TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af Lov om socialforskningsinstituttet

DanmarkdocType.LBKH1984

Social- og Boligministeriet

LBK nr 258 af 25/05/1984

§ 1

(Stk. 8)

§ 1. Socialforskningsinstituttet er en selvstændig institution under socialministeriet. Stk. 2. Socialforskningsinstituttets opgave er på grundlag af de af socialforskningen omfattede videnskaber at foretage, fremme og samordne undersøgelser og forsøgsarbejder til belysning af sociale forhold, herunder af de sociale sikrings- og bistandsordninger, af arbejdslivet samt af de sociale sider af familie- og ungdomsspørgsmål og bolig- og sundhedsforhold. Stk. 3. Instituttet kan dels selvstændigt tage undersøgelsesopgaver op, dels påtage sig opgaver efter anmodning fra offentlige myndigheder, herunder kommissioner og udvalg, og private organisationer. Stk. 4. Instituttet kan bistå med at planlægge og bearbejde resultaterne af undersøgelser, hvortil videnskabelig støtte ønskes, men som i øvrigt udføres uden for instituttet. Stk. 5. Instituttet kan lade forskere, der arbejder med emner inden for dets virkeområde, drage nytte af dets tekniske hjælpemidler, ligesom det står åbent for studerendes praktikanttjeneste. Stk. 6. Instituttet kan overdrage forskningsopgaver eller dele af sådanne til andre bestående forskningsorganer og deltage i dermed forbundne udgifter. Stk. 7. Socialforskningsinstituttet kan inden for sit virkeområde yde råd og vejledning i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af lovgivning og offentlige myndigheders planlægning. Stk. 8. Instituttet offentliggør sine arbejdsresultater.

§ 2

§ 2. Instituttet ledes af en bestyrelse og en direktør.

§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. oktober 1977. ---------- Lov nr. 184 af 9. maj 1984 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juni 1984. Stk. 2. Ved første beskikkelse af bestyrelsesmedlemmer efter lovens ikrafttræden beskikkes medlemmerne udpeget af statens samfundsvidenskabelige forskningsråd og socialministeren for 2 år.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Bestyrelsen består af 1 formand og 4 medlemmer. Formanden, der skal være en erfaren forsker inden for det samfundsvidenskabelige område, udpeges af socialministeren. 1 medlem udpeges af statens samfundsvidenskabelige forskningsråd, 1 af socialministeren, 1 af arbejdsministeren og 1 i fællesskab af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune og Frederiksberg kommune. Formanden og medlemmerne beskikkes af socialministeren for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted een gang. Instituttets direktør deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder. Stk. 2. Bestyrelsen har den overordnede faglige og administrative ledelse af instituttet. Stk. 3. Socialministeren fastsætter bestyrelsens vedtægter.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bestyrelsen nedsætter et eller flere rådgivende forskningsudvalg. Bestyrelsen kan opdele instituttet i afdelinger og knytte et forskningsudvalg til hver enkelt afdeling. Et forskningsudvalg kan ud over repræsentation fra instituttet bestå af medlemmer udpeget af statens forskningsråd, de berørte ministerier og styrelser, de kommunale myndigheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter, pensionist- og invalideorganisationer og andre organisationer samt andre interessenter. Medlemmerne beskikkes af bestyrelsen for 4 år. Formanden udpeges af bestyrelsen efter forslag fra forskningsudvalget. Stk. 2. Det eller de nedsatte forskningsudvalg har til opgave at rådgive instituttet vedrørende dets forskningsvirksomhed og i øvrigt at sikre kontakten mellem på den ene side instituttet og på den anden side interessenter og forskere uden for instituttet. Såfremt der er nedsat mere end eet forskningsudvalg, afholder udvalgene et årligt fællesmøde. Udvalgenes opgave på det årlige fællesmøde er at afgive en udtalelse til direktøren om medlemmernes synspunkter med hensyn til afgrænsningen og prioriteringen af instituttets forskningsområder og om andre generelle forskningsforhold. Direktøren kan i særlige tilfælde indkalde udvalgene til et ekstraordinært fællesmøde.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Den daglige ledelse af instituttet varetages af en direktør, som i faglig og administrativ henseende er ansvarlig over for bestyrelsen for instituttets virksomhed. Stk. 2. Til instituttet knyttes et antal videnskabelige medarbejdere.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. De til instituttets virksomhed fornødne midler stilles til rådighed på de årlige finanslove. Stk. 2. Til løsning af særlige opgaver kan instituttet selv søge tilvejebragt de nødvendige midler. ---------- Lov nr. 207 af 18. maj 1977 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 101 af 18. april 1958 om oprettelse af et socialforskningsinstitut med de ændringer, der følger af lov nr. 207 af 18. maj 1977 og lov nr. 184 af 9. maj 1984.

SOCIALMINISTERIET, DEN 25. MAJ 1984 /PALLE SIMONSEN Steffen Juul/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1984
Ikrafttrædelsesdato
3. august 2005