TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilladelse m.v. efter naturfredningslovens kap. V til ændringer af heder, strandenge og strandsumpe

BEK nr 40 af 09/02/1984

DanmarkBekendtgørelse1984

§ 1

Uden tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, må der ikke foretages opdyrkning, tilplantning eller andre ændringer af: Særlige områder

  1. heder, som udgør over 5 ha i sammenhængende areal samt
  1. strandenge og strandsumpe, som udgør over 3 ha i sammenhængende areal.

§ 2

For heder, strandenge og strandsumpe, der den 1. januar 1984 er beliggende i byzone eller sommerhusområde, gælder følgende: Arealberegningen

  1. Arealer, som ikke er omfattet af naturfredningslovens § 46, stk. 1, om strandbeskyttelseslinien, er undtaget fra tilladelsesordningen i § 1.
  1. Arealer, som er omfattet af naturfredningslovens § 46, stk. 1, er ligeledes undtaget fra tilladelsesordningen i § 1. Sådanne arealer må dog, hvis heden, strandengen eller strandsumpen opfylder arealstørrelsen i § 1, ikke opdyrkes eller lignende uden tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet.

§ 3

Ved beregningen af de i § 1 og § 2, nr. 2, nævnte arealstørrelser medregnes såvel arealer omfattet af tilladelsesordningen i § 1, som arealer omfattet af § 2, nr. 2. Arealer, omfattet af § 2, nr. 1, medregnes ikke.

Oplysning om tilladelsesordningen

Oplysning om tilladelsesordningen

§ 4

Amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, giver efter anmodning fra offentlige myndigheder samt berørte lodsejere eller brugere m.m. oplysning om, hvorvidt en nærmere angivet foranstaltning eller en bestemt hede, strandeng eller strandsump er omfattet af tilladelsesordningen.

Stk. 2

Amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, skal besvare en modtagen forespørgsel af den i stk. 1 nævnte karakter inden 4 uger. Har vedkommende lodsejer m.v. ikke modtaget svar inden udløbet af den nævnte frist, kan ændringen gennemføres uden tilladelse efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 3

Den i stk. 2, 2. pkt., nævnte regel gælder ikke for foranstaltninger og for arealer, der klart falder ind under tilladelsesordningen, eller for arealer som i offentliggjorte registreringer og lignende er henført til tilladelsesordningen.

Stk. 4

Hvis amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, inden den i stk. 2, 1. pkt., nævnte frist har anmodet vedkommende lodsejer m.v. om yderligere oplysninger, regnes den i stk. 2, 1. pkt., nævnte frist først fra modtagelsen af de ønskede oplysninger.

Klager

Klager

§ 5

Amtsrådets, henholdsvis hovedstadsrådets, afgørelse, jfr. § 1 og § 2, nr. 2, 2. pkt., kan påklages til fredningsstyrelsen af ansøgeren, kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening. Endvidere kan afgørelsen påklages af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i afgørelsen.

Stk. 2

De klageberettigede efter stk. 1, 1. pkt., skal skriftligt underrettes om afgørelsen. De trufne afgørelser skal offentliggøres efter reglerne i denne bekendtgørelses kap. 4.

Stk. 3

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen henholdsvis er meddelt den pågældende eller er offentliggjort.

Stk. 4

Afgørelsen skal indeholde oplysninger om:

  1. at den kan påklages til fredningsstyrelsen, jfr. stk. 1
  1. af hvem den kan påklages
  1. klagefristen
  1. reglerne i stk. 5.
Stk. 5

En tilladelse må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Er rettidig klage indgivet, må tilladelsen ikke udnyttes, med mindre den opretholdes af fredningsstyrelsen. Efter naturfredningslovens § 64 a bortfalder en tilladelse, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år fra tilladelsens meddelelse. Indgivelse af klage m.v.

§ 6

Klage indgives til amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet. Dette sender klagen til fredningsstyrelsen ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse, samt af de bemærkninger, klagen giver anledning til.

Stk. 2

Amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, giver den, hvem en tilladelse er meddelt, underretning om klagen. Fredningsstyrelsen påser, at underretning har fundet sted.

Offentliggørelse af afgørelser

Offentliggørelse af afgørelser

§ 7

Amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, skal offentliggøre tilladelser efter § 1 og § 2, nr. 2, 2. pkt.

Stk. 2

Offentliggørelse efter stk. 1 kan undlades, hvis dette må anses for åbenbart unødvendigt. Offentliggørelse af andre afgørelser

§ 8

Amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, bestemmer, om der skal ske offentliggørelse af afslag efter § 1 og § 2, nr. 2, 2. pkt.

Stk. 2

Amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, skal offentliggøre fredningsstyrelsens afgørelse i en klagesag efter styrelsens nærmere bestemmelse. Offentliggørelsesmåde og -tidspunkt

§ 9

Offentliggørelse sker ved annoncering i stedlige blade efter amtsrådets, henholdsvis hovedstadsrådets, nærmere bestemmelse.

Stk. 2

Offentliggørelsen skal indeholde oplysning om:

  1. hvilket område eller del heraf, der er omfattet af afgørelsen,
  1. de foranstaltninger eller lignende, der er omfattet af afgørelsen,
  1. de myndigheder, foreninger m.v., der særskilt er underrettet om afgørelsen,
  1. det eller de steder, hvor afgørelsen og de dertil knyttede dokumenter, herunder kortbilag, er fremlagt.
Stk. 3

I offentliggørelsen skal tillige angives, at afgørelsen inden 4 uger fra offentliggørelsen ved indgivelse af klage til amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, kan indbringes for fredningsstyrelsen af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i afgørelsen.

Stk. 4

Hvis amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, tillige skal offentliggøre en afgørelse i sagen efter anden lovgivning, skal offentliggørelsen indeholde oplysning herom.

§ 10

Den i § 9 nævnte offentliggørelse skal så vidt muligt finde sted samtidig med den skriftlige underretning om afgørelsen til ansøgeren, kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening. Finder offentliggørelse af en tilladelse sted på et senere tidspunkt, underrettes ansøgeren herom.

Straf

Straf

§ 11

Overtrædelse af § 1 og § 2, nr. 2, 2. pkt., straffes med bøde.

Stk. 2

For overtrædelser, der er begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

§ 12

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar 1984.


Miljøministeriet, den 9. februar 1984, den 9. februar 1984

/Christian Christensen Erik Lindegaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1984
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1984