Bekendtgørelse om arbejdstilbud til ledige (ATB-bekendtgørelsen)

Arbejdstilbudsordningen har to hovedformål. For det første at give de langtidsledige et arbejdstilbud på en almindelig arbejdsplads og derved genoptræne og vedligeholde de lediges arbejdsevne. For det andet at udvide den samlede beskæftigelse i samfundet.

Tilbud om arbejde gives til medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som er under 60 år. Tilbuddet skal gives i god tid, før retten til dagpenge ophører efter §§ 55 og 72 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr. § 12.

Tilbud kan gives til medlemmer, der er fyldt 60 år. Nærmere regler herom kan fastsættes af arbejdsdirektøren.

Aldersbetingelsen i stk. 1 skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor retten til dagpenge ophører.

Fuldtidsforsikrede medlemmer, der har eller har haft beskæftigelse i så ringe omfang, at de opfylder ledighedskravene efter § 12, har dog krav på arbejdstilbud, uanset om beskæftigelsen betyder, at retten til dagpenge ikke ophører efter § 55 i arbejdsløshedsloven.

Medlemmer, der tidligere har fået tilbudt et arbejde efter lov om arbejdstilbud til ledige, har krav på et nyt arbejdstilbud, når medlemmet på ny opfylder betingelserne herfor, herunder kravet om, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, jfr. § 4, og kravet om ledighed, jfr. § 12.

Ledighed, der skal begrunde et nyt arbejdstilbud efter stk. 1, beregnes fra det tidspunkt, medlemmet sidst er ophørt med et arbejdstilbud eller har afslået et tilbud.

Arbejdsløshedskasserne skal til arbejdsformidlingen give meddelelse om de medlemmer, der fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som efter § 12, stk. 1 og 2, har krav på arbejdstilbud.

Arbejdsløshedskassernes pligt til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter kun medlemmer, der er dagpengeberettigede og som har krav på arbejdstilbud på grundlag af ledighedsperioder med dagpengeret.

Arbejdsdirektøren fastsætter nærmere regler om, hvornår meddelelse skal gives og hvilke oplysninger denne skal indeholde.

Fremskaffelse af arbejdstilbud

Fremskaffelse af arbejdstilbud

Arbejdet skal tilbydes på en almindelig arbejdsplads på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Hvis arbejdet ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal der gives de løn- og arbejdsvilkår, som efter kollektiv overenskomst gælder for ansatte uden støtte ved tilsvarende arbejde. Ved støtte forstås støtte efter ordninger med beskæftigelsesfremmende formål. Findes der ingen kollektiv overenskomst for tilsvarende arbejde, ydes de sædvanlige løn- og arbejdsvilkår for det pågældende arbejde.

Den langtidsledige har krav på et tilbud om mindst 9 måneders arbejde hos private arbejdsgivere eller om mindst 7 måneders arbejde hos offentlige arbejdsgivere, jfr. dog stk. 3. Arbejdet skal så vidt muligt tilbydes i en privat virksomhed, jfr. dog § 13, stk. 1. Det enkelte arbejdstilbud skal tilstræbes at være af varig karakter og kan ikke være et midlertidigt vikarjob eller anden kortvarig assistance, jfr. dog stk. 5. Ved ansættelse i offentlige virksomheder må der tages hensyn til de tidsbegrænsninger, som de budget- og bevillingsmæssige bestemmelser sætter.

Hos offentlige arbejdsgivere har den langtidsledige uanset stk. 2 dog krav på et arbejdstilbud i en periode, som fremgår af bilag 1.

Arbejdstilbud for fuldtidsforsikrede skal være arbejde på overenskomst- eller sædvanemæssig fuld arbejdstid. For deltidsforsikrede skal arbejdstiden mindst svare til den enkeltes hidtidige deltidsbeskæftigelse, dog ikke under 20 timer ugentlig.

Hvis den langtidsledige samtykker, kan arbejdstilbud gives i form af flere kortere ansættelsesperioder, der hver dog skal være af mindst 3 måneders varighed, eller i form af to deltidsjob.

Ophører en af de i stk. 5 nævnte ansættelser, har arbejdstageren ret til supplerende arbejdstilbud, jfr. § 17.

I alle tilfælde, hvor der i arbejdstil- budsperioden indgår såvel privat som offentlig ansættelse, behandles spørgsmålet om arbejdstilbudsperiodens længde, som var der tale om privat ansættelse.

Det påhviler arbejdsmarkedsnævnet at søge at fremskaffe arbejdstilbud til langtidsledige hos private arbejdsgivere.

I det omfang tilstrækkelige arbejdstilbud ikke kan fremskaffes hos private arbejdsgivere, påhviler det bopælskommunen at fremskaffe arbejdstilbud inden for sine egne forvaltningsområder eller i anden offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution.

Staten skal dog ansætte mindst 10 pct. af de ledige, der inden for hver amtskommune får arbejde efter denne ordning.

Ved bopælskommune forstås den kommune, hvori den langtidsledige er bosiddende på det tidspunkt, da tilbud om arbejde skal gives.

Den langtidsledige anses for bosiddende i den kommune, som folkeregistret udviser.

Kommunen videregiver sine arbejdstilbud til arbejdsformidlingen med nøje angivelse af det faglige indhold, og der kan efter kommunens anmodning herefter optages forhandling med arbejdsformidlingen om arbejde til de langtidsledige, som kommunen har pligt til at skaffe et rimeligt arbejdstilbud.

Arbejdsformidlingen foretager placering af langtidsledige under 25 år i arbejdstilbud fra private arbejdsgivere eller i tilbud indgivet fra kommunerne eller staten inden for en periode på 3 måneder efter indberetning fra arbejdsløshedskassen til arbejdsformidlingen. Placering af langtidsledige på 25 år og derover sker inden for en periode på 6 måneder fra indberetningen. Hvis arbejdsformidlingen ikke har kunnet foretage placering i private, kommunale eller statslige arbejdstilbud inden for de nævnte frister, skal amtskommunen underrettes herom. Placering i amtskommunen sker herefter i løbet af en måned.

I tilfælde, hvor indberetning fra arbejdsløshedskassen er forsinket, må underretning af amtskommunen finde sted, senest 1 måned før den langtidsledige falder for dagpengeretten.

I det omfang kommunen ikke kan fremskaffe tilstrækkelige arbejdstilbud, påhviler det amtskommunen at fremskaffe arbejdstilbud inden for sine egne forvaltningsområder eller i anden offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution.

Amtskommunen videregiver sine arbejdstilbud til arbejdsformidlingen med nøje angivelse af det faglige indhold og optager i samråd med bopælskommunen forhandling med arbejdsformidlingen om arbejde til den enkelte langtidsledige.

Betalingen af den fulde lønudgift påhviler den kommune, hvor den langtidsledige er bosiddende, jfr. § 8, stk. 4, på det tidspunkt, da arbejdstilbuddet gives. Kommunen modtager statsstøtten for ansættelse i kommunal, amtskommunal eller anden offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution.

Staten betaler den fulde lønudgift for de ledige, der ansættes i staten i medfør af lovens § 4, stk. 3 og 4, medens lønudgiften for dem, der i øvrigt ansættes i staten med kommunens godkendelse, betales af kommunen, jfr. stk. 1.

Til den fulde lønudgift medregnes alle lønudgifter, herunder ATP-bidrag, feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, sygedagpenge samt bidrag til arbejdsskade- og ansvarsforsikringer, m.v. i det omfang disse afholdes af arbejdsgiveren.

Individuelle arbejdstilbud

Individuelle arbejdstilbud

På grundlag af oplysninger fra arbejdsløshedskassen, herunder redegørelser i henhold til § 65 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. og de for arbejdsformidlingen i øvrigt foreliggende og fremskaffede oplysninger, drager arbejdsmarkedsnævnet omsorg for, at arbejdsformidlingen tager den enkelte langtidslediges situation op til overvejelse med henblik på arbejdstilbud. Denne overvejelse sker i et samvirke med den langtidsledige og med arbejdsløshedskassen.

Ved vurderingen af den enkeltes situation skal medtages spørgsmålet om eventuel undervisning som forudsætning for overtagelse af arbejdstilbud.

Arbejdsgiveren kan uden videre lade undervisning inden for arbejdstiden i op til 2 måneder indgå i genoptræningsperioden. Under undervisningen udbetales løn som i den øvrige del af perioden. Undervisningsperioder, hvori den pågældende ikke modtager løn, medregnes ikke i genoptræningsperioden. Særlig uddannelsesgodtgørelse til den ledige kan ikke oppebæres, når der ydes genoptræningsstøtte til arbejdsgiveren.

Den undervisning, der kan indgå i genoptræningsperioden, bør så vidt muligt være kompetencegivende eller arbejdsrelevant eller lede frem til en kompentencegivende eller arbejdsrelevant uddannelse. Følgende undervisning kan indgå i genoptræningsprioden:

1. arbejdsmarkedsuddannelserne, såvel specialarbejderuddannelserne, efteruddannelsen af faglærte og omskolingsordningen som de erhvervsintroducerende kurser,

1. dele af eksisterende uddannelser på de tekniske skoler, f.eks. elementer fra håndværks- og tekniske uddannelser og handelsskolerne, f.eks. regnskab og maskinskrivning,

1. amtskommunale kurser, enkeltfagsundervisning (hf), og kurser på handelsskoler og tekniske skoler,

1. erhvervs- eller uddannelsesrelevant undervisning i tilknytning til den kommunale ungdomsskole,

1. undervisning svarende til den undervisning, der hidtil har kunnet gives i forbindelse med ungdomsarbejdsløshedsindsatsen,

1. undervisning inden for områder, hvor der i dag ikke eksisterer formaliseret uddannelse, f.eks. inden for genbrug.

Undervisning ud over, hvad der er nævnt i stk. 4, kan indgå efter arbejdsmarkedsnævnets vurdering, herunder af undervisningens forhold til arbejdstilbuddet og til den langtidslediges fremtidige beskæftigelsessituation.

Under ansættelse i privat virksomhed kan forpligtelsen til at betale løn i uddannelsesperioden, jfr. § 10, stk. 3, overgå til den ansattes bopælskommune, som samtidig modtager genoptræningsydelsen. Kommunen er forpligtet til at betale lønudgiften i uddannelsesperioden, hvis arbejdsmarkedsnævnet har godkendt det.

Arbejdstilbud til ledige medlemmer skal så vidt muligt gives, når medlemmet har haft 12 måneders sammenlagt ledighed inden for de seneste 15 måneder. Arbejdstilbuddet skal gives, når medlemmet har haft 21 måneders sammenlagt ledighed inden for de seneste 27 måneder, jfr. dog § 8, stk. 6. Arbejdstilbuddet skal fremsættes til tiltrædelse i umiddelbar forlængelse af tilbuddets afgivelse.

Arbejdstilbud til ledige medlemmer under 25 år skal normalt gives, når medlemmet har haft 12 måneders sammenlagt ledighed inden for de seneste 15 måneder.

Det er en betingelse for krav på arbejdstilbud, at medlemmet er dagpengeberettiget på det tidspunkt, hvor arbejdstilbud skal gives.

Ved opgørelse af ledighed efter stk. 1 og 2 medregnes kun ledighed i medlemsperioden. Medlemmet skal tillige have været berettiget til dagpenge efter arbejdsløshedsloven i ledighedsperioder. Dog medregnes også ledighedsperioder i medlemsperioden inden dagpengeretten indtræder, hvis medlemmet har stået tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Ledighedsperioder for medlemmer, der er holdt op med at arbejde for at gennemgå en uddannelse, eller som af anden grund midlertidigt ikke har været arbejdssøgende, medregnes, hvis disse medlemmer på ny har tilmeldt sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Aldersbetingelsen i stk. 2 skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskasserne skal give arbejdsformidlingen meddelelse om de medlemmer, der har krav på arbejdstilbud. For de medlemmer, der er omfattet af stk. 4, 3. pkt., skal aldersbetingelsen være opfyldt 3 måneder, før de har krav på arbejdstilbud.

Arbejdstilbud vil kunne udskydes efter aftale mellem arbejdsformidlingen og den langtidsledige, når den pågældende befinder sig i en uddannelsessituation eller selv har skaffet sig arbejde.

Ophører den situation, som har begrundet udskydelsen i henhold til stk. 7, har den langtidsledige krav på et arbejdstilbud, hvis betingelserne herfor stadig er opfyldt.

Arbejdstilbuddet skal så vidt muligt gives inden for den langtidslediges sædvanlige arbejdsområde. Det skal være et i forhold til den enkelte langtidsledige rimeligt arbejdstilbud, under hensyntagen til arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger, til afstand fra bopæl samt andre personlige forhold. Vurderingen af et arbejdstilbuds rimelighed omfatter tillige undervisning indlagt i arbejdstilbudsperioden i henhold til § 11, stk. 3.

Arbejdsmarkedsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse af, om et afgivet arbejdstilbud er rimeligt.

Ønsker den langtidsledige ikke at modtage et rimeligt arbejdstilbud, har den pågældende ikke krav på et nyt tilbud.

Afslag på arbejdstilbud medfører, at arbejdsløshedskassen konkret skal vurdere, hvorvidt den ledige på baggrund af afslaget sammenholdt med den lediges øvrige forhold fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Når et ansættelsesforhold indgås, oprettes der en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår anføres tillige med forventet ansættelsesperiode. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning. Arbejdsdirektøren udarbejder efter forhandling med landsarbejdsnævnet, kommuner og amtskommuner standardformularer til brug herfor. §16. Arbejdsdirektøren kan fastsætte særlige regler om overflytning af medlemmer fra en kasse til en anden foranlediget af, at disse modtager arbejdstilbud uden for kassens faglige område.

Afbrydelser i arbejdstilbudsperioden

Afbrydelser i arbejdstilbudsperioden

Hvis arbejdsforholdet ophører inden genoptræningsperiodens afslutning, skal arbejdsgiveren angive årsagen hertil over for arbejdsformidlingen. Kan arbejdsforholdets ophør ikke tilregnes arbejdstageren, har denne krav på et nyt tilbud for den resterende del af perioden. Spørgsmålet, om arbejdsforholdets ophør kan tilregnes arbejdstageren, afgøres af arbejdsløshedskassen, hvis afgørelse meddeles arbejdsformidlingen, arbejdstageren og arbejdsgiveren. Afgørelsen kan inden 4 uger indbringes for arbejdsdirektøren. Dennes afgørelse kan inden 4 uger indbringes for ankenævnet for arbejdsløhedsforsikring.

Afbrydes et arbejdstilbud i genoptræningsperioden med henblik på ansættelse uden støtte, og afbrydes dette arbejdsforhold inden ovennævnte genoptræningsperiodes afslutning, uden at ophøret kan tilregnes arbejdstageren, er den pågældende berettiget til et nyt tilbud for den resterende del af perioden. Ved beregning af længden af det nye tilbud forkortes tilbudsperioden med den periode, hvor den pågældende har haft ansættelse uden støtte.

Langtidsledige, der har fået et arbejdstilbud, har krav på at få forlænget deres arbejdstilbud, hvis perioden har været afbrudt af: a. vejrligsledighed, b. midlertidige afskedigelser, c. søgne-helligdage, der ikke tæller som arbejde, d. overenskomstmæssige arbejdsstandsninger, e. sygdom og fravær på barns første sygedag, hvor der er overenskomstmæssig ret hertil, f. lægedokumenteret sammenhængende sygdom i 4 uger eller mere, g. barselsorlov, h. tvungen ferie, i. afbrydelse uden løn, der er aftalt mellem den ansatte og arbejdsgiveren og godkendt af arbejdsformidlingen. Forlængelse af grundene a-e sker med det antal dage, som afbrydelserne tilsammen overstiger 4 uger, dog kan der højst forlænges med 4 uger. Forlængelse efter pkt. f sker fuldt ud svarende til hele sygdomsfraværet. Forlængelsen fratrækkes dog 4 uger, i det omfang disse ikke allerede er fratrukket efter pkt. a-e. Afbrydelser på grund af de under g-i nævnte grunde forlænger altid fuldt ud.

Afbrydes arbejdstilbuddet i forlængelsesperioden af grundene a-e forlænges med afbrydelsesperioden. Forlængelsen kan dog ikke sammenlagt med den tilsvarende forlængelse for hovedperioden overstige 4 uger. I forlængelsesperioden vil sygdom efter pkt. f forlænge fuldt ud på samme måde som afbrydelse efter punkt g, h og i.

Afslag på supplerende arbejdstilbud efter § 17 medfører, at arbejdsløshedskassen konkret skal vurdere, hvorvidt den ledige på baggrund af afslaget sammenholdt med den lediges øvrige forhold fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Støtte til genoptræning

Støtte til genoptræning

Staten yder til den enkelte langtidsledige en økonomisk støtte i genoptræningsperioden. Ved ansættelse hos en privat arbejdsgiver udbetales støtten til arbejdsgiveren. Ved ansættelse i en offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution udbetales støtten til bopælskommunen, med mindre staten finansierer lønudgiften, jfr. § 10, stk. 2.

Støtten udbetales for den tid, for hvilken den pågældende modtager løn eller andre ydelser fra arbejdsgiveren uden samtidig refusion heraf fra det offentlige efter reglerne om dagpenge m.v. Støtten udbetales i rater. Støtten kan ikke overstige den løn inklusive værdien af eventuel kost og logi, som den ledige ville være berettiget til, hvis pågældende var ansat uden støtte. Støtten kan ikke udbetales til den løn arbejdsgiveren eventuelt udbetaler på den 1. sygedag (karensdag).

Arbejdsdirektøren fastsætter nærmere regler om udbetaling af støtten ved ansættelse i private virksomheder.

Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af støtten ved ansættelse i offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution.

Støtten fastsættes for medlemmer på 25 år og derover til 70 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge pr. 1. oktober det foregående år. For medlemmer under 25 år fastsættes støtten i hele støtteperioden til 80 pct. af det nævnte beregningsgrundlag, uanset om medlemmet i løbet af støtteperioden fylder 25 år.

Støtten reguleres årligt den 1. januar. Størrelsen af den forventede støtte bekendtgøres senest den 1. juni i året forud.

Merbeskæftigelse m.v.

Merbeskæftigelse m.v.

Ønsker en arbejdsgiver at ansætte langtidsledige, skal repræsentanter for de berørte ansatte på den enkelte arbejdsplads orienteres herom.

Ansættelse af langtidsledige skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Ved afgørelsen af, om der foreligger nettoudvidelse, jfr. stk. 1, indgår en bedømmelse af, om der i direkte tilknytning hertil foretages afskedigelser af ansatte medarbejdere uden støtte i tilsvarende stillinger. Støtten kan heller ikke ydes ved ansættelse i en stilling, der er blevet ledig i forbindelse med en nylig afskedigelse af en medarbejder uden støtte.

Ansættelsen skal være egnet til at opnå den genoptræning, der tilsigtes med støtten. Af hensyn til genoptræningen bør der være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden genoptræningsydelse og ansatte med sådan støtte. Støtten må endvidere ikke virke konkurrenceforvridende.

Støtte kan ikke ydes, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger.

Hvis der opstår behov for indskrænkning af arbejdsstyrken i en virksomhed med langtidsledige, skal arbejdsgiveren optage drøftelse herom med repræsentanter for de ansatte.

Arbejdsmarkedsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse af, om betingelserne i stk. 3 og 4 er overholdt.

På private ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af virksomheden og dens ansatte i fællesskab. Til brug herfor giver arbejdsgiveren repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

På private ansættelsesområder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift ved uenighed af faglig karakter. Arbejdsmarkedsnævnet underrettes af parterne om udfaldet af den fagretlige behandling.

For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør arbejdsmarkedsnævnet administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Opgørelsen foretages på grundlag af reglerne i kapitel 5 a om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt med hjemmel heri. Arbejdsdirektøren kan fastsætte nærmere regler.

På offentlige ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor giver arbejdsgiveren repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger. Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for vedkommende amtskommune, kommune eller statsstyrelse.

Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne. Arbejdsmarkedsnævnet underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.

På private ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens ansøgning til arbejdsmarkedsnævnet fremgå: Hvis den private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal endvidere fremgå:

1. om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst,

1. at repræsentanter for de ansatte er blevet orienteret om ansøgningen og er positive overfor at medvirke til genoptræningen,

1. om der er enighed om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

1. de ansattes synspunkter, hvis der ikke er enighed om, at merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt.

På offentlige ansættelsesområder skal det af meddelelsen til arbejdsmarkedsnævnet forud for ansættelse af langtidsledige fremgå, at spørgsmålet har været drøftet med repræsentanter for de ansatte, hvis synspunkter skal fremgå af meddelelserne.

Tilbud om uddannelsesydelse

Tilbud om uddannelsesydelse

I stedet for et arbejdstilbud kan langtidsledige unge under 25 år vælge at få en uddannelsesydelse i op til 2 år, mens de deltager i en godkendt uddannelse.

De langtidsledige unges mulighed for at vælge en uddannelsesydelse består, indtil et konkret arbejdstilbud er afgivet.

Uddannelsesydelsen kan udbetales og uddannelsen påbegyndes fra det tidspunkt, den langtidsledige unge indberettes fra arbejdsløshedskassen med henblik på et arbejdstilbud. Den langtidsledige skal være under 25 år på indberetningstidspunktet.

Arbejdsløshedskassen og arbejdsformidlingen skal vejlede den unge om muligheden for valg af uddannelsesydelse i stedet for arbejdstilbud og fristerne herfor, jfr. § 29, stk. 2. og 3.

Arbejdsformidlingen skal vejlede de unge langtidsledige om, hvilke uddannelser der er mulighed for at opnå uddannelsesydelse til.

Arbejdsformidlingen skal godkende udbetaling af uddannelsesydelsen. Godkendelsen kan kun ske til uddannelser optaget på uddannelseslisten ved indberetningen, jfr. § 28.

Undervisningsministeren udarbejder uddannelseslisten efter forhandling med arbejdsministeren. Uddannelserne skal normalt være af mindst 12 måneders varighed.

Uddannelseslisten udsendes i 2 dele, henholdsvis 1. januar og 1. maj. Der vil løbende blive udsendt opsamlingslister.

De unge langtidsledige skal selv søge optagelse på en uddannelse.

Uddannelsen kan tidligst påbegyndes på indberetningstidspunktet og skal senest være påbegyndt 6 måneder efter, at den pågældende havde krav på arbejdstilbud i henhold til § 12, stk. 1.

Optages den langtidsledige ikke på en søgt uddannelse, skal den unge selv rette henvendelse til arbejdsformidlingen med uddannelsesydelse til en anden godkendt uddannelse eller arbejdstilbud. Den unge langtidslediges henvendelse skal ske senest 1 måned efter afslaget på optagelse på en uddannelse. Efter dette tidspunkt fortabes retten til uddannelsesydelse eller arbejdstilbud.

Retten til at påbegynde en uddannelse med uddannelsesydelse ophører ved tab af dagpengeretten.

Arbejdsformidlingen skal vejlede de unge langtidsledige om muligheden for at opnå arbejdstilbud efter afsluttet uddannelse og ved afbrydelse af en uddannelse.

Ved gennemførelse af en uddannelse under 18 måneder og ved afbrydelse af en uddannelse vil dagpengeberettigede langtidsledige unge være berettigede til et arbejdstilbud. Den unge langtidsledige skal senest 3 måneder efter uddannelsens afslutning eller 1 måned efter uddannelsens afbrydelse fremsætte krav om arbejdstilbud overfor arbejdsformidlingen. Fremsættes kravet efter dette tidspunkt fortabes retten til arbejdstilbud.

Den ledige har krav på arbejdstilbuddet senest 3 måneder efter kravets fremsættelse.

Arbejdsformidlingen skal godkende fortsat udbetaling af uddannelsesydelsen såfremt den ledige skifter til en anden uddannelse, der er optaget på uddannelseslisten.

Gennemføres en uddannelse på 18 måneder eller derover, vil de langtidsledige unge ikke været berettiget til et arbejdstilbud i tilslutning hertil. Ledighed, der kan begrunde et nyt arbejdstilbud, skal beregnes fra uddannelsens afslutning.

Uddannelsesydelsen fastsættes til det halve af dagpengenes højeste beløb pr. 1. oktober det foregående år.

Er der til uddannelsen knyttet en uddannelsesstøtte, udbetales denne ikke.

Er der til uddannelsen knyttet løn, som er større end uddannelsesydelsen, bortfalder ydelsen. Er lønnen lavere end uddannelsesydelsen, suppleres lønnen med uddannelsesydelsen, således at den pågældende tilsammen får et beløb svarende til uddannelsesydelsen.

Uddannelsesydelsen reguleres årligt den 1. januar. Størrelsen af den forventede ydelse bekendtgøres senest den 1. juni i året forud.

Uddannelsesydelsen udbetales til den pågældende en gang månedligt fra uddannelsens påbegyndelse.

Den unge skal sørge for nødvendig attestation til arbejdsformidlingen fra uddannelsesstedet for den unges deltagelse i uddannelsen. Gennemføres eller afbrydes uddannelsen skal den unge give arbejdsformidlingen meddelelse herom.

Der skal udbetales uddannelsesydelse til praktikpladssøgende, hvis de er registreret hos arbejdsformidlingen som sådan.

Udbetaling af uddannelsesydelse standses, hvis den unge afbryder uddannelsen.

Godtgørelse for tab af dagpengeret

Godtgørelse for tab af dagpengeret

Langtidsledige, som har krav på arbejdstilbud, og som ikke er påbegyndt et rimeligt arbejdstilbud, inden de pågældendes ret til arbejdsløshedsdagpenge ophører, har krav på udbetaling af en godtgørelse fra amtskommunen efter ansøgning.

Ledige, der har fået, men ikke påbegyndt et arbejdstilbud, har ret til godtgørelse, jfr. stk. 1, hvis arbejdsmarkedsnævnet i henhold til § 13, stk. 2, træffer afgørelse om, at tilbuddet ikke var rimeligt.

Ved ophør i et ikke rimeligt arbejdstilbud har den ledige krav på godtgørelse fra ophøret og indtil et rimeligt arbejdstilbud afslås eller påbegyndes.

Godtgørelsen udbetales, indtil den ledige har påbegyndt eller afslået et rimeligt arbejdstilbud.

Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne er forpligtede til at informere de ledige om deres krav på godtgørelsen.

Udbetaling sker med et beløb, der svarer til de arbejdsløshedsdagpenge, den ledige oppebar umiddelbart inden dagpengerettens ophør.

Godtgørelseskravet bortfalder, hvis en ledig har indgået aftale med arbejdsformidlingen om udskydelse af afgivelse af arbejdstilbud i henhold til § 12, stk. 7, med henblik på uddannelse, arbejde eller ophold uden for landet i henhold til udlændingeloven.

Der kan ikke udbetales godtgørelse til en ledig, som har ret til et supplerende arbejdstilbud efter § 17, stk. 1.

En ung ledig, der ikke optages på en uddannelse, jfr. § 29, stk. 3, har tidligst krav på godtgørelse 3 måneder efter, at krav på arbejdstilbud er fremsat.

En ung ledig, der efter afsluttet uddannelse eller ved afbrydelse af en uddannelse i henhold til § 30, har fremsat krav om at få et arbejdstilbud, har tidligst ret til godtgørelse efter udløbet af 3 måneders fristen, jfr. § 30, stk. 3.

Godtgørelsen udbetales af amtskommunen efter ansøgning fra den ledige. Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen kan ansøge efter aftale med den ledige.

Arbejdsløshedskassen eller arbejdsformidlingen skal straks efter en ledigs henvendelse give meddelelse til amtskommunen om ansøgningen og sagens behandling.

Arbejdsløshedskassen og arbejdsformidlingen skal hver inden for en frist på een uge fra den lediges henvendelse tilvejebringe den fornødne dokumentation.

Godtgørelse udbetales snarest muligt og senest en uge efter, at amtskommunen har modtaget ansøgningen med fornøden dokumentation.

Ret til godtgørelsen bevares under ferie efter samme regler, som gælder for afholdelse af ferie med feriedagpenge.

Hvis den ledige har lønnet beskæftigelse, mens godtgørelse udbetales, skal der ske fradrag for timer med beskæftigelse.

Arbejdsformidlingen skal straks med angivelse af dato underrette amtskommunen, når den ledige er påbegyndt et arbejde på fuld- eller deltid.

Flytter den ledige til en anden amtskommune, overgår forpligtelsen til at betale godtgørelsen til tilflytningsamtskommunen fra flyttetidspunktet.

Administration og klageadgang

Administration og klageadgang

Arbejdsmarkedsnævnet drager omsorg for administrationen af denne bekendtgørelse gennem arbejdsformidlingen.

Arbejdsmarkedsnævnet kan bemyndige et underudvalg til at træffe afgørelser efter § 13, stk. 2, § 23, stk. 3, og § 44, stk. 1.

Arbejdsformidlingen varetager den daglige administration af reglerne i denne bekendtgørelse.

Klage over et arbejdsformidlingskontors afgørelse kan inden 4 uger indbringes for arbejdsdirektøren.

Klage over arbejdsdirektørens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for arbejdsministeren.

Arbejdsdirektøren skal forud for udfærdigelse af almindelige bestemmelser i henhold til denne bekendtgørelse forhandle disse med landsarbejdsnævnet og med kommuner og amtskommuner for så vidt angår ansættelser i kommuner og amtskommuner.

Misbrug m.v.

Misbrug m.v.

Arbejdsmarkedsnævnet kan fratage en arbejdsgiver retten til at ansætte langtidsledige med genoptræningsydelse, hvis arbejdsgiveren ikke overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller bestemmelser udstedt med hjemmel heri.

Arbejdsmarkedsnævnets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for landsarbejdsnævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Hvis overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelses kap. 5 og 6 skyldes, at arbejdsgiveren bevidst har afgivet urigtig erklæring om forhold, som var af betydning for at opnå ret til at ansætte langtidsledige med genoptræningsydelse eller bevare retten dertil, eller forsætligt har fortiet forhold, som har haft samme betydning, kan arbejdsdirektøren bestemme, at støtten ikke skal udbetales til arbejdsgiveren, eller - såfremt den er udbetalt - skal tilbagebetales.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1984.

Arbejdsministeriets bekendtgørelser nr. 70 af 18. februar 1983 om arbejdstilbud til ledige og nr. 550 af 21. november 1983 om ændring af bekendtgørelse om arbejdstilbud til ledige ophæves fra den 1. august 1984.

Arbejdsministeriet, den 6. juli 1984, den 6. juli 1984

/GRETHE FENGER MØLLER Leif Chr. Hansen/