TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af kildeskatteloven og skattestyrelsesloven (Fremrykket årsopgørelse m.v.)

DanmarkLov1984

Skatteministeriet

LOV nr 231 af 23/05/1984 (Fremrykket årsopgørelse m.v.) VI MARGRETEH DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jfr. lovbekendtgørelse nr. 402 af 19. august 1983, som ændret senest ved lov nr. 129 af 28. marts 1984, foretages følgende ændringer: 1. I § 55, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: "Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves." 2. I § 59 ændres "1. juni" til: "1. juli". 3. I § 59 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: "Indbetaling efter indkomstårets udløb kan ikke overstige 25.000 kr." 4. § 61, stk. 2, affattes således: "Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten. Såfremt restskatten opkræves efter stk. 3 eller stk. 4, skal der dog betales et tillæg på 8 pct. af restskatten." 5. § 61, stk. 3, 1. pkt., affattes således: "Udgør restskatten og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, et beløb, der er mindre end 5.000 kr., og er udskrivningsdatoen for den pågældende årsopgørelse senest den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres beløbet med tillæg efter stk. 2, 2. pkt., som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år." 6. § 61, stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således: "Udgør restskatten og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, et beløb, der er mindre end 5.000 kr., og er udskrivningsdatoen for den pågældende årsopgørelse senere end den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, forfalder beløbet med tillæg efter stk. 2, 2. pkt., til betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jfr. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater." 7. § 61, stk. 5, affattes således: "Stk. 5. Udgør restskatten og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, 5.000 kr. eller derover, forfalder beløbet med tillæg efter stk. 2, 1. pkt., til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori ligningen foretages. Udskrives årsopgørelsen først den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse. Af hver rate opkræves kun det hele kronebeløb." 8. I § 61, stk. 6, 2. pkt., udgår "med tillæg efter stk. 2". 9. I § 62, stk. 3, ændres "5 pct." til: "4 pct.". 10. I § 62, stk. 3, udgår 3. punktum. 11. § 62, stk. 4, affattes således: "Stk. 4. Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 3 sker i tiden fra den 1. maj til den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter." 12. § 62A affattes således: "§ 62A. Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-5, for betalingen af beløbet med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den opkrævning, der sker efter § 61, stk. 4, eller den overførsel, der er sket efter § 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede restskat m.v. Stk. 2. Medfører en ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jfr. § 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 3, og eventuelle renter efter § 62, stk. 4, 2. pkt. Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 5. Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb. For beløb, der opkræves efter § 61, stk. 3, beregnes renten fra den 1. januar. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-5, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den overførsel af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61, stk. 3. Stk. 4. Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62, stk. 3, og eventuelle renter efter § 62, stk. 4, 2. pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat og påløbne morarenter." 13. § 80, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves. 14. I § 89A, stk. 2, ændres "slutopgørelsen" til: "årsopgørelsen".

skat
§ 2

§ 2. I lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.v. (skattestyrelsesloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 177 af 21. april 1983, som ændret ved lov nr. 107 af 28. marts 1984, foretages følgende ændring: I § 4 ændres "slutopgørelsen" til: "årsopgørelsen".

skat
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Stk. 1. Loven har virkning for opgørelsen af slutskatten for indkomståret 1984 og følgende år. Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for indbetalinger for indkomståret 1985 og følgende år. Stk. 3. § 1, nr. 1 og nr. 13, har virkning for indkomståret 1984 og følgende indkomstår. pre_paragraph VI MARGRETEH DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christansborg slot, den 23. maj 1984, den 23. maj 1984 MARGRETHE R.

skat

Metadata

Type
Lov
År
1984
Ikrafttrædelsesdato
17. august 1999
Lov om ændring af kildeskatteloven og skattestyrelsesloven (Fremrykket årsopgørelse m.v.) | TheLawyer.sh