Bekendtgørelse om uddannelse af elektronikteknikere

Undervisningsministeriet, direktoratet for erhvervsuddannelserne, kan godkende, at tekniske skoler gennemfører uddannelse til elektroniktekniker. Uddannelsen varer normalt 1 1/2 år og består af 3 undervisningstrin på hver 105 undervisningsdage, jfr. dog § 8, stk. 2. Uddannelsen afsluttes inden for et valgt speciale.

Formålet med uddannelsen er at give de studerende erhvervskompetence som elektroniktekniker med et af følgende specialer: Datamatik jfr. stk. 2 Digitalteknik jfr. stk. 3 Analogteknik jfr. stk. 4 Styrings- og reguleringsteknik jfr. stk. 5

Det er formålet med uddannelsen som elektroniktekniker med datamatik som speciale at give de studerende en sådan viden om samspillet mellem maskinel og programmel, at de kvalificeres til ud fra en overordnet systembeskrivelse at udvikle, afprøve, dokumentere og vedligeholde programmel og til at yde teknisk bistand ved salg og anskaffelse af programmel samt til at medvirke ved ledelse af programmel-udvikling.

Det er formålet med uddannelsen som elektroniktekniker med digitalteknik som speciale at kvalificere de studerende til at konstruere og opbygge digitale apparater og kredsløb, herunder foretage den tilhørende programudvikling for microcomputere, til at yde teknisk bistand ved salg, anskaffelse, drift, vedligeholdelse og ændring af digitale udstyr samt til at medvirke ved ledelse, tilrettelæggelse og udførelse af produktion, kvalitetskontrol og service.

Det er formålet med uddannelsen som elektroniktekniker med analogteknik som speciale at kvalificere de studerende til at konstruere og opbygge analogt udstyr, såvel lavfrekvens som højfrekvens kredsløb, grænsefladen mellem analoge og digitale systemer, digital signalbehandlingsudstyr og mindre microprocessorkredsløb, til at yde teknisk bistand ved salg, anskaffelse, drift, vedligeholdelse og ændring af ovennævnte udstyr samt til at medvirke ved ledelse, tilrettelæggelse og udførelse af produktion, kvalitetskontrol og service.

Det er formålet med uddannelsen som elektroniktekniker med styrings- og reguleringsteknik som speciale at kvalificere de studerende til selvstændigt at udvikle, opbygge, indkøre og vedligeholde elektriske anlæg, der indeholder elektroniske (maskinel og programmel), elektromekaniske, pneumatiske, hydrauliske og mekaniske systemer, til at foretage en teknisk og økonomisk vurdering i forbindelse med anskaffelse og opbygning af automatiske anlæg og udstyr, til at udvikle udvidelser til eksisterende automatiske anlæg og udstyr, til at udarbejde dokumentation for automatiske anlæg og udstyr, til at udføre arbejdet i henhold til gældende regler og bestemmelser samt til at medvirke ved ledelse, tilrettelæggelse og udførelse af produktion, kvalitetskontrol og service. Optagelsesbetingelser

Den uddannelsessøgende skal have erhvervet almene kundskaber svarende til, at vedkommende har fulgt den obligatoriske undervisning i såvel en efg-basisuddannelse som en efg - 2. delsuddannelse.

Den uddannelsessøgende skal tillige have erhvervet et fagligt grundlag for optagelse og specialevalg ved at have gennemført:

a) Erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse som: Radiomekaniker, elektronikmekaniker, automatikmekaniker eller kontormaskinmekaniker.

b) Erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse som: Elektriker, industrielektriker eller elektromekaniker.

c) HTX-uddannelsens el-tekniske linie suppleret med 1 års beskæftigelse med svagstrømsteknisk eller stærkstrømsteknisk produktions- og/eller servicearbejde.

d) 1-årig svagstrømsteknisk værkstedsskole suppleret med 1 års beskæftigelse med svagstrømsteknisk produktions- og/eller servicearbejde.

e) 1/2 års svagstrømsteknisk værkstedskursus, suppleret med 1 års beskæftigelse med svagstrømsteknisk produktions- og/eller servicearbejde.

f) 1-årig stærkstrømsteknisk værkstedsskole, suppleret med 1 års beskæftigelse med stærkstrømsteknisk produktions- og/eller servicearbejde.

g) 1/2 års stærkstømsteknisk værkstedskursus, suppleret med 1 års beskæftigelse med stærkstrømsteknisk produktions- og/eller servicearbejde.

h) Radiotelegrafistuddannelsen med en forudgående efg-basisuddannelse inden for jern- & metalområdets el-linie, suppleret med mindst 1 års beskæftigelse med svagstrømsteknisk produktions- og/eller servicearbejde.

Skolen afgør, om den uddannelsessøgende opfylder de i § 3 indeholdte betingelser for optagelse.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra det i § 25 omtalte uddannelsesnævn tillade, at uddannelsessøgende optages, hvis de ved anden uddannelse og/eller beskæftigelse end den i § 3, stk. 2 nævnte skønnes at have opnået fagligt grundlag for optagelse. Adgangsregulering

Er der flere kvalificerede ansøgere, end skolen har plads til, optages først uddannelsessøgende med erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse. De øvrige ansøgere optages efter regler fastsat af skolen på grundlag af en indstilling fra det i § 26 omtalte undervisningsudvalg.

Skolen formidler kontakt mellem afviste, kvalificerede ansøgere og skoler med ledig kapacitet inden for uddannelsen. Betingelser for specialevalg

Studerende, der er optaget på fagligt grundlag som nævnt i § 3, stk. 2, b), c), f) eller g) kan kun vælge speciale i digitalteknik eller analogteknik, hvis de har mindst 1/2 års beskæftigelse med svagstrømsteknisk produktions- og/eller servicearbejde.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet tillade, at den i stk. 1 nævnte beskæftigelse gennemføres efter uddannelsens trin 1. Undervisning m.v.

Uddannelsen omfatter normalt 2016 lektioner, incl. tid til afholdelse af prøver og eksamen.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra det i § 25 omtalte uddannelsesnævn tillade, at uddannelsen gennemføres på 2 år, og at hvert undervisningstrin udstrækkes over 140 undervisningsdage.

Efter trin 1 vælger de studerende et af følgende specialer: 1. Datamatik 2. Digital-/analogteknik 3. Styrings- og reguleringsteknik

Undervisningen i trin 1 omfatter: Lektioner Datamatik 84 Elektrotekniske fag 504 Engelsk 84 -------------------------------------------------------------------- Ialt 672

Undervisningen i trin 2 omfatter for datamatik-specialet: Lektioner Datamatiske fag 357 Elektronikfag 231 Engelsk 84 --------------------------------------------------------------------- Ialt 672 Undervisningen i trin 2 omfatter for digital-/analog-specialet: Lektioner Elektronikfag 504 Engelsk 84 Apparatkonstruktion 84 --------------------------------------------------------------------- Ialt 672 Undervisningen i trin 2 omfatter for styrings- og reguleringsspecialet: Lektioner Elektrotekniske fag 378 Engelsk 84 Konstruktion 210 --------------------------------------------------------------------- Ialt 672

Undervisningen i trin 3 omfatter for datamatik-specialet: Lektioner Virksomhedsledelse 84 Datamatiske fag 357 Projekt 231 -------------------------------------------------------------------- Ialt 672 Undervisningen i trin 3 omfatter for digital-specialet: Lektioner Virksomhedsledelse 84 Projekt 231 Elektronikfag 294 Datamatik 63 --------------------------------------------------------------------- Ialt 672 Undervisningen i trin 3 omfatter for analog-specialet: Lektioner Virksomhedsledelse 84 Projekt 231 Elektronikfag 294 Kredsløbsanalyse 63 ------------------------------------------------------------------- Ialt 672 Undervisningen i trin 3 omfatter for styrings- og reguleringsspecialet: Lektioner Virksomhedsledelse 84 Styrings- og reguleringsteknik 357 Projekt 231 --------------------------------------------------------------------- Ialt 672

Formålet med undervisningen er: Datamatik, trin 1: at sætte den studerende i stand til at planlægge et programmeringsforløb ved hjælp af en struktureringsteknik og til at programmere tekniske opgaver i et højniveausprog. Elektrotekniske fag: at give den studerende en grundlæggende viden i almindelig elektroteknik og matematik, således at han/hun kan følge undervisningen i trin 2 og 3 og senere selvstændigt kan tilegne sig viden. Engelsk: at sætte den studerende i stand til at læse engelsksproget faglitteratur og deltage i fagbetonede samtaler. Virksomhedsledelse: at give den studerende orientering om personaleledelse, produktionsplanlægning, omkostningsstrukturering samt kvalitetskontrol. Datamatiklinien: Datamatiske fag: at give de studerende kendskab til datamatiske systemers opbygning og sætte dem i stand til at anvende tidssvarende metoder til at udvikle, afprøve, dokumentere og vedligeholde programmel. Elektroniske fag: at give de studerende et sådant kendskab til maskinel, at de kan udvikle og afprøve programmer med særligt henblik på grænsefladen mellem datamat og perifere enheder. Endvidere er det formålet at give de studerende kendskab til matematiske funktioner i et datasystem. Projekt: at den studerende afprøver og demonstrerer sine færdigheder ved udvikling, afprøvning og dokumentation af et programmeringsprojekt eller en del heraf. Projektet skal udføres under forhold, der i videst muligt omfang er tilnærmet de forhold, der findes i industrien. Digital- og analog linien: Elektronikfag: at sætte den studerende i stand til, efter dennes speciale, at konstruere, analysere, måle, dokumentere, vurdere elektronikkredsløb og elektronisk udstyr, herunder at vælge henholdsvis bedømme de indgående komponenter efter udstyrets specifikationer. Apparatkonstruktion: at give den studerende viden om og begyndende færdighed i konstruktionsteknikens faser, indhold, metoder og dokumentation, således at han/hun med et elektrisk diagram som grundlag kan udvikle og dokumentere et apparat til prototype- eller tegnestueniveau. Projekt: at den studerende afprøver og demonstrerer sine færdigheder ved konstruktion eller udvælgelse af et elektronisk system eller en del af et sådant samt ved fremlæggelse af en rapport over projektarbejdet. Projektarbejdet skal foregå under forudsætninger, der i videst muligt omfang er tilnærmet de i industrien forekommende, således at den studerende bliver bekendt med praktiske udviklingsmetoder. Datamatik, trin 3: at sætte den studerende i stand til at programmere apparatbetingede funktioner. Kredsløbsanalyse: at sætte den studerende i stand til at benytte edb-baserede regne- og analysemetoder i forbindelse med elektronikudvikling. Styrings- og reguleringsteknisk linie: Elektrotekniske fag: at sætte den studerende i stand til at konstruere og dokumentere analoge og digitale styrings- og reguleringssystemer. Konstruktion: at give den studerende en sådan viden om produktudviklingens faser, indhold, metoder og dokumentation, at han/hun, med en systembeskrivelse som grundlag, opnår en begyndende færdighed i at udvikle og dokumentere et elektrisk anlæg til prototype- eller tegnestueniveau, herunder vurdere og udvælge de indgående komponenter. Styrings- og reguleringsteknik: at sætte den studerende i stand til at udvikle og dokumentere styrings- og reguleringssystemer i en given proces. Projekt: at den studerende afprøver og demonstrerer sine færdigheder ved udvikling, opbygning, indkøring og dokumentation af et elektrisk anlæg eller en del af et sådant. Projektarbejdet skal foregå under forudsætninger, der i videst muligt omfang er tilnærmet de i industrien forekommende. Dokumentationen udgøres af det udviklede anlæg og en rapport.

De studerende har pligt til at deltage i undervisningen. Har en studerende tidligere bestået en prøve i en anden uddannelse af mindst tilsvarende omfang i et eller flere fag, kan skolen dog fritage vedkommende for at deltage i undervisningen og aflægge prøve i faget/fagene. Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan fastsætte regler herom efter indstilling fra det i § 25 omtalte uddannelsesnævn.

Gennem hele uddannelsen foretager skolen en løbende intern evaluering af de enkelte studerende og tilbyder studievejledning med henblik på flytning til næste trin, specialevalg m.v. Eksamen m.v.

En studerende kan normalt kun indstille sig til eksamen, hvis den pågældende har deltaget i undervisningen og har fået de skriftlige arbejder godkendt i et omfang, som skolen finder tilstrækkeligt.

Der afholdes eksamen efter nedenstående plan, idet de anvendte symboler har følgende betydning. S - for skriftlige prøver K - for kursusarbejde M - for mundtlige prøver P - for projektevaluering

For studerende med datamatik som speciale Trin 2 Trin 3 Datamatiske fag K S + K Elektronikfag S + K Engelsk M Projekt P + M Virksomhedsledelse M

For studerende med digitalteknik som speciale Trin 2 Trin 3 Datamatik K Elektronikfag S + K S + K Engelsk M Apparatkonstruktion K Virksomhedsledelse M Projekt P + M

For studerende med analogteknik som speciale Trin 2 Trin 3 Kredsløbsanalyse K Elektronikfag S + K S + K Engelsk M Apparatkonstruktion K Virksomhedsledelse M Projekt P + M

For studerende med styringsteknik som speciale Trin 2 Trin 3 Elektrotekniske fag S + K Engelsk M Konstruktion K Styrings- og reg.tek. S + K Virksomhedsledelse M Projekt P + M

Skolen udpeger lærere der udarbejder de skriftlige opgaver til prøven efter trin 2.

Til besvarelse af de skriftlig opgaver ved eksamen gives der eksaminanderne 4 timer.

Bedømmelse af de skriftlige og mundtlige prøver samt kursusarbejder ved eksamen foretages af vedkommende lærer og en censor.

Til udførelsen af projektet i uddannelsens trin 3 gives der de studerende 231 timer. Skolen giver projektvejledning.

Bedømmelsen af projektet ved eksamen foretages af projektvejlederen og 2 censorer, hvoraf den ene skal være beskæftiget i erhvervslivet.

Censorer beskikkes af eksamenskommissionen for den tekniske undervisning. Ingen kan beskikkes efter det fyldte 70. år.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling af uddannelsesnævnet fastsætte regler m.v. i en bedømmelsesplan.

For afholdelse af eksamen gælder de til enhver tid fastsatte bestemmelser om eksamensordningen ved de godkendte tekniske skoler, jfr. for tiden bekendtgørelse nr. 397 af 21. december 1933 om eksamensordningen ved de statsunderstøttede tekniske skoler.

Ved bedømmelsen af elevernes præstationer anvendes 13-skalaen efter bestemmelserne i §§ 1, 2, 3 og 4, stk. 1 og 2 i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 148 af 5. april 1971 om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Karakteren, henholdsvis delkarakteren for hver præstation, fastsættes efter forhandling mellem censor(er) og lærer(e). Hvis censor(er) og lærer(e) ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver sin karakter. Den endelige karakter er middeltallet af disse karakterer afrundet til det nærmeste tal i karakterskalaen. Hvis middeltallet ikke svarer til et af tallene i karakterskalaen, forhøjes det til nærmeste højere tal i skalaen, hvis censor(erne) har givet den højeste karakter. Har censor(erne) givet den laveste karakter bliver karakteren for prøven dog nærmeste lavere tal i skalaen, jfr. dog stk. 2.

Karaktererne 00 og 13 kan ikke gives ved afrunding.

For at bestå eksamen kræves et gennemsnit på mindst 6.00 af alle karakterer.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra det i. 25 omtalte uddannelsesnævn yderligere fastsætte, at en eller flere af de i bedømmelsesplanen, jfr. § 14, indeholdte karakterer skal være minimum 6,00 for, at eksamen er bestået.

En elev, der ikke har gennemført eller bestået eksamen, kan genindstille sig til eksamen 2 gange.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis særlige forhold taler herfor.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter regler om sygeeksamen.

Samtlige prøver ved eksamen skal aflægges i een eksamenstermin.

Skolen opbevarer eksamenskaraktererne og det endelige eksamensresultat på betryggende vis.

Skolen udsteder eksamensbevis. Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter bevisets form og indhold.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan fastsætte de nærmere regler om prøver og om de studerendes ret til at gå et eller flere semestre om. Specialkursus

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra det i§ 25 omtalte uddannelsesnævn bestemme, at skolerne kan gennemføre specialkursus. Andre bestemmelser

Hvis en studerende ikke følger undervisningen tilfredsstillende eller groft overtræder skolens ordensregler, kan skolen - når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt - udelukke vedkommende fra at deltage i undervisningen eller i eksamen i det trin, hvori forseelsen sker. I særligt grove tilfælde kan skolen bortvise den studerende. Udelukkelse og bortvisning skal ske skriftligt og indeholde klagevejledning. En studerende kan kun i særlige tilfælde udelukkes fra undervisning og eksamen under behandling af en eventuel klagesag.

Sager om bortvisning behandles således: Skoleledelsen meddeler skriftligt den studerende og lærerrådet, at spørgsmålet om bortvisning vil blive rejst, og redegør for sagens grundlag. Samtidig underretter ledelsen den studerende om hans/hendes rettigheder efter stk. 3 og om, at den studerende har ret til inden 5 dage at give en skriftlig redegørelse. Denne udsendes til medlemmerne af lærerrådet senest 2 dage, før sagen behandles i rådet. Den studerende har ret til mundtligt at uddybe sin redegørelse og drøfte sagen med lærerrådet, inden rådet tager stilling til sin udtalelse. Lærerrådet afgiver sin udtalelse til ledelsen med genpart til den studerende. Ledelsen afgør herefter, om den studerende skal bortvises. Bortvisning indberettes straks til direktoratet for erhvervsuddannelserne ledsaget af lærerrådets udtalelse, protokollat af mødet og en eventuel skriftlig redegørelse fra den studerende med eventuelle supplerende bemærkninger.

Den studerende har ret til at få hjælp fra de studerendes råd til at udfærdige den skriftlige redegørelse og til, som bisidder, at møde med eller lade sig repræsentere af et medlem af de studerendes råd ved drøftelsen af sagen med lærerrådet. Har den studerende benyttet sig af denne ret, gives der de studerendes råd genpart af lærerrådets udtalelse og skoleledelsens indstilling.

Er de i stk. 2 og 3 nævnte råd ikke nedsat, fastsætter skolen en procedure ved behandling af bortvisningssager, der i videst muligt omfang giver lærerne samme indstillingsret og sikrer den studerende samme mulighed for at udtale sig til sagen og til at søge bistand under sagens behandling. Ankeadgang

Afgørelser, der efter bekendtgørelsen er henlagt til skolen kan indbringes for direktoratet for erhvervsuddannelserne. Uddannelsesnævn og undervisningsudvalg

Direktoratet nedsætter et uddannelsesnævn for elektronikteknikeruddannelsen. Nævnet består af 8 medlemmer, hvoraf 1 udpeges af Dansk Metalarbejderforbund, 1 af Dansk El-forbund, 1 af Teknisk Landsforbund, 1 af Værkstedsfunktionærforeningen. 3 af Jernets Arbejdsgiverforening og 1 af Elektroinstallatørernes Landsforbund.

Nævnet vælger en formand og en næstformand blandt medlemmerne og fastsætter selv sin forretningsorden.

Som tilforordnede til nævnet udpeges en repræsentant for de studerende og en repræsentant for skoler med elektronikteknikeruddannelser.

Nævnet er rådgivende for direktoratet i alle spørgsmål, der vedrører uddannelsen efter bekendtgørelsen, og kan selv optage spørgsmål om uddannelsen til behandling og afgive indstilling til direktoratet for erhvervsuddannelserne.

Skolernes bestyrelser nedsætter i samråd med de interesserede faglige kredse herunder lokale repræsentanter fra de i uddannelsesnævnet repræsenterede organisationer, hver et undervisningsudvalg for elektronikteknikeruddannelsen. De lærere der underviser på skolen i elektronikteknikeruddannelsen, udpeger en repræsentant, der indtræder som medlem af udvalget. Udvalget bør have mindst eet medlem, der har gennemgået elektronikteknikeruddannelsen.

Udvalget er rådgivende for skolen i alle spørgsmål, der vedrører undervisningen, ligesom det formidler forbindelse mellem studerende og erhverv under uddannelsen og ved dennes afslutning.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan fastlægge nærmere retningslinier for udvalgets arbejde. Uddannelsesforsøg m.v.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra vedkommende skole. Hvis ansøgningen angår uddannelsens mål, indhold eller eksamen, høres uddannelsesnævnet inden sagen afgøres. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen har virkning fra og med undervisningsåret 1984/85.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 319 af 23. august 1968 om uddannelse af elektronikteknikere som ændret ved bekendtgørelse nr. 334 af 6. juli 1971 og nr. 618 af 2. december 1978 ophæves.

For de studerende, der har begyndt studiet før undervisningsåret 1984/85, gælder de hidtidige regler fortsat, dog med de ændringer heri, som direktoratet for erhvervsuddannelserne eventuelt fastsætter som overgangsbestemmelser.

For de studerende, der begynder studiet i august måned 1984, gælder dog den hidtidige undervisningsplan for 1. undervisningstrin.

pre_paragraph I henhold til § 2 i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler, jfr. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. april 1981, som ændret ved lov nr. 244 og nr. 247 af 23. maj 1984, fastsættes herved følgende bestemmelser om uddannelse af elektronikteknikere: Almindelige bestemmelser

Undervisningsministeriet, den 27. juli 1984, den 27. juli 1984

/BERTEL HAARDER Svend Bruun/