TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af ligningsloven (Fradragstidspunkt for renteudgifter m.v. og tidspunkt for beskatning af visse renteindtægter)

DanmarkLov1984

Skatteministeriet

LOV nr 203 af 17/05/1984 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 7)

§ 1. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 327 af 7. juli 1983, som ændret senest ved lov nr. 179 af 9. maj 1984, indsættes efter § 4: "§ 5. Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jfr. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jfr. § 8, stk. 3, litra a og b. Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jfr. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue over den periode, renteudgiften m.v. vedrører. Stk. 3. Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån eller kaution, der omfattes af § 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst 2,5 pct. af lånets hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen m.v. forfalder til betaling. Fradraget for overskydende provision m.v. fordeles over den resterende låneperiode. Stk. 4. Selskaber omfattet af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., banker, sparekasser, selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter samt investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, nr. 5 a, fordeler renteudgifter og renteindtæger på den i stk. 5 nævnte måde. Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i 1. pkt., og som har mellemregning med disse. Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at fradraget for de i stk. 1 nævnte renteudgifter m.v. fordeles over den periode, renteudgiften m.v. vedrører, når den skattepligtiges renteindtægter tilsvarende fordeles over den periode, renteindtægten vedrører. Er den i 1. pkt. nævnte fordeling af indtægter og udgifter anvendt ved indkomst- og formueopgørelsen, skal samme fordeling anvendes i senere indkomstår, medmindre ligningsrådet tillader reglerne i stk. 1 anvendt. Ligningsrådet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelser efter 1. og 2. pkt. Stk. 6. Hvis renteudgifter m.v. som nævnt i stk. 1 både vedrører en periode, hvor den skattepligtige var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og en periode, hvor skattepligten efter kildeskattelovens § 1 er ophørt af anden grund end ved død, fradrages de renteudgifter m.v., der vedrører den periode, hvor den skattepligtige var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, på den i stk. 2 nævnte måde. Dette gælder dog kun for renteudgifter m.v., som forfalder i den periode, hvor skattepligten efter kildeskattelovens § 1 består, og som forfalder før udløbet af den periode, renteudgiften m.v. vedrører. Stk. 7. Renteudgifter m.v., jfr. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver. Renteudgifter m.v. anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum.

skatfradragselskabregnskab
§ 1

(Stk. 8)

Stk. 8. Hvis boet eller en efterlevende ægtefælle efter en skattepligtig, der var omfattet af bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., betaler de nævnte renteudgifter m.v., kan udgifterne fradrages i det indkomstår, de betales. § 5A. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende ikke er betalt inden for fristen for rettidig indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den skattepligtige fordeler renteudgifter m.v. og renteindtægter efter § 5, stk. 5. Når et tilgodehavende, der er nedskrevet efter 1. pkt., bliver betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, medregnes tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelse af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. § 5B. Hvis skattepligten efter kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, medregnes renteindtægter, der forfalder efter det tidspunkt, hvor skattepligten er ophørt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue for den periode, renteindtægterne vedrører."

skatfradrag
§ 2

(Stk. 6)

§ 2. Stk. 1. Ligningslovens § 5, stk. 1-3 og 5, som affattet ved denne lov, finder anvendelse på fradrag for renteudgifter m.v., som vedrører gæld, der stiftes eller forlænges efter den 14. marts 1984, eller gæld, hvor de oprindeligt aftalte vilkår ændres efter denne dato. Stk. 2. Ligningslovens § 5, stk. 6, som affattet ved denne lov, har virkning for renteudgifter m.v., der forfalder dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende eller senere. Stk. 3. Ligningslovens § 5, stk. 4, som affattet ved denne lov, har virkning for indkomståret 1985 og senere indkomstår. Stk. 4. Ligningslovens § 5, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lov, har virkning for indkomståret 1984 og senere indkomstår. Bestemmelsen om, at renteudgifter m.v. i visse tilfælde først kan fradrages, når de betales, finder dog ikke anvendelse på renteudgifter m.v., som i indkomståret 1984 forfaldt før den 15. marts 1984. For bogførings- og regnskabspligtige, der ved indkomst- og formueopgørelsen fordeler renteudgifter m.v. over den periode, renten m.v. vedrører, og for andre skattepligtige, der har opnået tilladelse til nævnte fordeling, finder bestemmelsen om, at renteudgifter m.v. i visse tilfælde først kan fradrages, når de betales, ikke anvendelse på renter m.v., der vedrører perioden fra indkomstårets begyndelse til den 15. marts 1984. Stk. 5. Ligningslovens § 5A, som affattet ved denne lov, har virkning for indkomståret 1984 og senere indkomstår. Stk. 6. Ligningslovens § 5B, som affattet ved denne lov, har virkning, når skattepligten ophører dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende eller senere. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Fredensborg slot, den 17. maj 1984, den 17. maj 1984 MARGRETHE R.

skatfradragregnskab

Metadata

Type
Lov
År
1984
Ikrafttrædelsesdato
19. august 1999