TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Ændring af administrationen) (etableringskontoloven)

DanmarkLov1984

Skatteministeriet

LOV nr 208 af 16/05/1984 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om indskud på etableringskonto, jfr. lovbekendtgørelse nr. 400 af 16. august 1983, som ændret ved § 2 i lov nr. 576 af 15. december 1983, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 2, affattes således: "Stk. 2. Fradrag for et givet indkomstår indrømmes for indskud, der er foretaget i tiden fra den 16. februar i indkomståret til og med den nærmest efterfølgende 15. februar (indskudsåret)." 2. I § 1, stk. 3, ændres "frigivet" til: "hævet". 3. I § 3, stk. 1, ændres "500 kr." til: "5.000 kr.". 4. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres "spærret" til: "særlig". 5. § 4, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes: "Stk. 2. Indskud på en konto kan dog helt eller delvis undlades, når den skattepligtige inden udløbet af indskudsåret opfylder betingelserne i § 5 for at hæve indskud af samme størrelse. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler, hvorefter den skattepligtige skal afgive oplysninger og dokumentation for, at betingelserne i § 5 er opfyldt. Beløb, der er omfattet af 1. pkt., behandles efter reglerne om indskud." 6. § 5, stk. 1, affattes således: "Ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet hæves indskuddene i overensstemmelse med reglerne i § 7. Pengeinstituttet må dog først udbetale midlerne, når det har modtaget et udfyldt skema fra kontohaveren. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler om dette skema." 7. I § 5, stk. 2, 5. pkt., og § 10, stk. 1, ændres "frigives" til: "hæves". 8. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: "Stk. 3. Kravet om, at kontohaveren eller dennes ægtefælle skal deltage med personlig arbejdsindsats i virksomheden i ikke uvæsentligt omfang, gælder for det indkomstår, hvor indskud anvendes til forlods afskrivning, og for det følgende indkomstår. Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet efter, at midler er hævet og anvendt til forlods afskrivning, bortfalder kravet om personlig arbejdsindsats dog i den resterende del af perioden. Drives virksomheden af ægtefæller i forening, gælder reglen i 2. pkt., når en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Hvis kun en af ægtefællerne driver virksomheden, gælder 2. pkt., når denne ægtefælle bliver uarbejdsdygtig. Kravet om personlig arbejdsindsats bortfalder tilsvarende i tilfælde af den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død eller konkurs samt ved virksomhedsophør. Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at beløbsgrænsen på 100.000 kr. efter stk. 2 samt kravet om personlig arbejdsindsats efter stk. 2 og 3 fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor og indskud på etableringskonto er sket inden 17. maj 1983. Beløbsgrænsen kan dog kun fraviges, hvis den samlede anskaffelsessum for de anskaffede formuegoder overstiger 30.000 kr." Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7. 9. § 5, stk. 5, der bliver stk. 7, affattes således: "Stk. 7. Indskud kan hæves ved etablering af en virksomhed, som skal drives af kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller i forening." 10. § 7 affattes således: "§ 7. Efter etableringen hæves beløb af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen eller, hvor der i tidligere indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet, den uafskrevne del af anskaffelsessummen for følgende formuegoder anskaffet inden for den frist, der er nævnt i § 5, stk. 6: Stk. 2. For de i stk. 1, litra c og f, nævnte bygninger m.v. udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet i medfør af § 19A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. Den uafskrevne del af anskaffelsessummen beregnes som den pristalsregulerede anskaffelsessum med fradrag af de pristalsregulerede afskrivninger. Stk. 3. Anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis anskaffelsespris er 3.500 kr. eller derunder, berettiger ikke til at hæve beløb efter stk. 1, såfremt den skattepligtige i henhold til afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller 2, vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. De 3.500 kr. pristalsreguleres efter afskrivningslovens § 3, stk. 2. Kontrahering om bygning af et skib berettiger ikke til at hæve beløb efter stk. 1. Stk. 4. Når et indskud hæves efter stk. 1, skal det beløb, der lægges til grund ved beregningen af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til det hævede. Stk. 5. De forlods afskrivninger, der er foretaget efter stk. 4, sidestilles, hvor andet ikke er foreskrevet, med skattemæssige afskrivninger. Stk. 6. Er der foretaget indskud på etableringskonto for flere indskudsår, kan indskuddet vedrørende et givet indskudsår først hæves, når tidligere indskud er hævet fuldt ud. Stk. 7. Afskrivninger efter stk. 4 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 8. Afskrivning efter stk. 4 på et formuegode skal ske forud for en eventuel anvendelse af investeringsfondshenlæggelser for samme indkomstår." 11. §§ 7A, 12, 16 og 16A ophæves. 12. I § 7B, stk. 1 og 2, ændres "frigivelse" til: "at hæve beløb". 13. I § 8, stk. 1, ændres "indskudsårets udløb" til: "udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget". 14. § 9 affattes således: "§ 9. Er etablering ikke foretaget inden udløbet af den frist, der er nævnt i § 8, medregnes indskudsbeløbet med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget, og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for det nævnte indkomstår. Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at indskud på etableringskonto hæves inden udløbet af den frist, der er nævnt i § 8, selv om etablering ikke er sket. I så fald medregnes indskudsbeløbet med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori ansøgning indgives, i den skattepligtige indkomst for førstnævnte indkomstår. Stk. 3. De beløb, der er indsat på etableringskontoen, sikrer skattekravet efter stk. 1 og 2 og kan ikke hæves, før skatten er betalt. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at hæve beløb efter denne bestemmelse." 15. § 10, stk. 2, affattes således: "Stk. 2. De indskudsbeløb, der er nævnt i stk. 1, kan dog hæves allerede i etableringsåret eller det følgende indkomstår. I så fald medregnes beløbet til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet hæves." 16. I § 10, stk. 3, ændres "§ 9, stk. 4" til: "§ 9, stk. 3". 17. § 11, stk. 1, affattes således: "I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs medregnes ikke hævede indskud med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af døds- eller konkursåret i den skattepligtige indkomst for de nævnte indkomstår. § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse." 18. I § 11, stk. 2, ophæves 3. og 4. pkt. 19. I § 11, stk. 3, ændres to steder "frigivne" til: "hævede", "frigivet" ændres til: "hævet", og "§ 9, stk. 4" ændres til: "§ 9, stk. 3". 20. Efter § 11 indsættes: "§ 11A. Er der hævet midler af den etableringskonto, der er nævnt i § 4, uden at beløbet kan forlods afskrives på de aktiver, hvorpå der ifølge skemaet til pengeinstituttet skulle foretages en sådan afskrivning, medregnes beløbet med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori midlerne er hævet, i den skattepligtige indkomst for førstnævnte indkomstår. Stk. 2. Den skattepligtige kan vælge i stedet at overføre beløbet til forlods afskrivning på andre aktiver, hvorpå forlods afskrivning kan foretages efter denne lov. I så fald skal forlods afskrivning ske ved enhver anskaffelse af de nævnte aktiver, indtil hele beløbet er anvendt. Stk. 3. Har forlods afskrivning efter stk. 2 ikke eller ikke fuldt ud kunnet foretages senest for det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet, anvendes stk. 1. I så fald skal tillæg dog beregnes indtil udløbet af det indkomstår, hvori forlods afskrivning senest kunne foretages. § 11B. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i det skema, der er nævnt i § 5, stk. 1. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 4, stk. 2, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 1 og 3, eller § 15, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til skatteunddragelse, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. § 11C. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan statsskattedirektoratet tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Stk. 4. Når sager om de i § 11B nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitler 72 og 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager."

skatfradragafskrivningselskableje
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Stk. 2. § 1, nr. 3, har virkning fra og med indkomståret 1985. Stk. 3. § 1, nr. 8, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med 17. maj 1983. Anmodning om dispensation efter § 5, stk. 4, skal indgives inden 1. oktober 1984, hvis den skattepligtige skal efterbeskattes efter § 9, stk. 1, i indkomståret 1983, eller hvis den skattepligtige efter 17. maj 1983 har anmodet om frigivelse af indskud på etableringskonto efter § 9, stk. 2. Stk. 4. § 1, nr. 14, har virkning for efterbeskatning af indskud på etableringskonto efter § 9, stk. 2, når ansøgning indgives den 1. oktober 1984 eller senere.

skat
§ 3

§ 3. Er indskud foretaget for indkomstår forud for 1970, beregnes tillæg efter §§ 9, 11, stk. 1 og 2, samt 11 A dog fra udgangen af det skatteår, efterbeskatningen vedrører. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: a) Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Beløb kan dog ikke hæves til anskaffelse af automobiler, som er indregistreret til privat personbefordring, til udlejning uden fører eller som last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift. b) Skibe til erhvervsmæssig brug. c) Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter § 18 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., samt særlige installationer i sådanne bygninger. d) Tidsbegrænsede rettigheder såsom patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke. e) Retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt. f) Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

Givet på Christiansborg slot, den 16. maj 1984, den 16. maj 1984 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg slot, den 16. maj 1984 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /ISI FOIGHEL

skatafskrivningleje

Metadata

Type
Lov
År
1984
Ikrafttrædelsesdato
28. august 1999