Bekendtgørelse af Lov om naturfredning (Naturfredningsloven)

§ 1. Ved denne lov tilstræbes at værne Danmarks natur og landskabelige værdier og i videst muligt omfang at give befolkningen mulighed for at nyde godt af disse. Stk. 2. De beføjelser, som loven hjemler, skal særlig anvendes til:

1. at bevare og pleje større landskaber og andre områder, som på grund af deres landskabelige værdi eller beliggenhed har væsentlig betydning for almenheden.
2. at bevare og pleje områder, planter og dyr samt geologiske dannelser, hvis bevarelse af naturvidenskabelige, undervisningsmæssige eller historiske hensyn er af væsentlig interesse,
3. at åbne adgang til at færdes og opholde sig i naturen på steder, hvor dette er af væsentlig betydning for befolkningens friluftsliv,
4. at bidrage til, at det menneskelige miljø ikke forringes gennem forurening.

Fredningskredse og fredningsmyndigheder

Fredningskredse og fredningsmyndigheder

§ 3. For hver fredningskreds nedsættes et fredningsnævn bestående af en formand og 2 andre medlemmer. Formanden, der skal være dommer, beskikkes af ministeren. De 2 andre medlemmer vælges af henholdsvis amtsrådet, i hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet, og vedkommende kommunalbestyrelse. Stk. 2. For hvert af medlemmerne beskikkes eller vælges en suppleant efter reglerne i stk. 1. Suppleanten for formanden kan være en dommerfuldmægtig. Det af et kommunalt råd valgte medlem og suppleanten for dette må ikke begge være medlem af vedkommende råd. Omfatter sagen en ejendom, der tilhører vedkommende kommune, må alene den person, der ikke er medlem af rådet, deltage i sagens behandling. Stk. 3. Samtlige beskikkelser og valg gælder for 4 år. Nyvalg af medlemmer og suppleanter i løbet af 4 års perioden gælder dog kun indtil denne periodes udløb. Stk. 4. Angår en fredningssag et område, der er beliggende i 2 eller flere fredningskredse, henviser ministeren sagen til et af nævnene, der efter ministerens bestemmelse kan suppleres med et eller flere kommunale medlemmer af det eller de andre nævn. Stk. 5. Alle udgifter vedrørende fredningsnævnene afholdes af vedkommende amtsråd, i hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet. For deltagelse i fredningsnævnenes møder ydes der medlemmerne diæter og befordringsgodtgørelse. Ligger det sted, som sagen angår, i flere amtskommuner, træffer fredningsnævnet bestemmelse om udgiftsfordelingen. Stk. 6. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden for fredningsnævnene, og kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet med andre myndigheder, og i hvilken rækkefølge andre myndigheder skal inddrages i sagsbehandlingen. Overfredningsnævnet

§ 4. Overfredningsnævnet består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal have juridisk embedseksamen. Af de andre medlemmer vælger hvert af de partier, der er repræsenteret i finansudvalget, 1 medlem, medens 2 vælges af højesteret blandt rettens medlemmer. Stk. 2. Ministeren kan beskikke en eller flere suppleanter for formanden. For de andre medlemmer vælges en suppleant efter reglerne i stk. 1. Suppleanterne for de medlemmer, der vælges af højesteret, skal være højesteretsdommere eller opfylde de almindelige betingelser for udnævnelse til højesteretsdommer. Stk. 3. De af partierne og højesteret foretagne valg gælder for 4 år. Nyvalg af medlemmer og suppleanter i løbet af 4 års perioden gælder dog kun indtil denne periodes udløb. Når et parti ikke længere er repræsenteret i finansudvalget, udtræder det pågældende medlem og hans suppleant af overfredningsnævnet. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden for overfredningsnævnet. Taksationskommissionen

§ 5. Taksationskommissionen består af 3 medlemmer. Formanden og det ene af de andre medlemmer beskikkes af ministeren. Formanden skal have juridisk embedseksamen. Det tredje medlem vælges af vedkommende amtsråd, for hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet. Stk. 2. For hvert af medlemmerne beskikkes eller vælges en suppleant efter reglerne i stk. 1. Stk. 3. Samtlige beskikkelser og valg gælder for 4 år. Nyvalg af medlemmer og suppleanter i løbet af 4 års perioden gælder dog kun indtil denne periodes udløb. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden for taksationskommissionen. Amtsrådet og hovedstadsrådet

§ 7. Naturfredningsrådet består af 10 medlemmer, der skal have naturvidenskabelig indsigt. Ministeren beskikker medlemmerne efter indstilling fra universiteternes naturvidenskabelige fakulteter, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Geologiske Undersøgelse og eventuelt andre videnskabelige institutioner. Ministeren kan fastsætte de nærmere regler herfor. Stk. 2. Beskikkelserne gælder for 4 år. Stk. 3. Rådets formand beskikkes af ministeren blandt medlemmerne. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en forretningsorden for rådet. Fortidsminderådet

§ 14. Fredningsnævnet kan beslutte at afvise sagen, hvis nævnet finder, at der ikke eller ikke for tiden kan blive tale om fredning af det pågældende område. Stk. 2. Fredningsnævnet bekendtgør en beslutning efter stk. 1 i de dagblade, der udkommer på egnen. Den, der har rejst sagen, giver underretning om sagens afvisning til dem, der har modtaget særskilt underretning i henhold til § 12. Stk. 3. Fredningsnævnets beslutninger efter stk. 1, kan påklages til overfredningsnævnet af de i § 13, stk. 1, nævnte myndigheder m.v. Klagefristen er 4 uger fra den dag, beslutningen er meddelt den pågældende. Fredningsnævnets bekendtgørelse af sagens rejsning

§ 16. Når der har fundet bekendtgørelse sted i Statstidende, må der ikke foretages noget, som strider imod de foreslåede fredningsbestemmelser. Stk. 2. Fredningsnævnet kan efter ansøgning meddele dispensationer fra stk. 1. Stk. 3. Fredningsnævnets afgørelser efter stk. 2, kan påklages til overfredningsnævnet af den, der har ansøgt om dispensationen, og den, der har rejst fredningssagen. Overfredningsnævnet kan udsætte afgørelsen af klagesagen, indtil fredningssagen er endeligt afgjort. Stk. 4. Bestemmelserne om klage i § 58, stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser efter stk. 2. Fredningsnævnets behandling af sagen

§ 17. Fredningsforslaget drøftes på mindst et almindeligt møde, hvis afholdelse bekendtgøres af fredningsnævnet i et eller flere af de dagblade, der udkommer på egnen. Til et almindeligt møde indbydes ved særskilte breve i det mindste:

1. ejerne og brugerne af ejendomme, der er omfattet af forslaget,
2. de offentlige myndigheder, for hvem forslaget har særlig interesse,
3. de foreninger o.lign., der over for fredningsnævnet har fremsat skriftlig anmodning om at blive holdt underrettet om fredningsforslag, samt
4. andre, hvis de over for fredningsnævnet har fremsat anmodning om at blive indbudt til møde i den pågældende sag. Stk. 2. Fredningsnævnet kan indkalde de enkelte i sagen interesserede ejere, brugere, rettighedshavere, myndigheder og foreninger o.lign. til yderligere møder til behandling af særlige spørgsmål i sagen. Et sådant møde skal afholdes efter begæring herom. Stk. 3. Krav om erstatning i anledning af fredningen kan fremsættes under et møde eller skriftligt over for fredningsnævnet. Stk. 4. Under sagens behandling foretager fredningsnævnet besigtigelse af det område, der foreslås fredet. Stk. 5. Fredningsnævnets behandling af en fredningssag afsluttes med, at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres, idet nævnet i så fald fastlægger fredningens geografiske udstrækning og fastsætter nærmere fredningsbestemmelser for området, jfr. § 18, samt afgør erstatningsspørgsmålene, jfr. § 19. Stk. 6. Nærmere regler om nævnets behandling af fredningssager kan fastsættes i forretningsordenen for fredningsnævn. Fredningsbestemmelser

§ 18. Fredningsbestemmelser skal indeholde en udtrykkelig angivelse af fredningens formål. Stk. 2. Fredningsbestemmelser kan gå ud på bevarelse af den nuværende tilstand, således at f.eks. yderligere dyrkning, beplantning, indgreb over for plante- og dyreliv, gravning eller bebyggelse af enhver art eller af visse arter fremtidig forbydes. Fredningsbestemmelser kan endvidere indeholde forskrifter om, hvorledes det fredede areal fremtidig må anvendes, herunder også bestemmelser om forbud mod færdsel på arealet og om, at visse former for anvendelse kræver forudgående tilladelse. I særlige tilfælde kan det bestemmes, at eksisterende beplantninger, bebyggelser eller andre indretninger skal fjernes. Stk. 3. Ud fra hensynet til befolkningens friluftsliv kan fredningsbestemmelserne give almenheden ret til brug af bestemte arealer til færdsel, ophold eller lignende. Fredningsnævnet kan udfærdige et ordensreglement, der bekendtgøres ved opslag på stedet. Stk. 4. Fredningsbestemmelser kan indeholde retningslinjer for udførelsen af anlægs- og plejearbejder til virkeliggørelse af fredningens formål og kan i særlige tilfælde indeholde påbud om udførelse af nærmere angivne foranstaltninger. Stk. 5. I forbindelse med fastsættelsen af bestemmelser efter stk. 2-4 kan det bestemmes, at en ejendom eller en del af en ejendom skal afstås til det offentlige. Erstatning

§ 19. Fredningsnævnet fastsætter erstatning til ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme for det tab, som fredningen påfører dem. Erstatning til andre end ejere og brugere kan kun tilkendes, hvis krav om erstatning er fremsat efter reglerne i § 17, stk. 3. Stk. 2. Rettes et påbud efter § 18, stk. 4, til en offentlig myndighed, bestemmer fredningsnævnet, om der i den anledning skal ydes erstatning og med hvilket beløb. Stk. 3. Gennemføres fredningen ikke, kan der efter anmodning ydes en godtgørelse til private ejere, brugere eller andre rettighedshavere i anledning af tab ved ikke at have kunnet udnytte ejendommen som hidtil i tiden mellem den i § 15 nævnte bekendtgørelse i Statstidende og opgivelsen af fredningen. Stk. 4. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for fredningsnævnets afgørelse, og indtil beløbet kan hæves, med en årlig rente, der er 1 pct. højere end den af Danmarks Nationalbank fastsatte diskonto. Under særlige omstændigheder kan der fastsættes et andet begyndelsestidspunkt for forrentningen. Fredningsnævnets bekendtgørelse af sagens afgørelse

§ 20. Fredningsnævnet foretager bekendtgørelse om sagens afgørelse i Statstidende og de dagblade, der udkommer på egnen. Stk. 2. Fredningsbestemmelserne sendes til enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse. Fredningsbestemmelserne skal dog i det mindste sendes til dem, der efter § 15, stk. 1, har fået særskilt underretning om sagens rejsning. Stk. 3. Går fredningsnævnets afgørelse ud på, at der ikke skal gennemføres fredning, sendes underretning herom til de i stk. 2 nævnte. Stk. 4. Afgørelsen af erstatningsspørgsmålene sendes i det mindste til enhver, hvis erstatningskrav er påkendt. Stk. 5. Nærmere regler om nævnets bekendtgørelse og underretning om afgørelser i fredningssager kan fastsættes i forretningsordenen for fredningsnævn.

§ 22. Når der er foretaget bekendtgørelse i Statstidende efter § 20, stk. 1, skal fredningsbestemmelserne overholdes af alle og enhver. Fra samme tidspunkt er fredningsbestemmelserne bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Stk. 2. Hvis der ved fredningen sker afståelse efter § 18, stk. 5, bortfalder alle rettigheder til eller over det afståede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Ved afståelse af en del af en ejendom påhviler det vedkommende myndighed snarest at lade arealet udstykke og afholde de dermed forbundne udgifter. Erstatningens udbetaling

§ 23. Miljøministeriet foranlediger, at tilkendte erstatninger udbetales, og drager omsorg for den delvise refusion efter § 24. En erstatning kan først kræves udbetalt, når det er endelig afgjort, om fredningen skal gennemføres, jfr. §§ 32 og 33. Stk. 2. Når panterettigheder i det afståede bortfalder, jfr. § 22, stk. 2, kan udbetaling af erstatning for afståelsen kun ske til ejeren med panthaverens samtykke. Dette gælder dog ikke, hvor fredningsnævnet eller overfredningsnævnet skønner, at afståelsen ikke medfører forringelse af pantsikkerheden. Erstatningsfordeling

§ 24. Staten betaler tre fjerdedele af fredningserstatningen. Den sidste fjerdedel betales af det pågældende amtsråd, i hovedstadsområdet dog af hovedstadsrådet. Ligger det fredede område i flere amtskommuner, træffer fredningsnævnet eller overfredningsnævnet bestemmelse om fordelingen af den sidste fjerdedel. Stk. 2. Overfredningsnævnet kan med to tredjedeles flertal bestemme, at staten skal betale indtil ni tiendedele af erstatningen. Bestemmelse herom kan kun træffes, hvis fredningen medfører store udgifter og skønnes at have national betydning. Stk. 3. Ved fredninger, der hovedsagelig har betydning for en kommune, kan fredningsnævnet eller overfredningsnævnet bestemme, at kommunen helt eller delvis skal betale den del af fredningserstatningen, som efter stk. 1 påhviler staten, eller gøre fredningens gennemførelse afhængig af, at kommunen helt eller delvis betaler denne andel. Forelæggelse for overfredningsnævnet

§ 26. Fredningsnævnets afgørelser i fredningssager kan påklages til overfredningsnævnet af enhver, som efter § 20 skal underrettes særskilt om afgørelsen. Fredningsnævnets afgørelse af et spørgsmål om erstatning og godtgørelse kan dog kun påklages af den, hvis erstatningskrav er godkendt, af miljøministeren og vedkommende amtsråd, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, samt af en kommunalbestyrelse, der efter § 24, stk. 3, er pålagt at betale en del af fredningserstatningen. Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 3. Underretningerne om sagens afgørelse skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 1 og 2. Overfredningsnævnets behandling af en fredningssag

§ 27. Forinden overfredningsnævnet træffer afgørelse i en sag om fredning, der er påklaget efter § 14, stk. 3, eller § 26, foretager overfredningsnævnet besigtigelse af det pågældende område og afholder offentligt møde om sagen. Til mødet indbydes i det mindste klagerne samt ejere og brugere, for hvem overfredningsnævnets afgørelse i klagesagen har umiddelbar betydning. Stk. 2. Besigtigelse kan undlades, hvis klagen angår spørgsmål, til hvis påkendelse en besigtigelse ikke skønnes nødvendig. Det offentlige møde kan undlades, hvis de omtvistede spørgsmål skønnes tilstrækkeligt belyst ved det skriftlige materiale i sagen. Stk. 3. Overfredningsnævnet kan indkalde de enkelte i sagen interesserede ejere, brugere, rettighedshavere, myndigheder og foreninger o.lign. til møder til behandling af særlige spørgsmål i sagen. Stk. 4. Nærmere regler om overfredningsnævnets behandling af fredningssager kan fastsættes i forretningsordenen for overfredningsnævnet. Overfredningsnævnets afgørelse

§ 28. Overfredningsnævnet kan ændre fredningsnævnets afgørelse om fredningen, herunder fredningens geografiske udstrækning, fredningsbestemmelserne og erstatningen. Dette gælder, uanset hvem der har rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets afgørelse, og uanset fredningsforslaget og de forslag og krav, der er fremført for fredningsnævnet og overfredningsnævnet. Stk. 2. Hvis der i henhold til § 27, stk. 2, ikke er afholdt offentligt møde, kan overfredningsnævnet kun beslutte at udvide fredningens omfang, efter at der på anden måde er givet de berørte lejlighed til at udtale sig. Stk. 3. Finder overfredningsnævnet i modsætning til fredningsnævnet, at en foreslået fredning bør gennemføres, kan overfredningsnævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage sagen til fornyet behandling efter reglerne i § 17. Overfredningsnævnet kan endvidere bestemme, at en af overfredningsnævnet besluttet udvidelse af fredningens omfang skal behandles af fredningsnævnet efter reglerne i § 17. Stk. 4. I særlige tilfælde kan overfredningsnævnet undlade at tage stilling til et erstatningskrav, der er påkendt af fredningsnævnet eller fremsat over for overfredningsnævnet, og forelægge spørgsmålet for taksationskommissionen til afgørelse. Bekendtgørelse af overfredningsnævnets afgørelse

§ 30. Overfredningsnævnets afgørelser af erstatningsspørgsmål kan påklages til taksationskommissionen af den, hvis erstatningskrav er påkendt, af miljøministeren og vedkommende amtsråd, henholdsvis hovedstadsrådet, samt af en kommunalbestyrelse, der efter § 24, stk. 3, skal betale en del af fredningserstatningen. En afgørelse efter § 19, stk. 2-3, eller § 24 kan dog ikke påklages. Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 3. Taksationskommissionen kan, uanset de for denne nedlagte påstande, tage stilling til ethvert spørgsmål om erstatningen under forudsætning af, at parterne har haft lejlighed til at fremkomme med deres bemærkninger dertil. Stk. 4. Taksationskommissionens afgørelse skal begrundes og særligt angive kommissionens stilling til de omstændigheder, parterne har påberåbt sig. Stk. 5. Nærmere regler om taksationskommissionens behandling af sagen fastsættes i forretningsordenen for taksationskommissionen. Stk. 6. Søgsmål til prøvelse af taksationskommissionens afgørelse skal anlægges inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt pågældende. Retssag anlægges ved den ret, under hvilken ejendommen er beliggende, og behandles i første instans ved landsret. Stk. 7. Spørgsmål, der kan prøves af taksationskommissionen, kan ikke indbringes for domstolene, før taksationskommissionens afgørelse foreligger.

§ 34. Dispensation fra en fredningsbestemmelse kan meddeles, når det ansøgte ikke vil komme i strid med fredningens formål. En dispensation meddeles af fredningsnævnet, hvis nævnets kendelse ikke har været indbragt for overfredningsnævnet, og ellers af overfredningsnævnet efter indstilling fra fredningsnævnet. Overfredningsnævnet kan bemyndige fredningsnævnet til at meddele dispensationer, som efter 2. pkt. skal meddeles af overfredningsnævnet. Stk. 2. Fredningsnævnets afgørelser efter stk. 1, kan påklages til overfredningsnævnet af den, der har ansøgt om dispensation, og af de i § 13, stk. 1, nævnte myndigheder m.v. Bestemmelserne om klage i § 58, stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Nærmere regler om behandlingen af dispensationssager kan fastsættes i forretningsordenerne for fredningsnævn og overfredningsnævnet. Ændringer af fredninger

§ 34 a. Videregående afvigelser fra fredningsbestemmelser end nævnt i § 34 samt ændringer og hel eller delvis ophævelse af fredningsbestemmelser kan kun foretages efter forslag herom fra en af de i § 13, stk. 1, nævnte myndigheder m.v. Stk. 2. Hvis en afgørelse efter stk. 1 medfører en væsentlig værdiforøgelse for en ejendom, kan afgørelsen gøres betinget af, at ejeren til statskassen indbetaler et beløb, der ikke må overstige hverken værdiforøgelsen eller den tidligere tilkendte fredningserstatning. Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 træffes, efter at forslaget er behandlet efter reglerne i §§ 12, 13 og 17. Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 20, 21 og 26 finder tilsvarende anvendelse. Betingelser fastsat efter stk. 2 kan dog kun påklages af vedkommende ejer og miljøministeren. Stk. 5. Overfredningsnævnets afgørelse vedrørende betingelser fastsat efter stk. 2, kan påklages til taksationskommissionen af vedkommende ejer og miljøministeren. § 58, stk. 3, 4 og 7, finder tilsvarende anvendelse.

Fredningsplanlægning

Fredningsplanlægning

§ 35. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, udfører en kortlægning, analyse og vurdering af regionens fredningsinteresser, jfr. § 1. Miljøministeren fastsætter retningslinjer for arbejdets udførelse. Stk. 2. Miljøministeren kan beslutte selv at udføre de i stk. 1, nævnte opgaver dels for særlige områder inden for regionen, dels for hele landet for så vidt angår visse typer af fredningsinteresser. Stk. 3. Miljøministeren udarbejder landsdækkende oversigter over fredningsinteresserne. Fredningsplanlægning

§ 36. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, udarbejder på grundlag af det efter § 35 tilvejebragte materiale en plan til varetagelse af de i § 1 nævnte interesser. Planen må ikke være i strid med regionplanlægningen. Stk. 2. Miljøministeren yder vejledning om og kan fastsætte retningslinjer for planernes indhold og tilvejebringelse. Stk. 3. Miljøministeren kan beslutte selv at udarbejde planer til varetagelse af særlige fredningsinteresser af videnskabelig, historisk eller rekreativ betydning. Sådanne planer indarbejdes i de i stk. 1 nævnte planer.

§ 37. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, offentliggør forslag til den i § 36, stk. 1, nævnte plan. Miljøministeren kan give nærmere regler for offentliggørelsen. Stk. 2. Tidligst tre måneder efter offentliggørelsen påbegynder amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, udarbejdelsen af et endeligt forslag til plan, der fremsendes til miljøministerens godkendelse. Planen skal være ledsaget af eventuelt modtagne tilkendegivelser. Stk. 3. Ministeren kan godkende planen delvis, hvis dette findes hensigtsmæssigt og skønnes at kunne ske uden væsentlig risiko for uheldig foregribelse af planen som helhed. I forbindelse med godkendelse kan ministeren foretage ændringer efter forudgående forhandlinger med amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet.

§ 42. Offentlige anlæg uden for byer og bymæssige bebyggelser skal placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til landskabsbilledet og de øvrige naturfredningsmæssige værdier. Stk. 2. Miljøministeren kan med tilslutning af den eller de ministre, hvorunder de pågældende anlægsarbejder hører, fastsætte regler om, at placering og udformning af nærmere angivne kategorier af offentlige anlæg skal godkendes af miljøministeren eller amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller for nærmere angivne dele af landet. Stk. 3. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre give nærmere forskrifter for administrationen af den i stk. 2 nævnte godkendelsesordning. Stk. 4. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre give nærmere forskrifter for samarbejdet mellem amtsrådet og hovedstadsrådet og andre myndigheder. Anlæg m.v. i forbindelse med vådområder

§ 43. Ændringer af offentlige vandløbs åbne forløb og af naturlige søers tilstand samt etablering af dambrug må kun ske med tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet. Arbejder i henhold til gældende vandløbsregulativer kan dog foretages uden tilladelse fra amtsrådet eller hovedstadsrådet. Stk. 2. Ændringer af det åbne forløb af private vandløb med en bundbredde på mindst 1,5 m samt af tilstanden af moser må kun ske med tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet. Tilsvarende regel gælder efter miljøministerens bestemmelse for nærmere angivne private vandløb med en bundbredde på under 1,5 m. Stk. 3. Rørskær i perioden 1. marts-1. november kan kun ske med tilladelse fra miljøministeren. Stk. 4. Bortset fra gadekær eller lignende offentligt tilgængelige småsøer i byer eller bymæssig bebyggelse gælder bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kun for søer med et vandareal over 500 m2. Miljøministeren kan bestemme, at de i stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., nævnte bestemmelser ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af vandløb, søer og moser. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller for nærmere angivne dele af landet. Stk. 5. Miljøministeren kan bestemme, at tilladelse efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning i stedet meddeles af ministeren. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller for nærmere angivne dele af landet. Stk. 6. Miljøministeren kan beslutte at overtage afgørelsen i en for amtsrådet eller hovedstadsrådet indbragt sag, når sagen skønnes af mere vidtrækkende betydning. Stk. 7. Miljøministeren kan give amtsrådet og hovedstadsrådet nærmere forskrifter for administrationen af stk. 1, 1. pkt., og stk. 2. Stk. 8. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre give nærmere forskrifter for samarbejdet mellem amtsrådet og hovedstadsrådet og andre myndigheder. Beskyttelse af heder

§ 43 a. Hedearealer, som udgør over 5 ha i sammenhængende areal, må kun opdyrkes, tilplantes eller på anden måde ændres med tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet. Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte bestemmelser ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af heder. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller for nærmere angivne dele af landet. Stk. 3. Miljøministeren kan bestemme, at tilladelse efter stk. 1 i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning i stedet meddeles af ministeren. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller for nærmere angivne dele af landet. Stk. 4. Miljøministeren kan beslutte at overtage afgørelsen i en for amtsrådet eller hovedstadsrådet indbragt sag, når sagen skønnes af mere vidtrækkende betydning. Stk. 5. Miljøministeren kan give amtsrådet og hovedstadsrådet nærmere forskrifter for administrationen af stk. 1. Stk. 6. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre give nærmere forskrifter for samarbejdet mellem amtsrådet og hovedstadsrådet og andre myndigheder. Strandenge

§ 43 b. Strandenge og strandsumpe, som udgør over 3 ha i sammenhængende areal, må kun opdyrkes, tilplantes eller på anden måde ændres med tilladelse fra amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet. Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte bestemmelser ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af strandenge og strandsumpe. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller for nærmere angivne dele af landet. Stk. 3. Miljøministeren kan bestemme, at tilladelse efter stk. 1 i nærmere angivne tilfælde af mere vidtrækkende betydning i stedet meddeles af ministeren. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller for nærmere angivne dele af landet. Stk. 4. Miljøministeren kan beslutte at overtage afgørelsen i en for amtsrådet eller hovedstadsrådet indbragt sag, når sagen skønnes af mere vidtrækkende betydning. Stk. 5. Miljøministeren kan give amtsrådet og hovedstadsrådet nærmere forskrifter for administrationen af stk. 1. Stk. 6. Miljøministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre give nærmere forskrifter for samarbejdet mellem amtsrådet og hovedstadsrådet og andre myndigheder. Påbud om hegning, beplantning m.v.

§ 44. Hvis anvendelsen af en ejendom i det åbne land til medfører væsentlige ulemper eller virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne, kan amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, meddele ejeren påbud om etablering af hegn, beplantning eller andre foranstaltninger, som kan afhjælpe forholdet. Dette gælder, uanset hvornår anlægget er etableret, og om det er sket i henhold til tilladelse efter naturfredningsloven. Klager m.v.

1. campingpladser, væddeløbs- og motorbaner samt skydebaner,
2. tankstationer,
3. oplagspladser, der ikke er nødvendige for landbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhvervet, samt lossepladser og
4. pelsdyrfarme og dambrug

§ 45. Afgørelser efter § 43, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 samt § 43 a, stk. 1, og § 43 b, stk. 1, kan påklages til miljøministeren af ansøgeren, kommunalbestyrelsen og anerkendte foreninger og institutioner, jfr. § 8. Endvidere kan afgørelserne påklages af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i afgørelsen. Et påbud efter § 44, kan påklages til miljøministeren af ejeren. Stk. 2. De klageberettigede efter stk. 1, 1. pkt. og 3. pkt., skal skriftligt underrettes om afgørelsen. Afgørelser efter § 43, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 samt § 43 a, stk. 1, og § 43 b, stk. 1, skal offentliggøres. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for offentliggørelsen, herunder at offentliggørelse i nærmere angivne tilfælde ikke skal finde sted. Stk. 3. Bestemmelserne om klage i § 58, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser i henhold til § 43, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 samt § 43 a, stk. 1, § 43 b, stk. 1, og § 44.

Byggelinjer m.v.

Byggelinjer m.v.

§ 46. På strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation og på arealer, der ligger inden for en afstand af 100 m fra, hvor denne vegetation begynder, må der ikke:

1. placeres bygninger, skure, campingvogne og lignende, opstilles master, foretages ændringer i terrænet eller henlægges affald og lignende,
2. foretages beplantning eller hegning, bortset fra hegning på land- og skovbrugsejendomme,
3. foretages udstykning, hvorved der fastlægges skel. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for skove, plantager og haver, hvor der var lovlig bevoksning før den 1. januar 1968. Stk. 3. Er der i henhold til den hidtil gældende lovgivning ved tinglyst deklaration fastsat et mindre forbudsområde end nævnt i stk. 1, er dette fortsat gældende. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for:
4. bestående forsvarsanlæg,
5. havneanlæg med tilhørende landarealer,
6. områder, der den 1. juli 1937 hørte under Københavns eller købstædernes bygrunde,
7. områder, der er undtaget fra forbuddet mod bebyggelse m.v. i henhold til bekendtgørelser, udstedt efter den hidtil gældende lovgivning,
8. kyststrækninger, der er omfattet af loven om sandflugtsbekæmpelse, medmindre miljøministeren fastsætter andet. Stk. 5. Bygninger, der er opført mellem kysten og byggelinjen før 1. juli 1937 eller i henhold til dispensation efter de hidtil gældende regler, må kun genopføres eller ombygges i overensstemmelse med tegninger og beskrivelser, der er godkendt af fredningsnævnet. Stk. 6. Hvor ganske særlige forhold foreligger, kan fredningsnævnet, såfremt alle medlemmer stemmer herfor, gøre undtagelse fra forbuddet i stk. 1. Stk. 7. Ministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne områder. Bestemmelse herom skal bekendtgøres i Statstidende og et eller flere af de dagblade, der udkommer på egnen. Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter det helt eller delvis forbydes at placere telte på de i stk. 1 nævnte kyststrækninger. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller nærmere angivne dele af landet. Stk. 9. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelsen i stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet.

§ 47. Inden for en afstand af 300 m fra offentlige skove samt fra private skove på 20 ha eller derover, herunder sammenhængende eller hovedsageligt sammenhængende skovstykker hørende til forskellige skove, må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres bygninger, skure, campingvogne og lignende. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for:

1. bestående forsvarsanlæg,
2. havneanlæg med tilhørende landarealer,
3. bygninger, der er erhvervsøkonomisk nødvendige for landbrugs-, skovbrugs- og fiskerierhvervet, og som ikke anvendes til beboelse,
4. områder, hvor der inden den 1. januar 1968 var påbegyndt en væsentlig, lovlig bebyggelse inden for de i stk. 1 nævnte linjer. Stk. 3. I sager vedrørende bebyggelse inden for 300 m fra de i stk. 1 nævnte skove skal den pågældende skovejer indkaldes til nævnets møder i overensstemmelse med reglerne i § 17 og have lejlighed til at udtale sig. Bestemmelserne i § 58, stk. 1, 3, 4 og 7 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Ministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne områder. Bestemmelse herom skal bekendtgøres i Statstidende og et eller flere af de dagblade, der udkommer på egnen. Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der på bebyggede ejendomme for en kortere tid placeres enkelte campingvogne i umiddelbar tilknytning til den del af bebyggelsen, som anvendes til beboelse, såfremt vognene ikke udlejes og der ikke svares vederlag for placeringen. Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter det helt eller delvis forbydes at placere telte inden for de i stk. 1 nævnte linjer. Bestemmelse herom kan træffes for hele landet eller nærmere angivne dele af landet.

§ 47 a. Inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og offentlige vandløb med bundbredde efter vandløbsregulativet på mindst 2 m må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres bygninger, skure, campingvogne og lignende, opstilles master, foretages beplantninger og ændringer i terrænet eller henlægges affald. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for:

1. oplægning af afskåret grøde og opgravet fyld i forbindelse med vedligeholdelse efter vandløbsregulativet af offentlige vandløb,
2. sådanne ændringer i terrænet, der er nødvendige i forbindelse med anlæg m.v., der er godkendt af amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, eller af miljøministeren i henhold til bestemmelserne i § 43,
3. beplantninger i skove, plantager og haver, hvor der var lovlig bevoksning før 1. september 1972,
4. områder, hvor der før 1. september 1972 var påbegyndt en væsentlig, lovlig bebyggelse. Stk. 3. § 47, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse. Kirkeomgivelser

§ 48. Gravhøje, stengrave, voldsteder, forsvarsanlæg, ruiner og broanlæg, der enten er synlige i terrænet, eller hvorom der er foretaget tinglysning efter § 52, må ikke beskadiges eller ændres, og det areal, hvorpå de er beliggende, må ikke deles ved udstykning, omdeling eller skelforandring uden fredningsstyrelsens og fredningsnævnets samtykke. Samme beskyttelse har andre fortidsminder, såsom møllekanaler og dæmninger, stenvolde, stenrækker, kanaler, anlæg ved og i søer, åer og helligkilder m.v., såfremt der er foretaget tinglysning efter § 52. Stk. 2. Bautastene, helleristnings- og andre kultstene, runestene, kors, milepæle og lignende må ikke ændres eller flyttes uden fredningsstyrelsens og fredningsnævnets samtykke.

§ 49. Fortidsminder på havbunden såsom stengrave, bopladser, ruiner, sejlspærringer, forsvarsanlæg, havne- og broanlæg må ikke beskadiges, ændres eller fjernes uden fredningsstyrelsens tilladelse, hvis de befinder sig i territorialfarvandet samt på kontinentalsoklen, dog ikke ud over 24 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af det ydre territorialfarvand måles. Stk. 2. Vrag af skibe, der må antages at være gået tabt for til enhver tid mere end 100 år siden, samt skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag må ikke beskadiges, ændres eller fjernes uden fredningsstyrelsens tilladelse, hvis de befinder sig i det område, der er nævnt i stk. 1, eller i vandløb eller i søer. Stk. 3. Fredningsstyrelsen registrerer fortidsminder og vrag m.v., der er omfattet af denne paragraf. Fund af sådanne fortidsminder og vrag m.v. skal straks anmeldes til fredningsstyrelsen. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler til beskyttelse af fortidsminder og vrag m.v., der er omfattet af denne paragraf. Miljøministeren kan herunder fastsætte, at der inden for en afstand af 100 m fra fortidsmindet eller vraget m.v. ikke må foretages ændring af bundforholdene, optagning af grus eller sand, dumpning eller opfyldning, opankring eller andre foranstaltninger.

§ 51. Fredningsstyrelsen kan mod forevisning af behørig legitimation kræve adgang til jordfaste fortidsminder og kan lade sådanne fortidsminder undersøge og istandsætte, såfremt dette ikke medfører udgift for ejeren, jfr. dog herved § 50. Fredningsstyrelsen kan ligeledes kræve adgang til sådanne steder, hvor der kan formodes at være et fortidsminde. Stk. 2. Finder fredningsstyrelsen, at der bør sikres offentligheden adgang til et jordfast fortidsminde, afgiver han, såfremt en aftale om en vederlagsfri ordning ikke kan opnås, indstilling til ministeren om erhvervelse af fortidsmindet og eventuelt et omkringliggende areal. Det samme gælder, hvis fredningsstyrelsen af andre grunde mener, at fortidsmindet bør tilhøre det offentlige.

§ 53. Inden for en afstand af 100 m fra de i § 48 nævnte jordfaste fortidsminder, bortset fra kors, milepæle og lignende, må der ikke uden fredningsnævnets tilladelse placeres bygninger, skure, campingvogne og lignende, opstilles master, foretages beplantninger og ændringer i terrænet eller iværksættes foranstaltninger, der i væsentlig grad kan virke skæmmende på fortidsmindet. I skove og plantager, hvor der var bevoksning før den 1. marts 1961, kan nyplantning dog finde sted, men beplantningen skal, medmindre fredningsnævnet tillader andet, holdes i en afstand af mindst 5 m fra fortidsmindets fod. Fredningsnævnet kan ændre grænserne for det i 1. pkt. nævnte område, såfremt dets areal ikke forøges. Fredningsnævnet skal, inden det træffer afgørelser efter denne paragraf, indhente udtalelse fra fredningsstyrelsen. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter det helt eller delvis forbydes at placere telte inden for den i stk. 1, 1. pkt., nævnte linje.

Almenhedens færdsel og ophold

Almenhedens færdsel og ophold

§ 54. Strandbredder og andre kyststrækninger, på hvilke der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden landvegetation, er åbne for almenheden for færdsel til fods samt for kortvarigt ophold og badning. På private ejendomme må ophold og badning dog ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger. I tiden 1. april-1. september må løse hunde ikke medtages. På steder, hvor der er ret til ophold og badning, er det tillige tilladt i kortere tid at have en båd uden motor liggende på strandbredden. Færdsel, ophold og badning sker på eget ansvar. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke:

1. arealer, der før den 1. januar 1916 var udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på vedkommende ejendom,
2. bestående forsvarsanlæg,
3. havneanlæg med tilhørende landarealer. Stk. 3. Strandbredder langs diger, der er anlagt i henhold til digelovgivningen, er kun åbne for almenheden i det omfang, det bestemmes af fredningsnævnet med tilslutning af digebestyrelsen. Udgifter i forbindelse med almenhedens adgang til disse strandbredder refunderes digebestyrelsen med halvdelen af statskassen og halvdelen af det pågældende amtsfond. Stk. 4. Fredningsnævnet eller for arealer, der ejes eller bruges af staten, miljøministeren, kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglen i stk. 1. Stk. 5. På de for almenhedens færdsel åbne strandbredder må der ikke iværksættes foranstaltninger, der er til hinder for den frie færdsel og ophold, eller i det hele foretages noget, der vil være til væsentlig ulempe for almenhedens ret hertil. Fredningsnævnet eller for arealer, der ejes af staten, miljøministeren kan gøre undtagelse fra denne regel. Anbringelse af høfder, ålegårde, kreaturhegn og badebroer kan dog finde sted, når der holdes en passage åben bag om, over eller gennem de pågældende anlæg. Stk. 6. Alle spørgsmål om udøvelsen af retten til færdsel, ophold og badning afgøres i øvrigt af vedkommende fredningsnævn eller for arealer, der ejes eller bruges af staten, af miljøministeren. Stk. 7. Såfremt adgangen til stranden er af særlig betydning for almenheden, og der ikke i fornødent omfang findes adgangsveje hertil, skal kommunalbestyrelsen efter anmodning fra miljøministeren udlægge en offentlig sti efter reglerne i lov om offentlige veje. Stk. 8. Miljøministeren fastsætter de almindelige regler for færdsel og ophold m.v. på de i stk. 1 nævnte arealer. Yderligere regler kan for de i stk. 3 nævnte strandbredder fastsættes af fredningsnævnet med tilslutning af digebestyrelsen og for andre strandbredder af fredningsnævnet efter anmodning af ejeren. Stk. 9. Bestemmelserne i denne paragraf medfører ingen begrænsninger i den råden over strandbredderne, der tilkommer almenheden på andet retsgrundlag. For strandarealer, der efter den for de sønderjyske landsdele ved lov nr. 123 af 1. juni 1929 opretholdte lovgivning fra tiden før 15. juni 1920 ikke er undergivet privat ejendomsret, men er åbne for benyttelse for alle og enhver, kan miljøministeren fastsætte forskrifter for almenhedens benyttelse inden for rammerne af gældende lovgivning.

Stk. 10. Medfører almenhedens ophold på private arealer som nævnt i stk. 1 væsentlige gener for ejeren, kan han forlange ejendommen overtaget af staten, jfr. dog stk. 12. Overtagelsen sker til en pris, der i mangel af enighed fastsættes af taksationskommissionen. Stk. 11. Anmodning om overtagelse fremsættes over for miljøministeren. Finder ministeren det ikke godtgjort, at der foreligger væsentlige gener, indbringer han dette spørgsmål for overfredningsnævnet til afgørelse. Stk. 12. Ønsker staten ikke for tiden at overtage ejendommen, giver ministeren ejeren meddelelse herom, og ejeren kan da indtil videre forbyde almenheden ophold på arealet. Staten kan til enhver tid genoptage sagen. Indtil 6 måneder efter, at beslutning herom er meddelt ejeren, kan denne tilkendegive, at han ikke nu ønsker ejendommen overtaget af staten. Almenhedens ophold på arealet kan da ikke længere forbydes. Fremkommer der ingen tilkendegivelse fra ejeren, overtages ejendommen af staten, eventuelt efter ny taksation. Uanset bestemmelserne i 2.- 4. pkt. kan ministeren til enhver tid forlange et forbud i henhold til 1. pkt. ophævet, såfremt forholdene er ændret på en sådan måde, at opholdsretten for almenheden ikke længere kan antages at ville medføre væsentlige gener for ejeren. Denne kan kræve spørgsmålet indbragt for overfredningsnævnet til afgørelse. Skove

§ 55. Skove, der tilhører staten, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser og hvortil der fører offentlig vej eller sti, eller hvortil der i øvrigt er adgang på lovlig måde, er åbne for almenheden for færdsel og ophold efter regler, der fastsættes af miljøministeren. I særlige tilfælde kan miljøministeren eller for skov, der ikke tilhører staten, vedkommende fredningsnævn tillade, at skoven helt eller delvis lukkes for almenheden. Stk. 2. Private skove - herunder skove bestående af flere parceller - på 5 ha eller derover, hvortil der fører offentlig vej eller sti, eller hvortil der i øvrigt er adgang på lovlig måde, er åben for almenheden for færdsel og ophold efter reglerne i stk. 3-5. Stk. 3. Medmindre ejeren tillader adgang i videre omfang, må

1. færdsel kun ske til fods,
2. færdsel og ophold kun finde sted på eksisterende veje,
3. færdsel og ophold ikke finde sted i tiden fra solnedgang til kl. 7, i månederne november-februar til solopgang,
4. ophold ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger,
5. løse hunde ikke medtages. Stk. 4. Ejeren kan forbyde færdsel og ophold
6. på dage, hvor der afholdes jagt,
7. i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde. Stk. 5. I særlige tilfælde kan fredningsnævnet tillade, at skoven helt eller delvis lukkes for almenheden. Fredningsnævnet kan endvidere efter anmodning fra ejeren fastsætte særlige regler for færdsel og ophold i skoven. Stk. 6. Miljøministeren fastsætter de almindelige regler for almenhedens færdsel og ophold i private skove. Stk. 7. Færdsel og ophold i skovene sker på eget ansvar. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for skovarealer, der er afmærkede som militære anlæg. Stk. 8. Skovejeren eller dennes repræsentant kan af enhver, som færdes i skoven på anden måde end tilladt, kræve oplysning om den pågældendes navn, stilling og bopæl. Gives oplysningerne ikke, eller forekomer de uantagelige, kan den pågældende føres til nærmeste politimyndighed. Stk. 9. Medfører almenhedens færdsel og ophold i privat skov væsentlige gener for ejeren, kan han forlange skoven overtaget af staten. Reglerne i § 54, stk. 10, 2. pkt., og stk. 11-12, finder tilsvarende anvendelse. Udyrkede arealer

§ 56. Udyrkede arealer, hvortil der fører offentlig vej eller sti, eller hvortil der i øvrigt er adgang på lovlig måde, er åbne for almenheden for færdsel til fods samt for kortvarigt ophold. Færdsel og ophold sker på eget ansvar. Løse hunde må ikke medtages. Til privatejede arealer er der, medmindre ejeren bestemmer andet, kun adgang fra kl. 7 til solnedgang, og på sådanne arealer må færdsel og ophold ikke finde sted inden for 150 m fra beboelsesbygninger, medmindre en videregående ret følger af § 54. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Fredningsnævnet eller - for arealer, der ejes af det offentlige - vedkommende offentlige myndighed kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglen i stk. 1, 1. pkt. Stk. 3. Miljøministeren fastsætter de almindelige regler for almenhedens færdsel og ophold på udyrkede arealer. Stk. 4. Medfører almenhedens færdsel og ophold på private udyrkede arealer væsentlige gener for ejeren, kan han forlange de pågældende arealer overtaget af staten. Reglerne i § 54, stk. 10, 2. pkt., og stk. 11-12, finder tilsvarende anvendelse.

§ 57. Reklamer og propagandaskilte må ikke anbringes i fri luft. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke a) reklamer og propagandaskilte, der opsættes i byer og bymæssige bebyggelser, b) sådanne reklamer vedrørende næringsdrift eller virksomhed, som anbringes i umiddelbar tilknytning til næringsdriften eller virksomheden, og som ikke strider mod bestemmelser, der er fastsat af ministeren i henhold til stk. 4, c) trafikpropagandaskilte, der er godkendt af Rådet for større Færdselssikkerhed, d) plakater, der opsættes i forbindelse med folketingsvalg og valg til kommunale eller andre offentlige råd og folkeafstemninger. Stk. 3. Fredningsnævnet kan tillade anbringelse af reklamer og propagandaskilte på væddeløbsbaner, kaproningsbaner og lignende samt undtagelsesvis i færgehavne. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udformning, placering, belysning m.v. for sådanne reklamer vedrørende næringsdrift eller virksomhed, som anbringes i umiddelbar tilknytning til næringsdriften eller virksomheden. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter det i nærmere angivet omfang tillades at anbringe reklamer på både. Stk. 6. Bestemmelserne i denne paragraf om friluftsreklamer finder anvendelse på alle plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklameøjemed samt bygninger, der kun indeholder udstillings- eller demonstrationslokaler. Stk. 7. Fredningsnævnet kan i særlige tilfælde tillade opførelse af de i stk. 6 nævnte bygninger.

Klager m.v vedrørende afgørelser efter

Klager m.v vedrørende afgørelser efter

§ 58. Fredningsnævnets afgørelser efter kapitlerne VI-IX kan påklages til overfredningsnævnet af den, der har begæret fredningsnævnets afgørelse, vedkommende amtsråd, i hovedstadsområdet tillige hovedstadsrådet, kommunalbestyrelsen samt anerkendte foreninger og institutioner, jfr. § 8. Afgørelserne kan tillige påklages af miljøministeren. Stk. 2. Fredningsstyrelsens afgørelse efter §§ 48, 49, stk. 1 og stk. 2 og 50, kan påklages til miljøministeren af ejendommens ejer og bruger. Fredningsstyrelsens afgørelse efter § 48 kan påklages af de i stk. 1, 1. pkt., nævnte myndigheder m.v. Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 4. Afgørelsen skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed afgørelsen kan påklages, af hvem den kan påklages, fristen herfor samt oplysning om reglen i stk. 5. Stk. 5. En tilladelse eller dispensation må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Er klage indgivet, må tilladelsen eller dispensationen ikke udnyttes, medmindre den opretholdes af klagemyndigheden. Stk. 6. Klagemyndigheden påser, at den, hvem tilladelsen eller dispensationen er meddelt, får underretning om klagen. Stk. 7. De klageberettigede efter stk. 1 og 2 skal skriftligt underrettes om afgørelsen.

Forskellige fredninger

Forskellige fredninger

§ 59. Miljøministeren kan ved bekendtgørelse foretage fredning af plante- og dyrearter, bortset fra pattedyr og fugle, i hele landet eller i bestemte områder. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om kontrol med eller helt eller delvis forbud mod transport, opbevaring, udstilling, udbydning, salg, indførsel, udførsel, transit, udstopning, præparering og tørring af de i stk. 1 nævnte plante- og dyrearter, herunder dele og produkter af disse dyr og planter. Stk. 3. Miljøministeren kan bestemme, at den, der erhvervsmæssigt foretager eller lader foretage udstopning, præparering eller tørring af de i stk. 1 nævnte plante- og dyrearter, skal have særlig autorisation hertil. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for en sådan autorisationsordning. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler efter stk. 2 og 3 for vilde pattedyr og fugle, der ikke forekommer i vildtlevende tilstand her i landet.

§ 60 a. Miljøministeren kan efter forhandling med handelsministeren fastsætte regler, hvorefter sejlads med motordrevne fartøjer, som ikke er erhvervsmæssig, og som ved støj eller på anden måde er til gene for omgivelserne, forbydes helt eller delvis på vandløb, søer og på søterritoriet. Bestemmelse kan træffes for hele landet eller for nærmere angivne dele af landet eller af søterritoriet. Stk. 2. Miljøministeren kan efter anmodning fra vedkommende amtsråd fastsætte regler om regulering af almenhedens brug af vandløb og søer til ikke-erhvervsmæssig sejlads.

§ 60 b. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om iværksættelse af fælles foranstaltninger til varetagelse af de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte formål, herunder beskyttelse af planter og dyr eller enkelte arter heraf. Sådanne overenskomster kan indgås med virkning også for Grønland. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der afsluttes i henhold til stk. 1. For Grønlands vedkommende fastsættes disse regler dog af ministeren for Grønland.

§ 62. Amtsrådet, i hovedstadsområdet hovedstadsrådet, påser overholdelsen af denne lov og af de forskrifter, der er fastsat i medfør af loven, samt af fredningsbestemmelser. Miljøministeren kan dog bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jfr. stk. 1, påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser eller i fredningsbestemmelser overholdes. Stk. 3. Bliver tilsynsmyndigheden, jfr. stk. 1, opmærksom på et ulovligt forhold, skal tilsynsmyndigheden søge forholdet lovliggjort, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til tilsynsmyndigheden, jfr. stk. 1, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen af tilsynsvirksomheden.

§ 65. Fredningsmyndighederne kan mod forevisning af behørig legitimation og så vidt muligt efter forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren foretage besigtigelse på vedkommende ejendom. Stk. 2. Besigtigelsen kan foretages uden tilkaldelse af sagens parter. Stk. 3. Miljøministeren eller den, han bemyndiger hertil, kan uden retskendelse mod forevisning af legitimation og så vidt muligt efter forudgående meddelelse foretage eftersyn af en erhvervsvirksomhed med henblik på at påse overholdelsen af regler, fastsat efter § 59 eller § 60 b, stk. 2. Politiet yder om fornødent bistand til at opnå adgang til den pågældende erhvervsvirksomhed efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren. Fredningsstyrelsen m.v.

§ 65 b. Fredningsstyrelsen yder faglig rådgivning og anden bistand til miljøministeren og andre myndigheder i spørgsmål vedrørende naturfredning. Stk. 2. Fredningsstyrelsen skal holde sig orienteret om naturfredningsinteressernes varetagelse i landets forskellige dele. Styrelsen skal holde sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på området og kan iværksætte forsknings- og undersøgelsesprojekter af betydning for naturfredningsinteressernes varetagelse. Stk. 3. Fredningsstyrelsen forestår vejlednings- og informationsvirksomhed om naturfredningsspørgsmål over for andre myndigheder og private.

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1975. Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 11 og nr. 28, fastsættes af miljøministeren. Ministeren fastsætter samtidig de nødvendige overgangsregler. Tilsvarende gælder med hensyn til § 1, nr. 14. Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt). Stk. 4. (Overgangsbestemmelse, udeladt). Stk. 5. (Overgangsbestemmelse, udeladt). Stk. 6. Bestemmelsen i § 64 a finder anvendelse også på tilladelser, der er meddelt før 1. juli 1975, dog således, at sådanne tilladelser ikke bortfalder før 1. juli 1980, medmindre de på andet grundlag må anses for at være bortfaldet før dette tidspunkt. Stk. 7. (Overgangsbestemmelse, udeladt). Lov nr. 219 af 24. maj 1978 om ændring af lov om naturfredning, der ændrer §§ 2-6, kapitel III-V, §§ 47 og 47 a, kapitel VIII-X, §§ 59, 60 a, 60 b, 64-65 c, og 66 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1979, jfr. dog stk. 2-6. Stk. 2. Lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder (stiloven) ophæves efter miljøministerens bestemmelse. Miljøministeren kan samtidig fastsætte regler vedrørende de med hjemmel i stiloven pålagte servitutter og den fremtidige administration heraf. Stk. 3. Bestemmelser om påtaleret i fredningskendelser og -deklarationer efter den tidligere lovgivning samt i overenskomster om fredning, indgået for fredningsnævn, ophæves. Stk. 4. Bestemmelsen i § 64 a, 2. pkt. anvendes også på tilladelser eller dispensationer, der er meddelt før 1. januar 1979. De bortfalder imidlertid ikke før 1. januar 1984, medmindre de på andet grundlag må anses for at være bortfaldet før dette tidspunkt. Stk. 5. Forbud nedlagt efter § 40 bevarer deres gyldighed - og overtrædelse heraf kan straffes efter de hidtil gældende regler - indtil forbuddet udløber. Stk. 6. Sager om etablering af de i § 43, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, nævnte oplagspladser, lossepladser samt pelsdyrfarme, som før 1. januar 1979 er modtaget i fredningsplanudvalget, færdigbehandles af vedkommende amtsråd, i hovedstadsområdet hovedstadsrådet, efter de hidtil gældende regler.

§ 3. Stk. 1. Miljøministeren kan vedrørende de pligter og beføjelser, der i fredningskendelser, -overenskomster, -deklarationer o.lign. er henlagt til fredningsplanudvalget

1. fastsætte nærmere regler om den fremtidige varetagelse af beføjelserne og pligterne samt
2. bestemme, hvilke fredningsmyndigheder der skal varetage beføjelser og pligter i henhold til særlige fredningskendelser m.v. Stk. 2. De beføjelser, der er tillagt fredningsplanudvalgene ved konfirmerede fundatser for legater, fonde m.v., udøves af fredningsstyrelsen, medmindre miljøministeren træffer anden bestemmelse.

§ 4. Stk. 1. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, indtræder i vedkommende fredningsplanudvalgs sted i de fredningssager, der er rejst af fredningsplanudvalget før 1. januar 1979. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang lovens regler skal finde anvendelse på fredningssager, der er rejst før 1. januar 1979. Stk. 3. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler. Lov nr. 208 af 25. maj 1983 om ændring af lov om naturfredning, der ændrer §§ 43, stk. 4, 1. pkt., 43 a, 43 b, 45, 47 b og 66, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 66. Med bøde straffes den, der:

1. overtræder §§ 16, stk. 1, 43, stk. 1-3, 43 a, stk. 1, 43 b, stk. 1, 46, stk. 1 og 5, 47, stk. 1, 47 a, stk. 1, 47 b, 48, 49, stk. 1-3, 53, stk. 1, 54, stk. 1, 2. og 3. pkt. samt stk. 5, 55, stk. 3 og 4, 56, stk. 1, 3. og 4. pkt., 57, stk. 1, 58, stk. 5, og 63,
2. handler i strid med en fredningskendelse eller en fredningsbestemmelse,
3. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, en fredningskendelse eller en fredningsbestemmelse,
4. overtræder forbud, der er nedlagt efter § 11,
5. undlader at efterkomme et påbud, der er udstedt i henhold til loven, forskrifter fastsat i medfør af loven, en fredningskendelse eller en fredningsbestemmelse,
6. hindrer almenhedens ret til færdsel, ophold og badning i henhold til kapitel VIII,
7. overtræder forbud fastsat i henhold til §§ 54, stk. 4, 55, stk. 1, 2. pkt. og stk. 5, 1. pkt. samt 56, stk. 2, 2. pkt. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
8. overtræder bestemmelser om fredning udstedt efter § 59, stk. 1, eller om forbud udstedt efter § 59, stk. 2, eller § 59, stk. 4, jfr. stk. 2, eller
9. overtræder bestemmelser om fredning eller om forbud mod transport, opbevaring, udstilling, udbydning, salg, indførsel, udførsel, transit, udstopning, præparering og tørring, udstedt efter § 60 b, stk. 2. Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 72 og 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager. Stk. 5. Miljøministeren bestemmer, hvorledes der forholdes med dyr og planter, herunder dele og produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af loven eller af regler fastsat i medfør af loven. Stk. 6. For overtrædelse, der er begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvar for overtrædelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, bortset fra § 16, stk. 1 og § 63, er 5 år.

§ 67. Den til enhver tid værende ejer af en ejendom er forpligtet til at berigtige retsstridige forhold, medmindre vedkommende myndighed under særlige omstændigheder gør undtagelse herfra. Tilsynsmyndigheden, jfr. § 62, stk. 1, kan på ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbuddet aflyse fra tingbogen. Stk. 2. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes inden for den i dommen fastsatte frist og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at den pågældende efterkommer påbuddet, kan vedkommende myndighed foretage det fornødne til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning. Stk. 3. Når et af vedkommende myndighed meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og forholdet frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af et område eller af dyr og planter, der er beskyttet i medfør af loven, kan myndigheden uanset reglerne i stk. 1 og 2 straks lade de pågældende arbejder udføre på ejerens bekostning. Politiet yder om fornødent bistand hertil efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren. Stk. 4. Såfremt vilde dyr og planter er indført i strid med forskrifter udstedt i medfør af § 59, stk. 2, jfr. stk. 4, eller § 60 b, stk. 2, og dette medfører udgifter, herunder til transport af det ulovligt indførte til oprindelses- eller afsenderlandet, skal sådanne udgifter for alle rimelige foranstaltninger bæres af den, der har foretaget indførslen, og af den, for hvem indførslen er foretaget.

§ 69. Lov nr. 140 af 7. maj 1937 finder anvendelse på fredningssager, der i henhold til nævnte lovs kapitel III er rejst inden den 1. oktober 1969. Stk. 2. Kendelse om begrænsninger i almenhedens færdsel på strandbredden truffet i henhold til § 23, stk. 3, i lov nr. 140 af 7. maj 1937 bevarer deres gyldighed, indtil fredningsnævnet eller overfredningsnævnet træffer anden bestemmelse. Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt). Stk. 4. (Overgangsbestemmelse, udeladt). Stk. 5. De bekendtgørelser om videnskabelige reservater, der er udstedt i henhold til den hidtidige lovgivning, forbliver i kraft og kan forlænges, indtil de ophæves, eventuelt i forbindelse med, at reservaterne fredes efter denne lovs kapitel III.