Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse truede dyrearter m.v.
BEK nr 16 af 13/01/1984
§ 10
Protokolpligtige effekter forsynes ved modtagelsen med det i protokollen anførte registreringsnummer. Dette registreringsnummer må ikke fjernes under den videre forarbejdning og opbevaring.
Færdige præparater af protokolpligtige effekter skal af virksomheden på holdbar måde forsynes med det i stk. 1 nævnte registreringsnummer.
Det i stk. 2 nævnte registreringsnummer må ikke fjernes fra protokolpligtige effekter.
Fredningsstyrelsen og landbrugsministeriets vildtforvaltning kan bestemme, at den i stk. 2 og 3 anførte nummerering skal finde sted ved særlige af disse autoriserede mærker.
§ 11
Årligt, inden udgangen af april måned, indsendes protokollen samt de i § 9, stk. 1, 2. punktum og stk. 2, nævnte skemaer til landbrugsministeriets vildtforvaltning til gennemsyn. Vildtforvaltningen udtager de 2 genparter af protokoltilførslerne. Forvaltningen tilstiller fredningsstyrelsen den ene genpart samt det nævnte oversigtsskema.
Fredningsstyrelsen og vildtforvaltningen kan når som helst rekvirere protokollen til gennemsyn samt mod forevisning af legitimation foretage eftersyn af virksomhedens lokaler. Dette foretages så vidt muligt i normal forretningstid.
Protokollens oplysninger er fortrolige og kan af fredningsstyrelsen og vildtforvaltningen kun anvendes til kontrol af overholdelsen af denne bekendtgørelses bestemmelse samt til brug i videnskabeligt og statistisk øjemed.
§ 12
Inden 6 måneder efter denne bekendtgørelses ikrafttræden skal lagre og private samlinger af de i § 2, stk. 1, jfr. stk. 2 og § 3, nævnte dyr, som virksomhedens ejer(e) og dens daglige leder er i besiddelse af, indføres i protokollen og nummereres. Bestemmelsen omfatter også sådanne dele og produkter, som på rimelig let måde kan identificeres, jfr. § 2, stk. 3.
I forbindelse med stk. 1 finder § 10, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Formål
Formål
§ 1
Denne bekendtgørelse regulerer erhvervsmæssig konservering af de i § 2 nævnte dyrearter med det formål at bidrage til dels en forbedret beskyttelse af dyrene, dels en opfyldelse - henholdsvis en kontrol med overholdelsen - af reglerne i de i § 2, stk. 1, opregnede bekendtgørelser og internationale overenskomster. Bekendtgørelsen regulerer endvidere salg og lignende i forbindelse med erhvervsmæssig konservering.
Ved konservering forstås i denne bekendtgørelse udstopning, tørring eller anden form for konservering af dyrearter omfattet af bekendtgørelsen. Restaurering af allerede udstoppede eksemplarer anses ligeledes for konservering.
Bundtmager- og garverivirksomhed er ikke omfattet af bekendtgørelsen.
Afgrænsning
Afgrænsning
§ 2
Bekendtgørelsen vedrører følgende dyrearter:
- de arter, som til enhver tid er optaget på bilag A og C i Rådets forordning af 24. juni 1982 (EØF) nr. 3626/ 82 (med senere ændringer) om gennemførelse i fællesskabet af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (Washington EF-forordningen), jfr. de til enhver tid gældende bestemmelser i Washington-konventionen og de fortegnelser over udryddelsestruede vilde dyr og planter, der knytter sig hertil (liste I, II og III),
- de arter, som til enhver tid er optaget på liste II og III i konventionen af 19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Den europæiske Naturbeskyttelseskonvention), jfr. den til enhver tid gældende udenrigsministerielle bekendtgørelse om Den europæiske Naturbeskyttelseskonvention,
- de arter, som til enhver tid er omfattet af artikel 1, jfr. listerne I, II/ 1, II/ 2, III/ 1, III/ 2 og III/ 3, i Rådets direktiv af 2. april 1979 (79/ 409/ EØF) om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), samt
- de arter, som er omfattet af de af miljøministeriet til enhver tid fastsatte regler om beskyttelse af den vilde fauna.
De i Danmark forekommende arter af fritlevende pattedyr og fugle af de under 1), 2) og 3) nævnte arter er ikke omfattet af denne bekendtgørelse. Konservering af disse arter er omfattet af den af landbrugsministeriet fastsatte bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af vildt.
Bekendtgørelsen gælder for ethvert individ af de i stk. 1, jfr. stk. 2, nævnte arter og for sådanne dele og produkter, herunder æg, af de pågældende arter, som på rimelig let måde kan identificeres, jfr. herved blandt andet Washington EF-forordningens artikel 2 og det i medfør heraf til enhver tid gældende bilag B.
Almindelige bestemmelser
Almindelige bestemmelser
§ 3
Dyr af de i § 2, stk. 1, nævnte arter, der er særligt truede eller beskyttelsesværdige, må ikke gøres til genstand for erhvervsmæssig konservering. Dette gælder dog ikke individer, for hvilke der foreligger bevis for opdræt i fangenskab. Fra bestemmelsen i 1. punktum er endvidere undtaget restaurering af før denne bekendtgørelses ikrafttræden udstoppede, præparerede eller tørrede dyr, og konservering af lagervarer, færdigvarer, råvarer m.v. under forudsætning af, at de pågældende dyr m.v. er lovligt indført.
Omfattet af stk. 1, 1. punktum, som særligt truede eller beskyttelsesværdige er:
- de arter, som til enhver tid er optaget på Washington EF-forordningens bilag A, liste I samt på bilag A, liste III, for så vidt de hidrører fra det land, der har anmeldt dem til liste III,
- de arter, som til enhver tid er optaget på bilag C, del 1, i Washington EF-forordningen,
- de arter, som til enhver tid er optaget på liste II i Den europæiske Naturbeskyttelseskonvention,
- de arter, som til enhver tid er omfattet af artikel 1 i EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, bortset fra de arter, som er optaget på direktivets liste II/ 1, II/ 2, III/ 1 og III/ 2.
Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 3 og 4, kan individer af de pågældende arter, som ikke er nedlagt i strid med lovgivningen i det land, hvorfra de hidrører, gøres til genstand for erhvervsmæssig konservering.
Det er, jfr. artikel 6 i Washington EF-forordningen, forbudt i kommercielt øjemed at udstille, samt at sælge og med henblik på salg at tilbyde eller transportere individer, som efter reglerne i stk. 1-3 ikke må gøres til genstand for erhvervsmæssig konservering.
Med henyn til udførsel af de af § 2, stk. 1, nr. 1, omfattede dyr m.v. gælder de i tilknytning til Washington-konventionen fastsatte regler, herunder særligt for så vidt angår de i § 3, stk. 1, 2. og 3. punktum, nævnte dyr m.v., bestemmelserne i artikel 6 i Washington EF-forordningen.
Fredningsstyrelsen udarbejder fortegnelser over de arter, som er omfattet af stk. 2.
§ 4
De af § 2, stk. 1, jfr. stk. 2 og 3, omfattede dyr, som ikke er omfattet af konserveringsforbuddet i § 3, må kun erhvervsmæssigt konserveres af en virksomhed, der i medfør af denne bekendtgørelse er autoriseret til erhvervsmæssigt at foretage konservering. Fredningsstyrelsen kan endvidere meddele Naturhistorisk Museum, Århus, og Zoologisk Museum, København, tilladelse til at foretage konservering af de nævnte dyr.
Autorisation meddeles af fredningsstyrelsen, Amaliegade 13, 1256 København K., tlf. (01) 11 95 65.
Undtaget fra reglen i stk. 1 er virksomheder, der i henhold til landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 553 af 21. november 1983 om erhvervsmæssig konservering af vildt er autoriseret af landbrugsministeren til at udøve erhvervsmæssig konservering.
§ 5
En virksomhed kan kun autoriseres som konservatorvirksomhed, såfremt det daglige konservatorarbejde ledes af en person, der har erhvervet uddannelsesbevis fra Dansk zoologisk Konservatorforening eller bevis for en tilvarende uddannelse i udlandet, eller har gennemgået en uddannelse som zoologisk konservator på Naturhistorisk Museum, Århus, eller Zoologisk Museum, København, eller et tilsvarende internationalt anerkendt museum i udlandet, jfr. dog § 6.
Ansøgning om autorisation indsendes til fredningsstyrelsen med oplysning om virksomhedens beliggenhed og dens ejerforhold, navn og bopæl på dens daglige leder samt dokumentation for dennes uddannelse, jfr. dog § 4, stk. 3.
Ved autorisation tildeles virksomheden et autorisationsnummer.
Flytning af en autoriseret konservatorvirksomhed skal meddeles til fredningsstyrelsen, forinden flytning finder sted.
Ændring i en autoriseret konservatorvirksomheds daglige ledelse medfører bortfald af autorisationen. Fredningsstyrelsen underrettes snarest muligt om ændringen. Ønskes virksomheden fortsat, skal der påny ansøges om autorisation, jfr. dog § 4, stk. 3.
§ 6
Uanset bestemmelsen i § 5 kan virksomheder, hvis daglige konservatorarbejde ledes af en person, der ved denne bekendtgørelses ikrafttræden løbende har udøvet konservatorvirksomhed siden 1. januar 1982 eller tidligere, opnå autorisation i indtil 6 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttræden, såfremt der inden den angivne frist indsendes ansøgning herom til fredningsstyrelsen med dokumentation for den udøvede virksomhed, jfr. dog § 4, stk. 3.
Kontrolbestemmelser m.m.
Kontrolbestemmelser m.m.
§ 7
Når en autoriseret konservatorvirksomhed til konservering modtager individer af de i § 2, stk. 1, nævnte dyr, skal virksomheden snarest muligt søge oprindelse og/ eller dødsårsag konstateret.
Kan det ikke ved indleveringen konstateres: skal individet afvises.
- om et individ af de i § 2, stk. 1, nr. 1, jfr. § 3, nævnte dyrearter er lovligt udført fra oprindelseslandet og lovligt indført her i landet,
- om et individ af de i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, jfr. § 3, nævnte dyrearter er lovligt indført her i landet,
- om et individ af de i § 2, stk. 1, nr. 2 og 4, jfr. § 3, nævnte dyrearter, som tillige forekommer her i landet, er lovligt aflivet eller død af naturlige årsager,
- om et individ af de i § 2, stk. 1, nr. 1-4 nævnte dyrearter ikke er omfattet af fredningsstyrelsens liste over særligt truede eller beskyttelsesværdige arter,
Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke individer, for hvilke der foreligger bevis for opdræt i fangenskab.
§ 8
Autoriserede konservatorvirksomheder skal føre protokol over, hvad de modtager og afhænder af de i § 2, stk. 1, jfr. stk. 2, nævnte dyr.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder også for sådanne dele og produkter af de pågældende arter, herunder æg, som på rimelig let måde kan identificeres, jfr. § 2, stk. 3.
Ved autorisation af en konservatorvirksomhed indføres alle registreringspligtige effekter, som virksomheden, dens ejer(e) og dens daglige leder, jfr. § 5, måtte være i besiddelse af, snarest muligt i protokollen. Registreringspligtige effekter efter denne bekendtgørelse er de dyr, som er omfattet af § 2, stk. 1, jfr. stk. 2 og 3, samt § 3, stk. 1, 2. og 3. punktum og stk. 3.
Ved ændringer af de i § 2, stk. 1, nævnte bilag og lister indføres lagre af nye registreringspligtige dyr i protokollen efter nærmere underretning fra fredningsstyrelsen inden eller samtidig med ændringens ikrafttræden.
§ 9
Protokollen med tilhørende genpartspapir i 2 eksemplarer rekvireres fra landbrugsministeriets vildtforvaltning, Strandvejen 4, 8410 Rønde, der forinden udleveringen forsyner protokollerne med fredningsstyrelsens autorisationspåtegning. Endvidere vedlægges protokollen et skema, hvori det totale antal eksemplarer af enhver protokolindført art årligt skal opregnes og indsendes sammen med protokollen, jfr. § 11, stk. 1. Endelig vedlægges et autoriseret bilag, som skal anvendes til de i stk. 2 opregnede protokoltilførsler i det tidsrum, protokollen er indsendt til gennemsyn. Protokoltilførsler på det autoriserede bilag indføres i protokollen senest 3 uger efter, at denne er modtaget retur fra vildtforvaltningen.
Det i stk. 1 nævnte autoriserede bilag indsendes til vildtforvaltningen sammen med protokollen ved første efterfølgende indsendelse af denne.
I protokollerne skal virksomhederne i de dertil indrettede rubrikker indføre følgende oplysninger om de modtagne effekter: 1. Registreringsnummer. 2. Art. 3. Dødsårsag (oplyst, umiddelbart konstateret samt eventuelt endeligt fastslået). 4. Lokalitet og dato for fund, herunder anden oprindelse og eventuelt løbenummer fra indførselstilladelse. 5. Modtagelses- og udleveringsdato. 6. Leverandørens navn og adresse, eventuelt telefonnummer. 7. Modtagerens navn og adresse, eventuelt telefonnummer. 8. Bemærkninger.
Indførelsen i protokollen skal ske samtidig med modtagelsen af protokolpligtige effekter.
Her i landet forekommende arter af dyr, jfr. § 2, stk. 1, nr. 2 og 4, jfr. stk. 2, indføres i protokollen med deres danske navne, mens udenlandske arter indføres i protokollen med deres latinske navne.
Dispensation, anke m.v.
Dispensation, anke m.v.
§ 13
Fredningsstyrelsen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra §§ 3-8.
§ 14
Fredningsstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse er endelige.
Miljøministeren kan give fredningsstyrelsen instruktion vedrørende udøvelsen af styrelsens beføjelser efter nærværende bekendtgørelse.
Straf
Straf
§ 15
Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes overtrædelse af denne bekendtgørelse med bøde.
Grove eller gentagne overtrædelser af denne bekendtgørelse kan medføre fradømmelse af retten til at udføre erhvervsmæssig konservatorvirksomhed, jfr. § 78, stk. 2, i straffeloven.
For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar.
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelse
§ 16
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. februar 1984.
Miljøministeriet, den 13. januar 1984, den 13. januar 1984
/Christian Christensen Erik Lindegaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1984
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1984