TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om korrektion af opgørelserne af apotekernes omsætning og overskud for årene 1980-84

BEK nr 522 af 08/10/1984

DanmarkBekendtgørelse1984

§ 1

Ved beregningen af afgifter og tilskud, der er nævnt i § 76 i lov om apoteksvirksomhed, ændres de til sundhedsstyrelsen indsendte opgørelser af apotekernes omsætning og overskud for årene 1980-84 i overensstemmelse med reglerne i §§ 2-7.

§ 2

Apotekets nettoomsætning i det enkelte regnskabsår ifølge den apoteksopgørelse, der har dannet grundlag for sundhedsstyrelsens afregning af apoteksafgifter og tilskud, reduceres med salg til andre apoteker og med salg af lægemidler med særlig lav avance.

§ 3

Den efter § 2 korrigerede omsætning i det enkelte regnskabsår reguleres med følgende takstreguleringsprocenter: 1980 omsætning forhøjes med 0,7100 pct. 1981 omsætning forhøjes med 0,3078 pct. 1982 omsætning nedsættes med 1,4540 pct. 1983 omsætning forhøjes med 1,4959 pct. 1984 omsætning korrigeres med 0,0 pct.

§ 4

Den efter § 2 korrigerede omsætning i regnskabsårene 1980-84 forhøjes med den rabat, som apotekeren i det enkelte regnskabsår har ydet i henhold til medicintakstens § 15, stk. 1 og 2.

Stk. 2

For 1980-83 forhøjes den efter § 2 korrigerede omsætning med halvdelen af den rabat, apotekeren i det enkelte år har ydet i henhold til medicintakstens § 15, stk. 4, og for 1984 med 1/3 af den i henhold til medicintakstens § 15, stk. 4, ydede rabat i dette år.

Stk. 3

Kan størrelsen af de rabatter, der er nævnt i stk. 1 og 2, ikke dokumenteres, fastsætter indenrigsministeren i de enkelte tilfælde på grundlag af en standardiseret gennemsnitsudregning de procentsatser, hvormed omsætningen efter § 2 i de enkelte år skal forhøjes.

§ 5

For apoteker, hvortil der er knyttet apoteksfilialer, reduceres den korrigerede omsætning efter § 2 med halvdelen af filialens eller filialernes bruttoomsætning i det enkelte år. Ved opgørelsen af filialens bruttoomsætning medregnes debiteret salg af receptpligtige lægemidler gennem apoteksfilialen samt filialens leverancer til distribuerende læger, sygehuse m.v. Apoteksfilialens leverancer til apoteksudsalg og håndkøbsudsalg medregnes ikke ved opgørelsen af apoteksfilialens bruttoomsætning.

Stk. 2

For apoteker, hvortil der er knyttet apoteksudsalg eller håndkøbsudsalg, reduceres den efter § 2 korrigerede omsætning med 1/10 af de pågældende udsalgs bruttoomsætninger i det enkelte år. Opgørelsen af udsalgenes bruttoomsætning sker efter reglen i stk. 1, 2. pkt.

§ 6

Den efter § 2 korrigerede omsætning reduceres med en fikseret udgift til pensionsbidrag, der udgør 2 pct. af den korrigerede omsætning i det enkelte år med tillæg, henholdsvis fradrag af det for det pågældende år efter § 3 beregnede takstreguleringsbeløb.

§ 7

Apotekets overskud i hvert af årene 1980-83 ifølge den apoteksopgørelse, der har dannet grundlag for sundhedsstyrelsens afregning af apoteksafgifter og tilskud, reguleres med de efter § 3 beregnede takstreguleringsbeløb. Det regulerede overskud forhøjes med de efter § 4 opgjorte rabatter for det enkelte år og reduceres med det efter § 6 for det pågældende år beregnede pensionsbidrag.

§ 8

Den beløbsgrænse, i forhold til hvilken apotekeren skulle betale afgift eller modtage tilskud, såfremt § 49 og § 50 i lov om apoteksvirksomhed havde været gældende i årene 1980-83, udgør i 1980 6.770.000 kr., i 1981 7.535.000 kr., i 1982 8.620.000 kr. og i 1983 9.785.000 kr.

§ 9

Den gennemsnitlige afgiftspligtige omsætning, der er nævnt i § 76, stk. 4, i lov om apoteksvirksomhed, opgøres for så vidt angår omsætningen i 1984, som et gennemsnit af samtlige apotekeres nettoomsætning i dette år reguleret i overensstemmelse med reglerne i §§ 2-6.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1985. INDENRIGSMINISTERIET DEN 8. OKTOBER 1984 BRITTA SCHALL HOLBERG /Ebba Lund

pre_paragraph I medfør af § 76, stk. 2, i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1984
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1984
Bekendtgørelse om korrektion af opgørelserne af apotekernes omsætning og overskud for årene 1980-84 | TheLawyer.sh