TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Det kommunale momsnævn

BEK nr 501 af 11/09/1984

DanmarkBekendtgørelse1984

§ 1

Nævnet består af 11 medlemmer. De 6 medlemmer skal repræsentere et alsidigt kendskab til administrations- og erhvervsforhold, mens 4 medlemmer skal være sagkyndige vedrørende amtskommunale og kommunale anliggender. Af medlemmerne med kendskab til administrations- og erhvervsforhold udpeges 1 efter indstilling fra Industrirådet, 1 efter indstilling fra Håndværksrådet, 1 efter indstilling fra Entreprenørforeningen, 1 efter indstilling fra Arkitekt- og Ingeniørrådet, 1 efter indstilling fra Den almindelige danske Lægeforening og Tandlægeforeningen i forening og 1 af ministeren for skatter og afgifter. Af medlemmerne, som er sagkyndige vedrørende amtskommunale og kommunale anliggender, udpeges 1 efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 efter indstilling fra Københavns og Frederiksberg kommuner i forening og 1 efter indstilling fra Kommunernes Revisionsafdeling. Herudover udpeger indenrigsministeren en formand.

Stk. 2

Nævnets medlemmer udnævnes af indenrigsministeren. Indenrigsministeren udpeger en næstformand blandt nævnets medlemmer.

Stk. 3

Indenrigsministeren udpeger sekretærer for nævnet.

§ 2

Nævnet er rådgivende for indenrigsministeren i spørgsmål om, hvilke udgifter til moms, som ikke skal være omfattet af udligningsordningen i lov nr. 212 af 16. maj 1984.

§ 3

Ved behandling af sager, der efter nævnets skøn kræver speciel branchemæssig, teknisk eller handelsmæssig indsigt, kan nævnet tilkalde sagkyndige rådgivere.

§ 4

Nævnet afholder 1 møde årligt, og herudover i øvrigt når formanden finder anledning dertil.

Stk. 2

Med mødeindkaldelsen skal følge dagsorden, der så vidt muligt skal indeholde en angivelse af de sager, der kommer til behandling. Sammen med dagsordenen sendes en genpart af det i sagen foreliggende materiale.

Stk. 3

Medlemmer, der er forhindret i at møde, skal give en af sekretærerne meddelelse herom.

§ 5

Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 6 medlemmer er til stede. Heraf skal mindst 2 medlemmer repræsentere de kommunale organisationer, 2 medlemmer erhvervsorganisationerne samt 1 medlem indenrigsministeriet eller ministeriet for skatter og afgifter.

Stk. 2

Afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.

Stk. 3

De af nævnet tilkaldte sagkyndige rådgivere har ikke stemmeret.

§ 6

Intet af nævnets medlemmer må deltage i afstemningen vedrørende en sag, der umiddelbart berører erhvervsvirksomheder, i hvilke medlemmet er økonomisk interesseret eller i øvrigt er tilknyttet.

Stk. 2

Nævnet afgør, om bestemmelsen i stk. 1 udelukker, at et medlem deltager i afstemningen vedrørende en sag.

§ 7

Den, der har anmodet om en afgørelse, har efter begæring adgang til mundtligt at fremstille sagen for nævnet.

§ 8

Nævnets medlemmer og tilkaldte sagkyndige rådgivere har under ansvar efter borgerlig straffelovs § 152 tavshedspligt med hensyn til oplysninger af fortrolig karakter, som de gennem deres virksomhed i nævnet får kendskab til.

§ 9

Nævnets sekretærer udarbejder skriftligt referat af forhandlingerne i nævnet og af de afgørelser, der træffes.

Stk. 2

Nævnets afgørelser skal meddeles skriftligt.

pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 3, i lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om Det kommunale Momsfond fastsættes følgende bestemmelser vedrørende det i henhold til lovens § 4, stk. 1, nedsatte nævn (Det kommunale momsnævn):


INDENRIGSMINISTERIET, DEN 11. SEPTEMBER 1984

/BRITTA SCHALL HOLBERG Marius Ibsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1984
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1984