Bekendtgørelse om opgørelse af refusionsbeløb, udligningsbidrag m.v. vedrørende udligningsordningen for visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift
BEK nr 427 af 29/06/1984
§ 1
De i § 2 i lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om Det kommunale Momsfond nævnte beløb, der refunderes af udligningsordningen, omfatter alle kommunale betalinger på hovedkontiene 0-6 af moms ved køb af varer og ydelser bortset fra betalinger, der kan fradrages som indgående moms i et momsregnskab for en virksomhed eller aktivitet, der er afgiftspligtig i medfør af merværdiafgiftsloven.
Beløbene efter stk. 1 bestemmes regnskabsmæssigt af kommuner og amtskommuner som summen af følgende udgifter til moms (a + b): A. ALLE UDGIFTER TIL MOMS, DER VEDRØRER UDGIFTER, SOM REGNSKABSMÆSSIGT - EFTER DE AF INDENRIGSMINISTERIET AUTORISEREDE KONTERINGSREGLER - REGISTRERES PÅ ARTSKONTIENE 2. VAREKØB 3. Anskaffelser (excl. art 3.8. Køb af jord og bygninger) 4.5. Entreprenør- og håndværkerydelser 4.9. Øvrige tjenesteydelser medmindre momsudgifterne kan fradrages som indgående moms i et momsregnskab for en afgiftspligtig kommunal virksomhed eller aktivitet. Opgørelsen omfatter endvidere ikke momsudgifter på funktion 1.21. Busdrift. B. VISSE UDGIFTER TIL MOMS, SOM INDIREKTE BETALES AF KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER VIA BETALINGS- OG TILSKUDSORDNINGER. DISSE BELØB BEREGNES SOM EN PROCENT AF BOGFØRTE UDGIFTER PÅ FØLGENDE FUNKTIONER OG ARTSKONTI: Betalings- og tilskudsordninger, som ifølge de af indenrigsministeriet autoriserede konteringsregler registreres på andre funktioner, indgår ikke i opgørelsen af beløb til refusion.
BIDRAG TIL UDLIGNINGSORDNING
BIDRAG TIL UDLIGNINGSORDNING
§ 2
Samtlige kommuner og amtskommuner bidrager til de årlige samlede beløb efter kapitel 1, som opgøres for henholdsvis kommuner og amtskommuner under eet. Den enkelte kommunes og amtskommunes bidrag beregnes som den andel af de samlede beløb for henholdsvis kommuner og amtskommuner, som svarer til kommunens og amtskommunens andel af de generelle tilskud til kommuner og amtskommuner i henhold til §§ 10 og 17 i loven om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, idet bidraget dog i givet fald nedsættes, således at der ikke opstår overudligning, jfr. § 11 i nævnte lov.
For 1985-89 fordeles henholdsvis 100, 80, 60, 40 og 20 pct. af de samlede beløb efter kapitel 1 efter de fordelingstal, der er nævnt i stk. 3-4.
Fordelingstallet for den enkelte kommune efter stk. 2 svarer til kommunens andel af de samlede udgifter til afgift opgjort efter kapitel 1, der ifølge de til indenrigsministeriet indberettede budgetter er indbudgetteret på driftskonti i kommunernes vedtagne årsbudgetter for 1984, jfr. dog § 3.
Fordelingstallet for den enkelte amtskommune efter stk. 2 svarer til amtskommunens andel af de samlede udgifter til afgift opgjort efter kapitel 1, der ifølge de til indenrigsministeriet indberettede budgetter er indbudgetteret på driftskonti i amtskommunernes vedtagne årsbudgetter for 1984, jfr. dog § 3.
§ 3
Fordelingstallene efter § 2, stk. 3 og 4, opgøres endeligt af indenrigsministeriet på grundlag af en beregning af de afgiftsbeløb på driftskonti i kommunernes og amtskommunernes vedtagne årsbudgetter for 1984, der ville være omfattet af bestemmelserne i kapitel 1.
Ved beregningen efter stk. 1 tages hensyn til, at en del af de for 1984 budgetterede udgifter på art 4.9. Øvrige tjenesteydelser ikke er pålagt merværdiafgift.
Ved beregningen efter stk. 1 skønnes budgetterede momsudgifter i 1984, der kan fradrages som indgående moms i et momsregnskab for en afgiftspligtig kommunal virksomhed eller aktivitet, på grundlag af de momsudgifter, der kunne fradrages som indgående moms i de til toldvæsenet aflagte momsregnskaber for regnskabsårene 1982 og 1983.
§ 4
Hvis det samlede bidrag for en kommune efter § 2, stk. 1, sammen med det samlede tilskud eller tilsvar efter §§ 3, 4, 10 og 18 i loven om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner for nogen del af en kommunes beskatningsgrundlag overstiger 90 pct. af den indkomstskat, kommunen ville have oppebåret, hvis denne del af beskatningsgrundlaget blev erstattet af et tilsvarende udskrivningsgrundlag, nedsættes bidraget svarende hertil.
Nedsættelser af bidrag efter stk. 1 indgår i bidragsfastsættelsen for øvrige kommuner.
§ 5
Indenrigsministeriet vil senest den 1. juli i året forud for udligningsåret - for 1985 dog senest 1. september 1984 - underrette kommunalbestyrelser og amtsråd om størrelsen af de foreløbigt opgjorte bidrag til udligningsordningen.
SÆRLIGE REGLER FOR HOVEDSTADSRÅDET, KØBENHAVNS OG FREDERIKSBERG
SÆRLIGE REGLER FOR HOVEDSTADSRÅDET, KØBENHAVNS OG FREDERIKSBERG
§ 6
Af beløbet til refusion fra Københavns og Frederiksberg kommuner efter kapitel 1 fordeles 60 pct. til udligning mellem kommuner og 40 pct. til udligning mellem amtskommuner.
§ 7
Hovedstadsrådets beløb til refusion efter kapitel 1 udlignes mellem amtskommuner.
Hovedstadsrådet bidrager ikke til udligningen efter bestemmelserne i § 2, stk. 1.
BEREGNING AF GENERELLE TILSKUD
BEREGNING AF GENERELLE TILSKUD
§ 8
Ved beregningen af generelle tilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner opgøres nettodrifts- og anlægsudgifterne i kommuner og amtskommuner excl. momsrefusion efter kapitel 1, jfr. dog stk. 2.
For 1985-89 forhøjes de ved beregningen af generelle tilskud anvendte størrelser for nettodrifts- og anlægsudgifter i kommuner og amtskommuner med den del af det samlede bidrag til udligningsordningen, der fordeles efter reglerne i § 2, stk. 3-4.
IKRAFTTRÆDEN
IKRAFTTRÆDEN
§ 9
Bekendtgørelsen har virkning fra og med regnskabsåret 1985.
Oversigt (indholdsfortegnelse)
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 29. JUNI 1984
/BRITTA SCHALL HOLBERG K. Friis Mikkelsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1984
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1984