Bekendtgørelse om tilskudsbetingelser m.v. for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler (Tilskudsbetingelsesbekendtgørelsen)

Skolen skal i finansåret have gennemført et godkendt kursus af mindst 20 ugers varighed eller to godkendte kurser hvert af mindst 12 ugers varighed.

Et kursus skal have en varighed af mindst en uge med mindst 5 sammenhængende undervisningsdage. Et ugekursus på en landbrugsskole kan dog godkendes med mindst 5 enkeltstående undervisningsdage. Eleverne kan ikke udelukkes fra at have ophold på skolerne på lørdage og søndage eller andre dage inden for kursustiden, selv om der ikke finder undervisning sted.

Ved beregningen af kursustiden medregnes ikke ferier, herunder juleferien. På kurser af mindst 12 ugers varighed kan påske- og pinsehelligdagene, St. bededag, Kristi himmelfartsdag samt Grundlovsdag medregnes i kursustiden. Kursusperioder, der medgår til ekskursioner, der er led i undervisningen, og til erhvervspraktik arrangeret af skolen, kan uden særskilt godkendelse medregnes med indtil 1 uge på kurser af mindst 16 ugers varighed og med indtil 2 uger på kurser af mindst 32 ugers varighed.

Undervisningsministeriet, direktoratet for folkeoplysning, frie grundskoler m.v., kan fravige bestemmelserne i Stk. 1 for folkehøjskoler, der udelukkende vil drive kurser, som er tilrettelagt med henblik på ældre deltagere, og for landbrugsskoler, der alene har tilrettelagt kortere kurser med tilknytning til landbrugserhvervet.

Direktoratet kan endvidere i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1 for så vidt angår den ene af skoleformerne ved de kombinerede landbrugs- og husholdningsskoler. Årselevtal

Skolen skal i de seneste 3 finansår have haft gennemsnitligt mindst 18 årselever. For nyoprettede skoler, dvs. skoler, der har været i virksomhed i mindre end 3 finansår, gælder kravet om gennemsnitligt 18 årselever for de finansår, i hvilke skolen har virket. Har skolen - herunder en nyoprettet skole - haft mindre end 36 ugers godkendt undervisning i et finansår, nedsættes kravet om mindst 18 årselever efter forholdet mellem det faktiske antal undervisningsuger og 36.

Ved beregningen af årselevtallet ved skoler, hvor to eller flere skoleformer, der modtager støtte i henhold til lov om statsstøtte til visse private skoler, er kombineret, opgøres hver skoleform for sig.

Direktoratet kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for en skole, som på grund af sygdom blandt eleverne eller forhold, der må ligestilles hermed, ikke har opnået det tilstrækkelige antal årselever, og for en skole, hvis undervisning er tilrettelagt for nationale eller religiøse mindretal, og som midlertidigt har tilbagegang i elevtallet.

Årselevtallet er summen af elever i de enkelte undervisningsuger i finansåret divideret med 40.

Ved beregningen af årselevtallet medregnes kun elever, der opfylder følgende aldersbetingelser: for folkehøjskoler elever, der ved kursets begyndelse er fyldt 17 1/2 år, for ungdomshøjskoler elever, der ved kursets begyndelse er fyldt 17, men endnu ikke 19 år, for landbrugsskoler og husholdningsskoler elever, der ved kursets begyndelse er fyldt 16 år, for efterskoler elever, der ved kursets begyndelse er fyldt 14, men endnu ikke 18 år.

Endvidere medregnes for ungdomshøjskoler elever, der ikke er fyldt 17 år, men som har afsluttet 10. klasse, for landbrugsskolernes grundkurser elever, der ikke er fyldt 16 år, men som har afsluttet 9. klasse, for efterskoler elever, der ikke er fyldt 14 år, men som har afsluttet 7. klasse eller dertil svarende undervisning samt efter særskilt godkendelse af direktoratet i særlige tilfælde elever, der er fyldt 18 år.

Ved beregning af årselevtallet medregnes endvidere nordiske elever med støtte fra hjemlandet, uanset om de opfylder de i stk. 2 og 3 anførte aldersbetingelser.

Elever, der kun deltager i en del af et godkendt kursus, medregnes med det antal hele uger, i hvilke de har deltaget i undervisningen. Elever, der er bevilget mere end halv friplads af skolen, medregnes ikke. Elever, der kun deltager i undervisningen, kan kun i særlige tilfælde efter ansøgning til direktoratet medregnes i årselevtallet.

Ved beregningen af årselevtallet medregnes kun elever på kurser, der er tilrettelagt for danske elever og gennemført i henhold til en godkendt undervisningsplan med et flertal af danske elever. Ved danske elever forstås i denne forbindelse elever med dansk indfødsret samt elever, der har opnået statsstøtte til skoleopholdet på grund af deres tilknytning til Danmark.

Direktoratet kan fravige bestemmelsen i stk. 6 for skoler med særligt mellemfolkeligt formål. Skolernes udnyttelsesgrad

For at opnå fuldt tilskud skal en skole tilstræbe at udnytte sin kapacitet fuldt ud og mindst have udnyttet den i et omfang svarende til 75 pct. af den fulde kapacitet i 32 uger.

En skoles kapacitet i henhold til stk. 1 fastsættes af direktoratet under hensyntagen til den pædagogisk mest hensigtsmæssige udnyttelse af bygningerne.

På skoler, hvis undervisning er tilrettelagt for voksne elever, betragtes alle værelser som enkeltværelser, såfremt de benyttes som sådanne. I øvrigt fastsættes kapaciteten under hensyntagen til værelsernes størrelse, standard og udstyr.

Såfremt en skole ikke har udnyttet kapaciteten i det i § 4 nævnte omfang, foretages en nedsættelse af de udgifter til: vedligeholdelse af skolens bygninger, skatter, afgifter og forsikringspræmier vedrørende bygningerne, leje af bygninger, lokaler og arealer, renter af lån med pant i skolens faste ejendomme og revision, som ifølge reglerne i §§ 6-7, 12-14 og 18 i bekendtgørelse om statstilskud til visse private skoler ikke er begrænset af årselevtallet, efter forholdet mellem det opnåede årselevtal og den i henhold til § 4, stk. 1, fastsatte mindste kapacitetsudnyttelse.

Til skoler, der under en omlægning af kursustiderne midlertidigt har en mindre elevtilgang, uden at de samtidig har mulighed for at udnytte den ledige kapacitet til andre formål, vil der i særlige tilfælde kunne ydes fuldt tilskud. Det maksimale tilskudsberettigede løntimeforbrug

Der kan ydes tilskud til følgende antal årlige løntimer, jfr. § 17, pr. årselev: -------------------------------------------------------------------- For de For de første følgende årselever årselever -------------------------------------------------------------------- 1) Folkehøjskoler ......................... 85 78 2) Ungdomshøjskoler ....................... 128 113 3) Landbrugsskoler ........................ 85 78 4) a. Husholdningsskoler med elevkollegium ...................... 133 118 b. Husholdningsskoler uden elevkollegium ..................... 119 104 5) Efterskoler ............................ 159 149 --------------------------------------------------------------------

Skolerne er berettiget til i stedet for årselevtallet for det enkelte finansår at anvende gennemsnittet af årselevtallet i de sidste 3 finansår.

Ud over det tilskudsberettigede løntimeforbrug efter stk. 1 ydes der tilskud til:

1. En timereduktion på 0,5 time pr. årselev til en lærerrådsformand med en samlet virksomhed på over 3 måneder ved en husholdningsskole eller efterskole. Er valgperioden kortere end et finansår, ydes reduktionen forholdsmæssig.

1. Løntimer som følge af den ferieforlængelse, der er hjemlet i § 7 i lov nr. 129 af 27. marts 1979 om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler, jfr. § 16, stk. 2.

1. Løntimer, der skyldes timereduktion for arbejde på ubekvemme tidspunkter, jfr. § 26, stk. 4, og § 29, stk. 4.

1. Løntimer til eventuel vikar som følge af forstanderes, heltidsbeskæftigede læreres og kvotalæreres fravær på grund af sygdom og som følge af graviditet og fødsel, jfr. § 16, stk. 3.

1. Ekstra løntimer til skoler med godkendt specialundervisning efter godkendelse fra direktoratet i hvert enkelt tilfælde.

1. Løntimer til vikar for forstandere og lærere med nedsat timetal på grund af videreuddannelse, jfr. § 34, stk. 2.

1. Ekstra løntimer, som skyldes evt. timetillæg i forbindelse med afspadsering af overtimer og afvikling af undertimer for fuldtidsbeskæftigede lærere ved ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

Fælles bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for forstandere og

Fælles bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for forstandere og

Forstandere ansættes på grundlag af en mellem skolens bestyrelse og vedkommende forstander indgået skriftlig aftale. Lærere ansættes på grundlag af en skriftlig aftale indgået med læreren efter reglerne i skolens vedtægter. Aftalen skal indeholde bestemmelser om ansættelsesform (heltidsbeskæftiget lærer, kvotalærer - jfr. § 11 - eller timelærer), om betaling for eventuel bolig og kostforplejning samt regler om opsigelse. For så vidt angår timelønnede lærere omfatter aftalen tillige bestemmelse om timelønnens størrelse. Endvidere skal aftalen indeholde bestemmelser om, hvorvidt de pågældende skal være forud- eller bagudlønnede. Klassificering m.v.

Forstandere henføres til lønramme 31 i lov nr. 13 af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken.

Forstandere for skoler, der i de to seneste finansår i træk har haft et årselevtal på mindst 125, henføres fra det følgende finansårs begyndelse til lønramme 34. Ved opgørelsen af årselevtallet i tilfælde, hvor to eller flere af de her omhandlede skoleformer er kombineret i en institution, som har samme forstander, medregnes alle eleverne ved institutionen.

Ved klassificeringen af stillinger som forstander for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler eller efterskoler, der er kombineret med en eller flere af de øvrige skoleformer, der modtager støtte i henhold til lov om statsstøtte til visse private skoler, eller med skoleformer, for hvilke reglerne er fastsat i andre love, kan ministeriet tage hensyn til det samlede elevtal, såfremt skolen har en forstander.

Der kan ikke ske forringelse i en forstanders lønmæssige placering i den pågældendes ansættelsestid som forstander for samme skole på grund af, at årselevtallet og/eller elevtallet bliver mindre end det, der efter stk. 2 og 3 er lagt til grund for hans lønmæssige placering.

Til forstandere i lønramme 31 ydes et særligt tillæg, når de pågældende i 5 år har været aflønnet på slutløn i denne lønramme. Dette særlige tillæg ydes fra ansættelsesdatoen til forstandere i lønramme 34. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

Heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere henføres til lønrammeforløbet 13, 21 og 23, i lov nr. 13 af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken, jfr. dog § 10.

Lærere, der pr. 1. april 1981 eller senere henføres til lønramme 13, skalatrin 18, oprykkes til skalatrin 20 efter 2 års forløb.

Lærere, der pr. 1. april 1981 er henført til lønramme 13, skalatrin 19, oprykkes med virkning fra denne dato til skalatrin 20. Oprykning til skalatrin 21 sker pr. 1. april 1983.

Oprykning til lønramme 21 sker, når de pågældende lærere i 2 år har oppebåret slutløn i lønramme 13. Efter yderligere 2 års forløb oprykkes de pågældende lærere til lønramme 23, såfremt deres tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende.

Til heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere ved husholdningsskoler og efterskoler, der i 2 år har været aflønnet på slutløn i lønramme 23, ydes et særligt tillæg. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

Ved indplaceringen i lønrammerne vil der i øvrigt blive lagt vægt på, hvilken løn den pågældende lærer oppebar eller kunne have oppebåret inden for beslægtede områder, hvor staten har godkendt eller anerkendt lønningen.

Heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere ved folkehøjskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler henføres til lønrammeforløbet 16, 21, 29 og 31 i lov nr. 13 af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken, såfremt de har akademisk uddannelse eller har været fuldtidsbeskæftigede med voksenpædagogisk virksomhed i mindst 6 år og i øvrigt har en sådan uddannelse og sådanne kvalifikationer, at de efter ministeriets vurdering er i stand til at varetage en almendannende højskoleundervisning på niveau med akademisk uddannede lærere. Den enkelte lærers undervisning skal for flertallet af timers vedkommende ligge inden for humanistisk prægede, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige fag.

Lærere, der pr. 1. april 1981 eller senere henføres til lønramme 16, skalatrin 21, oprykkes til lønramme 21, skalatrin 26 efter 1 års forløb.

Lærere, der pr. 1. april 1981 har været ansat mindre end 1 år, oprykkes til lønramme 21, skalatrin 26 på det tidspunkt, da de pågældende har været aflønnet 1 år på skalatrin 21. Lærere, der pr. 1. april 1981 har været ansat mellem 1 og 2 år, oprykkes pr. denne dato til lønramme 21, skalatrin 26. Oprykning til skalatrin 28 sker efter 2 år på skalatrin 26.

Oprykning til henholdsvis lønramme 29 og lønramme 31 finder sted, når de pågældende i 2 år har oppebåret slutløn i henholdvis lønramme 21 og lønramme 29, og deres tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende.

Til lærere, der i 5 år har været aflønnet på slutløn i lønramme 31, ydes der et særligt tillæg. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

Ved indplaceringen i lønrammerne vil der i øvrigt blive lagt vægt på, hvilken løn den pågældende lærer oppebar eller kunne have oppebåret inden for beslægtede områder, hvor staten har godkendt eller anerkendt lønningen.

Lærere, der i henhold til deres ansættelsesaftale underviser i en periode svarende til mindst halvdelen af det for vedkommende skoleform fastsatte fulde undervisningsår og med mindst halvdelen af den til undervisningsperioden svarende forholdsmæssige andel af det årlige løntimetal, aflønnes med en tilsvarende andel af den i henhold til §§ 9 og 10 fastsatte løn. Disse lærere benævnes kvotalærere. Regler for beregning og udbetaling af tilskud til aflønning af disse lærere fastsættes ved cirkulære.

Forstandere for og lærere ved institutioner, der foruden de i lov nr. 259 af 4. juni 1970 nævnte skoler omfatter skoleformer, for hvilke reglerne er fastsat i andre love, kan opfylde kravet om fuldt timetal ved undervisning i de forskellige skoleafdelinger.

Den tilskudsberettigede løn til de i stk. 1 nævnte lærere - herunder eventuel overtimebetaling - fastsættes i forhold til den aflønning, der måtte være fastsat i den for vedkommende skoleform gældende lov, jfr. dog stk. 3. Ministeriet kan bestemme, i hvilke skoleformer eventuelle overtimer skal anses for læste.

Lærere, der ansættes ved en folkehøjskole eller husholdningsskole, som er kombineret med et håndarbejdsseminarium, og som har deres hovedbeskæftigelse ved seminariet, aflønnes for de timer, de pågældende læser på højskolen, henholdsvis husholdningsskolen efter de for lærere ved håndarbejdsseminarier gældende regler.

De i henhold til §§ 8-12 fastsatte lønninger udbetales månedsvis med 1/12 af den årlige løn.

Den til kvotalærere udbetalte månedsløn betragtes som a conto løn, indtil den endelige løn er opgjort ved finansårets afslutning.

Henføring til lønrammer samt beregning af lønanciennitet efter reglerne i §§ 8-12 foretages af undervisningsministeriet, departementet, efter indstilling fra skolen. Ministeriet udfærdiger de skemaer, der anvendes hertil. Timeløn

Lærere, der ikke er heltidsbeskæftigede, og som ikke er omfattet af reglerne i § 11, aflønnes efter skolens vurdering med en timebetaling, som ligger inden for et reguleret maksimums- og minimumsbeløb. Ministeriet sender meddelelse til skolerne om størrelsen af disse beløb. Løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt

Forstandere, heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere følger de for folkeskolens tjenestemænd gældende regler om ferie. Ved fratræden, uden at pensionsudbetaling påbegyndes i forbindelse hermed, forholdes med feriegodtgørelse efter reglerne i lov om ferie.

Der ydes forstandere, heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere timereduktion som følge af den ferieforlængelse, der er hjemlet i § 7 i lov af 29. marts 1979 om forlængelse af kollektive overenskomster. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

De for folkeskolens tjenestemænd fastsatte regler om fravær under sygdom, som følge af graviditet og fødsel samt militærtjeneste finder tilsvarende anvendelse for forstandere, heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

Staten yder efterindtægt efter reglerne i kapitel 6 i lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension.

Tjeneste- og lejeboligbidrag erlægges efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Undervisningstimetal og løntimetal

Forstandere og heltidsbeskæftigede lærere skal undervise i et antal timer, som tillagt timereduktion som følge af ferieforlængelsen, jfr. § 16, stk. 2, og de timereduktioner, som nævnes i kap. III udgør de i § 19, stk. 1 og 2, § 21, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1 og 2, samt § 29, stk. 1 og 2, fastsatte årlige løntimetal. Disse årlige løntimetal danner grundlag for fuld løn.

En undervisningstime er på 45 minutter. Såfremt andre lektionslængder anvendes, omregnes den enkelte lærers timetal til undervisningstimer af 45 minutters varighed.

Det årlige løntimetal er fastsat under hensyntagen til forstanderes og heltidsbeskæftigede læreres samlede virksomhed ved den pågældende skoleform.

For kvotalærere, jfr. § 11, fastsættes det årlige løntimetal forholdsmæssigt, jfr. stk. 1.

Timelærere underviser i det timetal, de er ansat til. Såfremt timelærere deltager i den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen, omregnes dette arbejde til undervisningstimer (løntimer) og vederlægges, jfr. § 15. Medlemskab af pensionskasse

Det påhviler skolens forstander at sørge for, at han selv og skolens heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere optages i en af de pensionskasser, hvori lærere fra de i lov nr. 259 af 4. juni 1970 omhandlede skoleformer efter pensionskassernes vedtægter kan optages, medmindre de pågældende over for ministeriet godtgør, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

Særlige bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for forstandere og

Særlige bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for forstandere og

, stk. 1, og § 6, stk. 3, nr. 1 og 3, om tilskudsberettiget løntimeforbrug,

Det årlige løntimetal er for forstandere 360 timer. Løntimetallet nedsættes fra 1. januar i det kalenderår, i hvilket de fylder 60 år, til 310 timer.

Det årlige løntimetal er for lærere 600 timer fordelt på mindst 32 uger. Løntimetallet nedsættes fra 1. januar i det kalenderår, i hvilket de fylder 60 år, til 510 timer.

Der kan ikke ydes tilskud til løn for timer, der ligger ud over det i stk. 1 og 2, jfr. § 16, stk. 2, nævnte årlige løntimetal, og disse timer kan ikke medregnes ved opgørelsen af skolens løntimeforbrug. Lønudgifter uden for tilskudsgrundlaget

Til forstandere og lærere ved folkehøjskoler kan der efter skolernes afgørelse ydes højere løn end den i henhold til §§ 8-12 og § 15 fastsatte. Forskellen mellem den ydede løn og den i henhold til de nævnte bestemmelser fastsatte løn kan ikke indgå i skolens tilskudsgrundlag. B. Ungdomshøjskoler Timetal

Det årlige løntimetal er for forstandere 360 timer. Løntimetallet nedsættes fra 1. januar i det kalenderår, i hvilket de fylder 60 år, til 310 timer.

Det årlige løntimetal er for lærere 900 timer fordelt på mindst 32 uger. Løntimetallet nedsættes fra 1. januar i det kalenderår, i hvilket de fylder 60 år, til 765 timer.

Ved ungdomshøjskoler kan timetallet for den enkelte lærer uden afkortning i lønnen nedsættes med indtil 25 pct. af den pågældende lærers løntimetal, dog maksimalt med 25 pct. af det fulde årlige løntimetal, efter skolens vurdering af omfanget af den pågældendes pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen. I særlige tilfælde kan timetallet for den enkelte lærer, hvor en lærers særlige forudsætninger og kostskolearbejdets art og omfang begrunder det, med godkendelse fra direktoratet, uden afkortning i lønnen nedsættes ud over 25 pct.

Inden for det i henhold til § 6, stk. 1, nr. 2, fastsatte tilskudsberettigede løntimeforbrug kan ungdomshøjskoler nedsætte de enkelte læreres timetal, jfr. § 21, stk. 3, og den enkelte skole kan anvende indtil 25 timer pr. årselev til nedsættelse af lærernes timetal. Overtimebetaling

Heltidsbeskæftigede lærere ved ungdomshøjskoler aflønnes for eventuelle timer ud over det i henhold til § 21, stk. 2, jfr. § 16, stk. 2, fastsatte årlige løntimetal med 1/900 af den i henhold til § 9 eller § 10 fastsatte fulde årlige løn. Evt. regler om afspadsering af overtimer kan fastsættes ved cirkulære.

Forstandere kan ikke oppebære betaling for overtimer.

Lærere, der har nedsat timetal som følge af alder, jfr. § 21, stk. 2, kan ikke have overtimer. Direktoratet kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse. Lønudgifter uden for tilskudsgrundlaget

Til forstandere og lærere ved ungdomshøjskoler kan der efter skolernes afgørelse ydes højere løn end den i henhold til §§ 8-12 og § 15 fastsatte. Forskellen mellem den ydede løn og den i henhold til de nævnte bestemmelser fastsatte løn kan ikke indgå i skolens tilskudsgrundlag. C. Landbrugsskoler Timetal

Det årlige løntimetal er for forstandere 360 timer. Løntimetallet nedsættes fra 1. januar i det kalenderår, i hvilket de fylder 60 år, til 310 timer.

Det årlige løntimetal er for lærere 600 timer fordelt på mindst 36 uger. Løntimetallet nedsættes fra 1. januar i det kalenderår, i hvilket de fylder 60 år, til 510 timer.

Der kan ikke ydes tilskud til løn for timer, der ligger ud over det i stk. 1 og 2, jfr. § 16, stk. 2, nævnte årlige løntimetal, og disse timer kan ikke medregnes ved opgørelsen af skolens løntimeforbrug. Lønudgifter uden for tilskudsgrundlaget

Til forstandere og lærere ved landbrugsskoler kan der efter skolernes afgørelse ydes højere løn end den i henhold til §§ 8-12 og § 15 fastsatte. Forskellen mellem den ydede løn og den i henhold til de nævnte bestemmelser fastsatte løn kan ikke indgå i skolernes tilskudsgrundlag. D. Husholdningsskoler Timetal

Det årlige løntimetal er for forstandere 360 timer. Løntimetallet nedsættes fra 1. januar i det kalenderår, i hvilket de fylder 60 år, til 310 timer.

Det årlige løntimetal er for lærere 900 timer fordelt på mindst 36 uger. Løntimetallet nedsættes fra 1. januar i det kalenderår, i hvilket de fylder 60 år, til 765 timer.

Ved husholdningsskoler kan timetallet for den enkelte lærer uden afkortning i lønnen nedsættes med indtil 40 pct. af den pågældende lærers løntimetal, dog maksimalt 360 timer årlig, efter skolens vurdering af omfanget af den pågældendes pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen. I særlige tilfælde kan timetallet for den enkelte lærer, hvor en lærers særlige forudsætninger og kostskolearbejdets art og omfang begrunder det, med godkendelse fra direktoratet, uden afkortning i lønnen nedsættes ud over 40 pct.

Der ydes heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere timereduktion for arbejde på ubekvemme tidspunkter. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

Der ydes forstandere, heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere ulempegodtgørelse efter regler, der fastsættes ved cirkulære.

Inden for det i § 6, stk. 1, nr. 4, fastsatte tilskudsberettigede løntimeforbrug kan husholdningsskoler nedsætte den enkelte lærers timetal, jfr. § 26, stk. 3, og den enkelte skole kan anvende følgende antal timer til nedsættelse af lærernes timetal:

1. Af det pr. årselev fastsatte løntimeforbrug anvendes 34 timer til det med kostskolevirksomheden forbundne særlige arbejde.

1. Dette timetal kan nedsættes til 28 timer for de første 50 årselever og 25 timer for de følgende og forhøjes til 40 timer for de første 50 årselever og 36 for de følgende, når der efter de særlige forhold på skolen skønnes at være behov for et mindre omfattende, henholdsvis mere omfattende kostskolearbejde.

1. På skoler uden elevkollegium anvendes 20 timer af det pr. årselev fastsatte løntimetal til det med kostskolevirksomheden forbundne særlige arbejde.

1. Dette timetal på 20 timer pr. årselev kan nedsættes til 16 timer for de første 50 årselever og 14 timer for de følgende og forhøjes til 24 timer for de første 50 årselever og 22 for de følgende, når der efter de særlige forhold på skolen skønnes at være behov for et mindre omfattende, henholdsvis mere omfattende kostskolearbejde.

Ved fastsættelse af arbejdstid og omregning til løntimer for det i § 26, stk. 3, nævnte med kostskolevirksomheden forbundne særlige arbejde lægges følgende vejledende retningslinier til grund:

1. Dette arbejde opgøres i arbejdstimer a 60 minutter.

1. Ved »dagtjeneste« på skolen (normalt mellem kl. 7.00 og kl. 23.00), hvor vedkommende lærer er i fuld aktiv tjeneste, indgår tjenestens længde i arbejdstimetallet fuldt ud (1:1).

1. Ved »nattjeneste« på skolen (normalt mellem kl. 23.00 og kl. 7.00) indgår tjenestens længde i arbejdstimetallet med 1/3 (3:1), når læreren kan opholde sig i eget hjem, og med 3/4 (4:3), når læreren har pligt til at tage natophold i et dertil indrettet vagtværelse på skolen.

1. Ved omregning til løntimer regnes 2,1 arbejdstimer lig med 1 løntime.

Af det i henhold til § 6, stk. 1, nr. 4, fastsatte tilskudsberettigede løntimeforbrug kan på husholdningsskoler indtil 2 1/2 timer pr. årselev anvendes til reduktion i timetallet til den eller de lærere, der varetager erhvervs- og uddannelsesvejledning/orientering og/eller biblioteksarbejde. Såfremt det i henhold til stk. 1, nr. 2 og 4, fastsatte maksimale løntimeforbrug til det med kostskolevirksomheden forbundne særlige arbejde ikke er anvendt, kan heraf indtil 2 timer pr. årselev anvendes til reduktion i timetallet for erhvervs- og uddannelsesvejledning/orientering og/eller biblioteksarbejde. I det omfang, det inden for de foran nævnte i alt 4 1/2 timer pr. årselev er muligt, skal hver af de lærere, der over en længere periode tillægges erhvervs- og uddannelsesvejledning/orientering og/eller biblioteksarbejde, som minimum ydes en reduktion på 1,5 løntimer pr. godkendt kursusuge i perioden.

Inden for de i stk. 1 nævnte rammer fastsættes antallet af løntimer til kostskolearbejde og fordelingen af disse mellem lærerne for et finansår eller for kortere perioder ad gangen. Fastsættelsen foretages af skolens bestyrelse på grundlag af en indstilling, som den indhenter fra skolens forstander og heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere. Såfremt forstander og samtlige heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere er enige om indstillingen, skal bestyrelsen følge indstillingen. Overtimebetaling

Heltidsbeskæftigede lærere ved husholdningsskoler aflønnes for eventuelle timer ud over det i henhold til § 26, stk. 2, jfr. § 16, stk. 2, og § 26, stk. 4, fastsatte årlige løntimetal med 1,25/900 af den i henhold til § 9 eller § 10 fastsatte fulde årlige løn. Regler om afspadsering af overtimer fastsættes ved cirkulære.

Forstandere kan ikke oppebære betaling for overtimer.

Lærere, der har nedsat timetal som følge af alder, jfr. § 26, stk. 2, kan ikke have overtimer. Direktoratet kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse. E. Efterskoler Timetal

Det årlige løntimetal er for forstandere 360 timer. Løntimetallet nedsættes fra 1. januar i det kalenderår, i hvilket de fylder 60 år, til 310 timer. Forstandere kan tildeles den i § 30, stk. 3, nævnte reduktion. Det årlige løntimetal for disse forstandere kan dog ikke fastsættes lavere end 240 timer.

Det årlige løntimetal er for lærere 1.080 timer fordelt på mindst 36 uger. Løntimetallet nedsættes fra 1. januar i det kalenderår, i hvilket de fylder 60 år, til 920 timer.

Ved efterskoler kan timetallet for den enkelte lærer uden afkortning i lønnen nedsættes med indtil 40 pct. af den pågældende lærers løntimetal, dog maksimalt 432 timer årlig, efter skolens vurdering af omfanget af den pågældendes pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen. I særlige tilfælde kan timetallet for den enkelte lærer, hvor en lærers særlige forudsætninger og kostskolearbejdets art og omfang begrunder det, med godkendelse fra direktoratet, uden afkortning i lønnen nedsættes ud over 40 pct.

Der ydes heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere timereduktion for arbejde på ubekvemme tidspunkter. Regler herom fastsættes ved cirkulære.

Der ydes forstandere, heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere ulempegodtgørelse efter regler, der fastsættes ved cirkulære.

Inden for det i § 6, stk. 1, nr. 5, fastsatte tilskudsberettigede løntimeforbrug kan efterskoler nedsætte de enkelte læreres timetal, jfr. § 29, stk. 3, og den enkelte skole kan anvende følgende antal timer til nedsættelse af lærernes timetal:

1. Af det pr. årselev fastsatte løntimeforbrug anvendes 46 timer til det med kostskolevirksomheden forbundne særlige arbejde, herunder også varetagelse af eventuelle hus-/kontaktlæreres særlige rådgivningsopgaver.

1. Dette timetal kan nedsættes til 37 timer for de første 50 årselever og 35 timer for de følgende og forhøjes til 55 timer for de første 50 årselever og 50 timer for de følgende, når der efter de særlige forhold på skolen skønnes at være behov for et mindre omfattende, henholdsvis mere omfattende kostskolearbejde.

Ved fastsættelse af arbejdstid og omregning til løntimer for det i § 29, stk. 3, nævnte med kostskolevirksomheden forbundne særlige arbejde lægges følgende vejledende retningslinier til grund:

1. Dette arbejde opgøres i arbejdstimer a 60 minutter.

1. Ved »dagtjeneste« på skolen (normalt mellem kl. 7.00 og kl. 23.00), hvor vedkommende lærer er i fuld aktiv tjeneste, indgår tjenestens længde i arbejdstimetallet fuldt ud (1:1).

1. Ved »nattjeneste« på skolen (normalt mellem kl. 23.00 og kl. 7.00) indgår tjenestens længde i arbejdstimetallet med 1/3 (3:1), når læreren kan opholde sig i eget hjem, og med 3/4 (4:3), når læreren har pligt til at tage natophold i et dertil indrettet vagtværelse på skolen.

1. Ved omregning til løntimer regnes 1,8 arbejdstimer lig med 1 løntime.

Af det i henhold til § 6, stk. 1, nr. 5, fastsatte tilskudsberettigede løntimeforbrug kan på efterskoler indtil 3 timer pr. årselev anvendes til reduktion i timetallet til den eller de lærere, der varetager skolevejlednings- og/eller biblioteksarbejde. Såfremt det i henhold til stk. 1, nr. 2, fastsatte maksimale løntimeforbrug til det med kostskolevirksomheden forbundne særlige arbejde ikke er anvendt, kan heraf indtil 2 timer pr. årselev anvendes til reduktion i timetallet for skolevejledningsopgaver og/eller biblioteksarbejde. I det omfang, det inden for de foran nævnte i alt 5 timer pr. årselev er muligt, skal hver af de lærere, der over en længere periode tillægges skolevejlednings- og/eller biblioteksarbejde, som minimum ydes en reduktion på 2 løntimer pr. godkendt kursusuge i perioden.

Inden for de i stk. 1 nævnte rammer fastsættes antallet af løntimer til kostskolearbejde og fordelingen af disse mellem lærerne for et finansår eller for kortere perioder ad gangen. Fastsættelsen foretages af skolens bestyrelse på grundlag af en indstilling, som den indhenter fra skolens forstander og heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere. Såfremt forstander og samtlige heltidsbeskæftigede lærere og kvotalærere er enige om indstillingen, skal bestyrelsen følge indstillingen. Overtimebetaling

Heltidsbeskæftigede lærere ved efterskoler aflønnes for eventuelle timer ud over det i henhold til § 29, stk. 2, jfr. § 16, stk. 2, og § 29, stk. 4, fastsatte årlige løntimetal med 1,25/1080 af den i henhold til § 9 fastsatte fulde årlige løn. Regler om afspadsering af overtimer fastsættes ved cirkulære.

Forstandere kan ikke oppebære betaling for overtimer.

Lærere, der har nedsat timetal som følge af alder, jfr. § 29, stk. 2, kan ikke have overtimer. Direktoratet kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse. II. Tilskud til fortsat uddannelse

Inden for en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove, kan staten yde tilskud til kurser til fortsat uddannelse af skolernes forstandere og lærere.

Tilskud kan ydes til undervisningsmæssige formål, til deltagerudgifter og til kursusadministration i henhold til cirkulære, der udsendes af ministeriet.

Direktoratet kan godkende, at timetallet for forstandere og lærere, der med fri vikar deltager i fuldtidskurser på Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Højskole for Legemsøvelser, Dansk Sløjdlærerskole, Sløjdhøjskolen i Esbjerg eller på Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet, medregnes i skolens løntimeforbrug, og lønnen medtages i tilskudsgrundlaget. Vikaren aflønnes med den fra vedkommende institution udbetalte vikarløn, og vikarens timetal holdes uden for beregningen af skolens løntimeforbrug, ligesom aflønningen holdes uden for skolens tilskudsgrundlag.

Direktoratet kan godkende, at det ugentlige timetal for forstandere og lærere, der gennem et helt skoleår deltager i fortsat uddannelse på Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Højskole for Legemsøvelser, Dansk Sløjdlærerskole, Sløjdhøjskolen i Esbjerg, Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet eller på tilsvarende videreuddannelsesinstitutioner, nedsættes efter følgende skala: Efterskoler, husholdningsskoler og ungdomshøjskoler 3 ugentlige kursustimer 2 timer 4 ugentlige kursustimer 3 timer 5 ugentlige kursustimer 5 timer 6 ugentlige kursustimer og derover 6 timer Folkehøjskoler og landbrugsskoler 3 ugentlige kursustimer 1 time 4 ugentlige kursustimer 2 timer 5 ugentlige kursustimer 3 timer 6 ugentlige kursustimer 4 timer

Når timetallet er nedsat i henhold til stk. 1, yder staten inden for skolens tilskudsgrundlag tilskud både til lærerens og til vikarens aflønning.

Der kan ikke ydes lærere ved ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler betaling for overtimer, når disses timetal er nedsat i henhold til stk. 1. Direktoratet kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

Direktoratet kan godkende, at der inden for en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove, bevilges forstandere og lærere tjenestefrihed med fri vikar i indtil 1/2 år til fortsat uddannelse i ind- eller udland under forudsætning af, at den fortsatte uddannelse har betydning for lærerens undervisning ved den pågældende skoleform. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan tjenestefriheden udvides til eet år.

Staten yder inden for skolens tilskudsgrundlag tilskud til lærerens løn. Vikaren aflønnes med den fra direktoratet udbetalte vikarløn, og vikarens timetal holdes uden for beregningen af skolens løntimeforbrug, ligesom aflønningen holdes uden for skolens tilskudsgrundlag.

Det er en betingelse for tilskud til løn under fortsat uddannelse godkendt i henhold til §§ 33 og 34, at skolen dækker den del af lærerens løn, der ikke dækkes af statstilskuddet. III. Ikrafttrædelse og ophævelse

Denne bekendtgørelse har virkning fra 1. januar 1984, jfr. dog Stk. 2-7.

Bestemmelserne i § 8, stk. 3, og § 12, stk. 3, om aflønning af forstandere og lærere ved visse kombinerede skoler har virkning fra 1. august 1979.

Bestemmelserne i § 6, stk. 3, nr. 2, og § 16, stk. 2, om ferieforlængelsen har virkning fra 1. august 1981.

Bestemmelserne i § 28, stk. 1, og § 31, stk. 1, om overtimebetaling til henholdsvis husholdningsskolelærere og efterskolelærere har virkning fra 1. januar 1982. Det er en forudsætning for tilskud til tillægget på 25 pct. for overtimer i finansåret 1982, at lærerne er ansat på skolen pr. 31. december 1982.

Følgende bestemmelser har virkning fra 1. august 1982:

Undervisningsministeriet, den 25. januar 1984, den 25. januar 1984

/Hans Kjems Ruth Bek Nielsen/