Bekendtgørelse om lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond (Om beregning, opkrævning og indbetaling af bidrag m.v.)
BEK nr 55 af 17/02/1984
§ 1
Bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden opkræves ved hvert kvartals udløb af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsgivernes Elevrefusion, invalidepension og arbejdsløshedsforsikringen.
§ 2
Det samlede bidrag for et kvartal beregnes efter forholdet mellem de til enhver tid gældende satser for henholdsvis ATP-bidrag og bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden på grundlag af ATP-bidrag modtaget i den af nedennævnte perioder, der ligger umiddelbart før den i henhold til § 3, stk. 1, fastsatte forfaldsdag: Periode Forfaldsdag 16. december - 15. marts 1. april 16. marts - 15. juni 1. juli 16. juni - 15. september 1. oktober 16. september - 15. december 1. januar
Beregnede kvartalsvise bidrag på mindre end 1 kr. opkræves ikke.
Ved en virksomheds ophør og ved ejerskifte i et kvartal skal der af den hidtidige arbejdsgiver betales forholdsmæssigt bidrag for den forløbne del af kvartalet.
Beregningen efter stk. 1-3 foretages af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indbetaling
§ 3
Bidraget forfalder til betaling den 1. i måneden efter hvert kvartals udløb og indbetales af arbejdsgiveren sammen med og inden for samme frister, som gælder for indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jfr. § 1.
Har arbejdsgiveren efter ansøgning fået fastsat særlige indbetalingsterminer eller længere tidsfrister for indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, gælder tilsvarende indbetalingstidspunkter for bidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden.
§ 4
Indbetaling sker, medmindre andet aftales med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ved benyttelse af særligt giroindbetalingskort, der tilsendes arbejdsgiveren fra Arbejdsmarkedets Tillægspension ved hvert kvartals udløb, jfr. § 1. Ved en virksomheds ophør og ved ejerskifte, jfr. § 2, stk. 3, sendes dog giroindbetalingskort til arbejdsgiveren, efter at Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget underretning om ophøret eller ejerskiftet.
Arbejdsgiveren har ansvaret for rettidig betaling. Modtager arbejdsgiveren ikke giroindbetalingskort, eller bortkommer dette efter modtagelsen, rekvireres nyt giroindbetalingskort i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Postvæsenets kvittering for bidragets modtagelse er fyldestgørende, og særskilt kvittering fra Arbejdsmarkedets Tillægspension kan ikke kræves.
§ 5
Sker indbetaling ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1 1/2 0/0 for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jfr. lovens § 5, stk. 2.
§ 6
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan, når særlige omstændigheder taler derfor, give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter.
§ 7
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter, jfr. lovens § 5, stk. 3.
§ 8
Krav på bidrag i henhold til §§ 2 og 3 forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer, jfr. lovens § 5, stk. 4. Tilbageholdelse
§ 9
Arbejdsgiveren tilbageholder ved hver lønudbetaling det bidragsbeløb, der efter lovens § 3 skal betales af lønmodtageren. Klageadgang
§ 10
Afgørelser om bidragspligt og bidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jfr. lovens § 5, stk. 6. Afregning
§ 11
Ved den samlede indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden, invalidepension og arbejdsløshedsforsikringen, jfr. § 1, foretager Arbejdsmarkedets Tillægspension forlods en forholdsmæssig kontering af bidragene til de 5 sidstnævnte ordninger.
Eventuelle konstaterede tab ved den samlede bidragsopkrævning, jfr. § 1, fordeles efterfølgende mellem de enkelte ordninger i forhold til de udækkede fordringers størrelse.
Overførsel fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til de enkelte ordninger sker en gang i kvartalet på et beregnet renteneutralt tidspunkt med det forventede bidragsprovenu for hele kvartalet. Straffebestemmelser
§ 12
Den arbejdsgiver, der undlader at foretage indbetaling efter reglerne i §§ 2 og 3, straffes med bøde, jfr. lovens § 7, stk. 1.
Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jfr. lovens § 7, stk. 2. Ikrafttræden
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. april 1984.
Første indbetaling efter reglerne i denne bekendtgørelse sker med forfaldsdag 1. juli 1984. Det samlede bidrag beregnes og opkræves på grundlag af modtagne ATP-bidrag i perioden 16. marts til 15. juni 1984.
Første tilbageholdelse af løn efter § 9 i denne bekendtgørelse sker fra og med begyndelsen af den lønningsuge i hvilken 1. april 1984 falder, for månedslønnede fra og med lønnen for april 1984.
pre_paragraph (Om beregning, opkrævning og indbetaling af bidrag m.v.) I henhold til § 5, stk. 1, i lov nr. 614 af 21. december 1983 om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond fastsættes: Beregning og opkrævning
Arbejdsministeriet, den 17. februar 1984, den 17. februar 1984
/GRETHE FENGER MØLLER E. Edelberg/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1984
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1984