Bekendtgørelse om studenterkursus og om studentereksamen for privatister

Studenterkursus kan oprettes og drives af staten, amtskommuner, kommuner og private. Der kan dog ikke oprettes nye kommunale studenterkursus uden for København og Frederiksberg. Anerkendelse

Anerkendelse af private studenterkursus meddeles af direktoratet for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen under følgende betingelser: 1. Kursus' rektor og lærere skal have en fyldestgørende uddannelse, jfr. § 16 i lov om gymnasieskoler og studenterkursus. 2. Kursus skal råde over egnede lokaler og det fornødne udstyr. 3. Kursus' undervisningsplaner skal være godkendt af direktoratet. 4. Kursus skal opfylde et uddannelsesmæssigt behov i det pågældende område.

Anerkendelsen gives for et bestemt antal år. Tilsyn

Undervisningsdirektøren for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen er undervisningsministerens tilsynsførende med offentlige og anerkendte private studenterkursus. Optagelse

Optagelse som elev på et offentligt eller anerkendt privat studenterkursus kan tidligst finde sted et år efter undervisningspligtens ophør.

Optagelse er endvidere betinget af, at det kan forventes, at eleven vil kunne følge undervisningen på kursus på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid.

Optagelse sker ved kursusforløbets begyndelse.

Ved ansøgning om optagelse på et offentligt eller anerkendt privat studenterkursus anvendes der et skema, som udfærdiges af direktoratet.

Ansøgningsskemaet indsendes til det kursus, ansøgeren primært ønsker at blive optaget på.

Rektor for et offentligt studenterkursus sender skemaerne fra de ansøgere, som opfylder betingelserne for optagelse, men som kursus ikke kan optage af kapacitetsmæssige grunde, til den amtskommune, henholdsvis Københavns eller Frederiksberg kommune, hvor ansøgeren er hjemmehørende. Amtskommunen eller Københavns eller Frederiksberg kommuner henviser herefter ansøgerne så vidt muligt i overensstemmelse med ansøgerens ønsker til et andet offentligt eller anerkendt privat studenterkursus. Ved henvisningen skal det endvidere tilstræbes, at afstanden mellem ansøgerens bopæl, henholdsvis arbejdssted, og kursus sammenholdt med transportmulighederne bliver rimelig.

Rektor for et anerkendt privat studenterkursus sender skemaerne fra de ansøgere, som opfylder betingelserne for optagelse, og for hvem undervisningsafgiften forventes betalt af det offentlige, fordi de ikke har mulighed for at følge undervisningen på et offentligt studenterkursus uden at skifte bopæl eller arbejdssted, til den amtskommune, henholdsvis Københavns eller Frederiksberg kommune, hvor ansøgeren er hjemmehørende.

En elev er hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret, og i den amtskommune, hvor elevens folkeregisterkommune er beliggende.

For de elever, der optages på et anerkendt privat studenterkursus efter § 6, stk. 1, betaler amtskommunen, henholdsvis Københavns eller Frederiksberg kommune, undervisningsafgiften. Det samme gælder for de i § 6, stk. 2, omhandlede elever, hvis amtskommunen, henholdsvis kommunen finder, at de ikke har mulighed for at følge undervisningen på et offentligt studenterkursus uden at skifte bopæl eller arbejdssted. Er der ikke aftalt andet, påhviler betalingen den amtskommune, henholdsvis Københavns eller Frederiksberg kommune, hvor eleven er hjemmehørende. Betalingen sker på grundlag af elevtalsoplysninger pr. 1/9.

Klage over afgørelser efter stk. 1 og efter § 6, stk. 1, kan indbringes for direktoratet. Undervisning

Undervisningen er toårig og gives på to linjer, den sproglige og den matematiske. På den sproglige linje gives undervisningen på en nysproglig, en samfundsfaglig eller en klassisksproglig gren. På den matematiske linje gives undervisningen på en matematisk-fysisk, en samfundsfaglig eller en naturfaglig gren.

Såvel på den sproglige som på den matematiske linje kan der tilbydes eleverne undervisning i russisk eller spansk i stedet for fransk. På den matematiske linje og på den sproglige linjes klassisksproglige gren vælger eleverne undervisning i engelsk eller i tysk. På den sproglige linjes samfundsfaglige gren vælger eleverne ved optagelsen, hvilket af fagene engelsk eller tysk de vil afslutte efter I. kursusklasse.

Et kursus kan kun optage undervisning på en ny gren eller i et nyt valgfrit fag efter tilladelse fra direktoratet.

Undervisningens formål og indhold er som ved gymnasieskolerne med de afvigelser, der følger af stk. 2-7.

Der undervises ikke i idræt, musik samt formning og kunstforståelse. På den sproglige linjes klassisksproglige gren undervises der heller ikke i religion.

På den matematiske linje og på den sproglige linjes nysproglige og samfundsfaglige gren kan der tilbydes eleverne undervisning i religion i stedet for oldtidskundskab.

På den sproglige linjes klassisksproglige gren gælder i fagene engelsk og tysk de regler, der er fastsat for den matematiske linje ved gymnasieskolerne.

På den sproglige linjes samfundsfaglige gren gælder i det af fagene engelsk eller tysk, som afsluttes med eksamen efter I. kursusklasse, de regler, der er fastsat for den matematiske linje ved gymnasieskolerne.

På den sproglige linjes samfundsfaglige gren gælder i faget latin de regler om undervisningens formål, der er fastsat for den sproglige linjes 1. gymnasieklasse samt den sproglige linjes nysproglige og musiksproglige grene. Om undervisningen gælder, at formålet søges opnået gennem arbejdet med forskellige originaltekster. Supplerende materiale kan inddrages til belysning af de tekster, der arbejdes med. Der læses ca. 25 sider (25 vers = 1 side).

Fælleskursus i edb omfatter ca. 24 timer og placeres normalt i I. kursusklasse.

Der tillægges de enkelte fag de ugentlige timetal, der følger af normaltimeplanen, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Dog kan direktoratet fastsætte retningslinjer, som giver kurserne mulighed for at vælge mellem normaltimeplanen og alternative timeplaner.

Kursus' årlige fag- og timefordelingsplaner skal godkendes af direktoratet.

Ved begyndelsen af undervisningen skal læreren enten sammen med eleverne udarbejde en plan for arbejdet i efterårssemestret eller gøre eleverne bekendt med en sådan plan. For de senere faser i undervisningen planlægger læreren og eleverne arbejdet i fællesskab. Læreren og eleverne drøfter regelmæssigt undervisningen. Eksamen

Rektorer for offentlige studenterkursus har ret til at afholde studentereksamen og til at udstede bevis herfor (eksamensret).

Direktoratet kan meddele rektorer for anerkendte private studenterkursus eksamensret.

Offentlige og private eksamensberettigede kursus indstiller efter de i stk. 2-6 fastsatte regler en elev til studentereksamen med begrænset pensum eller med fuldt pensum. Om eksamen på særlige vilkår henvises til § 13.

Kursus indstilller en elev til studentereksamen med begrænset pensum, hvis eleven 1. inden optagelsen på kursus har afsluttet 10. klasse i folkeskolen eller dertil svarende uddannelse, og 2. inden optagelsen på kursus med tilfredsstillende resultat har aflagt a. folkeskolens udvidede afgangsprøve i fagene dansk og engelsk samt folkeskolens afgangsprøve i fagene regning/matematik og tysk, hvis eleven indstilles på den sproglige linje, eller b. folkeskolens udvidede afgangsprøve i fagene dansk og regning/matematik samt folkeskolens afgangsprøve i fagene engelsk, tysk og fysik/kemi, hvis eleven indstilles på den matematiske linje, samt 3. efter optagelsen på kursus regelmæssigt har fulgt den fulde toårige undervisning ved vedkommende kursus, herunder afleveret skriftlige arbejder og deltaget i årsprøver efter I. kursusklasse, jfr. dog § 13.

Bestået realeksamen kan træde i stedet for de i stk. 2 nævnte prøver, ligesom folkeskolens udvidede afgangsprøve kan træde i stedet for folkeskolens afgangsprøve.

Direktoratet fastsætter, hvilke andre prøver der kan træde i stedet for de i stk. 2 nævnte prøver.

En elev, der ikke opfylder de i stk. 2 fastsatte betingelser for at kunne indstilles med begrænset pensum, indstilles med fuldt pensum, jfr. dog stk. 6 og § 13. Indstilling af en sådan elev til studentereksamen på den sproglige linjes klassisksproglige gren og på den matematiske linje er betinget af, at eleven inden indstillingen med tilfredsstillende resultat har aflagt folkeskolens afgangsprøve i det af fagene engelsk eller tysk, der ikke vælges til studentereksamen.

Direktoratet kan tillade, at en elev, der ikke opfylder den i stk. 2, nr. 1, fastsatte betingelse, indstilles med begrænset pensum til studentereksamen på den sproglige linje og på den matematiske linje, hvis eleven opfylder de i stk. 2, nr. 2. a, henholdsvis nr. 2. b og nr. 3 fastsatte betingelser.

Har en elev forsømt undervisningen i et eller flere fag i væsentligt omfang, jfr. § 12, stk. 2, nr. 3, skal rektor sende indberetning herom til direktoratet efter at have drøftet sagen med lærerforsamlingen. I indberetningen indstilles, om eleven efter rektors vurdering bør have adgang til at deltage i eksamen ved kursusårets afslutning. Hvis eleven går i II. kursusklasse og indstilles til eksamen, skal rektor yderligere angive, om eksamen bør aflægges med begrænset pensum eller på særlige vilkår, jfr. stk. 3. Direktoratet træffer afgørelse i sagen ud fra en helhedsvurdering. En elev i I. kursusklasse, der udelukkes fra eksamen, kan ikke fortsætte i næste klasse.

Har en elev i I. kursusklasse af andre grunde end sygdom ikke eller kun delvis deltaget i årsprøver, skal rektor sende indberetning herom til direktoratet efter at have drøftet sagen med lærerforsamlingen. I indberetningen indstilles, om eleven efter rektors vurdering bør have adgang til at fortsætte i næste klasse. Direktoratet træffer afgørelse i sagen ud fra en helhedsvurdering.

Ved aflæggelse af eksamen på særlige vilkår gælder følgende: 1. Eleven aflægger prøve i alle fag, der afsluttes i II. kursusklasse, og hvor der kan afholdes prøve efter reglerne i § 14. Eksamenskarakterer fra I. kursusklasse, herunder årskarakterer overført som eksamenskarakterer, bevares. 2. Eksamensopgivelserne udarbejdes efter regler, der fastsættes af direktoratet, og kan omfatte hele det undervisningsstof, der er læst efter reglerne i § 9. 3. Eleven får ikke årskarakterer i II. kursusklasse. Årskarakterer givet i eksamensfag efter I. kursusklasse indføres ikke på eksamensbeviset. 4. Eksamensresultatet er gennemsnittet af eksamenskaraktererne.

Indberetning efter stk. 1 indsendes inden den 20. marts, medmindre grundlaget for indberetningen først foreligger senere.

Studentereksamen for elever, der er indstillet med begrænset pensum, aflægges med de afvigelser, der er fastsat i stk. 2-6, efter de regler, der gælder for studentereksamen ved gymnasieskoler, således at bestemmelserne om 3. gymnasieklasse gælder for II. kursusklasse, og bestemmelserne for 1. og 2. gymnasieklasse gælder for I. kursusklasse.

Eksamen afholdes ved udgangen af det kursusår, hvor undervisningen efter timeplanen afsluttes.

Karaktererne i de fag, som afsluttes med eksamen efter I. kursusklasse, mister deres gyldighed, hvis afsluttende eksamen ikke er bestået det følgende år, medmindre vedkommende rektor efter forhandling med lærerforsamlingen forlænger samtlige karakterers gyldighed, dog længst til en afsluttende eksamen 3 år efter den aflagte prøve ved udgangen af I. kursusklasse.

På den sproglige linjes klassisksproglige gren aflægges eksamen i engelsk og tysk efter de regler, der gælder for den matematiske linje ved gymnasieskolerne.

På den sproglige linjes samfundsfaglige gren aflægges eksamen i det af fagene engelsk eller tysk, der afsluttes med eksamen efter I. kursusklasse, efter de regler, der gælder for den matematiske linje ved gymnasieskolerne.

På den sproglige linjes samfundsfaglige gren aflægges eksamen i latin efter de regler, der gælder for den sproglige linjes nysproglige og musikfaglige grene, dog således at der kun opgives 20 sider.

Der gives ikke årskarakterer i idræt, musik samt formning og kunstforståelse, jfr. § 9, stk. 2.

Eksamensopgivelserne, der skal godkendes af direktoratet, udvælges i samråd med eleverne.

Studentereksamen for de elever, der er indstillet med fuldt pensum, aflægges med de afvigelser, der er fastsat i stk. 2-4, efter de regler, der gælder for studentereksamen for privatister, jfr. afsnit II.

Eksamen afholdes ved udgangen af det kursusår, hvor undervisningen efter timeplanen afsluttes.

De skriftlige og mundtlige prøver aflægges ved det kursus, som indstiller eleven, og bedømmelsen sker efter de regler, der gælder for studentereksamen ved gymnasieskoler.

Ved de mundtlige prøver foretages eksaminationen af vedkommende faglærer. Statsstøtte

Til anerkendte studenterkursus ydes statsstøtte efter reglerne i lov om statsstøtte til visse private skoler, jfr. § 19 i lov om gymnasieskoler og studenterkursus. II. Studentereksamen for privatister

Ved privatister forstås eksaminander, der er blevet forberedt til studentereksamen af private lærere, ved anerkendte kursus, hvis rektorer ikke har eksamensret, eller ved kursus, der ikke er offentlige eller anerkendte, samt eksaminander, der aflægger studentereksamen ved tillægseksamen, jfr. afsnit III.

Studentereksamen for privatister afholdes ved direktoratets foranstaltning.

Studentereksamen som privatist kan tidligst aflægges tre år efter undervisningspligtens ophør.

Undervisningens formål og indhold er som ved gymnasieskolerne med de afvigelser, der er fastsat i stk. 2-6.

Der undervises ikke i religion på den sproglige linjes klassisksproglige gren, idræt, musik - undtagen på den sproglige linjes og den matematiske linjes musikfaglige grene - samt formning og kunstforståelse. Der gives ikke uddannelses- og erhvervsorientering. Bestemmelserne om idehistorie gælder ikke.

På den matematiske linje og den sproglige linjes nysproglige, samfundsfaglige og musikfaglige grene vælger privatisten mellem undervisning i oldtidskundskab eller religion.

På den sproglige linjes klassisksproglige gren gælder i fagene engelsk og tysk de regler, der er fastsat for den matematiske linje ved gymnasieskolerne.

På den sproglige linjes samfundsfaglige og musikfaglige grene gælder i et af fagene engelsk eller tysk de regler, der er fastsat for den matematiske linje ved gymnasieskolerne.

På den sproglige linjes samfundsfaglige gren gælder i faget latin de regler om undervisningens formål, der er fastsat for den sproglige linjes 1. gymnasieklasse samt den sproglige linjes nysproglige og musikfaglige grene. Om undervisningen gælder, at formålet søges opnået gennem arbejdet med forskellige originaltekster. Supplerende materiale kan inddrages til belysning af de tekster, der arbejdes med. Der læses ca. 25 sider (25 vers = 1 side).

Privatister - bortset fra de i afsnit III omhandlede - indstilles til eksamen af de lærere, der har undervist dem i de forskellige fag. Undervisningen skal for hvert fags vedkommende have været regelmæssig og have strakt sig over mindst hele det sidste skoleår - for eksaminander, der tidligere har været indstillet til den afsluttende eksamen, de sidste 6 måneder - inden eksamen.

Ret til at indstille privatister til studentereksamen har enhver, som i det pågældende fag har bestået kandidateksamen ved universiteterne eller magisterkonferens, eller som har dimitteret til studentereksamen ved en eksamensberettiget skole eller et eksamensberettiget kursus.

Misbruges indstillingsretten, kan den af undervisningsdirektøren fratages den pågældende lærer for et tidsrum af mindst 3 år.

Indmeldelse til eksamen indsendes inden den 20. marts til direktoratet.

De indstillende lærere giver på indmeldelsesskemaet de fornødne oplysninger om eksaminanden og erklærer samtidig efter bedste overbevisning, at denne har de kundskaber og den modenhed, som bør kræves for at blive indstillet til studentereksamen.

Bestemmelsen i § 12 stk. 5, sidste punktum, gælder også for privatister.

Ansøgning om adgang til sygeeksamen indsendes på en af direktoratet udarbejdet blanket inden den 1. juli til direktoratet.

Studentereksamen for privatister aflægges med de afvigelser, der er fastsat i stk. 2-10, efter de regler, der gælder for studentereksamen ved gymnasieskolerne.

Der aflægges i samme eksamenstermin prøve i samtlige fag, som undervisningen efter § 18 omfatter.

Pensum ved eksamen er hele det i henhold til § 18 læste pensum. Dette pensum skal godkendes af direktoratet, inden eksaminanden kan indmeldes til eksamen. Ansøgning herom indsendes på særlige blanketter inden udgangen af januar i det år, eksamen ønskes aflagt.

Eksaminander på den matematiske linje opgiver i fysik 20 praktiske øvelser, der skal være af passende lødighed og være udtaget fra hele det i fysik gennemgåede pensum. Rapporterne, der skal være dateret og godkendt af læreren, fremlægges til eksamen.

På den sproglige linjes klassisksproglige gren aflægges eksamen i engelsk og tysk efter de regler, der gælder for den matematiske linje ved gymnasieskolerne.

På den sproglige linjes samfundsfaglige og musikfaglige grene aflægges eksamen i et af fagene engelsk eller tysk efter de regler, der gælder for den matematiske linje ved gymnasieskolerne.

Eksamensbedømmelsen foretages for hvert fag af to af undervisningsdirektøren beskikkede censorer, der er fortrolige med undervisningen til studentereksamen i det pågældende fag. Ved de mundtlige prøver foretages eksaminationen af en af censorerne.

Der gives ikke årskarakterer. Eksamensresultatet er gennemsnittet af eksamenskaraktererne udregnet efter de regler, der gælder for studentereksamen ved gymnasieskolerne.

Undervisningsdirektøren eller en af denne bemyndiget stedfortræder underskriver eksamensbeviset og fører eksamensprotokollen.

De nærmere bestemmelser om afholdelse af eksamen fastsættes af undervisningsdirektøren. III. Særregler for privatister, der aflægger studentereksamen ved tillægseksamen

Den, der har bestået en offentlig kontrolleret eksamen med et tilfredsstillende resultat i et eller flere fag, hvori kravene mindst svarer til kravene i samme fag ved studentereksamen, kan fritages for dette eller disse fag ved studentereksamen, således at denne kan opnås ved en tillægseksamen til den først beståede eksamen.

Direktoratet kan fastsætte nærmere regler, hvorefter bestemte eksaminer under nærmere angivne forudsætninger giver ret til at aflægge studentereksamen ved tillægseksamen. Ved disse regler kan der i særlige tilfælde fastsættes særpensum i de enkelte fag.

Hvor der ikke er givet særlige regler efter stk. 2, meddeles tilladelse til at aflægge studentereksamen ved tillægseksamen af direktoratet efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde.

Den, der efter foranstående regler har adgang til at aflægge studentereksamen ved tillægseksamen, kan selv indstille sig til denne eksamen.

Hvis den, der ønsker at aflægge studentereksamen ved tillægseksamen, regelmæssigt har fulgt den toårige undervisning i de krævede fag ved et offentligt eller eksamensberettiget kursus, kan han indstilles til eksamen med begrænset pensum af vedkommende kursus. I så fald foregår eksamen i de enkelte fag efter samme regler som eksamen for kursus' øvrige elever med begrænset pensum.

For at studentereksamen kan opnås ved tillægseksamen, må ingen af de medtællende karakterer til tillægseksamen være under 3, og summen af disse karakterer skal være mindst 6 gange karakterernes antal. IV. Andre bestemmelser

Direktoratet kan give et kursus tilladelse til i begrænset omfang at lade undervisningen være treårig.

Direktoratet kan i øvrigt i særlige tilfælde tillade afvigelser fra reglerne i denne bekendtgørelse.

Ved klage over eksamen, herunder over årskarakterer, der indgår i studentereksamen, skal klagepunkterne præciseres og begrundes. Klagen skal indgives til rektor for den institution, hvor eksamen har fundet sted, af den eller de berørte eksaminander eller lærere inden 1 måned efter, at bedømmelsen er meddelt eksaminanden. Hvis eksaminanden er under 18 år og ugift, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver. Rektor indhenter udtalelse fra bedømmerne ved prøven og indsender klagen og udtalelserne til direktoratet med sine kommentarer.

Privatister kan indgive klage direkte til direktoratet.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1984. Bestemmelserne i § 9 om undervisning i edb, bestemmelserne om religion i § 9 og § 18, bestemmelserne om spansk i § 8 samt bestemmelserne om den musikfaglige gren på den matematiske linje i § 18 finder dog første gang anvendelse på de kursusklasser, der påbegynder undervisningen i august 1984 med henblik på dimission i 1986 og ved eksamen for privatister i 1986.

Bekendtgørelse nr. 7 af 3. januar 1972 om studenterkursus og om studentereksamen for privatister ophæves. Bekendtgørelsens § 6 og § 14 finder dog fortsat anvendelse på de kursusklasser, der har påbegyndt undervisningen i august 1983 med henblik på dimission i 1985, og ved eksamen for privatister i 1985.

Direktoratet fastsætter eller godkender i de enkelte tilfælde eventuelt fornødne overgangsordninger.

pre_paragraph I henhold til lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jfr. lovbekendtgørelse nr. 370 af 28. juni 1977 som ændret ved lov nr. 220 af 23. maj 1979, lov nr. 110 af 11. marts 1981 og lov nr. 246 af 27. maj 1981, fastsættes følgende: I. Offentlige og private studenterkursus

Undervisningsministeriet, den 13. juni 1984, den 13. juni 1984

/BERTEL HAARDER Eyvind E. Noer/

Bilag.

Tabel udeladt.