00 kr. pr. hkg 170,00 kr. pr. hkg Rug 160,00 kr. pr. hkg 160,00 kr. pr. hkg Vinterbyg 160,00 kr. pr. hkg 160,00 kr. pr. hkg Halm, (byg, havre) 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Halm, (hvede, rug) 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. (f.e. = foderenhed) Frø: Vårraps, enkelt, lav 392,00 kr. pr. hkg 392,00 kr. pr. hkg Vårraps, dobbelt, lav 392,00 kr. pr. hkg 392,00 kr. pr. hkg Vinterraps 392,00 kr. pr. hkg 392,00 kr. pr. hkg Gul sennep 2,60 kr. pr. kg 4,75 kr. pr. kg Rybs 3,92 kr. pr. kg 3,92 kr. pr. kg Markærter 2,40 kr. pr. kg 2,60 kr. pr. kg Hestebønne 2,80 kr. pr. kg 3,00 kr. pr. kg Valmue 10,00 kr. pr. kg 10,00 kr. pr. kg Kommen 7,75 kr. pr. kg 7,30 kr. pr. kg Oliehør 3,32 kr. pr. kg 3,32 kr. pr. kg Alm. rajgræs 6,49 kr. pr. kg 5,60 kr. pr. kg Ital. rajgræs 5,38 kr. pr. kg 5,80 kr. pr. kg Hundegræs 7,40 kr. pr. kg 7,30 kr. pr. kg Engsvingel 9,40 kr. pr. kg 7,00 kr. pr. kg Rødsvingel 8,47 kr. pr. kg 6,50 kr. pr. kg Timothe 9,18 kr. pr. kg 9,00 kr. pr. kg Alm. rapgræs 9,84 kr. pr. kg 8,50 kr. pr. kg Engrapgræs 9,84 kr. pr. kg 7,40 kr. pr. kg Hvidkløver 23,64 kr. pr. kg 18,00 kr. pr. kg Rødkløver 12,56 kr. pr. kg 17,00 kr. pr. kg Alsike 16,08 kr. pr. kg 16,08 kr. pr. kg Sneglebælg 17,93 kr. pr. kg 25,00 kr. pr. kg Radise 12,50 kr. pr. kg 12,50 kr. pr. kg Spinat 6,90 kr. pr. kg 6,90 kr. pr. kg Skorzonerod 21,00 kr. pr. kg 21,00 kr. pr. kg Rødkål 25,00 kr. pr. kg 25,00 kr. pr. kg Hvidkål 18,00 kr. pr. kg 18,00 kr. pr. kg Rødbede 12,00 kr. pr. kg 12,00 kr. pr. kg Gulerod 18,00 kr. pr. kg 18,00 kr. pr. kg Kørvel 7,50 kr. pr. kg 7,50 kr. pr. kg Bederoe 7,15 kr. pr. kg 7,15 kr. pr. kg Kålroe 8,12 kr. pr. kg 8,12 kr. pr. kg Rodfrugter: Sukkerroer, fabrik: A-roer 32,99 kr. pr. hkg 32,99 kr. pr. hkg BI-roer 23,40 kr. pr. hkg 23,40 kr. pr. hkg BII-roer 26,43 kr. pr. hkg 26,43 kr. pr. hkg C-roer 10,00 kr. pr. hkg 10,00 kr. pr. hkg Foderbederoer 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Kålroer 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Sukkerroer, top 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Foderbederoer, top 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Læggekartofler: Spisekartofler (Bintje) 140,00 kr. pr. hkg 230,00 kr. pr. hkg Industrikartofler (Alpha) 141,00 kr. pr. hkg 180,00 kr. pr. hkg Spisekartofler: Jylland 76,00 kr. pr. hkg 145,00 kr. pr. hkg Sjælland 85,00 kr. pr. hkg 164,00 kr. pr. hkg Industrikartofler 49,53 kr. pr. hkg 49,53 kr. pr. hkg Industrikartofler (stivelse) 49,53 kr. pr. hkg 49,53 kr. pr. hkg Grovfoder, græs m.v.: Græs, slæt, ensilage 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Græs, staldfoder 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Ital. rajgræs u/dæksæd 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Afgræsning, ager 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Afgræsning, eng 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Afgræsning + slæt 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Høslæt, ager 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Høslæt, eng 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Græsslæt efter helsæd 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Græsslæt, efter- afgrøde 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Afgræsning efter- afgrøde 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Majs 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Helsæd 1,60 kr. pr. f.e. 1,60 kr. pr. f.e. Frilandsgrønsager: Gulerod 2,66 kr./kg 2,34 kr./kg Kepaløg (zittauer) 1,68 kr./kg 2,22 kr./kg Asier 0,77 kr./kg 1,18 kr./kg Agurk, drue 3,68 kr./kg 5,01 kr./kg Rødbede 1,16 kr./kg 2,18 kr./kg Rosenkål 4,12 kr./kg 5,59 kr./kg Blomkål 2,82 kr./stk. 3,05 kr./stk. Kinakål 3,86 kr./stk. 3,67 kr./stk. Hvidkål 1,00 kr./kg 1,37 kr./kg Broccoli 16,10 kr./kg 15,98 kr./kg Salat, hoved 1,62 kr./stk. 1,56 kr./stk. Salat, Iceberg 3,23 kr./stk. 2,88 kr./stk. Knoldselleri 1,69 kr./kg 1,59 kr./kg Spidskål 2,35 kr./stk. 2,73 kr./stk. Kruspersille 0,97 kr./bdt. 1,22 kr./bdt. Radiser 1,17 kr.bdt. 1,62 kr./bdt. Rodpersille 0,83 kr./stk. 1,52 kr./stk. Porrer 7,56 kr./bdt. 9,24 kr./bdt. m. 10 stk. m. 10 stk.
Bilag 2
Koefficienter til brug ved opgørelsen af høsttab for frilandsgrønsager, jfr. § 2, stk. 3
1978 1979 1980 1981 1982 1,53 1,20 1,14 1,07 1,09
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1984
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1984