Bekendtgørelse af Lov om tilsyn med pensionskasser
Erhvervsministeriet
LBK nr 4 af 12/01/1984 Herved bekendtgøres lov om tilsyn med pensionskasser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 163 af 26. maj 1959, med de ændringer, der følger af lov nr. 213 af 4. juni 1965, lov nr. 299 af 8. juni 1977, lov nr. 630 af 23. december 1980, lov nr. 212 af 13. maj 1981, lov nr. 239 af 27. maj 1981, lov nr. 89 af 17. marts 1982 og lov nr. 631 og 632 af 21. december 1983:
(Stk. 2)
§ 1. Enhver forening eller sammenslutning, der har til formål at sikre personer, som er ansat i private virksomheder, herunder også koncessionerede selskaber, jfr. § 31, pension ved opnåelse af en vis alder eller ved indtrædende invaliditet samt i tilfælde af den pågældendes død at sikre hans enke eller børn henholdsvis enke- og børnepension, skal være undergivet de i denne lov fastsatte forskrifter, for så vidt virksomheden ikke omfattes af bestemmelserne i lov om livsforsikringsvirksomhed. ( 1) Stk. 2. Det samme gælder sådanne tilsagn om ydelse af pension af de i 1. stk. nævnte arter, der af en eller flere virksomheder afgives til det hos den eller disse ansatte personale, dog forudsat at virksomhedens pensionsforpligtelse ikke er overført til et anerkendt livsforsikringsselskab (pensionsforsikringsselskab).
§ 1 a. Pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om forsikringsvirksomhed, omfattes ikke af denne lov.
(Stk. 2)
§ 2. Som betegnelse for de i § 1 omhandlede foreninger, sammenslutninger eller pensionstilsagn skal anvendes ordet »pensionskasse«. Stk. 2. I tvivlstilfælde afgør industriministeren endeligt, hvorvidt en forening, en sammenslutning eller et pensionstilsagn skal omfattes af denne lovs bestemmelser.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1984.
§ 3. Ved en pensionskasses medlemmer forstås i nærværende lov personer, der er ansat i den eller de virksomheder, som pensionskassen omfatter, og som har erholdt tilsagn om pension af en eller flere af de i § 1 nævnte arter, eller som oppebærer sådan pension af kassen.
(Stk. 6)
§ 3. Bestemmelserne i § 1, nr. 1 ( 4), 2 ( 4) og 3 ( 5) kommer første gang til anvendelse med virkning for det første regnskabsår, der afsluttes 31. december 1983 eller senere, jfr. dog stk. 2-6. Stk. 2. Ved udgangen af det første regnskabsår, hvor reglerne i § 1, nr. 1, 2 og 3, finder anvendelse, skal pensionskasserne opgøre obligationsbeholdningen efter § 13, stk. 1, nr. 2. I det omfang, den nominelle obligationsbeholdning i hver obligaitonsserie ikke overstiger beholdningen ved udgangen af 1982 med fradrag af udtrækninger i 1983, opgøres værdien på grundlag af de gennemsnitlige anskaffelseskurser ved udgangen af 1982, der reguleres frem til udgangen af 1983 i forhold til et års forkortelse af restløbetiden. For den øvrige obligationsbeholdning reguleres de gennemsnitlige anskaffelseskurser frem til udgangen af 1983 i forhold til et halvt års forkortelse af restløbetiden, idet anskaffelsessummen for obligationer i serier, der åbnes i 1983, dog kun reguleres i forhold til en forkortelse svarende til halvdelen af seriens åbningsperiode i 1983. Stk. 3. For pantebreve og andre fordringer skal pensionskasser opgøre værdien ved udgangen af 1983 ud fra anskaffelseskursen, idet denne reguleres i forhold til et års forkortelse af restløbetiden for fordringer, der var i beholdningen ved udgangen af 1982, og i forhold til et halvt års forkortelse af restløbetiden for fordringer erhvervet i 1983. Stk. 4. Såfremt pensionskasser i 1983 ved salg nedbringer deres nominelle beholdning i en obligationsserie, skal kursgevinster og -tab overføres til den i § 13, stk. 11, omhandlede realisationsfond for værdipapirer. Kursgevinsten eller -tabet opgøres som det beløb, hvormed afståelsessummen overstiger anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 henholdsvis er mindre end denne. Stk. 5. I resultatopgørelsen skal pensionskasser i det første år, reglerne i § 1, nr. 1, 2 og 3, finder anvendelse, medregne de i henhold til stk. 2 og 3, foretagne reguleringer. Desuden skal der som ekstraordinær indtægt, henholdsvis udgift indgå 30 pct. af saldoen på den under § 13, stk. 11, opgjorte særlige realisationfond, som reduceres i overensstemmelse hermed. Saldoen på realisationsfonden ved årets udgang opføres som en særskilt post på status. Stk. 6. I noterne skal der redegøres for, hvorledes bestemmelserne i stk. 4 har fundet anvendelse.
§ 4. En pensionskasse må ikke uden forsikringstilsynets samtykke drive anden virksomhed end den i § 1, 1. stk, omhandlede.
§ 5. En pensionskasses navn må ikke indeholde noget ord, der kan antyde, at pensionskassen driver forretningsmæssig forsikringsvirksomhed eller nogen anden erhvervsmæssig virksomhed.
§ 6. En pensionskasse, der består af mindre end 50 medlemmer, må ikke yde pension under nogen anden form end den, at kassen indkøber livrenter for de for hvert enkelt medlem opsparede bidrag med renter, medmindre industriministeren efter indstilling fra forsikringstilsynet tillader afvigelser herfra, eller pensionskassens forpligtelse til at yde pension er genforsikret fuldt ud i et statsanerkendt livsforsikringsselskab (pensionsforsikringsselskab). Om pensionskassers stiftelse
(Stk. 3)
§ 7. Om stiftelse af en pensionskasse skal der inden 3 måneder ske anmeldelse til forsikringstilsynet. Pensionskassen må ikke påbegynde sin virksomhed, forinden anmeldelse er sket, og kassens vedtægter og økonomiske og tekniske grundlag efter indstilling fra forsikringsrådet er godkendt af industriministeren. Stk. 2. Vedtages der ændringer i de i henhold til forskrifterne i nærværende paragrafs 1. stk. godkendte bestemmelser, skal anmeldelse herom ske til forsikringstilsynet inden 1 måned. Ændringerne har ikke gyldighed, forinden de efter indstilling fra forsikringstilsynet er godkendt af industriministeren. Stk. 3. De nærmere bestemmelser om formen for og indholdet af anmeldelser til forsikringsrådet fastsættes af industriministeren efter indstilling fra forsikringstilsynet.
(Stk. 2)
§ 8. En pensionskasses vedtægter skal angive medlemmernes rettigheder og forpligtelser og herunder indeholde regler om pensionsbeløbenes størrelser, deres beregning og udbetaling, medlemmernes rettigheder ved udtræden af kassen som følge af afskedigelse eller anden årsag, hvorledes der vil være at forholde i tilfælde af, at en eller flere af de virksomheder, hvis personale kassen omfatter, nedlægges eller af anden grund ønsker at udtræde af pensionsordningen, samt regler om pensionskassens opløsning. Yderligere skal der i vedtægterne findes regler om pensionskassens organisation og bestyrelse m.v. Medmindre industriministeren under hensyn til kassens forhold tillader en anden sammensætning af bestyrelsen, skal denne bestå af en formand og et lige antal bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen. Desuden skal der findes bestemmelser om adgangen til at forhøje eller nedsætte pensionsydelsen eller de bidrag - præmieindskud el. lign. -, det måtte påhvile medlemmerne eller de pågældende virksomheder at yde, om anbringelse af kassens midler, aflæggelse af årsregnskab, dettes revision samt om, på hvilken måde medlemmerne skal gøres bekendt med regnskabet. Stk. 2. Det kan ikke gyldigt bestemmes, at et medlems eller hans efterlevendes krav imod pensionskassen skal være unddraget domstolenes påkendelse, medmindre afgørelsen af sådanne krav er henvist til en voldgift, hvis sammensætning m.v. er godkendt af industriministeren.
(Stk. 4)
§ 9. En pensionskasses vedtægter må ikke indeholde bestemmelser, hvorved et medlem, der udtræder af kassen uden at opnå ret til pension, udelukkes fra mindst at erholde et beløb, der svarer til de af medlemmet selv til pensionskassen indbetalte bidrag samt de faste bidrag, som virksomheden måtte have betalt for vedkommende medlem med tillæg af renter, men med fradrag af den forsikringsrisiko, som pensionskassen har båret for ham, alt beregnet efter et af forsikringstilsynet fastsat beregningsgrundlag. Beløbet må dog ikke overstige kapitalværdien af vedkommende pensionskassens forpligtelser til at yde pension til funktionæren, hans enke eller børn med fradrag af kapitalværdien af de fremtidige bidrag, som medlemmet skulle have erlagt, hvis han var forblevet i kassen. Stk. 2. Sker udtrædelse, inden den pågældende har været medlem af kassen i 5 år, behøver den godtgørelse, medlemmet mindst har krav på, dog ikke at udgøre mere end så stor en del af det i nærværende paragrafs stk. 1 omhandlede beløb, som bestemmes ved forholdet mellem medlemmets eget bidrag og det samlede faste bidrag, som han og virksomheden i forening har betalt til pensionskassen. Samme regel kommer til anvendelse, såfremt et medlem opsiges på grund af en over for virksomheden eller pensionskassen begået handling, der har medført straf af fængsel. Stk. 3. Det beløb, som et medlem måtte have krav på, skal - medmindre forsikringstilsynet tillader anden anvendelse - indbetales til en anden under statstilsyn stående pensionskasse eller den forsikringsmæssige pensionsordning, hvortil den pågældende måtte overgå, eller, hvis dette ikke bliver tilfældet, anvendes som indskud for en pensionsforsikring eller livrente i et anderkendt livsforsikringsselskab (pensionsforsikringsselskab), jfr. herved forskrifterne i § 18. I sidstnævnte tilfælde vil beløbet dog på medlemmets begæring være at udbetale kontant, såfremt det ikke overstiger gennemsnittet af den pågældendes lønning (herunder tantieme og lignende) for de sidste 3 år. Det vil i pensionskassens vedtægter kunne bestemmes, at retten til kontant udbetaling af godtgørelsen dog ikke indtræder hvis godtgørelsen overstiger et i vedtægterne fastsat beløb. Det vil endvidere i pensionskassens vedtægter kunne bestemmes, at såfremt godtgørelsen overstiger det i nærværende stykkes 2. og 3. punktum omhandlede beløb, skal dog, såfremt udtrædelsen sker mere end 5 år, før retten til alderspension indtræder, på medlemmets begæring så stor en del af godtgørelsen udbetales ham kontant, som svarer til de ham selv erlagte pensionsbidrag, men ikke ud over det i 2. og 3. punktum nævnte beløb. Stk. 4. Såfremt godtgørelsen herefter skal anvendes som indskud for en pensionsforsikring eller livrente, kan forsikringstilsynet pålægge pensionskassen at indbetale beløbet til et anerkendt livsforsikringsselskab (pensionsforsikringsselskab).
(Stk. 2)
§ 10. Finder udtræden af en pensionskasse sted som følge af en sådan invaliditet som omhandlet i lov om folkeforsikring, ( 2) skal medlemmet for så vidt bestemmelsen i nærværende lovs § 9, 2. stk., sidste punktum, ikke måtte komme til anvendelse, mindst have krav på en sådan udtrædelsesgodtgørelse som fastsat i nærværende lovs § 9, 1. stk. Stk. 2. Spørgmålet om, hvorvidt der foreligger en sådan invaliditet som i nærværende paragrafs 1. stk. omhandlet, kan såvel af pensionskassen som af vedkommende medlem forelægges invalideforsikringsretten til endelige afgørelse, jfr. herved lov om folkeforsikring.2) Eventuelle udgifter ved invalideforsikringsrettens behandling af sagen vil kunne refunderes retten af forsikringstilsynet.
(Stk. 2)
§ 11. Såfremt et medlem af en pensionskasse dør, uden at der derved opnås ret til pension for den efterladte ægtefælle eller børn, skal der med hensyn til disses krav på godtgørelse af pensionskassen forholdes efter de herom i vedtægterne fastsatte bestemmelser. Stk. 2. Det beløb, som den efterlevende ægtefælle eller børn måtte have krav på, skal - medmindre forsikringstilsynet tillader anden anvendelse - indbetales som indskud for en livrente i et anerkendt livsforsikringsselskab (pensionsforsikringsselskab), jfr. herved forskrifterne i § 18, dog vil beløbet på begæring være at udbetale kontant, såfremt det ikke overstiger den afdødes pensionsgivende lønning for det sidste år. Om regnskabsaflæggelse m.v.
§ 12. Enhver pensionskasse skal føre en af forsikringstilsynet autoriseret kassebog og senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb til tilsynet indsende: a) et af pensionskassens bestyrelse underskrevet årsregnskab, aflagt i en sådan form og i overensstemmelse med de bestemmelser, som industriministeren efter forslag fra forsikringstilsynet måtte foreskrive, og ledsaget af revisionens udtalelser; b) en af bestyrelsen underskreven specifikation over kassens værdipapirer med angivelse af de kurser, til hvilke de er opført; c) en af pensionskassens bestyrelse afgiven beretning om kassens virksomhed i det forløbne år samt, hvis forsikringstekniske statusopgørelse har fundet sted, jfr. § 21, 2. stk., tillige d) en af bestyrelsen underskreven redegørelse for, hvorledes de til fyldestgørelse af kassens forpligtelser skete henlæggelser er beregnet, og for, i hvilket omfang værdipapirer og bank- eller sparekassebeholdninger er til pensionskassens frie rådighed.
(Stk. 8)
§ 13. I årsregnskabet opføres obligationer af de i § 14, stk. 1, litra a, b og d, nævnte arter, samt de i § 14, stk. 1, litra e, nævnte lån, samt lån og værdipapirer, der i henhold til § 14, stk. 1, litra f, sidestilles med disse, efter følgende regler:
- Indeksobligationer i danske kroner opføres til den pris, for hvilken de er erhvervet. Indeksregulering af den påtrykte værdi af indeksobligationer medtages ved værdiansættelsen og anses som erhvervet til den på tidspunktet for indeksreguleringen senest noterede køberkurs.
- Lån og værdipapirer i danske kroner bortset fra indeksobligationer, for hvilke der enten er fastsat en amortisationstid, eller som indeholder en opsigelsesadgang for kreditor, opføres til den pris, for hvilken de er erhvervet, med årlig regulering for den kursændring, der ved kontant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder værdipapiret eller lånet en opsigelsesadgang for kreditor, anses det i denne henseende for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt.
- Lån og værdipapirer i danske kroner, for hvilke der ikke er fastsat nogen amortisationstid, og som ikke indeholder nogen opsigelsesadgang for kreditor, opføres højst til den pris, for hvilken de er erhvervet.
- Aktivposter i fremmed mønt må højst opgøres til den ved regnskabsårets slutning noterede kurs, og de dertil hørende kongruente passivposter i fremmed mønt skal mindst opføres til denne kurs. Stk. 2. Værdipapirer som nævnt i stk. 1, der er udstedt under samme afdeling, serie og rentefod, opføres til en fælles gennemsnitskurs. Stk. 3. Det skal af noterne til pensionskassens årsregnskab fremgå, efter hvilke vurderingsprincipper dens værdipapirer er optaget. Stk. 4. Aktier og konvertible obligationer, der er genstand for offentlig kursnotering, må højst opføres til den ved regnskabsårets slutning senest noterede køberkurs. Andre aktier, anparter og konvertible obligationer må højst opføres til en værdi beregnet på grundlag af de ved regnskabsårets slutning senest foreliggende oplysninger angående det pågældende aktieselskab eller anpartsselskab. Stk. 5. Når særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde måtte tale derfor, kan forsikringstilsynet påbyde en nedskrivning af de bogførte værdier af en pensionskasses aktiver. Stk. 6. Under posten renteindtægter i resultatopgørelsen indgår følgende, der specificeres i en note:
- kursgevinster ved afdrag på og ved infrielse af lån og værdipapirer, samt kursgevinster ved afhændelse af allerede udtrukne obligationer,
- urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelsen af restløbetiden for de under stk. 1, nr. 2, nævnte lån og værdipapirer,
- ændringer af den bogførte værdi af indeksobligationer, der skyldes indeksregulering. Stk. 7. Ved anvendelse af stk. 6, nr. 3, beregnes indeksreguleringens værdi efter den på tidspunktet for indeksreguleringen senest noterede køberkurs. Stk. 8. Ved salg eller udtrækning af værdipapirer bestemmes gevinst eller tab som forskellen mellem de indvundne beløb og papirets bogførte værdi.
(Stk. 16)
Stk. 9. Ved afdrag på, indfrielse af og salg af de i § 13, stk. 1, nr. 2, nævnte værdipapirer bestemmes gevinst eller tab som forskellen mellem det indvundne beløb og papirets bogførte værdi inklusive eventuel ændring i værdien som følge af forkortelsen af restløbetiden fra regnskabsårets begyndelse til salgsdagen henholdsvis indfrielsesdagen. Stk. 10. Hvis en pensionskasses værdipapirer eller faste ejendomme sælges med gevinst henholdsvis tab, overføres gevinsten henholdsvis tabet til reserverne uden om resultatopgørelsen efter fradrag af den ved salgene eventuelt opståede skattebyrde. Stk. 11. Pensionskasser overfører uanset stk. 10 gevinst og tab ved salg af de af § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte lån og værdipapirer til en realisationsfond for værdipapirer. 20 pct. af fondens saldo skal opføres i resultatopgørelsen hvert år som ekstraordinær indtægt eller udgift, og fonden formindskes herefter i overensstemmelse hermed. Realisationsfondens saldo ved årets udgang opføres som en særskilt post på status. Stk. 12. I noterne skal der redegøres for, hvorledes bestemmelserne i henholdsvis stk. 10 og 11 har fundet anvendelse. Den samlede gevinst eller det samlede tab i regnskabsåret skal angives særskilt for værdipapirer og fast ejendom. Stk. 13. Hvis der ved opgørelsen af andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte arter samt faste ejendomme, som en pensionskasse måtte eje, fremkommer en gevinst, skal denne anvendes til nedskrivning af den bogførte værdi af disse aktiver eller til overførsel til en kursreservefond, hvis midler skal anvendes til nedskrivning af disse aktiver, men til andre formål kun med forsikringstilsynets samtykke. Stk. 14. Vederlag til bestyrelse, forretningsførere eller andre for udført arbejde for pensionskassen skal opføres på en særlig konto. Stk. 15. Den del af årets regnskabsmæssige overskud, som ikke medgår til afskrivning eller dækning af muligt underskud fra tidligere år, skal henlægges. Udbytte til medlemmerne eller andre må ikke udbetales i anden form end som tillæg til pensionerne. Stk. 16. Pensionskasser, der i overensstemmelse med § 4 måtte drive anden virksomhed end den i § 1, 1. stk., omhandlede, skal aflægge særskilt årsregnskab for den pågældende virksomhed.
§ 13 a. Forsikringstilsynet kan tillade, at bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, fraviges.
(Stk. 3)
§ 14. De midler, der skal tjene til dækning af pensionskassens forpligtelser over for dens medlemmer eller over for personer, til hvem der ydes pension, skal anbringes på følgende måde: a) i obligationer udstedt eller garanteret af den danske stat: b) i obligationer, fondsaktiver, indeksobligationer eller indeksregulerede fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark samt, for så vidt det bestemmes af forsikringstilsynet, i sådanne fordringer udstedt af danske finansieringsinstitutter; c) i indlånsbeviser fra danske banker eller sparekasser; d) i obligationer udstedt eller garanteret af danske kommuner; e) i lån sikret ved tinglyst panteret i faste ejendomme, i hvilke umyndiges midler vil kunne anbringes, dog ikke ud over to tredjedele af den offentlige vurdering til ejendomsværdi; f) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under litra e nævnte, og i værdipapirer, som efter deres art og den sikkerhed, de frembyder, kan stilles i klasse med de under litra a-d nævnte; g) i faste ejendomme, som pensionskassen ejer, og som er af den under litra e nævnte art, dog i intet tilfælde ud over fire femtedele af den offentlige vurdering til ejendomsværdi. Stk. 2. Af de til dækning af de i stk. 1 omhandlede forpligtelser afsatte midler vil dog i alt 20 pct. kunne anbringes på de nedenfor under litra h-k anførte måder: h) i aktier, gældsbreve eller andre værdipapirer, som overdrages til pensionskassen efter denne lovs ikrafttræden som et ekstraordinært tilskud, uden at ydelsen omfattes af virksomhedens forpligtelser over for pensionskassen eller dennes medlemmer; i) i aktier i det omfang, som måtte blive fastsat i pensionskassens vedtægter og godkendt af industriministeren; dog må der i et og samme selskabs aktier ikke anbringes ud over 1 pct. af pensionskassens fornævnte midler eller ud over 15 pct. af det pågældende selskabs aktiekapital, og midlerne må ikke uden industriministerens tilladelse, der kun kan gives i særlige tilfælde og efter forhandling med forsikringstilsynet, anbringes i aktier i den eller de virksomheder, hvortil pensionskassen er knyttet; j) i lån sikret ved tinglyst panteret i faste ejendomme eller i faste ejendomme, som pensionskassen ejer, såfremt de pågældende ejendomme er af den under litra e nævnte art, dog i intet tilfælde ud over den offentlige vurdering til ejedomsværdi; k) som indskud i en investeringsforening eller et investeringsaktieselskab, hvis vedtægter er godkendt af forsikringstilsynet med henblik herpå. Stk. 3. De værdipapirer, hvori de midler, der skal tjene til dækning af pensionskassens forpligtelser over for medlemmerne eller personer, til hvem der ydes pension, anbringes, indskrives eller gives i forvaring i Danmarks nationalbank eller andet godkendt forvaringssted, og det udstedte indskrivnings- eller forvaringsbevis forsynes med påtegning om, at værdipapierne tilhører pensionskassen og er båndlagt til dækning af sammes pensionsforpligtelser. Denne påtegning skal noteres af bevisets udsteder. Gældsbreve, der lyder på navn eller kan noteres på navn, behøver dog ikke at indskrives eller gives i forvaring, men kan i stedet forsynes med den foreskrevne påtegning, der skal noteres, for så vidt dette kan ske i henhold til kapitel 5 i lov om gældsbreve. De fornævnte påtegninger underskrives endvidere af forsikringstilsynet, hvorved de pågældende værdipapirer anses som givet i håndpant til sikkerhed for krav på pension eller udtrædelsesgodtgørelse. Pantsætningen ophører ved forsikringstilsynets påtegning herom på vedkommende dokument. For enkelte værdipapirer, der uden selv at bære påtegning er pantsat ved hjælp af indskrivnings- eller forvaringsbevis, kan pantsætningen hæves ved forsikringstilsynets påtegning på beviset eller på anden af forsikringstilsynet foreskrevet måde.
§ 15. En pensionskasses regnskab skal revideres af en eller flere regnskabskyndige revisorer. Revisorerne må ikke være medlemmer af pensionskassens bestyrelse eller på anden måde deltage i dennes ledelse eller være knyttet til noget medlem af bestyrelsen eller ledelsen i øvrigt ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- og nedstigende linie eller som søskende.
(Stk. 4)
§ 16. Under revisionen, der skal udøves under omhyggelig hensyntagen til tilstedeværende værdier og forpligtelser, har revisorerne adgang til alle bøger vedrørende pensionkassens regnskabsvæsen samt til at efterse pensionskassens kasser og beholdninger, og bestyrelsen er pligtig at meddele dem enhver oplysning, de forlanger til bekræftelse af regnskabets rigtighed. Stk. 2. Hver gang revisorerne har foretaget revision, skal de indføre beretning herom i en revisionsprotokol. Denne fremlægges på det første derefter stedfindende bestyrelsesmøde, og de tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen skal med deres underskrift bekræfte, at de er gjort bekendt med indholdet. Stk. 3. Revisorerne er forpligtet til at hemmeligholde, hvad de får at vide gennem deres virksomhed. Stk. 4. Revisorerne kan til enhver tid afskediges af den myndighed, der har valgt dem.
§ 17. Når en pensionskasse fremsætter begæring derom, eller når omstændighederne måtte gøre det påkrævet, kan forsikringstilsynet udnævne en statsautoriseret revisor til at revidere pensionskassens regnskaber. Forsikringstilsynet fastsætter det vederlag, pensionskassen skal yde den pågældende revisor. Om overdragelse af pensionskrav m.v.
(Stk. 2)
§ 18. Medlemmer og personer, til hvem der ydes pension, kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over beløb, som de har krav på hos en pensionskasse, ligesom sådanne beløb ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning fra deres kreditorers side. Stk. 2. Pensionsforsikring eller livrente, der måtte være tegnet i et anerkendt livsforsikringsselskab (pensionsforsikringsselskab) for beløb, udbetalt af en pensionskasse, kan ikke senere tilbagekøbes uden forsikringstilsynets samtykke. Om opløsning
(Stk. 4)
§ 19. En pensionskasse skal opløses, hvis den findes at mangle bestyrelse, og dette forhold ikke afhjælpes inden en passende, af forsikringstilsynet fastsat frist. Stk. 2. Beslutning om opløsning af en pensionskasse skal inden 8 dage anmeldes til forsikringstilsynet. Stk. 3. Opløsning af en pensionskasse og deling af dens formue sker i øvrigt i overensstemmelse med vedtægterens bestemmelser, idet delingsplanen dog i alle tilfælde vil være at forelægge forsikringstilsynet til godkendelse, forinden den kan bringes til udførelse. Stk. 4. De formueandele, som efter den godkendte delingsplan måtte tilkomme de enkelte medlemmer og personer, som oppebærer pension af kassen, skal anvendes i overensstemmelse med de i § 9 anførte regler om anvendelsen af godtgørelser til medlemmer, der udtræder af pensionskassen. Om tilsyn
§ 20. Tilsyn med pensionskasser udøves af forsikringstilsynet, jfr. lov nr. 155 af 2. maj 1934 § 52.1)
(Stk. 7)
§ 21. Forsikringstilsynet er berettiget til at afkræve en pensionskasse eller den eller de virksomheder, til hvilke kassen er knyttet, enhver oplysning, som det anser for fornøden til bedømmelse af kassens virkemåde og status. Tilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med kassens bøger, regnskaber og hele virksomhed. Stk. 2. Det påhviler pensionskassens bestyrelse, så ofte tilsynet anser det for fornødent, dog mindst en gang hvert 3. år, at lade pensionskassens status opgøre i overensstemmelse med det for pensionskassen godkendte grundlag af en af forsikringstilsynet dertil godkendt aktuar. Den foretagne opgørelse skal snarest tilstilles tilsynet. Stk. 3. For så vidt forsikringstilsynet efter opgørelsens modtagelse kommer til det resultat, at en pensionskasse ikke på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, uden at det dog skønnes fornødent at træffe beslutning om kassens likvidation, meddeles det bestyrelsen, i hvilket omfang pensionsydelserne m.v. må nedsættes eller indtægterne forhøjes. Stk. 4. Såfremt pensionskassen ikke inden en af forsikringstilsynet fastsat frist, efter at den i nærværende paragrafs 3. stk. nævnte meddelelse er modtaget, under iagttagelse af de i vedtægterne derom indeholdte bestemmelser træffer fornøden beslutning om nedsættelse af ydelserne eller forhøjelse af indtægterne i overensstemmelse med tilsynets anvisning, træffer industriministeren efter indstilling fra forsikringstilsynet - uanset de regler, vedtægterne måtte indeholde - bestemmelse om den fornødne nedsættelse af ydelserne. Tilsynet tilstiller pensionskassens bestyrelse underretning om de således trufne bestemmelser, der i form af et tillæg til vedtægterne skal meddeles til samtlige kassens medlemmer og til de personer, til hvem der ydes pension. Stk. 5. Fører en af forsikringstilsynet foretagen undersøgelse af en pensionskasses forhold til det resultat, at en fortsættelse af kassens virksomhed vil være utilbørlig af hensyn til medlemmernes interesser, kan forsikringstilsynet træffe bestemmelse om, at kassen skal træde i likvidation. Likvidatorerne udnævnes af industriministeren efter indstilling fra forsikringstilsynet. En af likvidatorerne skal være indstillet af den likviderende kasse. Ministeren er bemyndiget til at suspendere kassens vedtægter under likvidationen, angående hvilken der skal ske offentlig bekendtgørelse i statstidende, samt til at fastsætte de nærmere regler for dennes foretagelse, herunder valg af revisorer. Stk. 6. Begæring om, at en af denne lov omfattet pensionskasse skal undergives konkursbehandling, kan ikke tages til følge. Stk. 7. Bestemmelserne i konkurslovens §§ 31, 39-91, 93 og 95-99 finder tilsvarende anvendelse under likvidationen.
(Stk. 2)
§ 22. Enhver af forsikringstilsynet i henhold til denne lov truffen afgørelse kan af vedkommende pensionskasse senest 14 dage efter modtagen underretning om denne indankes for industriministeren. Såfremt pensionskassen inden den angivne frist forlanger det, skal sagen, forinden afgørelse træffes, af industriministeren forelægges det i § 54 i lov om livsforsikringsvirksomhed ( 3) omhandlede nævn til erklæring. Stk. 2. For så vidt en af forsikringstilsynet truffen afgørelse efter vedkommende pensionskasses begæring har været forelagt det i 1. stk. omhandlede nævn til erklæring, kan sagen ikke indbringes for domstolene. I modsat fald er pensionskassen, for så vidt den af ministeren trufne beslutning angår spørgsmål, hvis endelige afgørelse henhører under domstolene, berettiget til inden en måned efter, at den af industriministeren trufne afgørelse er bragt til dens kunskab, at indbringe sagen for domstolene.
§ 23. Det påhviler forsikringstilsynet årligt til industriministeren at indgive beretning om tilsynets virksomhed i årets løb, for så vidt angår de af denne lov omfattede pensionskasser, en sammenstilling af de indberetninger og regnskaber, som er modtaget, samt en fortegnelse over de pensionskasser, som driver virksomhed her i landet.
§ 24. Til dækning af udgifterne ved tilsynet med de af denne lov omfattede pensionskasser skal hver pensionskasse betale et beløb, der fastsættes i henhold til reglerne i lov om forsikringsvirksomhed. Straffebestemmelser m.v.
(Stk. 2)
§ 25. Undlader en af denne lov omfattet pensionskasses bestyrelse, forretningsfører, revisor, aktuar eller likvidatorer i rette tid at efterkomme de pligter, der påhviler dem ifølge denne lov eller de i henhold til denne lov givne forskrifter, vedtægterne eller en generalforsamlings beslutning, skal industriministeren efter indstilling af forsikringstilsynet under en daglig eller en ugentlig bøde kunne pålægge de pågældende at opfylde deres pligt. Stk. 2. Spørgsmål om et givet pålægs berettigelse kan indbringes for domstolene.
(Stk. 2)
§ 26. Stiftere, bestyrelsesmedlemmer, forretningsførere, aktuarer, likvidatorer eller revisorer, der, uden at derved højere straf forskyldes efter borgerlig straffelov, giver urigtige eller vildledende oplysninger til forsikringstilsynet eller andre offentlige myndigheder eller til medlemmerne, straffes, hvis det pågældende forhold kan tilregnes dem som forsætligt, med bøde eller hæfte, hvis det kan tilregnes dem som uagtsomt, med bøder. Stk. 2. Overtrædelser af denne lov straffes i øvrigt, for så vidt de ikke falder ind under borgerlig straffelov, med bøder.
§ 27. (Ophævet). Overgangsbestemmelser §§ 28-30. (Overgangsbestemmelser, udeladt)
§ 31. Over for bestående pensionskasser, der er knyttet til koncessionerede virksomheder eller til virksomheder, der er underkastet statstilsyn, samt over for sådanne pensionskasser, hvis vedtægter er godkendt i henhold til gældende lovbestemmelser, kan industriministeren efter forhandling med vedkommende fagministerium meddele sådanne undtagelser fra nærværende lovs forskrifter, som måtte findes påkrævet af hensyn til de pågældende pensionskassers særlige forhold.
§ 32. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1936. Lov nr. 632 af 21. december 1983 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov om tilsyn med pensionskasser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 163 af 26. maj 1959, med de ændringer, der følger af lov nr. 213 af 4. juni 1965, lov nr. 299 af 8. juni 1977, lov nr. 630 af 23. december 1980, lov nr. 212 af 13. maj 1981, lov nr. 239 af 27. maj 1981, lov nr. 89 af 17. marts 1982 og lov nr. 631 og 632 af 21. december 1983: Indledende bestemmelser
Industriministeriet, den 12. januar 1984, den 12. januar 1984 /Ib Stetter Christen Boye Jacobsen/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1984
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. august 2005