Bekendtgørelse om uddannelse af maskinteknikere

Undervisningsministeriet, direktoratet for erhvervsuddannelserne kan godkende, at tekniske skoler gennemfører uddannelse til maskintekniker. Uddannelsen varer 1 1/2 år og består af 3 undervisningstrin, der hver indeholder 105 undervisningsdage. Det afsluttende undervisningstrin gennemføres inden for et valgt speciale.

Formålet med uddannelsen er at uddanne maskinteknikere, der kan løse konstruktions- og driftstekniske opgaver i større og mindre virksomheder. Maskinteknikeren skal inden for det valgte speciale have kvalifikationer på et videregående teknisk niveau og skal ved opgaveløsninger kunne tage hensyn til anvendelsen af tidssvarende teknologier, metoder samt økonomiske parametre. Endvidere skal maskinteknikeren kunne udarbejde den nødvendige dokumentation. Maskinteknikeren skal kunne arbejde såvel individuelt som i projektgrupper. Maskinteknikeren har gennem uddannelsens trin 1 og 2 fået grundlæggende kvalifikationer inden for drift og konstruktion og har som trin 3 valgt et af følgende specialer: Maskinkonstruktion jfr. stk. 2 Værktøjskonstruktion jfr. stk. 3 Driftsteknik jfr. stk. 4 Stålkonstruktion jfr. stk. 5

Det er formålet med uddannelsen som maskintekniker med maskinkonstruktion som speciale at kvalificere den studerende til at deltage i udarbejdelsen af hensigtsmæssige konstruktionsløsninger, herunder at udføre beregninger samt vælge materialer.

Det er formålet med uddannelsen som maskintekniker med værktøjskonstruktion som speciale at kvalificere den studerende til at deltage i konstruktion af produktions- og hjælpeværktøjer til industriel fremstilling af emner, herunder at udføre emneanalyser og udarbejde metodedokumentation. Endvidere at vælge optimale metode-, materiale-, og værktøjsløsninger.

Det er formålet med uddannelsen som maskintekniker med driftsteknik som speciale at kvalificere den studerende til at deltage i opgaveløsninger inden for metode-, anlægs-, produktions- og kvalitetsstyring, herunder metodestyringsproblemer i produktionen, indretning/forbedring af afdelinger og virksomheder, tilrettelægning af ordre- og serieproduktion samt anvendelsen af analyse- og overvågningstekniker.

Det er formålet med uddannelsen som maskintekniker med stålkonstruktion som speciale at kvalificere den studerende til at deltage i opgaveløsninger inden for stålkonstruktion, herunder at anvende relevante og gældende normer samt standarder. Optagelsesbetingelser

Den uddannelsessøgende skal have erhvervet almene kundskaber svarende til, at vedkommende har fulgt den obligatoriske undervisning i såvel en efg-basisuddannelse som en efg-2. delsuddannelse.

Den uddannelsessøgende skal tillige have erhvervet fagligt grundlag for optagelse i uddannelsen og til valg af speciale, jfr. § 7. Følgende uddannelser giver uden supplement fagligt grundlag for optagelse: Værktøjsmager med snit- og stanseværktøj eller værktøjsmager med formværktøj. Maskinarbejder, elektromekaniker, finmekaniker, skibsmontør, instrumentmager, ortopædimekaniker, våbenmekaniker, automatikmekaniker, skruestikarbejder, klejnsmed, bygnings- og landbrugssmed, landbrugsmaskinmekaniker, rørsmed, plade- og konstruktionssmed, skibsbygger, VVS-rørsmed, svejser med uddannelse påbegyndt efter 1. august 1982, industriel rørsmed eller grovsmed. Automekaniker, lastvognsmekaniker, karosserismed, traktormekaniker, autoelektromekaniker, flymekaniker.

a) Erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse som:

b) Erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse som:

c) Erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse som:

d) Erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse, som af direktoratet for erhvervsuddannelserne efter indstilling fra det i § 25 omtalte uddannelsesnævn godkendes som adgangsgivende.

Følgende uddannelser giver suppleret med praktik fagligt grundlag for optagelse: Kølemontor, former, grovsmed m/hestebeslag, kobbersmed, metalstøber, skibsbygningsarbejder, gørtler, motorcykelmekaniker, knallertmekaniker, efg-maskinarbejder trin 1, drejer, fræser, gørtler (armatur), metaltrykker, radiomekaniker, elektronikmekaniker, kontormaskinmekaniker, guldsmed, bestiksølvsmed, korpussølvsmed, ciselør, skriftgravør, stempelgravør, stålgravør, træskibstømrer, bådebygger, plast- og apteringsbådebygger eller model snedker. Suppleret med praktik, jfr. stk. 4. Ved opgørelse af værkstedspraktikken kan praktikophold gennemført som en del af teknisk assistentuddannelsen medregnes med op til 1/2 år. Den resterende del af værkstedspraktikken skal gennemføres i forbindelse med beskæftigelse efter teknisk assistentuddannelsens afslutning.

e) Erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse som:

f) HTX-uddannelsens mekaniske linie suppleret med 1 års fagligt relevant værkstedspraktik.

g) Teknisk assistentuddannelsen af maskin eller driftslinien med forudgående basisuddannelse inden for jern- og metalområdet suppleret med 1 års fagligt relevant værkstedspraktik.

h) Teknisk assistentuddannelsen af maskinlinien, uden forudgående basisuddannelse inden for jern- og metalområdet, suppleret med 1 års praktik, jfr. stk. 4.

i) 1-årig maskinteknisk værkstedsskole suppleret med 1 års for maskinteknikere fagligt relevant værkstedspraktik.

j) Andre uddannelser, der suppleret med praktik godkendes som adgangsgivende af direktoratet for erhvervsuddannelserne efter indstilling af det i § 25 omtalte uddannelsesnævn.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter efter indstilling fra det i § 25 omtalte uddannelsesnævn nærmere regler for godkendelse af praktik som supplement til de i stk. 3, litra e, h og j nævnte uddannelser.

Skolen afgør, om en ansøger opfylder de i § 3 indeholdte betingelser for optagelse.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra det i § 25 omtalte uddannelsesnævn tillade, at uddannelsessøgende optages, hvis de ved anden uddannelse og/eller beskæftigelse end den i § 3 nævnte skønnes at have opnået fagligt grundlag for optagelse. Adgangsregulering.

Er der flere kvalificerede ansøgere, end skolen har plads til, optages først uddannelsessøgende med erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse. De øvrige ansøgere optages efter regler fastsat af skolen på grundlag af en indstilling fra det i § 26 omtalte undervisningsudvalg.

Skolen formidler kontakt mellem afviste, kvalificerede ansøgere og skoler med ledig kapacitet inden for uddannelsen. Betingelser for specialevalg

Maskinkonstruktion eller stålkonstruktion kan vælges af uddannelsessøgende med fagligt grundlag som nævnt i § 3, stk. 2 og 3, litra a, b, e, f, g, h og i. Værktøjskonstruktion kan vælges af uddannelsessøgende med fagligt grundlag som nævnt i § 4, stk. 2, litra a. Driftsteknik kan vælges af uddannelsessøgende med fagligt grundlag som nævnt i stk. 2 og 3, litra a, b, c, e, f, g, h eller i.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra det i § 25 omtalte uddannelsesnævn tillade, at uddannelsessøgende optages i et speciale, hvis de skønnes at have opnået det for specialet nødvendige faglige grundlag på anden måde end anført i stk. 1.

Ved godkendelse efter § 3, stk. 2 d) eller stk. 3 j) fastsættes, hvilke specialevalg det faglige grundlag giver adgang til. Undervisningen

Uddannelsen omfatter normalt 1890 lektioner, incl. tid til afholdelse af prøver og eksamen.

Undervisningen i trin 1 og 2 omfatter: Tværfaglige almene fag 480 lektioner Maskinteknologiske fag 520 lektioner Drifts- og virksomhedstekniske fag 260 lektioner.

Undervisningen i trin 3 omfatter: Det valgte specialområde 630 lektioner.

Formålet med undervisningen på trin 1 og 2 er: Tværfaglige almene fag - at give den studerende en sådan viden i matematik, naturlære, datalære, tysk/engelsk og samfundsorientering, at denne danner grundlag for undervisningen i de tekniske og teknologiske fag, således at den studerende bliver i stand til at arbejde med relevante maskintekniske arbejdsopgaver, samt at den studerende er orienteret om relationer mellem den enkelte medarbejder og virksomheden og samfundet. Maskinteknologiske fag - at give den studerende et grundlæggende kendskab til konstruktion og teknisk kommunikation, materialer, teknologi og automatisering, således at den studerende bl.a. ved hjælp af informationsteknologi selvstændigt kan udføre og beregne enkle konstruktioner, vælge materialer og fremstillingsmetode samt formulere og kommunikere løsninger. Drifts- og virksomhedstekniske fag - at give den studerende, på baggrund af virksomheden som et styret system, en sådan viden i kommunikation, driftsteknik, driftsøkonomi, indkøb/salg/service og ledelse, at den studerende i den tekniske styring, bl.a. ved anvendelse af informationsteknologi, kan deltage i tilrettelægning og gennemførelse af virksomhedens produktionsforhold samt ved driftsøkonomiske beslutninger. Endvidere giver undervisningen et kendskab til kommunikation og informationsteknologi, således at den studerende selvstændigt kan indhente oplysninger samt formulere og kommunikere informationer såvel inden for virksomheden som med omverdenen.

Formålet med undervisningen på trin 3 er: Teknologiske specialfag - at give den studerende et videregående kendskab til materialer, teknologi, automation og informationsteknik inden for netop det område, den studerende har valgt at følge. Specialet.- maskinkonstruktion, værktøjskonstruktion, driftsteknik eller stålkonstruktion - at give den studerende et videregående kendskab til terminologi, beregningsprincipper, metoder, normer m.v., som er karakteristisk for det pågældende speciale.

De studerende har pligt til at deltage i undervisningen. Har en studerende tidligere bestået en prøve i en anden uddannelse af mindst tilsvarende omfang i et eller flere fag, kan skolen dog fritage vedkommende for at deltage i undervisningen og aflægge prøve i faget/fagene. Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan fastsætte regler herom efter indstilling fra det i § 25 omtalte uddannelsesnævn.

Gennem hele uddannelsen foretager skolen en løbende intern evaluering af de enkelte studerende og tilbyder studievejledning med henblik på flytning til næste trin, specialevalg m.v. Eksamen m.v.

En studerende kan normalt kun indstille sig til eksamen, hvis den pågældende har deltaget i undervisningen og har fået de skriftlige arbejder godkendt i et omfang, som skolen finder tilstrækkeligt.

Der afholdes eksamen efter nedenstående plan, idet de anvendte symboler har følgende betydning: S - for skriftlig prøve K - for kursusarbejder M - for mundtlige prøver P - for projektevaluering Å - for årsbedømmelse

Ved afslutning af trin 2: Tværfaglige almene fag Å, S, K. Maskinteknologiske fag K, S. Drifts- og virksomhedstekniske fag K, S.

Ved afslutning af trin 3 i det valgte speciale: P, M, S.

Direktoratet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet tillade, at en skriftlig prøve erstattes af et kursusarbejde ved afslutningen af såvel trin 2 som trin 3.

Til besvarelse af de skriftlige opgaver ved eksamen gives der eksaminanderne 4 timer.

Til udarbejdelse af projektet i trin 3 gives der de studerende 100 timer. Skolen giver projektvejledning.

Bedømmelsen af projekter ved eksamen foretages af projektvejlederen og 2 censorer hvoraf den ene skal være beskæftiget i erhvervslivet.

Censorer beskikkes af eksamenskommissionen for den tekniske undervisning. Ingen kan beskikkes efter det fyldte 70 år.

Direktoratet udarbejder en bedømmelsesplan efter indstilling fra det i § 25 omtalte uddannelsesnævn.

Bedømmelsesplanen skal indeholde antallet af eksamenskarakterer samt grundlaget for disse.

For afholdelse af eksamen gælder de til enhver tid fastsatte bestemmelser om eksamensordningen ved de godkendte tekniske skoler, jfr. for tiden bekendtgørelse nr. 397 af 21. december 1933 om eksamensordningen ved de statsunderstøttede tekniske skoler.

Ved bedømmelsen af elevernes præstationer anvendes 13-skalaen efter bestemmelserne i §§ 1, 2, 3 og 4, stk. 1 og 2 i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 148 af 5. april 1971 om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Karakteren henholdsvis delkarakteren for hver præstation fastsættes efter forhandling mellem censor(er) og lærer(e). Hvis censor(er) og lærer(e) ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver sin karakter. Den endelige karakter er middeltallet af disse karakterer afrundet til det nærmeste tal i karakterskalaen. Hvis middeltallet ikke svarer til et af tallene i karakterskalaen, forhøjes det til nærmeste højere tal i skalaen hvis censor(erne) har givet den højeste karakter. Har censor(erne) givet den laveste karakter, bliver karakteren for prøven dog nærmeste lavere tal i skalaen, jfr. dog stk. 2.

Karakterne 00 og 13 kan ikke gives ved afrunding.

For at bestå eksamen kræves et gennemsnit på mindst 6,00 af alle karakterer.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra det i § 25 omtalte uddannelsesnævn yderligere fastsætte, at en eller flere af de i bedømmelsesplanen, jfr. § 14, indeholdte karakterer skal være minimum 6,00 for, at eksamen er bestået.

En elev, der ikke har gennemført eller bestået eksamen, kan genindstille sig til eksamen 2 gange.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis særlige forhold taler herfor.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter regler om sygeeksamen.

Samtlige prøver ved eksamen skal aflægges i een eksamenstermin.

Skolen opbevarer eksamenskaraktererne og det endelige eksamensresultat på betryggende vis.

Skolen udsteder eksamensbevis. Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter bevisets form og indhold.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan fastsætte de nærmere regler om prøver og om de studerendes ret til at gå et eller flere semestre om. Specialkursus

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra det i § 25 omtalte uddannelsesnævn bestemme, at skolerne kan gennemføre specialkursus. Andre bestemmelser

Hvis en studerende ikke følger undervisningen tilfredsstillende eller groft overtræder skolens ordensregler, kan skolen - når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt - udelukke vedkommende fra at deltage i undervisningen eller i eksamen i det trin, hvori forseelsen sker. I særligt grove tilfælde kan skolen bortvise den studerende. Udelukkelse og bortvisning skal ske skriftligt og indeholde klagevejledning. En studerende kan kun i særlige tilfælde udelukkes fra undervisning og eksamen under behandling af en eventuel klagesag.

Sager om bortvisning behandles således: Skoleledelsen meddeler skriftligt den studerende og lærerrådet, at spørgsmålet om bortvisning vil blive rejst og redegør for sagens grundlag. Samtidig underretter ledelsen den studerende om hans/hendes rettigheder efter stk. 3 og om, at den studerende har ret til inden 5 dage at give en skriftlig redegørelse. Denne udsendes til medlemmerne af lærerrådet senest 2 dage, før sagen behandles i rådet. Den studerende har ret til mundtligt at uddybe sin redegørelse og drøfte sagen med lærerrådet, inden rådet tager stilling til sin udtalelse. Lærerrådet afgiver sin udtalelse til ledelsen med genpart til den studerende. Ledelsen afgør herefter, om den studerende skal bortvises. Bortvisning indberettes straks til direktoratet for erhvervsuddannelserne ledsaget af lærerrådets udtalelse, protokollat af mødet og en eventuel skriftlig redegørelse fra den studerende med eventuelle supplerende bemærkninger.

Den studerende har ret til at få hjælp fra de studerendes råd til at udfærdige den skriftlige redegørelse og til, som bisidder, at møde med eller lade sig repræsentere af et medlem af de studerendes råd ved drøftelsen af sagen med lærerrådet. Har den studerende benyttet sig af denne ret, gives der de studerendes råd genpart af lærerrådets udtalelse og skoleledelsens indstilling.

Er de i stk. 2 og 3 nævnte råd ikke nedsat, fastsætter skolen en procedure ved behandling af bortvisningssager, der i videst muligt omfang giver lærerne samme indstillingsret og sikrer den studerende samme mulighed for at udtale sig til sagen og til at søge bistand under sagens behandling. Ankeadgang

Afgørelser, der efter bekendtgørelsen er henlagt til skolen, kan indbringes for direktoratet for erhvervsuddannelserne. Uddannelsesnævn og undervisningsudvalg

Direktoratet for erhvervsuddannelserne nedsætter et uddannelsesnævn for maskinteknikeruddannelsen. Til nævnet udpeges 2 repræsentanter af Jernets Arbejdsgiverforening og 1 repræsentant af Værkstedsfunktionærforeningen. 2 repræsentanter udpeges af Dansk Metalarbejderforbund og 1 repræsentant af Teknisk Landsforbund.

Nævnet vælger en formand og en næstformand blandt medlemmerne og fastsætter selv sin forretningsorden.

Nævnet er rådgivende for direktoratet for erhvervsuddannelserne i alle spørgsmål, der vedrører uddannelsen efter bekendtgørelsen, og kan selv optage spørgsmål om uddannelsen til behandling og afgive indstilling til direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Skolernes bestyrelser nedsætter i samråd med de interesserede faglige kredse, herunder lokale repræsentanter fra de i uddannelsesnævnet repræsenterede organisationer, hver et undervisningsudvalg for maskinteknikeruddannelsen. De lærere, der underviser på skolen i maskinteknikeruddannelsen, udpeger en repræsentant, der indtræder som medlem af udvalget. Udvalget bør have mindst eet medlem, der har gennemgået maskinteknikeruddannelsen.

Udvalget er rådgivende for skolen i alle spørgsmål, der vedrører undervisningen, ligesom det formidler forbindelse mellem studerende og erhverv under uddannelsen og ved dennes afslutning.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan fastlægge nærmere retningslinier for udvalgets arbejde. Uddannelsesforsøg m.v.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra vedkommende skole. Hvis ansøgningen angår uddannelsens mål, indhold eller eksamen, høres uddannelsesnævnet inden sagen afgøres. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen har virkning fra og med undervisningsåret 1984/85.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 11. november 1964 om uddannelse af maskinteknikere som ændret ved bekendtgørelse nr. 335 af 6. juli 1971 ophæves.

For de studerende, der har begyndt studiet før undervisningsåret 1984/85, gælder de hidtidige regler fortsat, dog med overgangsbestemmelser fastsat af direktoratet for erhvervsuddannelserne.

pre_paragraph I henhold til § 2 i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v til disse skoler, jfr. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. april 1981, som ændret ved lov nr. 244 og nr 247 af 23. maj 1984, fastsættes herved følgende bestemmelser om uddannelse af maskinteknikere: Almindelige bestemmelser

Undervisningsministeriet, den 27. juli 1984, den 27. juli 1984

/BERTEL HAARDER Svend Bruun/