Bekendtgørelse om anvendelse af slam i landbruget
BEK nr 574 af 14/11/1984
§ 18
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1985.
Aftaler om anvendelse af slam i landbruget, som er indgået før denne bekendtgørelses ikrafttræden, skal senest 2 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden bringes i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav. Miljøministeriet, den 14. november 1984. Christian Christensen / Erik Lindegaard
Bekendtgørelsens område m.v.
Bekendtgørelsens område m.v.
§ 1
Denne bekendtgørelse omfatter slam fra såvel offentlige som private spildevandsrensningsanlæg.
Slam som nævnt i stk. 1 kan anvendes i landbruget uden særlig tilladelse, hvis kravene i kapitlerne 2-4 opfyldes.
Slam og slamholdige produkter må ikke anvendes i havebrug og gartneri, herunder frugtavl.
§ 2
Ved slam forstås de restprodukter, som fremkommer ved spildevandsrensning, bortset fra sand, fedt og ristestof.
Ved råslam forstås slam, som ikke har været underkastet nogen stabilisering. Slam fra mindre, mekaniske rensningsanlæg, herunder septictanke og emscherbrønde, behandles som råslam, med mindre det har været underkastet en stabilisering.
Ved slamproducent forstås den, som er ansvarlig for rensningsanlæggets funktion. Ved indsamling af slam fra septictanke og emscherbrønde forstås dog ved slamproducenten den, som er ansvarlig for indsamlingen.
Ved slambruger forstås den, som ejer eller har brugsret over det areal, hvorpå slammet anvendes.
Slamkvalitet
Slamkvalitet
§ 3
Slam, som anvendes i landbruget, jfr. kapitel 5, må højst indeholde følgende pr. ton slamtørstof: Cadium: 8 gram Kviksølv: 6 gram Bly: 400 gram Nikkel: 50 gram
Transport og spredning af slam
Transport og spredning af slam
§ 4
Transport-, sprednings- og nedfældningsmateriel skal umiddelbart efter brugen rengøres forsvarligt, inden materiellet anvendes til andet formål.
§ 5
Spredning og nedfældning af slam skal ske i en afstand af mindst 50 m fra beboelse, levnedsmiddelvirksomheder og fra boringer og brønde, hvorfra der indvindes vand af drikkevandskvalitet, og mindst 15 m fra anden vandforsyning.
§ 6
Slam må ikke spredes med vandingsanlæg.
Anvendelse af slam på landbrugsjord
Anvendelse af slam på landbrugsjord
§ 7
Råslam må kun tilføres landbrugsjord ved nedfældning. Ved nedfældningen skal slammet bringes mindst 10 cm under jordens overflade.
§ 8
På arealer, hvor der er tilført slam, må der indtil 1 år efter sidste tilførsel kun dyrkes korn- og frøafgrøder til modenhed samt græs eller lignende til industriel fremstilling af tørfoder.
§ 9
Der må kun tilføres landbrugsjord i alt 200 g cadmium/ha med slam.
Cadmiumtilførslen med slam må højst udgøre 10 g pr. ha pr. år, taget som gennemsnit over 5 år.
Såfremt slammet har et cadmiumindhold på under 3 g pr. ton slamtørstof, og såfremt slamtilførslen doseres på baggrund af afgrødernes fosforbehov, beregnet på grundlag af slammets fosforindhold, kan slam, som i øvrigt er i overensstemmelse med kravene i § 3, indtil videre tilføres landbrugsjord uden den i stk. 1 anførte begrænsning.
Landbrugsjord, hvorpå der udbringes slam skal holdes i god kalktilstand.
Deklaration og anmeldelse
Deklaration og anmeldelse
§ 10
Slamproducenten skal underrette amtsrådet om de aftaler, som indgås med slambrugeren om levering af slam. Aftalen skal indeholde oplysninger om, fra hvilke rensningsanlæg slammet kommer, den totale slammængde i ton pr. år, som er omfattet af aftalen, og de arealer, hvor slammet vil blive tilført. § 11. I forbindelse med hver slamlevering skal slamproducenten underrette slambrugeren og amtsrådet om følgende: 1. Produktionsstedet (rensningsanlæg ). 2. Slammets behandling. 3. Den leverede slammængde i ton. 4. Slammets tørstofindhold, angivet som vægtprocent. 5. Slammets metalindhold, jfr. § 3 og § 14, angivet som g pr. ton slamtørstof. 6. Slammets indhold af kvælstof og fosfor, angivet som vægtprocent af slammets tørstofindhold. 7. Slammets kalkindhold, angivet som kg CaCo3 pr. ton slamtørstof, hvis der tilføres kalk til spildevand eller slam i forbindelse med behandlingen. 8. Tidspunktet for den seneste slamprøveudtagning, som ligger til grund for slamanalyserne.
Slambrugeren skal underrette amtsrådet om følgende: 1. Størrelsen og beliggenheden af det areal, hvor slammet spredes eller nedfældes. 2. Oplysninger om afgrødeart på det pågældende areal for halvåret efter slamtilførslen.
Tilsyn og kontrol
Tilsyn og kontrol
§ 12
Slamproducenter, som leverer slam til anvendelse i landbruget, skal lade udtage prøver af slammet og lade det analysere på et kommunalt levnedsmiddellaboratorium eller et autoriseret laboratorium for de i § 11 stk. 1 nr. 4-7 nævnte stoffer.
Prøveudtagning og analyse for tørstofindhold, jfr. § 11 stk. 1, nr. 4, skal foretages i forbindelse med hver slamleverance. Prøvetagnings- og analysehyppigheden for de i § 11 stk. 1 nr. 5-7 nævnte stoffer fastsættes afhængigt af rensningsanlæggets størrelse, jfr. nedenstående tabel. Rensningsanlæggets Antal prøver kapacitet i p.e. pr.år mindre end 10.000 .......................... 1 10.000-100.000 ............................. 2 større end 100.000 ......................... 4
Undtaget fra analysekravene i henhold til stk. 1 og 2 er dog slam fra små, mekaniske rensningsanlæg ved enkeltejendomme, hvis disse anlæg kun modtager husspildevand. Dette gælder også, hvis slammet fremkommer som led i en indsamlingsordning. Underretningspligten i henhold til § 11 ændres tilsvarende.
§ 13
Ved udbrud af smitsom sygdom kan veterinærdirektoratet, alt efter sygdommens art, forbyde udbringning af slam, uanset om dette i øvrigt kan ske i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse.
§ 14
Amtsrådet kan kræve, at slamanalysen udvides til flere end de i § 11 nævnte stoffer, herunder med mikrobiologiske analyser. Amtsrådet kan desuden kræve, at prøvetagningshyppigheden øges ud over det i § 12 stk. 2 anførte.
§ 15
De opgaver, som efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse er henlagt til amtsrådet, varetages i hovedstadsrådet af hovedstadsrådet.
Klage
Klage
§ 16
Påbud fra amtsrådet i medfør af § 14 meddeles efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kap. 10 og kan påklages til miljøstyrelsen efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kap 11. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 17
Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der: 1. Overtræder § 1 stk. 3, § 3, § 4, § 5, § 6, § 7, § 8, § 9 stk. 1-3 og § 12 stk. 1 og 2. 2. Overtræder påbud givet i medfør af § 14. 3. Undlader at foretage underretning efter § 10 og § 11 stk. 1 og 2.
- Overtræder påbud givet i medfør af § 14.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1984
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1984