Bekendtgørelse om fritagelse for indeholdelse af udbytteskat
BEK nr 454 af 03/09/1984
§ 1
Når de betingelser, der er angivet i de følgende paragraffer, er opfyldt, skal der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, der modtages af:
a) Moderselskaber under de i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, anførte betingelser.
b) Investeringsaktieselskaber under de i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, anførte betingelser.
c) Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, samt institutioner m.v., der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, er undtaget fra skattepligt.
d) Kapitalpensionskonti, der er omfattet af §§ 12 og 13 i pensionsbeskatningsloven.
e) Båndlagte kapitaler, såfremt det er bestemt, at kapitalens afkast skal oplægges indtil et fastsat tidspunkt, og afkastet endvidere ikke er indkomstskattepligtigt for nogen.
§ 2
Det er en forudsætning for fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat, at udbyttet hæves senest 18 dage efter selskabets vedtagelse om udbetling af udbytte. Selskabet eller den, der på dettes vegne formidler udbetalingen af udbyttet, kan dog bortse fra overskridelse af denne frist, såfremt den i § 8 angivne frist for indsendelse af materiale til statsskattedirektoratet desuagtet kan overholdes.
§ 3
I de i § 1, litra a), nævnte tilfælde er fritagelsen endvidere betinget af, at der til det pågældende datterselskab eller den, der på dettes vegne formidler udbetalingen af udbyttet, afgives en skriftlig erklæring fra den på moderselskabets generalforsamling valgte revisor om, at selskabet i hele den forløbne del af indkomståret har opfyldt betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
§ 4
I de i § 1, litra b), nævnte tilfælde er fritagelsen endvidere betinget af, at den på investeringsaktieselskabets generalforsamling valgte revisor over for den, der forestår udbetalingen af udbyttet, afgiver skriftlig erklæring om, at selskabet i den periode, hvori udbyttet er modtaget, har opfyldt betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3.
§ 5
I de i § 1, litra c), nævnte tilfælde er fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat betinget af, at den pågældende forening m.v. foreviser et frikort, som efter begæring fra foreningen m.v. udstedes af ligningsmyndigheden. Frikortene gælder indtil videre og skal tilbageleveres til ligningsmyndigheden, når udbyttemodtageren ikke længere opfylder betingelserne for fritagelse for indeholdelse af udbytteskat.
§ 6
Får så vidt angår kapitalpensionskonti og båndlagte kapitaler er fritagelsen for indeholdelse af udbytteskat betinget af, at der til selskabet eller den, der på dettes vegne formidler udbytteudbetalingen, afgives en af vedkommende forvaltningsinstitut udfærdiget attest om, at de i § 1, litra d) henholdsvis litra e), anførte betingelser er opfyldt.
§ 7
Ubyttemodtageren samt det udbytteudbetalende selskab eller den, der på selskabets vegne formidler udbetalingen, skal på en af statsskattedirektoratet udarbejdet eller godkendt blanket attestere, at udbyttet er udbetalt uden indeholdelse af udbytteskat. Attestationen skal endvidere indeholde oplysning om:
- Udbyttemodtagerens navn, adresse og CPR/CIR-nr.
- Selskabets navn.
- Dato for vedtagelse af udbytteudbetalingen.
- Størrelsen af det udbetalte udbytte.
§ 8
De i §§ 3-7 nævnte attester indsendes af selskabet til statsskattedirektoratet senest en måned efter forfaldsdagen for indbetaling af udbytteskat, jfr. kildeskattelovens § 66, stk. 1.
§ 9
Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 387 af 8. august 1978.
pre_paragraph I medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 4, jfr. lovbekendtgørelse nr. 402 af 19. august 1983, bestemmes følgende:
Ministeriet for skatter og afgifter, den 3. september 1984, den 3. september 1984
/Isi Foighel Jesper Pålsson/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1984
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1984