Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til kiropraktisk behandling
BEK nr 423 af 15/08/1984
§ 1
Den offentlige sygesikring yder tilskud til kiropraktisk behandling ved kiropraktor, der er godkendt af Dansk Kiropraktor-Råd.
§ 2
Tilskud til både gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede ydes for indtil 5 behandlinger og 1 røntgenundersøgelse inden for 12 på hinanden følgende måneder.
Tilskuddet udgør 30 kr. pr. behandling og 70 kr. for røntgenundersøgelse.
§ 3
Tilskud til personer i sikringsgruppe 1 er betinget af, at de søger en kiropraktor, godkendt af Dansk Kiropraktor-Råd, der har tilsluttet sig en mellem den offentlige sygesikring og kiropraktorerne indgået overenskomst.
Såvel gruppe 1-sikrede som gruppe 2-sikrede betaler direkte til kiropraktoren den andel, det påhviler patienten at betale. Tilskud til gruppe 2-sikrede der søger kiropraktor, som ikke har tilsluttet sig overenskomst, ydes af det sociale udvalg ved fremsendelse af kvitteret regning. I intet tilfælde ydes mere end regningens beløb.
§ 4
Betalingstakster for de sikrede og de nærmere vilkår for hjælpens ydelse fastsættes i overenskomst mellem Dansk Kiropraktor-Forening og Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Overenskomsten skal godkendes af indenrigsministeren efter sygesikringslovens § 26.
§ 5
Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. oktober 1984. Samtidig ophæves socialministeriets bekendtgørelse nr. 213 af 17. maj 1978 om tilskud efter sygesikringsloven til kiropraktisk behandling.
pre_paragraph I henhold til § 9 i lov om offentlig sygesikring, jfr. lovbekendtgørelse nr. 94 af 9. marts 1976, som ændret senest ved lov nr. 266 af 30. maj 1984, fastsættes:
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 15. AUGUST 1984
/BRITTA SCHALL HOLBERG Lene Thylstrup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1984
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1984