TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om begrænsning af radiostøj fra visse elektriske apparater

BEK nr 416 af 13/08/1984

DanmarkBekendtgørelse1984

§ 1

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for elektriske apparater, der er omfattet af følgende EF-Rådsdirektiver: Anvendelsesområde: Elektriske husholdningsapparater, transportabelt værktøj og andre elektriske apparater, der frembringer kontinuerlig eller intermitterende støj af lignende art, som f.eks.: kontormaskiner, forevisningsapparater til film og diapositiver, grammofoner, elektriske malkemaskiner, motordrevne elektromedicinske apparater, regulatorer med halvledere, spændingsgivere for elektriske hegn, salgsautomater og forlystelsesautomater etc., undtagen apparater, der drives af indbyggede batterier. Transportabelt værktøj, hvis mærkeeffekt overstiger 2 kW, og regulatorer med halvledere, hvis mærkestrøm overstiger 16 A, falder uden for dette direktivs anvendelsesområde. Anvendelsesområde: Armaturer med starter for lysstofrør. Bestemmelserne om radiostøjdæmpning gælder alene armaturer for lysstofrør til beboelsesområder. Armaturer, der ikke overholder direktivets grænseværdier, skal ved salg og udlevering være forsynet med påskrift: »Ikke-støjdæmpet armatur for lysstofrør, til brug uden for beboelsesområder«.

  1. EF-Rådets direktiv nr. 76/889/EØF af 4. november 1976 som ændret ved EF-Kommissionens direktiv nr. 82/499/EØF af 7. juni 1982 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om radiostøj, forårsaget af elektriske husholdningsapparater, transportabelt værktøj og lignende apparater (bekendtgjort i EF-Tidende nr. L 336, 4. december 1976, side 1, og nr. L 222 af 30. juli 1982, side 1).
  1. EF-Rådets direktiv nr. 76/890/EØF af 4. november 1976 som ændret ved EF-Kommissionens direktiv nr. 82/500/EØF 7. juni 1982 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om radiostøjdæmpning af armaturer med starter for lysstofrør (bekendtgjort i EF-Tidende nr. L 336, 4. december 1976, side 22, og nr. L 222 af 30. juli 1982, side 42).
Stk. 2

Om gældende bestemmelser om begrænsning af radiostøj fra andre elektriske apparater henvises til Bekendtgørelse nr. 396 af 8. september 1980 om radiofoni- og fjernsynsmodtagere som ændret ved bekendtgørelse nr. 6 af 3. januar 1983. Bekendtgørelse nr. 44 af 1. februar 1971 om højfrekvensapparater som ændret ved bekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 1983.

§ 2

De i § 1, stk. 1, nævnte apparatkategorier må kun sælges eller udleveres til anvendelse her i landet eller i lande i De europæiske Fællesskaber, såfremt vedkommende direktivs bestemmelser om radiostøj og om overholdelseserklæring og mærkning overholdes. Ansvaret for overholdelsen påhviler den for markedsføringen ansvarlige. Overholdelseserklæringen skal afgives i brugsanvisning, garantibevis eller på selve apparatet. For materiel, der markedsføres i Danmark, skal erklæringen være på dansk.

Stk. 2

Påsætning af mærket på apparatet efter bemyndigelse fra P&T for vedkommende apparattype i henhold til § 3, stk. 2-4, fritager for den pågældende erklæring. Tilsvarende vil anvendelse af mærker eller certifikater, udstedt af organer, om hvilke hver medlemsstat har givet P&T underretning, fritage for den i stk. 1 nævnte erklæring.

Stk. 3

Ethvert eksemplar af de pågældende apparattyper skal være tydeligt og holdbart mærket med fabrikantens navn eller varemærke og model eller typebetegnelse.

Stk. 4

Elektriske apparater, som med hensyn til radiostøj overholder de i EF-direktiv 76/889/EØF eller 76/890/EØF af 4. november 1976 givne forskrifter uden ændringerne fra 1982, må sælges eller udleveres på de i stk. 1-3 nævnte vilkår indtil den 1. februar 1985.

§ 3

For de i § 1, stk. 1, nævnte apparatkategorier vil P&T efter anmodning udføre måling til kontrol af overholdelsen af vedkommende direktivs forskrifter mod betaling af gebyr i henhold til § 7. Målingerne anføres i en måleattest, som tilstilles rekvirenten.

Stk. 2

Såfremt målingerne viser, at forskrifterne er overholdt, bemyndiges fabrikanten eller importøren til at mærke apparater af den pågældende type med .

Stk. 3

Der vil på tilsvarende måde kunne gives bemyndigelse til - mærkning på grundlag af måleattest udstedt af en institution eller virksomhed, såfremt måleattesten efter P&T's skøn giver tilstrækkelig sikkerhed for, at vedkommende apparattype overholder de pågældende grænseværdier.

Stk. 4

P&T kan efter anmodning give fabrikant eller importør bemyndigelse til - mærkning af apparater med samme fabrikantangivelse eller varemærke, hvor hele den elektriske opbygning og ledningsføring er identiske, men som ønskes markedsført under forskellige model- eller typebetegnelser, på grundlag af målinger på en enkelt af typerne. P&T kan forlange fuldstændig dokumentation for, at alle de varianter, der ønskes omfattet af bemyndigelsen, er elektrisk identiske, ligesom et eksemplar af hver enkelt variant kan forlanges forevist for P&T. Såfremt de mekaniske afvigelser efter P&T's skøn vil medføre ændrede støjegenskaber, kan det forlanges, at vedkommende type underkastes en selvstændig måling med separat måleattest.

§ 4

Fabrikanter og importører har pligt til på anfordring fra P&T at udlevere inden 30 dage den dokumentation, som har dannet grundlag for udstedelsen af den i § 2 nævnte erklæring.

§ 5

Fabrikanter, importører og forhandlere skal efter anmodning fra P&T udlevere eksemplarer af elektriske apparater m.v., som er omfattet af denne bekendtgørelse, til stikprøvekontrol. P&T kan selv udtage prøveeksemplarer af fabrikantens eller importørens lager.

Stk. 2

Et prøveeksemplar, som ved kontrollen findes behæftet med åbenbare fejl, kan forlanges ombyttet.

Stk. 3

Hvis stikprøvekontrollen viser, at serieproduktionen ikke sikrer løbende overholdelse af vedkommende direktivs grænseværdier, kan P&T nedlægge forbud mod salg og udlevering af yderligere eksemplarer af den pågældende type. P&T kan i forbindelse med et sådant forbud pålægge fabrikanter, importører og grossister at tilbagekalde allerede solgt eller udleveret materiel af den pågældende type. Detailhandlere kan pålægges at søge solgte eksemplarer af materiellet tilbagetaget ved direkte henvendelse til de købere eller modtagere, som de har kendskab til.

§ 6

P&T kan til enhver tid foretage markedskontrol hos forhandlere af apparater, der er omfattet af denne bekendtgørelse. De til udførelse af kontrollen bemyndigede tilsynsførende skal mod forevisning af legitimation have uhindret adgang til at kontrollere apparater, der udbydes til salg.

§ 7

For rekvireret måling og udstedelse af måleattest i henhold til § 3 betales følgende gebyrer:

  1. for armaturer med starter for lysstofrør betales et gebyr på 1.150 kr.
  1. for andre apparater betales et grundgebyr på 800 kr. og 230 kr. pr. måletime.
Stk. 2

Målinger, der ønskes udført på flere eksemplarer med henblik på statistisk vurdering, betales efter regning.

Stk. 3

For tilføjelse af variant på måleattest betales 400 kr.

Stk. 4

For den i § 3, stk. 3, nævnte bemyndigelse til -mærkning betales 350 kr.

Stk. 5

Til de i stk. 1 og 2 nævnte gebyrer lægges merværdiafgift.

§ 8

Med bøde straffes den, der

  1. i strid med § 2, stk. 1, sælger eller udleverer elektriske apparater, som ikke overholder vedkommende direktivs forskrifter,
  1. afgiver urigtig erklæring eller undlader at afgive erklæring i henhold til § 2, stk. 1,
  1. benytter de i § 2, stk. 2, og § 3, stk. 2-4, nævnte mærker uden bemyndigelse,
  1. undlader forskriftsmæssig mærkning i henhold til § 2, stk. 3,
  1. undlader at efterkomme P&T's anmodning i henhold til § 4 eller § 5 om at udlevere dokumentation henholdsvis apparat til stikprøvekontrol.
Stk. 2

Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1984.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 43 af 31. januar 1979 med senere ændringer ophæves.

pre_paragraph I medfør af §§ 1, 8a, 9, 11 og 12, stk. 3, i lov om foranstaltninger mod forstyrrelse af radiomodtagning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 528 af 17. oktober 1978, fastsættes:


Ministeriet for Offentlige Arbejder, den 13. august 1984, den 13. august 1984

/ARNE MELCHIOR P. V. Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1984
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1984