Bekendtgørelse om tilskud til nedbringelse af lejen i statsstøttede kollegier m.v. (Huslejetilskudsordningen) (*
BEK nr 479 af 20/09/1984
§ 1
Statstilskud til nedbringelse af lejen kan ydes til
a) kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen,
b) enkeltværelser og lejligheder på indtil 11/2 værelse, der med kommunalbestyrelsens godkendelse forbeholdes unge under uddannelse og andre unge med særligt behov derfor, såfremt bebyggelsen i studieåret 1983-84 har fået statstilskud til nedbringelse af lejen i medfør af det af folketingets finansudvalg den 18. maj 1983 tiltrådte aktstykke nr. 270 om tilskud til nedbringelse af lejen i statsstøttede kollegier m.v.
§ 2
De tilskudsberettigende udgifter for perioden 1. august 1984 - 31. juli 1985 (studieåret 1984-85) opgøres med udgangspunkt i regnskabet for 1982 for kollegiet m.v.
De tilskudsberettigende prioritetsudgifter opgøres som forskellen mellem kollegiets prioritetsudgifter og eventuel rentesikring. Såfremt institutionen ikke ejer den ejendom, hvori de tilskudsberettigede boliger er beliggende, kan prioritetsudgifterne opgøres som en andel af den leje, der betales til ejendommens ejer.
De tilskudsberettigende øvrige driftsudgifter opgøres som forskellen mellem øvrige driftsudgifter i 1982 og eventuelle driftsindtægter i 1982. Ved opgørelsen af driftsindtægter medregnes ikke eventuel driftssikring, jfr. lovbekendtgørelse nr. 480 af 16. august 1982 om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier. Statstilskud til nedbringelse af lejen i medfør af de af folketingets finansudvalg tiltrådte aktstykker nr. 212 af 21. april 1982 samt nr. 383 af 3. juni 1982 medregnes heller ikke. De herefter opgjorte tilskudsberettigende øvrige driftsudgifter opreguleres med 20 pct. Anvendes et andet regnskabsår end kalenderåret i 1982 tages der dog ved opreguleringen hensyn hertil.
Undtagelsesvis kan boligstyrelsen godkende, at der ved opgørelse af de tilskudsberettigende udgifter lægges andre udgifter til grund end de i stk. 2 og 3 nævnte, såfremt kollegiebestyrelsen kan påvise, at der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder.
Undtagelsesvis kan boligstyrelsen nedsætte de tilskudsberettigende udgifter opgjort efter stk. 2 og 3, såfremt udgifterne har været ekstraordinært store i 1982.
§ 3
For hvert kollegium m.v. fastsættes en basisleje for studieåret 1984-85 under hensyn til boligernes antal, størrelse og kvalitet, jfr. § 4.
Basislejen udgør 8.676 kr. multipliceret med det beregnede antal normalværelser, jfr. § 4.
§ 4
Ved et normalværelse forstås en bolig på 25-30 m2 bruttoetageareal med selvstændigt toilet og fælles køkken.
Boliger uden selvstændigt toilet omregnes til normalværelser ved at multiplicere med en faktor på 0,85.
Boliger med selvstændigt køkken omregnes til normalværelser ved at multiplicere med en faktor på 1,20.
Boliger, der er mindre end 25 m2 bruttoetageareal, omregnes til normalværelser ved en forholdsmæssig reduktion i forhold til 25 m2 bruttoetageareal.
Boliger, der er større end 30 m2 bruttoetageareal, omregnes til normalværelser ved en forholdsmæssig forhøjelse i forhold til 30 m2 bruttoetageareal.
Regulering for boligernes størrelse foretages samlet for henholdsvis et-rumsboliger med og uden selvstændigt køkken og flerrumsboliger med og uden selvstændigt køkken.
§ 5
Tilskud kan ydes i studieåret 1984-85, såfremt de samlede tilskudsberettigende udgifter opgjort efter § 2 overstiger basislejen opgjort efter § 3.
Til den del af de tilskudsberettigende prioritetsudgifter, som overstiger 20 pct. af basislejen, ydes 100 pct. tilskud.
Til den del af de tilskudsberettigende øvrige driftsudgifter, som overstiger 80 pct. af basislejen, ydes 50 pct. tilskud.
Er de tilskudsberettigende prioritetsudgifter lavere end 20 pct. af basislejen, reduceres tilskuddet til øvrige tilskudsberettigende driftsudgifter med forskellen mellem 20 pct. af basislejen og prioritetsudgifterne.
Uanset bestemmelserne i stk. 2-4 kan tilskuddet dog højst udgøre forskellen mellem de beregnede tilskudsberettigende udgifter og basislejen.
Overstiger de tilskudsberettigende udgifter med fradrag af tilskud efter stk. 2-4, 120 pct. af basislejen, beregnes tilskuddet som forskellen mellem de tilskudsberettigende udgifter og 120 pct. af basislejen.
Ydes driftssikring i 1984, jfr. lovbekendtgørelse nr. 480 af 16. august 1982 om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier, modregnes beløbet i det beregnede tilskud efter stk. 2-6.
§ 6
Det efter § 5 beregnede tilskud ydes uændret i studieårene 1985-86 og 1986-87.
Tilskuddet udbetales i to lige store rater den 1. oktober og den 1. april.
§ 7
Udbetaling af tilskud efter §§ 5 og 6 standses i tilfælde af huslejeboykot eller lignende, jfr. § 77, stk. 3-7 i lov om boligbyggeri.
§ 8
Tilbagebetalingen af kriselån ydet i medfør af de af folketingets finansudvalg tiltrådte aktstykker nr. 384 af 11. juni 1975 og nr. 279 af 23. marts 1977 udsættes indtil 1. august 1987.
§ 9
Tilskud efter §§ 5 og 6 kan nedsættes eller bortfalde, såfremt økonomien for kollegiet m.v. forbedres eller ændrede forhold i øvrigt taler herfor.
pre_paragraph I medfør af § 73 a i lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 407 af 26. juli 1984, fastsættes følgende:
Boligstyrelsen, den 20. september 1984, den 20. september 1984
/H. E. Rasmussen Klaus Lundsager/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1984
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1984