Bekendtgørelse om de retsmedicinske institutter ved Århus Universitet og Odense Universitet

De retsmedicinske institutter har til opgave inden for deres fagområde at give undervisning, drive forskning og udføre de særlige opgaver for retsvæsenet m.v., som er pålagt institutterne.

Ved de retsmedicinske institutter er professoren i retsmedicin, der tillige er statsobducent, institutbestyrer. Vicestatsobducenten bistår institutbestyreren og er stedfortræder i dennes fravær.

De i stk. 1 nævnte stillinger besættes efter reglerne om ansættelse i professorstillinger, videnskabelige adjunkt/lektorstillinger og eksterne lektorater ved de højere uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet, dog med følgende modifikationer: 1) stillingsopslaget med stillingsbeskrivelse sendes til undervisningsministeriet, der forelægger det for justitsministeriet til godkendelse, 2) justitsministeriet skal orienteres om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og 3) undervisningsministeriet forelægger indstillingen om ansættelse for justitsministeriet til godkendelse.

Ved de retsmedicinske institutter oprettes et institutråd. Institutrådet består af samtlige heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, af repræsentanter for det tekniske og administrative personale, i et antal af højst halvdelen af antallet af heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, og, hvis der ved instituttet undervises studerende, af repræsentanter for disse, i et antal af højst en fjerdedel af antallet af heltidsansatte videnskabelige medarbejdere.

Institutbestyreren er formand for institutrådet og varetager den daglige ledelse af instituttet.

Institutbestyreren er ansvarlig for udførelsen af de retsmedicinske undersøgelser, som det påhviler instituttet at foretage. Institutbestyreren fører tilsyn med udførelsen af undersøgelserne i samarbejde med de medarbejdere, der er ansvarlige for de pågældende undersøgelser, og kan give anvisninger herom, som medarbejderne har pligt til at følge. Erklæringer fra instituttet i forbindelse med retsmedicinske undersøgelser af denne art underskrives af institutbestyreren eller efter institutbestyrerens bemyndigelse af andre medarbejdere. Sådanne erklæringer skal ikke passere rektors kontor.

Institutrådet er instituttets øverste organ. Det udarbejder instituttets budgetforslag, fordeler bevillingerne inden for instituttet og træffer beslutning i alle væsentlige anliggender, der ikke er henlagt til institutbestyreren, jf. § 4, stk. 2.

Institutrådet kan nedsætte udvalg eller udpege personer til at varetage særlige opgaver i forbindelse med instituttets drift.

Hvis der træffes afgørelser, som efter institutbestyrerens eller institutrådets opfattelse vil indebære, at de retsmedicinske undersøgelser ikke varetages på forsvarlig måde, kan institutbestyreren eller institutrådet indbringe sagen for rektor. Klage over rektors afgørelse kan indbringes for undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser.

Hvor denne bekendtgørelse ikke bestemmer andet, følger de retsmedicinske institutter de regler, der gælder for henholdsvis Århus Universitets og Odense Universitets institutter og medarbejdere i forholdet til rektor, administrationen, konsistorium og fakultetsråd.

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. marts 1984.

Direktoratet for de videregående uddannelser kan godkende overgangsbestemmelser.

pre_paragraph I henhold til § 31 i lov nr. 362 af 13. juni 1973 om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner fastsættes:

Undervisningsministeriet, den 1. februar 1984, den 1. februar 1984

/Bertel Haarder Ida Dybdal/