TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om skattefrihed for udbytter hidrørende fra datterselskaber, der er hjemmehørende i udlandet

BEK nr 580 af 04/12/1984

DanmarkBekendtgørelse1984

§ 1

Det påhviler det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - at godtgøre, at den til grund for udbyttet liggende udenlandske selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

§ 2

Ved afgørelsen af, om den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, foretages en samlet vurdering af det pågældende udenlandske selskabsskattesystem.

Stk. 2

Der vil være tale om en væsentlig afvigelse fra reglerne her i landet såfremt:

  1. Den udenlandske selskabsbeskatning ikke er en egentlig indkomstbeskatning, men derimod en beskatning i form af afgifter eller lignende, der opkræves uafhængigt af indkomstens størrelse.
  1. Det udenlandske selskabsskattesystem indrømmer fuldt fradrag for udloddede udbytter.
  1. Den selskabsskat, der kan pålignes efter reglerne i det pågældende udland, er væsentligt mindre, end den tilsvarende danske skat ville have været, såfremt datterselskabet havde været fuldt skattepligtigt her til landet.

§ 3

Moderselskabet skal i selvangivelsen eller i særskilt bilag hertil meddele oplysning om navn og hjemsted for det eller de udenlandske datter- eller datter-datterselskaber, hvorfra udbyttet hidrører.

§ 4

Moderselskabet skal i selvangivelsen eller i særskilt bilag hertil specificere, hvorledes modtagne udbytter fordeler sig på de enkelte udbyttegivende selskaber.

§ 5

Moderselskabet har pligt til på ligningsmyndighedernes forlangende at indsende de udenlandske datter- og datter-datterselskabers regnskaber m.v.

§ 6

Moderselskabet skal på ligningsmyndighedernes forlangende dokumentere, i hvilket omfang der er betalt indkomtskat til udlandet af den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst.

§ 7

Bekendtgørelsen har virkning fra og med skatteåret 1984-85.

pre_paragraph I henhold til § 13, stk. 3, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 512 af 31. oktober 1983, bestemmes følgende:


Ministeriet for skatter og afgifter, den 4. december 1984, den 4. december 1984

/Isi Foighel Jesper Pålsson/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1984
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1984