Bekendtgørelse af Lov om råstoffer (råstofloven)

§ 3. Ved administrationen af denne lov skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang, en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt erhvervsmæssige hensyn og på den anden side på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, land- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibsfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold.

Råstofkortlægning og planlægning

Råstofkortlægning og planlægning

§ 5. Miljøministeren udarbejder på grundlag af den i § 4, stk. 1, nævnte kortlægning planer for råstofindvindingen i havbunden. Stk. 2. Amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, uarbejder på grundlag af den i § 4, stk. 2, nævnte kortlægning planer for råstofindvindingen i jorden. Stk. 3. Miljøministeren kan for at sikre landets forsyning med råstoffer give nærmere forskrifter for indholdet af de i stk. 2 nævnte planer. Planerne skal godkendes af miljøministeren, og han kan bestemme, at en godkendt plan skal revideres. Stk. 4. Ministeren kan på grundlag af de i stk. 1 og 2 nævnte indvindingsplaner udarbejde planer for landets råstofforsyning. Stk. 5. Miljøministeren kan bestemme, at de i stk. 2 og 4 nævnte planer skal lægges til grund ved behandlingen af sager i henhold til denne lov i det omfang, de ikke strider imod en godkendt regionplan. Ministeren kan bestemme, at de i stk. 1, 2 og 4 nævnte planer kan fraviges. Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for planlægningens udførelse, herunder fastsætte tidsfrister for planlægningen i henhold til stk. 2.

§ 6. Miljøministeren kan med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk anvendelse af råstofforekomsterne efter forhandling med boligministeren og ministeren for offentlige arbejder fastsætte regler:

1. om mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen af byggearbejder samt bestemte typer af anlægsarbejder,
2. om, at der ved udførelsen af byggearbejder samt bestemte typer af anlægsarbejder skal anvendes affalds- eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse.

Forekomster i jorden

Forekomster i jorden

§ 7. Forekomster i jorden må kun indvindes erhvervsmæssigt efter tilladelse fra amtsrådet. Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1 til indvinding på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation, kan af amtsrådet kun meddeles med tilslutning fra kystinspektoratet. Amtsrådet skal følge kystinspektoratets indstilling om afslag eller vilkår. Stk. 3. Forinden en ikke-erhvervsmæssig indvinding af ikke ringe omfang påbegyndes, skal der gives amtsrådet meddelelse om den påtænkte indvinding med oplysning om indvindingssted, råstofart og -mængde samt anvendelse. En sådan indvinding kan på de i stk. 2 nævnte kyststrækninger af hensyn til kystsikkerheden til enhver tid forbydes eller betinges af overholdelsen af særlige vilkår. Amtsrådet skal følge kystinspektoratets indstilling om forbud eller vilkår. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der på de i stk. 2 nævnte kyststrækninger eller dele deraf kun må graves, bores, pumpes, suges eller foretages nogen anden form for terrænændring efter tilladelse fra kystinspektoratet. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilladelse efter stk. 1 i nærmere angivne tilfælde eller inden for nærmere angivne områder i stedet meddeles af ham. Stk. 6. Miljøministeren kan med henblik på varetagelsen af de i § 2, nr. 1 og 2, nævnte formål fastsætte nærmere regler for administrationen af stk. 1.

§ 8. En ansøgning om tilladelse efter § 7 gælder også som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til råstofindvinding i jorden. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger en ansøgning skal indeholde, herunder at der skal gives oplysning om forekomstens omfang baseret på prøveboringer og andre undersøgelser, om, hvilke metoder der vil blive anvendt ved indvindingen, samt om tidsplanen for denne. Det kan bestemmes, at en ansøgning skal indgives på et særligt skema. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om sagsbehandlingen, herunder om, hvilke myndigheder der skal inddrages i sagsbehandlingen, og i hvilken rækkefølge det skal ske.

§ 9. En tilladelse efter § 7 gives for indtil 10 år. I særlige tilfælde kan en tilladelse gives for en længere periode. Stk. 2. En tilladelse skal angive indvindingsområdet, mængden og arten af de råstoffer, som tilladelsen omfatter, samt tidspunktet for indvindingens påbegyndelse. Stk. 3. Inden for det af tilladelsen omfattede område kan indehaveren af tilladelsen indvinde andre råstoffer eller større mængder end angivet i tilladelsen, såfremt anmeldelse herom indgives til amtsrådet inden 4 uger efter, at den pågældende indvinding er påbegyndt. Amtsrådet kan inden 4 uger efter anmeldelsens modtagelse modsætte sig videre indvinding, der strider mod den meddelte tilladelse.

§ 10. En tilladelse efter § 7 skal normalt indeholde følgende vilkår:

1. at indvindingen sker efter en godkendt plan, der indeholder hovedlinierne i den påtænkte indvinding,
2. at der sker en efterbehandling af det areal, hvorpå indvindingen har fundet sted, og
3. at der stilles fornøden sikkerhed for opfyldelsen af vilkår om efterbehandling. Stk. 2. Amtsrådet kan med henblik på at varetage de i § 3 nævnte hensyn fastsætte yderligere vilkår. Stk. 3. Vilkår, der knyttes til en tilladelse efter § 7, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Stk. 4. Amtsrådet foranlediger, at vilkår om efterbehandling tinglyses på ejendommen.

§ 12. Amtsrådets afgørelser i henhold til § 7 kan påklages til fredningsstyrelsen af:

1. ansøgeren,
2. de myndigheder, der har været inddraget i sagens behandling,
3. enhver, der i øvrigt må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Stk. 2. Amtsrådets afgørelser om indvinding på de i § 7, stk. 2, nævnte kyststrækninger kan dog påklages til miljøministeren af de i stk. 1 nævnte klageberettigede. Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 4. Klage indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne sender klagen til klagemyndigheden ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Stk. 5. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Stk. 6. Klagen har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

§ 17. En tilladelse til indvinding efter § 15 kan gives som en eneret til at optage et eller flere råstoffer fra søterritoriet eller fra en nærmere afgrænset del deraf. Stk. 2. En eneretstilladelse kan kun gives til en virksomhed, der drives som aktieselskab, anpartsselskab eller tilsvarende, og kan bl.a. indeholde følgende vilkår:

1. at miljøministeren kan give regler for fastsættelsen af salgspriser for de optagne materialer. Med henblik herpå kan ministeren bestemme, at selskabet skal give nærmere oplysninger om de årlige udgifter til administration, reparation, fornyelse, afskrivninger, henlæggelser, udbytte m.v.,
2. at selskabet ikke uden ministerens samtykke må udvide sin aktiekapital eller optage lån,
3. at overdragelse af aktier og anparter kun kan ske med ministerens samtykke, og
4. at selskabet skal dække statens udgifter til erstatning efter § 18, stk. 2, og til omkostninger ved erstatningsfastsættelsen.

§ 18. Meddeles en eneretstilladelse efter § 17, kan miljøministeren tilbagekalde tidligere udstedte tilladelser i det omfang, de omfatter råstoffer og områder, for hvilke eneretstilladelsen gælder. Stk. 2. Den, hvis tilladelse til indvinding af råstoffer tilbagekaldes i medfør af stk. 1, har krav på erstatning af statskassen for de tab, der derved påføres ham. Stk. 3. I mangel af mindelig overenskomst træffes afgørelse om erstatning af en taksationskommission bestående af to af sø- og handelsrettet udpegede medlemmer, der er i besiddelse af fornøden sagkundskab, samt af en af sø- og handelsretten udpeget formand, som skal være jurist. Der udpeges en suppleant for hver af de pågældende. Stk. 4. Miljøministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om kommissionens forretningsgang og beslutningsdygtighed.

§ 20. Amtsrådet, i hovedstadsområdet hovedstadsrådet, påser for så vidt angår råstofindvinding i jorden overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i disse bestemmelser. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte myndigheder påser, for så vidt angår råstofindvinding i jorden, at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Stk. 3. Miljøministeren påser for så vidt angår råstofindvinding på søterritoriet overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i disse bestemmelser, samt at forbud og påbud efterkommes og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Stk. 4. Bliver de i stk. 1 og 3 nævnte myndigheder opmærksom på et ulovligt forhold, skal den pågældende myndighed søge forholdet lovliggjort, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til de i stk. 1 og 3 nævnte myndigheder, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold. Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelsen af de i stk. 1 nævnte myndigheders tilsynsvirksomhed. Besigtigelse

§ 22. Retten til råstofindvinding i henhold til anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 på strandbredder og kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation, bortfalder den 1. juli 1978. Stk. 2. I øvrigt bortfalder retten til at indvinde sten, grus og sand i henhold til anmeldelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 den 1. juli 1988. Tilsvarende anmeldte rettigheder for andre råstoffer bortfalder den 1. juli 2003. Stk. 3. Er en ansøgning om fortsat indvinding ud over de i stk. 2 nævnte tidspunkter modtaget 3 år før anmeldelserne bortfalder i henhold til stk. 2, skal amtsrådet henholdsvis hovedstadsrådet tage stilling til den inden 1 år fra modtagelsen.

§ 24. En tilladelse efter §§ 7 og 15 kan tilbagekaldes af den myndighed, der har meddelt tilladelsen, i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår. En tilladelse efter § 15 kan endvidere tilbagekaldes i tilfælde af overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 19. Stk. 2. En tilladelse til råstofindvinding på de i § 7, stk. 2, nævnte kyststrækninger kan til enhver tid begrænses eller tilbagekaldes af den myndighed, der har meddelt tilladelsen. Amtsrådet henholdsvis hovedstadsrådet skal følge kystinspektoratets indstilling om begrænsning eller tilbagekaldelse af en tilladelse. Stk. 3. En afgørelse fra amtsrådet henholdsvis hovedstadsrådet i henhold til stk. 1 og 2 kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for miljøministeren af den, hvis tilladelse er tilbagekaldt. Klagen har ikke opsættende virkning. Adgang til undersøgelser på fremmed grund

§ 25. Staten, et amtsråd, hovedstadsrådet og kommunerne kan på fremmed grund, eventuelt ved konsulentfirmaer, lade foretage boringer, geofysiske undersøgelser og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, som skønnes nødvendige i forbindelse med planlægningen og administrationen efter denne lov. Stk. 2. Der skal mindst 2 uger før fortagelsen af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, gives særskilt meddelelse til ejere og brugere af vedkommende ejendom. Hvis dette ikke er muligt, skal underretning ske ved offentliggørelse. Stk. 3. Skader, der forvoldes i forbindelse med undersøgelserne, skal erstattes. Stk. 4. Såfremt mindelig overenskomst om erstatningens størrelse ikke kan opnås, påhviler det den, der har ladet foranstaltningen udføre, at indbringe erstatningsspørgsmålet for de i lov om offentlige veje §§ 57 og 58 omhandlede taksationsmyndigheder. Indberetninger

§ 28. Det miljøankenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse, er klageinstans for administrative afgørelser i henhold til denne lov i det omfang, det er fastsat i § 29. Stk. 2. Ved behandling af klagesager efter denne lov medvirker sagkyndige medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra Industrirådet og fredningsstyrelsen. Ved afgørelse af de enkelte sager deltager 2 eller 4 af de beskikkede medlemmer, der udpeges af formanden med lige mange fra hver af de to grupper. Stk. 3. Miljøankenævnet kan ved sin behandling af afgørelser i henhold til denne lov ikke træffe afgørelser, der strider mod en indvindingsplan i medfør af § 5, stk. 2, eller en forsyningsplan efter § 5, stk. 4. Det samme gælder afgørelser i strid med en godkendt regionplan eller en kommuneplan. Stk. 4. Nævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for miljøankenævnets virksomhed ved behandlingen af sager i henhold til denne lov, herunder regler om sagsbehandlingen og regler om afgifter for indbringelse af sager.

§ 33. Påbegyndes ulovlig råstofindvinding i jorden, kan amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, pålægge ejer og bruger at genoprette den hidtidige tilstand. Stk. 2. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, meddelt påbud om genoprettelse, kan det ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist ved tvangsbøder at berigtige forholdet. Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at foretage genoprettelse ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, lade arbejdet udføre på ejerens og brugerens bekostning.

§ 34. Opfylder en ejer eller en bruger ikke inden for en af amtsrådet eller hovedstadsrådet fastsat frist vilkår om efterbehandling, kan det ved dom pålægges ejeren og brugeren inden en fastsat tidsfrist ved tvangsbøder at udføre efterbehandlingen. Stk. 2. Når et ved dom meddelt påbud om at foretage efterbehandling ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, lade arbejdet udføre på ejerens og brugerens bekostning.

§ 36. Med bøde straffes den, der 1) indvinder råstoffer i jorden uden tilladelse efter § 7, 2) indvinder råstoffer i jorden uden adkomst efter § 5, stk. 1, i lov nr. 285 af 7. juni 1972, 3) indvinder råstoffer i henhold til en tilladelse efter § 7 før udløbet af klagefristen, jfr. § 12, stk. 3, 4) foretager ikke-erhvervsmæssig indvinding uden at give anmeldelse herom i medfør af § 7, stk. 2, 5) indvinder råstoffer i strid med et amtsråds eller hovedstadsrådets beslutning i henhold til § 9, stk. 3, 6) indvinder eller udforsker sømaterialer uden tilladelse efter § 15, 7) overtræder vilkår, der er stillet i medfør af §§ 7, stk. 3, 10, 15, 17 og 19, 8) tilsidesætter forbud, der er stillet i medfør af § 7, stk. 3, 9) tilsidesætter forbud eller overtræder vilkår, der er stillet i medfør af § 5, stk. 3, i lov nr. 285 af 7. juni 1972 eller er stillet i medfør af samme lovs § 7, stk. 2, 10) undlader at foretage indberetning efter §§ 26 og 27. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Er overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller tilsvarende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 37. Loven træder i kraft den 1. juli 1978 med undtagelse af § 4, der træder i kraft den 1. juli 1977. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af §§ 17 og 18 fastsættes ved lov. Stk. 2. Følgende love og lovbestemmelser ophæves:

1. Lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet. § 5, stk. 3 og 4, forbliver dog i kraft, for så vidt angår sten, grus og sand indtil 30. juni 1988, og for så vidt angår andre råstoffer indtil 30. juni 2003.
2. Lov nr. 292 af 23. maj 1973 om kystfredning.
3. Lov nr. 172 af 7. juni 1958 om brunkullejer.