TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser

BEK nr 17227 af 01/07/1984

DanmarkBekendtgørelse1984

§ 1

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1. Flyvehavari En begivenhed, der indtræffer i forbindelse med anvendelse af et luftfartøj fra det tidspunkt, hvor nogen person går ombord i luftfartøjet i den hensigt at flyve, og indtil alle er gået fra borde, og hvor a) nogen afgår ved døden eller kommer alvorligt til skade som følge af at være i eller på luftfartøjet eller ved direkte berøring med luftfartøjet eller noget, der hører til dette, eller b) luftfartøjet udsættes for skade eller strukturelle fejl, der nedsætter strukturens styrke eller luftfartøjets flyveegenskaber, og som normalt vil nødvendiggøre en større reparation eller udskiftning af de pågældende dele, eller c) flyet savnes eller er fuldstændig utilgængeligt. 2. Flyvehændelse En begivenhed, som ikke er et havari, men som indtræffer i forbindelse med anvendelsen af et luftfartøj, og som har indflydelse på eller vil kunne få indflydelse på sikkerheden, forbundet med luftfartøjers anvendelse. (Der henvises til bilaget til denne bekendtgørelse). 3. Luftfartøj Enhver indretning, der kan bæres oppe i atmosfæren ved luftens påvirkning bortset fra indretninger, der bæres oppe alene ved direkte luftpåvirkning på jordens overflade. 4. Lufttrafikhændelse En flyvehændelse, der indebærer en alvorlig tildragelse, hvori lufttrafik er involveret. (Der henvises til bilaget til denne bekendtgørelse).

Gyldighedsområde

Gyldighedsområde

§ 2

Bekendtgørelsen gælder for civil luftfart inden for dansk område samt inden for områder, for hvilke Danmark i henhold til international overenskomst er forpligtet til at yde lufttrafiktjeneste.

Stk. 2

Bekendtgørelsen gælder, med undtagelse af bestemmelserne i kap. 5, desuden for civil luftfart med danske luftfartøjer, der befinder sig uden for dansk område.

§ 3

Et luftfartøj betragtes som dansk, når det er dansk registreret eller anvendes til erhvervsmæssig flyvning i henhold til en dansk driftstilladelse.

Meddelelsespligten

Meddelelsespligten

§ 4

Det påhviler luftfartøjschefen snarest at underrette Havarikommissionen for Civil Luftfart om flyvehavarier og flyvehændelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Hvis luftfartøjschefen ikke er i stand hertil, påhviler meddelelsespligten ejeren eller brugeren af luftfartøjet.

§ 5

Hvis det vil være hensigtsmæssigt, kan det mellem Havarikommissionen og større luftfartsforetagender eller større ikke erhvervsdrivende klubber aftales, at det påhviler luftfartøjschefen snarest at underrette ejeren eller brugeren af luftfartøjet. Meddelelsespligten påhviler herefter ejeren eller brugeren. En sådan aftale afskærer ikke luftfartøjschefen fra tillige at underrette Havarikommissionen.

Meddelelse om flyvehavarier og flyvehændelser, bortset fra

Meddelelse om flyvehavarier og flyvehændelser, bortset fra

§ 6

Flyvehavarier og flyvehændelser, bortset fra lufttrafikhændelser skal meddeles telefonisk eller telegrafisk til Havarikommissionen for Civil Luftfart, der kontaktes på en af følgende måder:

a) Inden for normal kontortid kl. 0800-1600: Telefon (01) 71 10 66.

b) Uden for normal kontortid samt lør-, søn- og helligdage: Telefon (01) 51 66 11, vagtchefen ACC, der oplyser navn og telefonnummer på vagthavende havariinspektør.

c) Via nærmeste lufttrafiktjeneste eller politimyndighed.

d) Telex: 16850 aig dk (24 timer).

e) Telegram: AIGDENM (24 timer).

f) AFTN: EKCHYL (24 timer).

Stk. 2

Kommissionens adresse er: Havarikommissionen for Civil Luftfart Jernbane Alle 45, 1. sal 2720 Vanløse

Stk. 3

Meddelelsen skal indeholde så mange som muligt af nedennævnte oplysninger, der umiddelbart er til rådighed. Afgivelsen af meddelelsen bør ikke forsinkes på grund af mangel på udførlige oplysninger. Antal besætning og passagerer dræbt eller alvorligt kvæstet. Antal personer i øvrigt dræbt eller alvorligt kvæstet.

a) Luftfartøjstype, model, nationalitet og registreringsmærke.

b) Navn på luftfartøjets ejer/bruger.

c) Navn på luftfartøjschef.

d) Dato og tidspunkt for flyvehavariet/flyvehændelsen.

e) Sidste afgangssted og næste planlagte ankomststed.

f) Havari/hændelsessted.

g) Antal besætning og passagerer ombord.

h) Kort beskrivelse af flyvehavariet/flyvehændelsen.

i) Beskadigelse af luftfartøjet.

Stk. 4

Senest 8 dage efter et flyvehavari eller en flyvehændelse skal meddelelsen suppleres med en skriftlig rapport, hvis der ikke er truffet anden aftale med havarikommissionen. Havarikommissionens rapportformular (HCL 1 og HCL 2 (svævefly)) skal benyttes. Formularer kan fås ved henvendelse til kommissionen.

Meddelelse om lufttrafikhændelser

Meddelelse om lufttrafikhændelser

§ 7

Meddelelse om lufttrafikhændelser gives på følgende måde: ii) for at meddele en hændelse, som ikke krævede øjeblikkelig anmeldelse på tidspunktet, da den indtraf, eller som det ikke har været muligt at meddele over radio. Anm. 1: Hvor der ikke findes meldekontor for lufttrafiktjeneste, kan meddelelse gives til en anden lufttrafiktjenesteenhed. Anm. 2: Den afgivne meddelelse vil blive videresendt til Havarikommissionen for Civil Luftfart.

a) under flyvning anvendes den pågældende luft/jord-frekvens til meddelelse om en hændelse af større betydning, især hvis den berører andre luftfartøjer, for at muliggøre, at kendsgerninger straks fastslås:

b) så hurtigt som muligt efter landing afleveres en af luftfartsdirektoratet autoriseret rapportformular i udfyldt stand til meldekontoret for lufttrafiktjeneste:

i) for at bekræfte en meddelelse angående en hændelse afgivet foreløbig som nævnt ovenfor under a), eller

§ 8

En foreløbig meddelelse afgivet over radio skal indeholde følgende oplysninger:

a) Hændelsens art, f.eks. kollisionsrisiko.

b) Radiokaldesignal for det luftfartøj, som afgiver meddelelse.

c) Position, kurs eller rute, egenfart.

d) FL, højde over havet eller højde og luftfartøjets flyvestilling.

e) IMC eller VMC.

f) Tidspunkt for hændelsen i GMT.

g) Beskrivelse af andre luftfartøjer, hvor dette er relevant.

h) Kort beskrivelse af hændelsen samt, hvor dette er relevant, afstand mellem luftfartøjerne i observationsøjeblikket og ved passage.

Straf, ikrafttræden

Straf, ikrafttræden

§ 9

Overtrædelse af § 4, 1. pkt. og § 5, 1. pkt., straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 6, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Overtrædelse af § 4, 2. pkt., straffes efter samme lovs § 149, stk. 4, med bøde eller hæfte. Overtrædelse af § 5, 2. pkt., straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2

Begås en overtrædelse, der er nævnt i stk. 1, af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter luftfartslovens § 149, stk. 13, pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1984.

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Da definitionerne af en flyvehændelse og af en lufttrafikhændelse ikke er

entydige, er der i dette bilag anført en række eksempler på fejl og

hændelser, der skal rapporteres.

Fejl på flere motorer på samme luftfartøj eller motorfejl, der forårsager

skade på luftfartøjets struktur.

Fejl på motor på en-motoret luftfartøj, der medfører motorstop eller

standsning af motoren i luften.

Alle former for ildløs samt røg i cockpit, kabine eller bagagerum.

  1. Luftfartøjets flyvekontrolorganer og

stabilitetsproblemer

Tab af kontrol, vanskeligheder med kontrol af luftfartøjet forårsaget af

fejl ved luftfartøjets systemer, vejrfænomener samt operationer uden for

luftfartøjets godkendte begrænsninger.

Hurtig dekompression der har medført »emergency descent«.

Beskadigelse af vinge, hale, flaps eller motorer ved kontakt med bane.

Landing før bane (»undershoot«).

Kørsel ud over baneende eller side.

  1. Terræn og »obstacle clearance«

Hændelser under flyving, som har resulteret i risiko for kollision eller

aktuel kollision med terræn eller genstande.

Tildragelse hvor noget besætningsmedlem i cockpit ikke har kunne udføre

sin opgave af helbredsmæssige årsager.

Nødevakuering udført.

Kollision på jorden med genstande, køretøjer eller jordudstyr.

Tildragelser i forbindelse med transport af farligt gods.

  1. Alvorlig vanskelighed forårsages af:

i) mangelfulde procedurer eller overtrædelse af gældende bestemmelser,

eller


Ministeriet for offentlige arbejder, den 29. maj 1984, den 29. maj 1984

/Arne Melchior J. K. Mikkelsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1984
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1984
Bekendtgørelse om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser | TheLawyer.sh